Manuskriptet fra Accra af Paulo Coelho

Manuskriptet fra Accra af Paulo Coelho, 2013. Anmeldereksemplar fra Bazar. Opr. udgivet på portugisisk som Manuscrito encontrado em Accra i 2012. Antal stjerner: 4/5

Hvordan leves livet bedst muligt og hvem bestemmer hvorvidt vi skal klare os godt i livet eller ej?

Coelho har her skabt en fremragende bog, som virkelig stiller nogle af livets store spørgsmål. Vi starter med som læser at blive introduceret til nogle skrifter i forordet, der blev fundet tilbage i 1945 og Coelho fortæller os hvordan denne bog er en gengivelse af et gammelt skrift. Skriftet bringer os tilbage til Jerusalem i 1099, hvor skribenten er 21 år gammel og hvor de franske soldater er på vej til at overtage byen. Befolkningen, som består af både jøder, kristne og muslimer, samles på byens plads (hvor Pontius overgav Jesus mange år tidligere) og her hører de på en mand som kaldes Kopteren. Han tror på Moira, som er en ukendt gud og det er hans filosofiske betragtninger af livet, som det meste af bogen består af:

”At tabe et slag eller miste alt det, vi tror, vi ejer, slår os ud af kurs. Men når sorgen er ovre, opdager vi en ukendt kraft, som findes i os alle, en kraft, som overrasker og giver os større selvrespekt.

Vi ser os omkring og siger til os selv: ”Jeg overlevede.” Og ordene opmuntrer os.

Kun de, som ikke kender denne kraft, siger: ” Jeg tabte.” Og det gør dem ulykkelige.”

Vi er stærkere end vi umiddelbart tror og selvom Kopteren bliver spurgt om mange forskellige ting, såsom kærlighed, krig, mirakler, så har han et svar til det hele. Samlingen af mennesker ved at enden kan være nær for Jerusalem og det kan for alvor mærkes i de sidste spørgsmål, som han bliver stillet. Heriblandt et om hvilken form for våben menneskerne skal benytte sig af, når alt andet er fortabt:

” Og han svarede:

Der hvor vi finder loyalitet, har vi ikke brug for våben.

For alle våben er ondskabens redskab og dermed ikke den vises.

Loyalitet bunder i respekt, og respekt er frugten af den form for kærlighed, der fordriver fantasiens djævle – de, der mistænker alt og alle – og gør blikket rent og klart igen. ”

Der er alt i alt virkelig mange gode budskaber i denne bog og den vil blive læst mange gange af denne læser. Det er det første, som jeg læser af Coelho, og som forfatter minder han meget om Borges, som også opstillede den form for filosofiske overvejelser, der ses i denne bog. Sproget er smukt og letforståeligt og han gør meget ud af at vise at livet faktisk kan være fantastisk for alle til trods for modgang. Jeg vil runde af med en sætning, som står på nogle af de sidste sider, da denne virkelig opsummerer en af bogens pointer:

”Spred derfor jeres frø alle de steder, I besøger, for vi ved ikke, hvilke der vil blomstre og bære frugt og oplyse næste generation.”