Polly får sin belønning af Louisa May Alcott

Polly får sin belønning af Louisa May Alcott, 1967. Frederik E. Pedersens Forlag. Antal stjerner: 5/5

Hvordan afviser man en ung mands kærlighed og hvordan opdager man for alvor, hvem man selv har kær?

Dette er den sidste bog om den kære Polly og hendes eventyr. Den fortsætter præcis hvor 2’eren stoppede og da Polly indser, hvem Fanny har følelser for, gør hun sit bedste for at dirigere den unge herres blik i retning af Fanny. Men det er bestemt ikke altid nemt:

”Men det lod til, at den lille Gud Amor spillede bold med Polly, eller måske blot ville give hende en ny chance. For pludselig stor hr. Sydney ved siden af hende. Hvordan han var kommet, var Polly en gåde, men han var der, rød i hovedet og forpustet, og det lod til, at han var glad for at se hende. Hun havde ikke hjerte til at være så kold og afvisende, som hun havde besluttet sig til, når hun mødte ham.”

Polly, som har svært ved at såre andre mennesker, må gøre det for hende nærmest umulige og skæbner ændres. Det gør de særligt den dag, hvor Tom har begået dumheder på sin skole og pludselig er hele familien Shaws status i samfundet ændret. Faderen har mistet sine penge og de må finde et mindre sted at bo. Tom beslutter sig for at rejse væk for at arbejde sammen med Pollys bror, men han når først at holde fødselsdag. De bager en kage hertil dagen i forvejen og Tom beder Polly om at holde en prædiken, da hun er så fuld af eftertænksomme ord:

 ”>> En ganske kort måske,<< svarede Polly. >> Livet, mine tilhørere, er som en plumkage,<< begyndte hun og foldede sine melede hænder. >> I nogle af dem ligger alle rosinerne øverst, og vi spiser dem henrykt, til vi pludselig opdager, at de er borte. I andre plumkager er de sunket til bunds, og vi søger forgæves efter dem år vi skærer af kagen, ofte finder vi dem først, når vi er mætte, og det er for sent at nyde dem. Men i virkelig veltillavede kager er rosinerne fordelt jævnt over det hele, og hver eneste mundfuld er en nydelse. Vi bager for en stor del selv vore kager, derfor, mine tilhørere, lad os passe på, at de bliver blandet efter den bedste opskrift, bagt i en velreguleret ovn- og spist og nydt med mådehold.<< ”

Livet ændres for familien Shaw, da Tom forlader dem og Polly indser også selv, at hun savner ham. Men er det som en ven, at hun savner Tom eller er der måske mere i det?

Dette er sidste bog om den fantastiske unge pige Polly, som gennem bøgerne har lært en masse om sig selv og samfundet generelt. Det er interessant at se hvordan alle karaktererne ændrer sig gennem bøgerne og jeg var nødt til at knibe en tåre, da jeg var færdig med læsningen. I mange år har jeg været stor fan af Alcotts ”Pigebørn” og denne serie er rent faktisk ligeså velskrevet og fængende og jeg er sikker på at enhver fan vil elske denne bogserie.

Alt i alt en velskrevet børnebog om en ung kvinde, der tager livet som det kommer og som enhver kunne lære noget af.

Polly klarer det hele af Louisa May Alcott

Polly klarer det hele af Louisa May Alcott, 1967. Frederik E. Pedersens Forlag. Antal stjerner: 4/5

Hvordan lærer man bedst fra sig og hvordan kommer man sig bedst ovenpå en virkelig dårlig dag?

Dette er 2.bog i serien om den bedårende Polly, som endnu engang befinder sig i familien Shaws selskab. Det er nemlig det, som Tom, Fanny og Maud hedder til efternavn. Der er gået 6 år siden vi sidst så hele selskabet og vi møder dem alle, netop som de sidder og venter på at Polly banker på døren:

”De sad omkring kaminilden, og de så alle sammen ud, som om lidt solskin ville gøre dem godt. Det havde været en trist, råkold novemberdag, men med et spredtes skyerne, og en funklende lysstråle kastedes ind i værelset. Alle vendte sig uvilkårligt for at byde den velkommen, og alle råbte i det samme: >> Åh, Polly!<< For på dørtærskelen stod en pige med et muntert ansigt, hun smilte, som om der ikke eksisterede ting i verden som novembervejr.”

