År 9 efter Loopet af Peter Adolphsen

År 9 efter Loopet af Peter Adolphsen, 2013. Samleren. Antal stjerner: 4/5

Hvordan kan man være normal, når hele verden kører i loop omkring én og kan man genetablere menneskeheden ved hjælp af en maskine?

Adolphson har med denne bog bragt os ind i fremtiden, hvor Mark bor. Efter Loopet fandt sted, er menneskene omkring ham loopere og looperetter, da deres dage kører på repeat og vi møder ham i år 9 efter, som titlen antyder. På dette tidspunkt har han været alene i nogen tid (han tæller ikke helt loopere og looperetter som mennesker længere) og byerne, som han befinder sig i, er ikke helt som de plejer:

”Byens huse er som flest forvandlet til fugtige rønner, gennemtæret af mug og invaderet af planter. Bygningskvaliteten gør en forskel, men langt de fleste huse i Los Angeles er sjusket bygget og i billige materialer og smuldrer derfor langsomt i varmen og fugten. Værst angrebne er de lavereliggende dele af byen eftersom de står under vand. Måske er det vandledninger som er sprunget læk, måske dæmningerne oppe i bjergene; faktum er at store dele af Los Angeles står under vand.”

Mark bruger en del af sin tid på at rejse rundt. At have sex med en looperette er bestemt ikke som med et normalt menneske og efter en tid begynder han at opsøge liv omkring ham, men det er sværere at finde end forventet. Som læser er det interessant at følge hans tanker og dette især da en masse alenetid for hans vedkommende har resulteret i en vis filosoferen over tingene.

””Er alting forudbestemt?” Mark fortsatte en årtusindgammel debat i sit hoved mens han cyklede det sidste stykke vej op til Edwards Air Force Base. Fri vilje kontra determinisme. ”Kan jeg vælge at stå af cyklen? Lade være med at køre denne vej?” Alting måtte i sidste ende være en følge af forudgående årsager eftersom det modsatte (en begivenhed uden årsag) var utænkeligt. At kende årsagerne til en given situation eller begivenhed kunne derfor reduceres til et spørgsmål om tilstrækkeligt kendskab til samtlige påvirkninger og parametre – og logisk set: Har man dette tilstrækkelige kendskab, kan man også forudsige fremtiden. Ergo ingen fri vilje.”

En dag møder han endelig en anden person, som lever helt normalt som ham. Hun hedder Sushmita og ligesom ham har hun prøvet at finde almindeligt liv. Men hvordan kan man redde verden og vil man reddes efter alle de år alene? Denne bog af Adolphsen er ganske kort, men den føles ikke sådan. Altså på den gode måde. Adolphsens beskrivelser af en fremtidig verden er velskrevet og det er virkelig kvalitet i stedet for kvantitet som gælder her. Mark er en ganske normal fyr og de fleste ting, som han tænker, er ramt lige på pletten. Det er især hans filosofiske overvejelser, som man kan læse flere gange og det er tydeligt at de tanker er velovervejede af forfatteren. Alt i alt en virkelig interessant bog om en dystopisk fremtid, hvor man sidder tilbage med et spørgsmål om hvor skrøbelig menneskeheden egentlig kan være.

 

Hvis det er af Helle Helle

Hvis det er af Helle Helle, 2014. Samleren. Antal stjerner: 4/5

Hvad sker der hvis man farer vild i en skov sammen med en anden og hvordan påvirker vores oplevelser os som mennesker?

Helle Helle tager os med ud i skoven og tilbage til fortiden i denne roman. Vi møder en mand, der løber en tur i en skov, som han egentlig ikke rigtig kender. Han bliver ved med at støde på samme kvinde med et pandebånd, som virker fortabt i skoven, ligesom han efterhånden selv bliver. Sammen finder de et shelter, hvor de tilbringer natten sammen og bid for bid hører man om kvindens historie gennem vores mandlige fortæller og her er et uddrag fra en periode, hvor hun bor alene:

Det svære kom, når filmen var færdig, og videoen satte i gang med den automatiske tilbagespoling. Den lyd, og så ingenting.”

