Charlie og chokoladefabrikken af Roald Dahl

Charlie og chokoladefabrikken af Roald Dahl, 2017. Illustrationer af John Kenn Mortensen. Høst & Søn. Opr. udgivet som Charlie and the Chocolate Factory i 1964. Antal stjerner: 5/5

Hvad er en Oompa-Loompa og hvad sker der, når en stor chokoladefabrik, som den Willy Wonka ejer, får besøg af fem børn og deres slægtninge?

Roald Dahl fortæller her historien om Charlie Bucket, som bor med sin familie i et ganske lille hus i nærheden af en chokoladefabrik, der ejes af Willy Wonka. Hans familie består af både forældre og bedsteforældre og de bor alle sammen i husets to rum og pladsen er ikke det eneste, der er mangel på i dette hus. De har ikke mange penge og må ofte sulte, men en enkelt gang om året sker der noget helt specielt i Charlies liv. Hvert år på hans fødselsdag får han en chokoladebar fra Willy Wonkas fabrik og dette år er ganske anderledes. Wonka har nemlig udskrevet en konkurrence om at komme ind på hans fabrik og man kan vinde ved at finde en guldbillet i en chokoladebar. I løbet af nul komma fem er der kun én billet tilbage, der endnu ikke er fundet og da Charlie finder en tyver på gaden, styrter han hen til den nærmeste butik. Den første chokoladebar har ingen gevinst, men der er stadig penge tilbage og stadig flere chokoladebarer i butikken:

””Jeg tror,” hviskede han, ”jeg tror…jeg tager bare en til af de dér chokoladebarer. Samme slags som før, tak.”

”Ja, hvorfor ikke?” sagde den fede mand, rakte bagud igen og lagde endnu en Nougatastisk Chokoladekræs på disken.

Charlie greb den og flåede papiret af… og pludselig… under papiret… kom der et funklende glimt af guld.

Charlies hjerte holdt op med at slå.

”Guldbilletten!” skreg manden og sprang en meter op i vejret. ”Du har fået en guldbillet! Du har fundet den sidste guldbillet! Du allergodeste! Kom og se, alle sammen! Knægten her har fundet Wonkas sidste guldbillet! Den er her! Det er ikke til at tro!””

Og det er ikke kun Charlie, som får lov at komme ind på fabrikken fra familien Bucket. Hans farfar Joe tager med ham og de andre børn medbringer deres forældre. De andre børn er Augustus Gloop, som spiser alt for meget, Veruca Salt, der får alt, hvad hun peget på, Violet Beauregarde, der tygger alt for meget tyggegummi og Mike Teavee, der ser så meget TV som hans forældre tillader ham. Men chokoladefabrikken er ikke helt almindelig og Wonka har været så bange for at konkurrenter ville tage hans idéer, til at han ikke har haft åbnet for offentligheden i mange år. Besøget inkluderer blandt andet en rundvisning af chokoladefabrikken og her ser de Oompa-Loompaer, som er en slags små mænd og en hel chokoladeflod, som man kan sejle på.

”En damptåge steg nu op fra den store, varme chokoladeflod, og ud af tågen dukkede pludselig en helt fantastisk, lyserød båd. Det var en stor, åben robåd med høj for- og agterstavn (som et gammelt vikingeskib), og den var så skinnende, funklende og glitrende lyserød, at alt så ud, som om det var lavet af klart, lyserødt glas. På hver side stak en masse årer ud, og som båden nærmede sig, kunne gruppen på bredden se, at årerne blev trukket af masser af Oompa-Loompaer – mindst ti ved hver åre.

”Dette er min private yacht!” råbte hr. Wonka med fryd i stemmen. ”Den er lavet af et enormt, udhulet bolsje! Er den ikke vidunderlig? Se, hvordan den glider ned ad floden.””

Men hvor kommer Oompa-Loompaerne egentlig fra og hvorfor har Wonka egentlig åbnet fabrikken for disse fem børn med guldbilletter?

Selvom jeg har set både den gamle film med Gene Wilder som Wonka fra 1971 og den nye med Johnny Depp som Wonka fra 2005, så er dette faktisk første gang, at jeg får læst bogen. Denne udgave er illustreret af John Kenn Mortensen og hans lidt dystre tegnestil passer helt perfekt til Dahls opfindsomhed i denne bog. Historien om Charlie Bucket så første gang dagens lys i 1964 og selvom det efterhånden er mange år siden, så er der flere ting i den, som endnu ikke er opfundet (heriblandt flere former for slik) og Dahl formår at gøre de egentlig til tider makabre ting utrolig sjove ved hjælp af sin humor. Der er bare noget ved Dahls opfindsomhed, der gør, at hans bøger er sjove for både store og små og med Mortensens illustrationer vil teenagere også være ganske underholdt.

