Tidskisten af Andri Snær Magnason

Tidskisten af Andri Snær Magnason, 2016. Anmeldereksemplar fra Tiderne Skifter. Opr. udgivet som Tímakistan i 2013. Antal stjerner: 5/5

Kan en kasse af vævet edderkoppesilke bevare tiden for den person, som befinder sig inde i kassen og er det muligt at kæmpe imod tiden?

Snær Magnason har med ”Tidskisten” formået at forene eventyr med dystopisk litteratur, hvor vi både følger Sigrun i en umiddelbar fremtid og Ravnetina i hvad der umiddelbart blot er et eventyr. Den tid, som Sigrun lever i, er præget af en krise, som ingen ved hvordan man kommer igennem og da hendes forældre indser, at det ikke går over med det samme, køber de nogle mystiske kasser, som kan tidsindstilles og før Sigrun ved af det, er det tid til at bruge disse og først komme ud igen, når krisen er forbi:

”-Hvornår kommer vi ud af kasserne igen? spurgte Sigrun.

-Vi har sat dem på ’prisindeksforbindelse’. Så åbner kasserne sig automatisk i samme sekund, situationen bliver bedre.

Sigrun så sig omkring. Alt var ordnet til punkt og prikke. Det virkede nærmest, som om de skulle på en lang rejse. Nu trådte de ind i hver sin sorte kasse. Mor, far og Sigrun. Hun var nysgerrig, da hun trådte ind i kassen. Glasset var gennemsigtigt, og hun fik propper i ørerne, da døren lukkede og der tændtes et blåt lys. Et kort øjeblik blev alt sort, inden kassen igen åbnedes.”

Men det er ikke alle kasser, der bliver åbnet på samme tid. Det er kun børn, der er kommet ud af kasserne og kvinden Svale, som sørger for at samle børnene. Hun fortæller dem historien om kong Dimon, som i tidernes morgen faldt for en kvinde ved navn Vårsol. Ved fødslen af Ravnetina mistede Vårsol livet og Dimon, som havde svært ved at komme sig over hendes død, drog ofte i krig. En dag gik det op for ham, at der aldrig ville blive tid nok til at besøge alle kanter af hans nyetablerede rige og han beslutter sig for at hans datter skal leve så længe som muligt. Dem, der kan hjælpe ham, kan få det halve kongerige, og en kasse af vævet edderkoppesilke bringes op til slottet af dværge. Ravnetina ældes ikke, når hun er i kassen og det er ikke hver dag, at hun får lov til at komme ud af kassen:

”Solskinsdagene skulle være helt ekstraordinære for at passe til en så dyrebar prinsesse. Hvis kisten blev åbnet, blev der trukket tykke gardiner for de vinduer, der vendte ud mod den store sprække. Ingen måtte nævne noget om oprør eller uro og vold, dværge eller andet, der kunne skygge for glæden. Ingen måtte omtale tiden, hvad der var sket i fortiden, og hvad der var i vente. Og hun kunne blive ked af det, hvis hun hørte om de morsomme timer, der gik hendes næse forbi.”

Men er det en god idé at lege med tiden og vågner de voksne nogensinde igen i Sigruns verden?

Da jeg åbnede denne bog, havde jeg bestemt ikke regnet med at sidde med en bog, som mest af alt er en vellykket blanding af eventyr og dystopi. Der er kasser, som på magisk vis gør, at personerne i dem ikke ældes, der er dværge, der er konger og dronninger på slotte, og ikke mindst gamle mænd og kvinder, som fremsiger både vise ord og remser. Og selvom der er mange karakterer her i bogen, så introduceres de så godt, at det ikke bliver forvirrende. Den skiftende synsvinkel mellem Sigruns verden og Ravnetinas giver et fantastisk godt flow i historien og man keder sig bestemt ikke undervejs.

Alt i alt en fantastisk god børnebog om Sigrun, Ravnetina, mystiske kasser og en masse uforklarlige hændelser, og der med sin kombination af eventyr og dystopi både egner sig til børn (fra 10 og opefter), unge og ikke mindst voksne.

Reklamer

Hotel Intetsteds af Ivana Bodroz̆ić

Hotel Intetsteds af Ivana Bodroz̆ić, 2015. Anmeldereksemplar fra Tiderne Skifter. Org. udgivet som Hotel Zagorje. Antal stjerner: 4/5 

Hvad sker der med ens identitet, når man sammen med sin familie må flygte fra ens barndomsby og hvor længe kan man vente på en forsvundet far?