Hun bor før dette i en form for kollektiv sammen med en del andre, heriblandt Christian, som hun forelsker sig i. Flere år senere møder hun ham igen ved et tilfælde i Hamborg og de finder hurtigt sammen. Hun flytter ind hos ham og får arbejde i hans forældres møbelforretning. Men livet er på en eller anden måde ikke fuldkomment og hun begynder at bekymre sig i en for stor en grad. Hun bliver blandt andet også vred på en clockradio, som Christian køber til hende. Hun kan ikke se behovet og det er først efter nogen tid, at han får lov til at indstille den. Vi bliver som læsere bragt tilbage til fortiden flere gange og de formår at klare sig gennem de kolde nattetimer i skoven. Dagen efter går de videre og det lykkedes dem at finde en gård, hvor de får en god nats søvn:

Det første, jeg ser, er hendes sovende ansigt. Jeg har drømt om græs. Min krop er tung og varm. Hun ligger i den anden ende af senge, under sengelampen, men den er ikke tændt. Hele rummet er lyst. En trækning går over hendes kind, og en til. Munden kruser. Så åbner hun øjnene, hun ser lige ind i mine. Blinker langsomt, og blinker igen. Krusningen bliver til et smil. Blikket glider ud til siden, smilet vokser. Hun sætter sig op, sengen gynger under os.”

Helle formår at skrive en historie, som ikke forlader læserens sind med det samme. Hendes sprog er så simpelt som det kan være, og alligevel er der så mange elementer hun spiller med, som gør, at det bestemt ikke skader at læse bogen 2 gange. ”Hvis det er”-sætningen bliver f.eks. kun nævnt en gang og det er på et tidspunkt, hvor hovedpersonerne for alvor hjælper hinanden.

De karakterer, som Helle har opdigtet, virker ofte så virkelige, at man skulle tro, at det var en sand historie. I og med at navnene ikke nævnes konstant, er det nemmere at identificere sig med dem og leve sig ind i historien.

Alt i alt en virkelig interessant bog, som enhver bør læse på et tidspunkt i deres liv. Jeg er sikker på, at jeg en dag vil genlæse og hvem ved – måske se den i et helt nyt lys.

Spejlkamel af Daniel Dalgaard

IMG_3698-001

Spejlkamel af Daniel Dalgaard, 2015. Anmeldereksemplar fra Samleren. Antal stjerner: 4/5

Hvordan påvirker familie, venskaber og parforhold vores liv og formår vi som mennesker altid at sige det vi vil, når vi vil?

Dalgaard fortæller i denne digtsamling om hans dagligdag – indkøb i Føtex, hans forhold til kvinder samt refleksioner over livet. Dette er kun hans anden udgivelse og som anmelder er det lidt svært at beskrive alle hans digte på samme tid. I en del af digtene reflekterer han over sin ungdom – hvordan man lokkede piger med i seng på natterend, hvordan man tog til koncerter med sine venner og en tur til USA. Et af de digte, som jeg tænkte over længe efter, er det om hvordan vi som mennesker tænker over hvad vi vil sige i en samtale og dog får vi det alligevel ikke altid sagt:

” Kan nogle gange få den idé

at jeg har en sætning jeg gerne vil sige i en bestemt sammenhæng.

Men – idéen opstår for sent,

ligesom nogle sekunder efter ordene allerede skulle være faldet.

Så forsøger at

dreje samtalen, få den til at ende et sted

hvor den

igen lægger op til at jeg siger det som jeg har planlagt at sige

som jeg også har forestillet mig

med hvilken tone jeg skal sige

og endda nogengange: en sætning hvor jeg har en forestilling om

hvordan pauseringen er. Kommer naturligvis aldrig til det rette øjeblik. (…)”

Lige dette digt finder jeg eminent. Et par af hans digte formår at beskrive de ubeskrivelige situationer. Selv har jeg siddet mange gange i ovenstående situation og det tror jeg mange af os har. Hans valg af digte kan virke lidt flyvske, men de bidrager alle til en bedre forståelse af hvordan han ser livet og samtidig viser den, hvordan ikke alle er så fremme i skoen, som de umiddelbart lader til. Sproget i denne digtsamling er ganske hverdagsagtigt og det er som læser nemt at relatere sig til de situationer han oplever. Et centralt tema i denne bog ville ifølge denne læser være identitet og især hvad der påvirker den måde, som vi er på.

