Et glimt af gensynsglæde af Peter Solberg Dirksen

Et glimt af gensynsglæde af Peter Solberg Dirksen, 2015. Skriveforlaget. Anmeldereksemplar fra forfatteren. Antal stjerner: 4/5

Kan en ungdomskærlighed forgå og hvor meget påvirker vores opvækst vores voksenliv?

Solberg Dirksen bringer endnu en gang læseren tilbage i tiden med denne roman, som er en selvstændig fortsættelse til ”En længsel efter noget”. Selv læste jeg den foregående sidste år og det er en fornøjelse at blive bragt tilbage til Thomas og både hans barndom i Jylland og hans nutid i København. Thomas skal snart til jubilæum på sin gamle skole nede i Bruxelles og han mindes hvad der er sket på de 25 år, som der er gået siden han blev student. Hans gode gamle ven Steen kommer forbi på vej til lufthavnen og det er tydeligt, at Steen, drengerøven fra skolen, stadig ikke har mistet sit drengerøvsgen:

”- Nu håber jeg, deres mobil check-in virker, og at stewardesserne er tjenstvillige. Som min nabos au pair fra Filippinerne. Hun er på 24-7. Det var der sgu nogle danske piger, der kunne lære noget af.”

Efter Thomas’ tur til Bruxelles, hvor han så alle de gamle kendinge, befinder han sig en dag i sin barndomsby og her tager historien en drejning. Vi bliver som læsere bragt tilbage til Thomas’ barndom i starten af 80’erne, hvor han delte værelse med broderen Anders og hvor vennerne hed Ewing, Martin og Claus. Anders er glad for at fortælle og det er ikke ligefrem historier for sarte sjæle:

”-Robotterne overtager magten og udløser 3.verdenskrig mellem USA og Sovjetunionen, som kaster bomber efter hinanden. Både neutronbomber og atombomber. Menneskene gemmer sig under jorden. Dem, der ikke når at gemme sig, bliver til zombier. Levende døde, der lever videre på jorde side om side med robotterne.”

Men bryder vi nogensinde ud af de roller, som vi allerede indtog som børn? Og hvordan ved man, hvad der er vigtigst i ens liv?

Solberg Dirksen har igen formået at bringe mig tilbage som læser til en tid, hvor jeg ikke engang var født og for mig var det virkelig interessant at høre noget om hvordan de unge levede i starten af 80’erne her i Danmark. Solberg Dirksen skriver rigtig godt og det er interessant at lære hans karakterer bedre at kende fra den første bog. Den kan dog stadig læses selvstændigt, men jeg vil klart anbefale den første bog om Thomas og hans familie. Alt i alt en spændende bog, som handler om en såkaldt ”trip down memory lane”, hvor et job der indeholder EDB er nyt og fremmed og hvor Laban er soundtracket til en klassefest.

 

Reklamer

En længsel efter noget af Peter Solberg Dirksen

En længsel efter noget af Peter Solberg Dirksen, 2014. Anmeldereksemplar fra Skriveforlaget. Antal stjerner: 4/5

Hvordan var det at vokse op i 1980’erne, delvist på landet og delvist i Bruxelles?

Endelig ved jeg, hvad “Aqua” mener om, når de synger om en Commodore 64 i sangen “Back to the 80’s”. Selv er jeg født i 1989, men denne bog har været helt utrolig beskrivelsesmæssigt, når det gælder om at leve sig ind i 1980’erne – jeg følte næsten selv at jeg var teenager sammen med Thomas. Denne roman handler om Thomas, som ved bogens begyndelse er på vej til at flytte til Frederiksberg fra forstaden Smørum. Før flytningen finder han en kasse med barndomsminder og efter en lettere hektisk dag med flytning m.m., lader han sig drømme om tiden i hans liv, hvor alt virkede mere simpelt.

Thomas fører os tilbage til hans ungdomsår, hvor han med sin familie flyttede fra en lille by uden for Horsens ned til Bruxelles, da hans mor arbejdede for EF. Dette er noget af et skift for en teenagedreng. Han begynder på den internationale skole i Bruxelles og på denne findes en dansk afdeling, og her finder Thomas sammen med storebroderen Anders sig hurtigt til rette og Thomas bliver en del af “Kliken”. Årene går og en dag er det tid til at forlade skolen. Alt i alt er det en rigtig god roman og især var jeg under læsningen glad for de små dele af TV-2 sange, som Dirksen nævner en del, da de for mig selv er indbegrebet af 1980’erne.

Dette er en skøn roman, som handler om at blive voksen, udleve sine drømme når man kan, for som vennen Steen siger i slutningen af romanen:

“This is the first day of the rest of your life”.