Den kroatiske forfatterinde Ivana Bodrožić står bag denne beundringsværdige roman, som handler om en pige og hendes familie, der må flygte fra deres hjemby Vukovar. Vi møder hende første gang, da hun er 9 år gammel og sammen med sin bror rejser hun ud til havet, hvor de bor, indtil deres mor henter dem. De må bryde ind i en forladt lejlighed, som bestemt ikke er stor nok til dem og værre bliver det, da familiens bedsteforældre møder op. Livet er ikke altid nemt for vores hovedkarakter og der er store forskelle på hende og nogle af hendes klassekammerater:

”Vi kaldte dem sociale tilfælde, selv om vi alle levede på statens regning i samme omfang, forskellen var at de gjorde det frivilligt, fordi de var dumme og dovne, hvorimod vi gjorde det på grund af serberne. Vi hadede dem præcis lige så meget som de hadede os, og sloges med dem både enkeltvis og i grupper.”

Efterhånden som tiden går banker teenageårene på for pigen og hendes venner og de begynder at have små forelskelser og går til fester. Venner kommer og går, men faren vender stadig ikke tilbage. Pigens storebror bruger kræfter på at skrive breve og bede om et større sted, men når faren stadig er forsvundet, er det ikke helt nemt at få fat i de nødvendige ting, og dette til trods for at deres mor knokler og knokler. Et fast holdepunkt har de dog i deres liv og det er deres fars bror, som en gang imellem kommer og besøger dem. Han har sin egen familie og penge og moren arbejder hos ham. Deres lejlighed hjælper han dem dog ikke med og en iagttagelse af kakerlakkerne på deres badeværelse fører til en ganske interessant tanke for vores hovedperson:

”Kakerlakkerne havde været der før os, og som det så ud, ville de også blive længere end os, måske for evigt. Deres eksistens var ikke afhængig af noget som helst, og jo længere tid der gik, jo mere forekom det mig at det samme gjaldt os. Vi var i live.”

Men vil de nogensinde komme videre i deres liv og vil de nogensinde se faren igen?

Det er ikke til at mærke at dette er første roman, som Bodrožić får publiceret – hun er velformuleret, hendes karakterers historier er uforglemmelige og for en dansk læser, som ikke anede meget om Kroatiens historie, var den gang på gang chokerende. For hvordan kan mennesker leve i en sådan uvished, som de jo egentlig gør? Bodrožić er selv fra Vukovar ligesom vores flygtningefamilie og det er tydeligt hvordan hun trækker på træk fra hendes egen livshistorie. Det er både en samtidsroman, der foregår i 1990’erne, det er også en form for dannelsesroman for både pigen og hendes familie og ikke mindst en form for allerede nu historisk roman, som beskriver forholdene i Kroatien og særligt Zagreb.

Alt i alt en fængslende roman om en pige og hendes familie, som må lære at overleve og tilpasse sig i en svær tid (og som har alle odds imod dem i perioder).

Brun sne af Martin Amis

Brun sne af Martin Amis, 2015. Anmeldereksemplar fra Tiderne Skifter. Org. titel: The Zone of Interest. Antal stjerner: 5/5

Hvordan var det at arbejde i en koncentrationslejr og hvad kan magt gøre ved folk?

Sjældent har en bog om 2.verdenskrig og koncentrationslejre påvirket mig så meget som denne. Sidste gang og faktisk også første gang var det ”Maus” af Spiegelman og det var virkelig en øjenåbner, en velskrevet en af slagsen. Da jeg modtog denne bog vidste jeg kun 2 ting om den: Amis er søn af forfatteren Sir Kingsley Amis og at den handlede om livet i en koncentrationslejr. Der har været en del debat om denne bog, da to ud af tre fortællere her er nazister og den sidste er en jøde, som må være med til at dræbe de andre jøder mod at han er i live i længere tid. I starten af bogen bliver der afholdt middagsselskab hos kommandanten Doll, hvis kone og døtre bor i lejren med ham. De snakker om jøderne og tilfangetagelsen af dem:

”Som sagt gik det overraskende glat. Der var ingen modstand. Ingen. ”

Zulz sagde: ”Hvad var der så uventet ved det?”

”Tænk engang på omfanget, professor. Spanien, England, Portugal, Irland. Og på hvor store tal vi taler om. Ti millioner. Måske tolv.”

Den sammensunkne skikkelse til venstre for mig, Norberte Uhl, tabte sin gaffel og sagde slingrende: ”Men det er jo bare jøder.””

