Livet er en fucking fest af Simon Hanselmann og Forlæns

Livet er en fucking fest af Simon Hanselmann & Forlæns, 2015. Anmeldereksemplar. Opr. udgivet løbende som Megg, Mogg, & Owl. Antal stjerner: 4/5

Hvordan en ugle blive ”høj” og hvordan bliver et menneske (eller en ugle) egentlig påvirket af stoffer?

Disse historier om Megg, Mogg, Ugle, Werewolf Jones og deres venner er tidligere blevet udgivet på Tumblr af den tasmanske Hanselmann og vi følger dem i deres hverdag. Megg, som egentlig er en heks, er sammen med Mogg, der er en kat. Ugle og Werewolf Jones er et par af deres venner, som de hænger ud med og dette især, når de har noget sjovt at ryge. Ugle er dog ikke altid med på den værste (hvilket er virkelig langt ude ting til tider) og det ses blandt andet her:

”Mogg: ”Hvor har du været Ugle?

Ugle: Suk. Lover i, at i ikke griner?

Megg & Mogg: …

Ugle: Jeg… Jeg har gået til AA-møder.

Megg: Det er ikke særlig sjovt…

Mogg: Ja, det er mest bare deprimerende.” ”

Men det er ikke helt nemt at stoppe, når ens venner drikker og ryger hvad de vil og når de vil. Megg og Mogg lever et såkaldt ”steneren” liv, hvor ting til tider går i tomgang. De har intet arbejde og en dag får Ugle pludselig en idé om, at de alle skal finde et arbejde i det lokale friluftsland:

”Ugle: ”Lad os gå derind og tale med chefen.

Megg: Heeey! Stop lige! Jeg er alt for høj til at tale med rigtige mennesker!”

Men hvordan er det at være høj hele tiden (eller så ofte som man har råd) og hvordan skal man bryde en ond cirkel, når ens venner trækker en tilbage til det dårlige?

Da jeg startede med at læse denne samling af tegneseriestriber tænkte jeg helt ærligt: ”Øhm, hvad er det?”. Men det interessante ved at læse sådanne striber i en større mængde, som med denne bog, er, at man lærer karaktererne virkelig godt at kende og begynder at se, hvorfor de lever, som de gør. Hanselmann er virkelig dygtig til at levendegøre et liv, som bestemt ikke altid er en fest og sætte billeder og ord på deres rastløshed og venskaber. Tegnestilen passede utrolig godt til historien og fungerede som et samspil mellem tekst og billede, som nok ikke havde haft samme stærke virkning, hvis det kun var tekst eller billede. Alt i alt en interessant samling af tegneseriestriber (som man lige skal vænne sig til) om Megg, Mogg og deres liv, som til tider er en ”fucking fest”, men som også er præget af rastløshed.

Brudstykker af Christian Skovgaard

Brustykker af Christian Skovgaard, 2015. Forlæns. Antal stjerner: 4/5

Hvordan kan man bearbejde sorg og vil smerten nogensinde blive mindre smertefuld?

Skovgaards fortælling om en kvinde, der sørger over sin elskede, er rørende simpel og virkelig interessant. Vi møder kvinden i historiens prolog, hvor hun netop har befundet sig i sengen med sin elskede, da han pludselig dør. Det kommer som et chok og det er det, som hele bogen drejer sig om. Hun når at opfatte nyheden om et stadsarkivs kollaps i Køln og hun begynder at fokusere mere på det end noget andet:

”Hun bed særligt mærke i de reportager, der satte tal på katastrofen: ”to fortsat savnet”, ”18.000 hyldemeter uerstattelige dokumenter begravet under murbrokkerne…”, ”en by har mistet hukommelsen”. Det var, som om det var hendes egen smerte, der blev udmålt i beskrivelser.”

Hun begynder at tilbringe mere og mere tid inde i Marmorkirken og dette er grundet det underjordiske arbejde i forbindelse med en station under kirken. Da hun hørte om kollapset i Køln, sad hun med en model af Marmorkirken i sit køkken og tilknytningen til bygningen er stærk. Hun lægger mærke til landmålerne omkring hende inde i kirken, men hun snakker ikke rigtig med menneskene omkring hende. Til gengæld har besøgene i kirken en lidt anden effekt:

”Landmålerne havde samme virkning på hende som de tildækkede statuer foran kirken. Kirken og alle dens spøgelser blev symbol på hendes tab. Og så længe hun kom her, ville de blive ved med at hjemsøge hende.”

Men hvad kan man gøre for at bearbejde en sorg, der er så dyb på den bedste måde?

Denne korte graphic novel sætter tankerne i gang og det var særligt Skovgaards illustrationer, som denne læser er vild med. Det er en simpel historie om en kvinde, som forsøger at samle brudstykkerne af sit liv sammen efter at hendes elskede dør og det er en historie, som ikke forlader læseren med det samme. Skovgaard fortæller historien rigtig godt og det er bestemt en historie, som kan genlæses mere end én gang. Alt i alt en betagende graphic novel med en vigtig pointe om at bearbejde sorg.