Alt i alt en skrupskør fortælling om Charlie Bucket, hans familie og en ganske særlig tur til Willy Wonkas chokoladefabrik, som hverken Charlie eller læseren nogensinde vil glemme.

Reklamer

I et spejl, i en gåde af Jostein Gaarder

I et spejl, i en gåde af Jostein Gaarder, 1996. Høst og Søn. Opr. udgivet som I et spejl, i en gåte i 1993. Antal stjerner: 4/5

Eksisterer engle virkelig og hvis de gør, er de ligesom os på nogle punkter?

Det er blot nogle af de store spørgsmål, som Gaarder får læseren til at stille sig selv efter at have læst denne bog om pigen Cecilie, som er sengeliggende lige op til jul. Hun er alvorligt syg og hun glæder sig allermest til at blive rask igen, så hun kan komme ud og kælke og stå på ski. Hun bor sammen med sine forældre og sin lillebror Lasse, men til jul kommer hendes bedsteforældre også og hun er så svag, at hun har en klokke hos sig. Englen Ariel befinder sig pludselig i hendes vindue og før hun ved af det, snakker de om alt mellem himmel og jord:

”-Min lærer siger, at barndommen bare er et trin på vejen til at blive voksen. Derfor skal vi lave alle vores lektier og forberede os på det voksne liv. Er det ikke strengt?

Ariel nikkede:

-Det er nemlig lige omvendt.

-Hvordan det?

-Det er voksendommen, der kun er et trin på vejen til, at der skal blive født flere børn.

Cecilie tænkte sig godt om, før hun svarede:

-Men de voksne blev skabt først. Hvis ikke, ville der ikke være blevet nogen børn.

Ariel rystede på hovedet:

-Forkert igen. Børnene blev skabt først, hvis ikke, ville der ikke være blevet nogen voksne.”

Hønen og ægget spørgsmålet i en lidt anden udgave. Ariel er meget nysgerrig, når det gælder hvordan mennesker lever og især beskrivelser af sanser er han interesseret i. Engle har nemlig ikke de samme sanser som os. Før Ariel pludselig befandt sig på hendes værelse, havde Cecilie haft rigelig med tid til at læse og tænke over hvordan verden hænger sammen. For at hun ikke skal glemme sine tanker, har hun nedskrevet et par af de tanker i en notesbog og det her er en af citaterne fra denne notesbog:

”Hvert eneste sekund rystes der flunkende nye børn ud af naturens jakkeærme. Hokus pokus! Hvert eneste sekund er der også mange mennesker, som forsvinder. Lang, lang række, Cecilie ud af rækken gå…

Det er ikke os, der kommer til verden, men verden, der kommer til os. At blive født er det samme som at få en hel verden i gave.

Nogle gange slår Gud opgivende ud med armene og siger til sig selv: ”Jeg er godt klar over, at både det ene og det andet kunne have været lidt anderledes, men gjort er gjort, og jeg er ikke almægtig.”

Men hvordan lever engle, hvis de lever og hvad kan Cecilie lære Ariel om livet på Jorden?

Det er som om at enhver bog, som jeg læser af Gaarder, sætter tanker i gang og denne er ingen undtagelse. Cecilies eneste ønske er at blive rask og selvom det står slemt til, så er der stadig et håb forude. Hun får meget medicin, men det er som om at samtalerne med Ariel hjælper på hendes liv og døden er ikke helt så skræmmende, som den var til at starte med. Gaarder skriver på en sådan måde, at man læser flere linier flere gange for at forstå deres mening og det gør, at voksne også kan få noget ud af denne børnebog.

Alt i alt en tænksom børnebog, hvor den sygdomsramte Cecilie og englen Ariel forsøger at forstå livet, døden og hinandens liv.

De gale af Kim Fupz Aakeson og Mikkel Sommer

De gale af Kim Fupz Aakeson og Mikkel Sommer, 2012. Høst og Søn. Antal stjerner: 4/5

Hvad ville der ske med Danmark, hvis alle over 25 blev ramt af en virus, der fik dem til at glemme hvem de er og hvem ville tage kontrol over hvad der skulle ske?