De tre mænd er vidt forskellige steder i deres liv. Doll har familie og har været nazist siden det hele startede. Han var kortvarigt med i en politisk gruppe, hvor han mødte konen og hendes elsker Krüger, men ting skete og pludselig var Hannah i hans arme og de var gift kort tid efter. Det er et mysterium som opklares gennem bogen og det er meget vigtigt for Hannah. Golo Thomsen har familie blandt de vigtige overhoveder i Berlin, men han brænder ikke for sagen i samme grad som Doll. Han er tiltrukket af Hannah og forsøger at hjælpe hende, men det er ikke helt nemt med en jaloux ægtemand. Szmul er navnet på jøden, som er nødsaget til at hjælpe nazisterne. Hans sønner er allerede døde, men han har håb for hans kone og det er hvad der holder ham i gang. Han beskriver hvordan han har brug for en form for kammeratskab med de andre jøder, som ligesom ham er tvunget til at hjælpe med at dræbe. Det første kapitel med ham starter således:

Der var engang en konge, og kongen bad sin yndlingstroldmand om at lave et magisk spejl til sig. Spejlet viste ikke ens spejlbillede. Det viste ens sjæl – det viste folk, som de virkelig var.

Troldmanden kunne ikke kigge ind i spejlet uden at se væk. Kongen kunne ikke kigge ind i det. Hoffolkene kunne ikke kigge ind i det. En kiste fuld af guld og rigdomme blev udlovet til en hvilken som helst undersåt i dette fredelige land, som kunne kigge ind i spejlet i tres sekunder uden at se væk. Men ingen kunne.

Jeg vil mene, at KZ er dette spejl. KZ er dette spejl, men med en afgørende forskel. Man kan ikke se væk.”

Amis’ bog formåede at fange mig lige fra første side. Jeg lavede æselører undervejs og jeg opdagede, at det var kapitlerne om Szmul, som havde resulteret i flest. Hans historie især var skrevet med en sådan nøjagtighed og styrke, at jeg sommetider måtte lægge bogen fra mig. Amis formåede endda med denne bog at give nazisterne et menneskeligt synspunkt, hvilket jeg ikke troede var muligt. Hans efterskrift viste også hvorfor det for ham var vigtigt at skrive denne bog og før jeg slutter med de ord, som jøderne gentager ofte for at holde det ud, vil jeg anbefale denne til enhver, som er interessede i 2.verdenskrig og klar på en stærk historie om mennesker, der må indordne sig ud fra omstændighederne:

””Enten mister man forstanden i løbet af de første ti minutter,”bliver der ofte sagt. ”eller også så vænner man sig til det.” Man kunne argumentere for, at de som vænner sig til det, rent faktisk mister forstanden. Og der er også et andet muligt resultat: Man mister ikke sin forstand, og man vænner sig ikke til det.”

 

Havmandens hotel af Anne-Mette Riis Rasmussen

Havmandens hotel af Anne-Mette Riis Rasmussen, 2014. Anmeldereksemplar fra Tiderne Skifter. Antal stjerner: 4/5

Hvad eksisterer der på bunden af havet og hvem er Havmanden egentlig?

Anne-Mette Riis Rasmussen har med “Havmandens Hotel” skrevet en forunderlig lille sag, der handler om kærlighed, familie og identitet. Og med et lille twist af magisk realisme. I denne bog møder vi Helle, som arbejder som arkitekt i et mindre firma, ikke langt fra Vesterhavet. Hun bor alene i et hus i den lille by Lysted og vi møder hende første gang, da hun har været ude og bade. Hun møder Henrik, som er hendes kusines eksmand. Hendes kusine, som hun tit var på ferie med i netop denne by sammen med hendes moster Nete. Et år blev alt ændret i familien og ferierne var forbi. Da hun møder Henrik, bor han i det sommerhus, hun kom i som barn og i starten forsøger hun at holde sig væk. Men da dette bliver for svært, starter de en sommerromance.

“Hun har ikke svaret Henrik og har stadig en forestilling om at hun vil køre direkte hjem, men da hun drejer ind på hovedgaden i Lysted og kommer til grusvejen op til sommerhuset, blinker hun af, og hun indser at hun hele tiden har vidst at det var det hun ville gøre.”

Men alt er ikke så simpelt og gennem korte glimt til barndommen og ungdommen kan vi se, hvorfor Helle ikke altid har haft det helt nemt. Hendes mor var sengeliggende gennem meget af Helles barndom og ungdom og hendes far forlod dem det år hun fyldte 15. Hun er meget interesseret i byens historie og læser en dag, at der engang var et hotel, hvor dele af det styrtede ned i havet engang. Hoteldatteren Louisa styrtede med i havet og det er her, vi som læser støder på de magiske realistiske elementer.