Polly indlogerer sig dette år hos en kvinde, der har flere boende og hun går hen til sine musikelever for at lære dem hvad hun kan. Det kan være svært at finde sig til rette i en relativ ukendt by og det er svært for hende at finde nye veninder, da de piger, som hun møder i Fannys selskab, ofte er langt finere end hende. En dag bliver det dog særlig slemt for hende, da hun ved et tilfælde ser Tom og hans forlovede Trix på gaden, som fuldstændig lader som om, at de ikke ser hende:

”Polly gik videre med en følelse, som om nogen havde slået hende i ansigtet. >> Det ville jeg ikke have troet om Tom. Det er den skrækkelige Trix’s værk. Godt, jeg skal ikke besvære ham, hvis han er sådan en snob, at han skammer sig over mig, blot fordi jeg arbejde for mit brød og bærer en pose med teboller.<< Hun krammede heftigt posen, da hun med tårer i øjnene og skælvende læber tilføjede: >> Hvor kunne han gøre det?<< ”

Men en god ven fra tidligere, hr. Sydney, hjælper hende med at komme i godt humør igen og inderst inde ved hun egentlig godt, at Tom ikke mente det sådan. Men hvordan skal man komme ovenpå igen? Kan det måske hjælpe hvis man hjælper en pige, som er mere nedtrykt end én selv?

Alcott er tilbage med den bedårende Polly, som egentlig vil andre det bedste i verden, selvom det ikke altid er nemt. Hun er en karakter, som enhver ung kvinde kan identificere sig med – hun kæmper for sit selvværd og hun hjælper andre så godt som hun kan. Alcott skriver endnu en gang virkelig godt og enhver kan lære noget om sig selv ved læsning af denne. Polly er en karakter, som man ikke glemmer og da jeg havde vendt den sidste, skyndte jeg mig at finde den sidste i serien frem, for hvordan kan det dog gå Polly til sidst? Alt i alt en skøn lille børnebog om den fantastiske Polly med et stort hjerte.

Polly af Louisa May Alcott

Polly af Louisa May Alcott, 1967. Frederik E. Pedersens Forlag. Antal stjerner: 5/5

Hvordan lærer man at blive en fin dame og er det muligt at få en bror og en søster i teenagealderen til at kunne enes?
Alcott, som de fleste kvinder kender for bogen ”Pigebørn” om 4 søstre i 1800-tallets USA, står bag denne bog fra serien om Polly, hvor ”Polly klarer det hele” og ”Polly får sin belønning” er fortsættelser. Vi møder første gang Polly, idet hun bliver hentet af Tom nede på stationen. Det er egentlig hans søster Fanny, som skal tage sig af Polly under hendes besøg, men hun er bange for ødelagte krøller i regnvejret og det får hurtigt op for ham, hvem denne Polly skulle være:
”Nogle hurtige, lette fodtrin bag ham fik ham til at vende sig om. Han så en rødmosset lille pige løbe op og ned langs perronen, hun så ud, som om hun syntes, det var vældig morsomt. Da hun smilte og vinkede til ham med sin taske, standsede han og ventede på hende. ”

Det er bestemt ikke hvad han er vant til hjemmefra – hjemme opfører hans søster sig ganske som en lille fin dame og hun forsøger at lære Polly det samme. Hun bliver taget til utallige selskaber, i teateret med unge mænd og ikke mindst får hun lov til at gå med Fanny i skole, hvor hun lærer ganske andre ting end derhjemme. Det er svært for hende at ændre sig så pludseligt, men så finder hun et ganske specielt sted, hvor hun altid er velkommen:

”Den gamle frue beklagede sig aldrig, men der var en sorgfuld stilhed omkring hende, et længselsfuldt udtryk i hendes falmede øjne, det var, som om hun netop trængte til noget, som penge ikke kunne købe. Når børnene var hos hende, vimsede hun om dem, hun længtes efter at kærtegne dem på en måde, som kun bedstemødre kan. Polly følte dette, og da hun selv savnede sine hjemlige kærtegn, besøgte hun tit den gamle dame. Det glædede hende at se det gamle ansigt klare op, idet hun trådte ind i den ensomme stue, hvor der næsten aldrig kom børn.”

Fanny og Tom har også en lillesøster ved navn Maud og alt går mest galt den dag, hvor børnene finder den stakkels Pollys dagbog, for hvad skriver hun dog om og kan de mon lære noget om dem selv, som de kan forbedre?

Jeg forstår virkelig ikke hvorfor denne serie om Polly ikke er blevet så populær verden over som ”Pigebørn”. Simpelhed kan lære enhver noget og penge er bestemt ikke altid bedst i denne verden, hvis man går for meget op i det i stedet for kærlighed til f.eks. sin familie. Polly som karakter er kort sagt bedårende i samme grad som Fanny kan være selvoptaget og Tom drilsk. Sproget og handlingen er selvfølgelig gammeldags, den blev oprindeligt udgivet i 1869, men den er bestemt en fornøjelse at læse. Især hvis du er fan af ”Pigebørn”-serien, ”Anne fra Grønnebakken”-serien eller ”Det lille hus på prærien”-serien.

Alt i alt en skøn kort roman om uskyldige Polly, som lærer én ting eller to om livet ved at bo hos rige mennesker.