Borges og jeg af Jorge Luis Borges

Borges og jeg af Jorge Luis Borges, 2003. Gyldendal. Opr. udgivet som El hacedor. Antal stjerner: 5/5

Hvad siger vores erindring os egentlig og er vi kun en person eller har vi to sider af os selv?

Jorge Luis Borges har her samlet en masse små både noveller og digte, som han har skrevet i årenes løb og det er en fantastisk samling. Personligt læser jeg ikke så mange digte, men da jeg så denne på biblioteket, måtte den med hjem. Og dette var kun pga. Borges’ navn, som jeg tidligere er stødt på. Borges var en argentinsk forfatter og dette er en samling fra hele hans karriere, som startede tilbage i 1923 ifølge bogens flap. Alt i alt er der 57 små skrifter, og jeg fortæller her om et par af dem, da alle ville være for mange.

En af de første historier, som rørte mig, var “Argumentum Ornithologicum”, som berører Guds eksistens. Det lille skrift starter med:

“Jeg lukker øjnene og ser en flok fugle. Synet varer et sekund eller måske mindre; jeg ved ikke, hvor mange fugle jeg har set. Var deres antal bestemt eller ubestemt?”

Og det er her han hiver fat i hvorvidt Gud eksisterer eller ej. Gud findes, hvis tallet af fugle er ubestemt hans konklusion ender ud med at være at Gud eksisterer. Det er et kort skrift på en halv side, men måden Borges formulerer sig er så præcis, at han formår at komme med sit budskab.

“Den gule rose” er et andet lille skrift, som jeg virkelig tænkte længe over efter læsning. Denne handler om åbenbaring og hvornår man oplever denne. Hans eksempel er Giambattista Marinos død, og han beskriver, hvordan Adam så en gul rose i Paradiset og hvordan Marinos åbenbaring indtraf, da han selv så denne rose. Mit indtryk er at man skal læse dette skrift flere gange for at forstå dette fuldt ud og det er bestemt tiden værd.

Digtet “Ariosto og araberne” satte også et præg, da jeg var færdig med læsning. Især dets begyndelse, som jeg ikke kan være andet end enig i:

“Ingen kan skrive en bog. For at det
virkelig skal blive en bog, behøver den
morgengry og solnedgang, århundreder,
våben og et hav som forener og adskiller.”

Borges har virkelig her ordet i sin mund og hvad der kommer ud er kort sagt fantastisk.

Ovenstående er blot få af de mange skrifter og digte, men sikke en måde at skrive på. Flere andre fik mig til at tænke over livet og vores rolle i samfundet, og det er bestemt ikke det sidste, som jeg vil læse af denne talentfulde forfatter.