Hotel Intetsteds af Ivana Bodroz̆ić

Hotel Intetsteds af Ivana Bodroz̆ić, 2015. Anmeldereksemplar fra Tiderne Skifter. Org. udgivet som Hotel Zagorje. Antal stjerner: 4/5 

Hvad sker der med ens identitet, når man sammen med sin familie må flygte fra ens barndomsby og hvor længe kan man vente på en forsvundet far?

Den kroatiske forfatterinde Ivana Bodrožić står bag denne beundringsværdige roman, som handler om en pige og hendes familie, der må flygte fra deres hjemby Vukovar. Vi møder hende første gang, da hun er 9 år gammel og sammen med sin bror rejser hun ud til havet, hvor de bor, indtil deres mor henter dem. De må bryde ind i en forladt lejlighed, som bestemt ikke er stor nok til dem og værre bliver det, da familiens bedsteforældre møder op. Livet er ikke altid nemt for vores hovedkarakter og der er store forskelle på hende og nogle af hendes klassekammerater:

”Vi kaldte dem sociale tilfælde, selv om vi alle levede på statens regning i samme omfang, forskellen var at de gjorde det frivilligt, fordi de var dumme og dovne, hvorimod vi gjorde det på grund af serberne. Vi hadede dem præcis lige så meget som de hadede os, og sloges med dem både enkeltvis og i grupper.”

Efterhånden som tiden går banker teenageårene på for pigen og hendes venner og de begynder at have små forelskelser og går til fester. Venner kommer og går, men faren vender stadig ikke tilbage. Pigens storebror bruger kræfter på at skrive breve og bede om et større sted, men når faren stadig er forsvundet, er det ikke helt nemt at få fat i de nødvendige ting, og dette til trods for at deres mor knokler og knokler. Et fast holdepunkt har de dog i deres liv og det er deres fars bror, som en gang imellem kommer og besøger dem. Han har sin egen familie og penge og moren arbejder hos ham. Deres lejlighed hjælper han dem dog ikke med og en iagttagelse af kakerlakkerne på deres badeværelse fører til en ganske interessant tanke for vores hovedperson:

”Kakerlakkerne havde været der før os, og som det så ud, ville de også blive længere end os, måske for evigt. Deres eksistens var ikke afhængig af noget som helst, og jo længere tid der gik, jo mere forekom det mig at det samme gjaldt os. Vi var i live.”

Men vil de nogensinde komme videre i deres liv og vil de nogensinde se faren igen?

Det er ikke til at mærke at dette er første roman, som Bodrožić får publiceret – hun er velformuleret, hendes karakterers historier er uforglemmelige og for en dansk læser, som ikke anede meget om Kroatiens historie, var den gang på gang chokerende. For hvordan kan mennesker leve i en sådan uvished, som de jo egentlig gør? Bodrožić er selv fra Vukovar ligesom vores flygtningefamilie og det er tydeligt hvordan hun trækker på træk fra hendes egen livshistorie. Det er både en samtidsroman, der foregår i 1990’erne, det er også en form for dannelsesroman for både pigen og hendes familie og ikke mindst en form for allerede nu historisk roman, som beskriver forholdene i Kroatien og særligt Zagreb.

Alt i alt en fængslende roman om en pige og hendes familie, som må lære at overleve og tilpasse sig i en svær tid (og som har alle odds imod dem i perioder).

Reklamer