Sarrasine af Honoré de Balzac

Sarrasine af Honoré de Balzac, 1992. Forlaget Babette. Opr. udgivet i 1830 på fransk. Antal stjerner: 4/5

Kan et skrift fra 1830 stadig være fængende i dag og hvor meget kan en kastrat-sanger minde om en kvinde?

Balzac er en af de store franske digtere og denne fortælling om Sarrasine er blot en af mange fra hans forfatterskab. Fortælleren i historien er ikke Sarrasine selv, men fortælleren begynder historien ved en fest i Paris, hvor rige mennesker strømmer til. Hvordan værtsfamilien er blevet rige er et stort mysterium og derudover forsøger alle i familien at behage en gammel mand, som ingen rigtig kan finde ud af hvem er. Fortællerens date snakker med denne gamle mand, som fortælleren beskriver således:

” Dertil kom at den fine, gule ansigtshud i årenes løb var kommet til at klæbe så stærkt til knoglerne, at den dér dannede en mængde rynker, enten cirkelformede, som ringene i vand når et barn kaster en sten i det, eller stjerneformede som bristningen i en rude, men altid dybe og så tætte som bladene snittet på en bog.”

Fortællerens date er skræmt af denne gamle mand, og de går hen til et maleri, som forestiller en umådelig smuk mand. Daten er helt forundret ved denne skønhed og undrer sig over hvem det er. Fortælleren aftaler at mødes med hende den pågældende aften for at fortælle hvad han ved. Her begynder historien for alvor, da han fortæller om Ernest-Jean Sarrasine, som var en talentfuld ung mand. Han var en fransk kunstner med stor fantasi og han var i sine unge dage i lære hos en anerkendt kunstner. Det, som Sarrasine interesserede sig mest for, var hvordan han kunne forme skulpturer og han drog i 1758 mod Italien, hvor han kreerer på livet løs. En aften tager han ind på et teater og dette besøg ændrer hans liv for altid. Da Zambinella træder ind på scenen, sker følgende:

“Sarrasine udstødte glædesskrig. Han beundrede i dette øjeblik den ideale skønhed, hvis fuldkommenheder han hidtil havde opsøgt her og der i naturen, idet han hos én ofte uværdig model fandt et fuldendt bens rundinger; hos en anden brystets konturer; hos en tredje de hvide skuldre (..)”

Men Zambinella er perfekt i hans øjne og han bruger timevis på at udforme en skulptur efter denne skønhed. Men alt er ikke som det umiddelbart ser ud og Sarrasine må erkende, at udseende kan bedrage og alt kan ændres i et splitsekund.

Balzac skrev virkelig godt og det er med god grund at hans værker stadig læses på universiteterne rundt om i verden. Selv stiftede jeg bekendtskab med denne forfatter, da vi skulle læse en del af hans værk “Den menneskelige komedie”, som bestod af mange forskellige værker. Denne blev udgivet før han startede på det store værk, men den er sidenhen blevet en del af det sammen med andre små historier. Selvom det er en ganske kort historie kommer han godt omkring og for mig var det en pageturner. Den version, som jeg havde fat i, havde et efterskrift, som virkelig forklarede de litterære referencer og det var herigennem at jeg opdagede at hans inspiration var Casanovas erindringer, som Balzac købte kort tid inden denne fortælling. Jeg kan stærkt anbefale versionen fra forlaget Babette og det er netop på grund af dette efterskrift.

Alt i alt er det en lille perle, som Balzac her har strikket sammen og generelt er hans forfatterskab virkelig anbefalelsesværdigt. Det er lidt som Balzac som det er med Austen – der er ingen tvivl om hvorfor de læses, når man først har læst et af deres værker.