Alt i alt en skøn lille samling af digte, som jeg helt klart kan anbefale. Det er vigtigt at væbne sig med tålmodighed til tider, men der er virkelig perler at finde undervejs.

Grumme historier af Mathilde Walter Clark

Grumme Historier af Mathilde Walter Clark, 2011. Samleren. Antal stjerner: 4/5

Kan man miste legemsdele ved at spise et udsøgt måltid og hvad er en homunculus?

Clark har her forfattet 14 betagende noveller, som på en eller anden måde alle beskriver noget mystisk og grusomt. Vi starter ud med historien om den stakkels madanmelder, eller, som han kalder sig selv, ”smagskunstner”. Han har altid forsøgt at finde de udsøgte måltider og vi møder ham første gang, da han netop har mistet første tå:

”Det første, der faldt af, var lilletåen. Det skete oven på et måltid af helt eventyrlige dimensioner. Héctor Troque havde åbnet en ny restaurant i Tivoli. Avisen havde sendt mig ind for det, de med deres sværtede fingre og brutale avissprog kalder ‘at anmelde den’, hvilket dækker over dét, der er min kunst: at smage, og egentlig burde man ikke kalde mig madanmelder, men en smagskunstner.”

Efterhånden som tiden går hører vi om de måltider, som forårsager at han mister legemsdele og han er nødsaget til for en tid at spise dårlig mad, da han vil gemme sine allersidste legemsdele til det sidste store måltid. Men hvor langt ude når han inden dette sker?

En anden historie handler om udvekslingsstuderende, som ankommer til Edinburgh universitet for at studere matematik. Hans navn er Bi Feiyu og til trods for hans utrolige matematikkundskaber er det svært for ham at lære engelsk og han må lære det ved at bruge en lille oversættelsesmaskine. Han har svært ved at falde til i den skotske by og går tit ture i en lille park. Højdepunktet ved hans besøg bliver, da en professor holder fest hvor alle er inviteret:

”Der blev serveret varm punch, og Bi Feiyu deltor i flere vældig interessante samtaler, blandt andet med nogle filosofistuderende og husets au pair-pige, der dukkede op med det ene mere pragtfulde fad efter det andet til den åbne buffet. De talte om maden og musikken, de talte om Kina og England. Det var en vidunderlig aften.”

Bi Feiyu vil også holde sådan en fest og han begynder at planlægge en lignende, som skal holdes på hans kollegie. Han inviterer alle dem han kender, men han ved ikke helt, hvor han skal få maden fra. Han får dog en idé som resulterer i en brat afslutning på hans ophold i det skotske.

I ”Homunculusen” møder vi en homunculus, som vores fortæller har fundet på et marked i Marrakesh. Fortælleren er egentlig taget på marked for at købe noget mod en hoste, men i forhold til resten af boderne på markedet, så forsøger en mand ikke at sælge noget. Så vores fortæller bliver nysgerrig og dette er hvad han får lov at se i en kurv:

”Først efter nogle minutter gik det op for mig, hvad det var, jeg så: I flasken fandtes en levende homunculus, et ganske lille menneske, der fuldt oprejst ikke målte mere end tolv centimeter.”

Virkningen ved at eje denne homunculus giver vores fortæller succes og han bliver mere og mere kendt som skribent. Han får også mere held med damerne end tidligere og alt kører bare på skinner. Men en lille homunculus vil også ud en dag – en flaske kan nemlig være trang at bo i. Men hvad kan der ske, når man lukker homunculusen ud for første gang nogensinde?

Clark har virkelig formået at skabe nogle grumme historier med denne novellesamling. Hendes sprog er ganske simpelt og hun har virkelig ordet i sin magt. Hver og en af disse historier er forskellige og man kan næsten ikke lukke bogen i, når den først er åbnet. Det er det første, som jeg har læst af Clark, men det bliver bestemt ikke det sidste.

Alt i alt en rigtig god novellesamling, som spiller på de overnaturlige elementer som det uhyggelige. Den kan desuden fungere godt som intro til de mere gotiske romaner.