Tidskisten af Andri Snær Magnason

Tidskisten af Andri Snær Magnason, 2016. Anmeldereksemplar fra Tiderne Skifter. Opr. udgivet som Tímakistan i 2013. Antal stjerner: 5/5

Kan en kasse af vævet edderkoppesilke bevare tiden for den person, som befinder sig inde i kassen og er det muligt at kæmpe imod tiden?

Snær Magnason har med ”Tidskisten” formået at forene eventyr med dystopisk litteratur, hvor vi både følger Sigrun i en umiddelbar fremtid og Ravnetina i hvad der umiddelbart blot er et eventyr. Den tid, som Sigrun lever i, er præget af en krise, som ingen ved hvordan man kommer igennem og da hendes forældre indser, at det ikke går over med det samme, køber de nogle mystiske kasser, som kan tidsindstilles og før Sigrun ved af det, er det tid til at bruge disse og først komme ud igen, når krisen er forbi:

”-Hvornår kommer vi ud af kasserne igen? spurgte Sigrun.

-Vi har sat dem på ’prisindeksforbindelse’. Så åbner kasserne sig automatisk i samme sekund, situationen bliver bedre.

Sigrun så sig omkring. Alt var ordnet til punkt og prikke. Det virkede nærmest, som om de skulle på en lang rejse. Nu trådte de ind i hver sin sorte kasse. Mor, far og Sigrun. Hun var nysgerrig, da hun trådte ind i kassen. Glasset var gennemsigtigt, og hun fik propper i ørerne, da døren lukkede og der tændtes et blåt lys. Et kort øjeblik blev alt sort, inden kassen igen åbnedes.”

Men det er ikke alle kasser, der bliver åbnet på samme tid. Det er kun børn, der er kommet ud af kasserne og kvinden Svale, som sørger for at samle børnene. Hun fortæller dem historien om kong Dimon, som i tidernes morgen faldt for en kvinde ved navn Vårsol. Ved fødslen af Ravnetina mistede Vårsol livet og Dimon, som havde svært ved at komme sig over hendes død, drog ofte i krig. En dag gik det op for ham, at der aldrig ville blive tid nok til at besøge alle kanter af hans nyetablerede rige og han beslutter sig for at hans datter skal leve så længe som muligt. Dem, der kan hjælpe ham, kan få det halve kongerige, og en kasse af vævet edderkoppesilke bringes op til slottet af dværge. Ravnetina ældes ikke, når hun er i kassen og det er ikke hver dag, at hun får lov til at komme ud af kassen:

”Solskinsdagene skulle være helt ekstraordinære for at passe til en så dyrebar prinsesse. Hvis kisten blev åbnet, blev der trukket tykke gardiner for de vinduer, der vendte ud mod den store sprække. Ingen måtte nævne noget om oprør eller uro og vold, dværge eller andet, der kunne skygge for glæden. Ingen måtte omtale tiden, hvad der var sket i fortiden, og hvad der var i vente. Og hun kunne blive ked af det, hvis hun hørte om de morsomme timer, der gik hendes næse forbi.”

Men er det en god idé at lege med tiden og vågner de voksne nogensinde igen i Sigruns verden?

Da jeg åbnede denne bog, havde jeg bestemt ikke regnet med at sidde med en bog, som mest af alt er en vellykket blanding af eventyr og dystopi. Der er kasser, som på magisk vis gør, at personerne i dem ikke ældes, der er dværge, der er konger og dronninger på slotte, og ikke mindst gamle mænd og kvinder, som fremsiger både vise ord og remser. Og selvom der er mange karakterer her i bogen, så introduceres de så godt, at det ikke bliver forvirrende. Den skiftende synsvinkel mellem Sigruns verden og Ravnetinas giver et fantastisk godt flow i historien og man keder sig bestemt ikke undervejs.

Alt i alt en fantastisk god børnebog om Sigrun, Ravnetina, mystiske kasser og en masse uforklarlige hændelser, og der med sin kombination af eventyr og dystopi både egner sig til børn (fra 10 og opefter), unge og ikke mindst voksne.

Reklamer