Kim Fupz Aakeson har med “De gale” opstillet et næsten utænkeligt scenarie om et kriseramt Danmark – eller ville det kunne ske en dag? Vi starter med at møde Steff og Topper, som går på en skole i Jylland. Topper fortæller om en virus, som han har hørt om og denne kan bruges som en form for krigsangreb. Pludselig indkaldes de til forsamling på skolen, hvor det er blevet bestemt, at de skal blive på skolen foreløbig. Steff og Topper er ikke helt tilfredse og beslutter sig for at flygte, så snart det bliver mørkt. Allerede da de møder de første mennesker uden for skolen, mærker de, at noget er galt. De går efter lang tids vandring ind i et supermarked, hvor ejeren kun kan sige “En Kurv. I skal tage en kurv.”, og de skynder sig hurtigt ud. De har nemlig et mål og det er at komme til Helsingør, hvor Steff’s familie bor.

Da de endelig når Lillebæltsbroen, ser de en samling af mennesker, der også søger vestpå – de får et lift med en båd mod at give noget af værdi væk og de søger ind mod en skov for at sove der. Her møder de pigen Popsy, som rejser alene mod Sverige. De beslutter sig for at følges vestpå – dette bliver ikke en nem rejse, men hvor der er håb, må der vel være vej.

Aakeson står på delvist bag denne lille perle, da den er udgivet ud fra hans bog. Dog er det Mikkel Sommer, som har illustreret denne og de to har arbejdet sammen flere gange før. Hans illustrationer er rigtig gode til at illustrere handlingens forløb og især deres problemer undervejs. Bipersonerne forbliver bipersoner og illustrationerne af vores tre hovedpersoner er ikke for detaljerede, så de kunne være enhver egentlig. Som læser sidder man tilbage med frygt for at det ikke er så utænkeligt som det burde være og de tre unges eventyr er mere en kamp om overlevelse end man først ville tro. For hvem kan man stole på og kan et samfund virkelig fungere, hvis over halvdelen af befolkningen er gale?

Alt i alt en velillustreret graphic-novel, som har givet mig lyst til at læse originalen. Det er en mere dyster og dystopisk fortælling end man normalt kender Aakeson for og jeg er enig med forfatter og litteraturkritiker Jens Andersens citat på bagsiden af bogen:

” Det er en roman, som i sin dygtige blanding af Lars von Trierske scenerier, Orwellske stemninger og hårdkogt B-filmjargon har en vældig appel til unge læsere.”

Den her sommer af Jillian Tamaki og Mariko Tamaki

Den her sommer af Jillian Tamaki og Mariko Tamaki, 2016. Anmeldereksemplar fra Høst og Søn. Opr. udgivet som This one summer i 2014. Antal stjerner: 5/5

Hvor længe varer en sommer egentlig og hvor meget kan nå at ske på så kort tid?

Kusinerne Mariko Tamaki og Jillian Tamaki bringer med denne bog deres læsere tilbage til sommer, en sommer med hemmeligheder i luften og piger i pubertetsalderen. Gennem mange år har Rose og hendes forældre besøgt det samme sommerhussted og i år er ligesom det plejer. Allerede da Rose var 5 år gammel lærte hun Windy at kende, en pige, som er 1½ år yngre end hende selv og de tilbringer størstedelen af sommeren sammen. De udlever barnlige fantasier sammen og dette er en af dem, som er fra en tidligere sommer:

”Første gang, jeg nogensinde så en silkeplante, var på stranden i Awago. Jeg troede, de var magiske. Jeg troede, at hvis vi spiste dem, ville fnulleret få os til at udvikle vinger. Så Windy og mig plukkede hundredvis af dem. En hel rygsæk. Vi ville blande dem med is og mælk og kokos. Så fandt min mor rygsækken, og hun fortalte os, at silkeplanten er rigtig giftig.”

Denne sommer er knap så fuld af barnlighed og pigerne bliver tilskuere til noget af et drama. Det lille supermarked i nærheden af sommerhusene, hvor de bor, har 2 medarbejdere, som pigerne finder særlig interessante. Det er nemlig unge fyre og de begynder at leje skrækfilm her for at imponere især Dunc, som Rose lægger lidt ekstra mærke til, selvom han er langt ældre. Problemer opstår dog tidligt, da Duncs egen lille flirt måske er gravid. Hjemme hos Rose er alting heller ikke altid som det skal være og Roses mor har det særlig hårdt i perioder:

”For to år siden besluttede min mor, at hun ville have et barn til. Hun tog en masse tilskud. Og gjorde en masse ting. Men. Intet barn. Fordi. Min mors krop ville ikke have et. Eller dele af den. LIVMODEREN. Eller sådan noget.”