Helle drømmer om et helt samfund, som befinder sig på havets bund. Alle beboerne her er kvinder og hun møder Louisa hernede. Louisa vil dog ikke give sig hen til Havmandens tilnærmelser, da de får de andre kvinder til at glemme hvem de egentlig er. Det underlige for Helle er dog, at selvom kvinderne ikke kan huske hvem de er, så er de alligevel glade og venter på at Havmanden kommer igen. Helle og Louisa beslutter sig for at finde en udvej, men kan man komme op igen, når man først har været nede på havets dyb?

Denne lille roman er kort sagt forunderlig. Ikke underlig, men de mange elementer, som heldigvis giver mening til sidst, er umulige at forklare uden at give hele bogens handling. Denne magiske realisme er lidt atypisk for danske romaner og til at starte med gav det ikke så meget mening. Men desto længere man kommer ind i bogen og tænker over alle elementerne desto mere mening giver de som helhed. Riis Rasmussen skriver utrolig godt og det er altid spændende at se, hvad der sker på den næste side. Alt i alt en rigtig god roman, som bestemt fortjener en genlæsning en dag.

 

Forbudt Torsdag af Synnøve Søe

Forbudt Torsdag af Synnøve Søe, 2014. Anmeldereksemplar fra Tiderne Skifter. Antal stjerner: 3/5

Hvornår finder man ud af, om man er heteroseksuel, biseksuel eller homoseksuel og hvordan kan dette påvirke ens identitet som voksen?

Synnøve Søe har med “Forbudt torsdag” skrevet en kort, erotisk roman om Henrik, som ikke helt bevidst om hvem han er og hvad han vil med livet. Allerede fra en tidlig alder begynder han at undersøge sin seksualitet og dette er en af hans tidligste erindringer, hvor han afprøvede sin seksualitet i en alder af 7 år:

“Henrik havde forklaret dem det. Han havde hørt, at nogle mænd stak deres tissemænd op i numsen på hinanden.”

Som læser spørger man sig selv om, hvordan en dreng på 7 år kan vide den slags. Hans barndomshjem kan vi mildest talt betegne som dysfunktionelt – hans mor har det med at bringe fordrukne mænd hjem og de behandler sjældent moren og Henrik særlig godt. Det er ikke altid, at moren tager sig af, at sønnen har brug for opmærksomhed og som barn må han i trange kår sove i samme soveværelse som sin mor og stedfar, der åbenlyst har sex, medens han er tilstede i værelset. Han bliver efterhånden mere og mere nysgerrig, når det gælder sex og dette ses især i skolen, hvor han stille og roligt begynder at have sex med en af de andre drenge. Heraf titlen, hvor han mødes med klassekammeraten Martin, som er den mest feminine af dem. De forsøger begge at holde det skjult for deres omgangskreds og familier og efterhånden som tiden går vælger de forskellige veje i livet. Henrik forsøger at skabe forhold til kvinder og mænd, nogle gange på samme tid, men han ved ikke helt, hvad der er bedst for ham:

“Det var forvirrende. Han var fortvivlet. Når han var sammen med en kvinde, ville han være sammen med en mand. Når han var sammen med en mand, ville han være sammen med en kvinde.”

Han ved ikke, hvad han vil og dette afsavn forsøger han at holde på afstand ved at samle fremmede op i Ørstedparken i København og lignende steder. Søe er virkelig god til at beskrive dette forvirrede menneske, men desværre bruger hun klicheer lidt for meget undervejs. Især når det gælder roden til hans problemer. Problemer med forholdet til en mor har vi ofte hørt er grunden til forvirret seksualitet og det er ærgerligt, at det nærmest er eneste grund til hans triste liv. Desuden skal man være forberedt på mange skift imellem nutid og datid og det er først til sidst, at man kan sætte det hele sammen til noget, der giver mening. Jeg ville ønske at det havde været en længere og mere sammenhængende roman – der er alt for meget handling på kun 84 sider, hvilket er en af grundene til de 3 stjerner. Det virker også som om Søe hellere vil beskrive sex end personer og Henrik kunne ellers være blevet til en ganske interessant karakter.

Alt i alt en udmærket bog, som burde have været en god del længere og have haft karakterer med mere personlighed i stedet for blot at afprøve typiske klichéer på flade karakterer. Dog er der interessante aspekter i bogen og selve sproget i bogen er så godt, at det bliver en bog, som man ikke kan lade være med at læse på én gang.