Kakerlakker om efteråret af Lydia Davis

Kakerlakker om efteråret af Lydia Davis, 2010. Forlaget Vandkunsten. Opr. udgivet i 1986 som “Break it down”. Antal stjerner: 4/5

Hvor bekymret er det muligt at være for et menneske og hvordan lever vi for os selv og med hinanden?

Lydia Davis er stadig ikke så stort et navn i Danmark, til trods for at hendes debut allerede udkom i hjemlandet USA tilbage i 1976. Denne bog hed oprindeligt ”Break it down”, og den blev først udgivet tilbage i 1986. Det er en samling af 34 små fortællinger, nogle er længere end andre og de fortæller både noget om hendes liv og andres liv. I historien ”Fru Orlandos bekymringer” hører vi om en kvinde, som ikke kan lade være med at bekymre sig om alting:

Fru Orlando lever i en dyster verden. I huset ved hun, hvad der er farligt: gasovnen, de stejle trapper, det glatte badekar og de mange elendige, elektriske installationer. Uden for huset ved hun til dels, hvad der er farligt, men kan umuligt have styr på det hele og er bange for sin egen uvidenhed og begærlig efter oplysninger om kriminalitet og katastrofer.”

Hun skjuler sig bag hendes bekymringer og fortæller sine døtre om dem i telefonen. Efterhånden er hun nødt til at opfinde historier, som kan stemme overens med hendes mystiske handlinger, og det bliver efterhånden værre og værre. Davis fortæller os også om hendes møde med Tolstoy, som er skrevet som del af ”Uddrag af et liv”, og om hvordan hun tilfældigt støder på denne bog:

Jeg gik ind i en boghandel, opfyldt af vrede mod mig selv. Skæbnen ville, at jeg skulle støde på en kopi af Tolstoys Dagbog. Jeg åbnede den på en tilfældig side. ”At bedrage sig selv er værre end at bedrage andre.” Disse hårde ord gik helt ind i marven på mig.

Mange år senere, da jeg var treogtyve og tog til Tyskland for at studere, havde jeg denne bog i lommen.”

Davis’ samling af historier viser utallige sider af hvem vi er og kan være som mennesker. Vi følger folk på deres gode og dårlige dage og hendes måder at variere temaer gør, at man som læser hele tiden støder på noget nyt. Hun er god til at runde hendes historier af, så vi som læsere ikke føler at der mangler en fortsættelse. Som fan af Hustvedt og Auster fandt jeg især hendes forhold til eksmanden interessant, da Davis var gift med Auster først. Alt i alt en skøn samling af historier om både hende selv og andre og der er noget for enhver at lære i disse historier.

Baby’s in black af Arne Bellstorf

Baby’s in black af Arne Bellstorf, 2011. Forlaget Vandkunsten. Antal stjerner: 5/5

Hvem er Astrid Kirchherr og Stuart Sutcliffe egentlig og hvad skete der med dem?

Det er hvad Arne Bellstorf forsøger at vise os i denne graphic novel, som netop handler om disse to mennesker – samt The Beatles. For det var The Beatles, som Stuart Sutcliffe var en del af før de blev berømte. Bellstorf starter historien med vennerne Klaus og Astrid. Historien begynder i 1960, hvor Klaus netop er kommet hjem fra en koncert, og han lokker veninden Astrid med til den næste, da han fortæller hende at de er det nyeste nye og det bedste af slagsen. Han fortæller hende om det lille band The Beatles, som på dette tidspunkt består af 5 medlemmer – John, Paul, George, Pete og ikke mindst Stuart, som trods sprogproblemer falder for den tyske Astrid.

Astrid er udover tysk også vild med den franske eksistentialisme men hun kan ikke meget engelsk og han har endnu ikke lært så meget tysk, men de ved at de er vilde med hinanden. Stuart er dog tvunget til at spille sammen med drengene hver aften på et bestemt spillested, men han vil langt hellere fortsætte de kunststudier, som han afbrød i Liverpool. En dag kom John nemlig og tilbød ham en bas, og snart tog de til Tyskland. Stuart får travlt med studier og musik og en dag må han erkende, at han enten må vælge kunst eller musik – og hermed også i en vis grad Astrid eller Liverpool.

Bellstorf, som i øvrigt selv først er efter Beatles’ storhedstid, har her valgt at portrættere 2 interessante unge mennesker, som ikke alle ved hvem er – og det burde de. Selv lånte jeg denne graphic novel på biblioteket fordi jeg kunne lide tegnestilen med det samme – forsiden skriger ikke: “Her er en historie om The Beatles og dets tidligere medlemmer”, og det er en historie, som alle Beatles-fans bør få fat i. Hans måde at fortælle deres historie er simpel og det er hans illustrationer også. Alt i alt en rigtig god graphic novel, som er gennemført lige indtil det sidste penselstrøg.