Ikke alting er til at forstå. For hvornår er et liv vigtigt og hvorfor kan voksne have lyst til at få det til at forsvinde?

Livet er bestemt ikke altid ligetil og Tamaki-kusinerne viser det noget så godt i denne graphic novel, som kigger på livet fra en ung piges synspunkt. Jillian Tamaki kendte jeg lidt til i forvejen – hun er mest kendt for de portrætter af forfattere, som ofte er del af serien ”By the book” i New York Times, og illustrationerne, som jeg havde store forventninger til, skuffede overhovedet ikke. Tværtimod. Jeg bestilte med det samme kusinernes bog ”Skim” på biblioteket.

Den karakter, som jeg var mest vild med, var faktisk ikke fortælleren Rose, men i stedet Windy. Hun har et fantastisk syn på livet nogle gange og hun er komplet ligeglad med om hun glor lidt for meget på folk, om hun danser fjollet eller at indrømme, når en film er lidt for uhyggelig. Den del af historien, som handlede om forældrenes forhold og mistede barn, var virkelig interessant og der er helt klart mere under overfladen end man umiddelbart tror. De er gode til at bringe flere historier sammen, hvor brudstykker stille og roligt forvandles til en helhed.

Alt i alt en fantastisk graphic novel med historier, som sidder i enhver læser efter den sidste side er vendt. Jeg kan både anbefale den til voksne og teenagere, da illustrationerne er en fryd i sig selv.

Coraline af Neil Gaiman

Coraline af Neil Gaiman, 2009. Høst og Søn. Antal stjerner: 5/5

Findes der 2 identiske verdener og hvis ja, hvilken én er den bedste at befinde sig i?

Denne graphic novel er baseret på en ganske almindelig børnebog af Gaiman, som er blandt de mest populære børnebøger i England. Vores hovedperson er Coraline – en ung pige, som netop er flyttet ind i et gammelt hus med sine forældre. Hun er enebarn og med to travle forældre kan det være lidt kedeligt i sommerferien. For det meste går hun på opdagelse i naturen, men da det en dag ikke er godt vejr at komme ud og lege i, foreslår hendes forældre, at hun udforsker huset. Hun tæller døre og opdager én, som ikke fører nogen steder hen. Men da hun finder en nøgle, og drejer på håndtaget senere hen, leder den hen til en gang:

”Der lugtede koldt og muggent. Det lugtede af noget meget gammelt og meget langsomt.”

Gangen fører hen til en parallel verden, hvor hun har endnu et par forældre, som dog er lidt anderledes. Den anden mor, som hun kaldes, har øjne af store, sorte knapper og hendes anden far ligeså. Hvor hendes egne forældre har meget travlt, så har de andre forældre masser af tid til hende og hendes værelse er meget mere spændende – heriblandt en fuld legetøjskasse og bøger med levende illustrationer. Det eneste, som hun skal gøre for at blive boende her, er dog ikke noget, som hun vil:

””Hvis du vil blive her, er der bare en enkelt lille ting, vi er nødt til at gøre, så du kan blive her altid og for evigt.” De gik ud i køkkenet. På bordet lå en rulle sort sytråd og en lang sølvnål og ved siden af den to store, sorte knapper.”

Men hvor vil man helst være? I en verden, hvor mor og far ikke har tid og man er overladt meget til sig selv eller i en anden verden, hvor anden mor og anden far har tid til én, men hvor man skal have knapper som øjne? Coraline må træffe et valg hurtigere end forventet og må kæmpe en kamp, før bogen er forbi. Gaimans fortælleevner er fantastiske og det er ikke uden grund at denne historie er kendt verden over. Craig Russells illustrationer er strålende og de går fuldstændig hånd i hånd med historien. Den er bestemt ikke for små børn, men fra 9 og opefter, da det med parallelle verdener kan være lidt svært for mindre størrelser.

Alt i alt en fantastisk illustreret graphic novel, som er baseret på en populær engelsk historie og den kan både læses af voksne og store børn.