Fairy Tale Comics

Som forberedelse til mit besøg på Copenhagen Comics har jeg valgt at kigge lidt nærmere på de tegnere, som kommer og det var her, at jeg faldt over denne samling af nyfortolkninger af klassiske eventyr. Luke Pearson, som kommer på Copenhagen Comics, har i denne bog illustreret “The Boy Who Drew Cats” og jeg har netop også lånt hans serie om Hilda, der snart udkommer på dansk. Denne uge byder dermed på anmeldelser af graphic novels og tegneserier som optakt til weekendens festival. Og her er den første:

Fairy Tale Comics, red. Chris Duffy, 2013. First Second. Antal stjerner: 5/5

Hvordan kan man fornye klassiske eventyr i dag og kan man som voksen lære nye eventyr at kende med samme interesse som da man var barn?

Man kan helt bestemt fornye måden at læse eventyr på ved at lave dem om til små tegneserier, som i denne bog der byder på 17 eventyr fortolket af 17 fantastiske tegnere. Selv kendte jeg cirka halvdelen af eventyrene og kun en håndfuld af tegnerne, så jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til.

Antologien starter med eventyret ”Sweet Porridge”, som nemt kan oversættes til ”Sød havregrød” på dansk, der har sine rødder i et eventyr af Brødrene Grimm. En del af eventyrene stammer faktisk fra dem i denne samling, men både et engelsk, russisk og japansk eventyr har også sneget sig ind. Selv kendte jeg ikke ”Sweet Porridge” i forvejen og her er den illustreret Bobby London, som ifølge registret bag i bogen har været med til at tegne ”Skipper Skræk” en årgang. Dette kan tydeligt ses i hans tegninger, som fortæller historien om den lille pige Emma, hvis familie er fattig. En dag går hun ud i skoven med en tom gryde i hendes hånd og den såkaldte ”porridge fairy” (havregrødsfe) fylder hendes gryde op. Det er vigtigt at kende den formel, som gør, at det starter, men bestemt også den formel, der gør, at den stopper igen. Emma fortæller hendes lillebror Herman om dette og drager afsted for at finde deres mor for at fortælle de gode nyheder. Men kan man stoppe den hvis man ikke kender de rette ord?

Det japanske eventyr hedder ”The Boy Who Drew Cats” og denne er tegnet af Luke Pearson. Vi bliver bragt langt tilbage i tiden, hvor et uhyre indtager et tempel og ingen kan få det ud. På en gård i nærheden har en far lidt bøvl med sin yngste søn, som ikke er så god til at arbejde i marken, men han vil hellere tegne katte – også på marken. Han bliver sendt hen til en mand, som skal oplære ham som præst, da faren mener, at hans søn er meget klog, men han bliver ved med at tegne katte. En dag er det nok for manden og drengen bliver sendt bort. Drengen vandrer rundt i en skov og beslutter sig for at søge i ly i templet, hvor uhyret bor og gemmer sig væk. Men dette er først efter han har tegnet katte på nogle kæmpe lærreder og hvad der så sker, er ganske magisk.

Hver og en af disse tegneserier gav mig lyst til at genlæse samt læse disse eventyr i deres oprindelige form. Selvom tegneserierne er meget forskellige, når det gælder deres stil, formår de alligevel at fungere godt sammen og jeg blev glædeligt overrasket, da jeg opdagede, at de har lavet en lignende bog med børnerim for de helt små. Flere af tegnerne har udgivet populære værker de senere år (Emily Carroll står bag ”In the Woods”, som netop er filmatiseret, Craig Thompson kendes bedst for ”Blankets”, der på dansk er oversat til ”Dyner” og ikke mindst Luke Pearson, hvis tegneserie om Hilda netop er begyndt at udkomme på dansk).

Det er en interessant måde at formidle eventyr, og jeg håber inderligt, at de snart bliver oversat til dansk, da jeg er sikker på, at børn vil være vilde med de fantastiske illustrationer.

Reklamer