The Giraffe and the Pelly and Me af Roald Dahl

The Giraffe and the Pelly and Me af Roald Dahl, 2009. Puffin Books. Antal stjerner: 4/5

Hvilket arbejde kan en pelikan, en giraf og en abe udføre som en samlet gruppe og hvor stor er en bygning, der har 677 vinduer egentlig?

Der er nu noget ved Roald Dahls børnebøger og denne her er ingen undtagelse. En dreng ved navn Billy går en dag forbi et tomt træhus kaldet ”The Grubber” i hans by og drømmer om en skønne dag at åbne en slikforretning. Men næste gang han går forbi bygningen, hører han noget derindefra og beslutter sig for at kigge lidt nærmere på det. Ordet ”Soled” er desuden blevet malet over det gamle ”for sail” og han råber op for at se om der er nogen derinde. Han får til at starte med ingen svar, men pludselig sker der noget:

“I tried to catch some sign or sound of movement inside the house but there was none…until all of the sudden…out of the corner of my eye…I noticed that one of the windows on the top floor was slowly beginning to open outwards…

Then a HEAD appeared at the open window.

I stared at the head. The head stared back at me with big round dark eyes. Suddenly, a second window was flung wide open and of all the crazy things a gigantic white bird hopped out and perched on the window-sill.”

Det første øje, som han ser, tilhører en giraf. Den store hvide fugl er en pelikan og før han ved af det, har han også mødt en abe. De tre udfører et ganske almindeligt job i fællesskab – nemlig vinduespudsning og de har endda en sang om det. De får sat et skilt op og en mand med titlen Duke of Hampshire kommer tilfældigvis forbi. Han skriver et brev til dem og fortæller om hvordan han i årevis har forsøgt at få en god fast vinduespudser, men det er ikke helt lykkedes endnu. Hans ejendom har da også 677 vinduer og kan nærmere betragtes som et lille palads, som Billy og hans nye venner også gør. Men denne Duke of Hampshire ved ikke helt, hvem det er han har spurgt om hjælp og da de ankommer, hjælper de med at plukke kirsebær, da dette også er lidt af et problem for de ansatte:

“The Duke stared at them. He looked as though he was about to have a fit.

“Who are these creatures?” he bellowed. “Has the whole world gone completely dotty?”

“We are the window-cleaners!” sang out the Monkey.

                      “We will polish your glass

                      Till it’s shining like brass

                      And it sparkles like sun on the sea!

                      We will work for Your Grace

                      Till we’re blue in the face

                      The Giraffe and the Pelly and me!” “

Men hvor gode er de tre dyr til at pudse vinduer og bliver det nogensinde muligt for Billy at starte en slikbutik, nu hvor dyrene har den bygning, som han havde gået og drømt om?

Dahl har her skrevet en skøn lille bog om Billy og hans utrolige venner, der kan lidt af hvert og som er dyr. Jeg bliver altid forundret over Dahls opfindsomhed for selvfølgelig ville et team bestående af en giraf, en abe og en pelikan være et fantastisk vinduespudserteam – en kan tage de høje vinduer, en kan tage de besværlige og pelikanen kan komme flyvende med rengøringsvand til de andre. Og det er netop det der er charmen ved mange af Dahls bøger – han tager let genkendelige ting og skaber fantastisk gode historier. Jeg kan varmt anbefale de andre børnebøger i hans forfatterskab (heriblandt ”Matilda”, ”Esio Trot” og ikke mindst ”Charlie and the Chocolate Factory”), som også kan nydes af voksne læsere. Jeg har i hvert fald kun læst dem som voksen og har været ellevild med dem, for humoren og opfindsomheden i Dahls bøger er for enhver.

Alt i alt en skøn børnebog om drengen Billy, som får sig et par mærkværdige venner, der er en pelikan, en abe og en giraf, som overraskende nok er fantastiske vinduespudsere og som ikke er bange for at give en hjælpende hånd hist og her.

Victoria af Daisy Goodwin

Victoria af Daisy Goodwin, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Opr. udgivet som Victoria i 2016. Antal stjerner: 5/5

Hvad skal der egentlig til for at kunne regere et land og hvad forventes der af en purung regent, som desuden er kvinde?

Daisy Goodwin, der både er forfatter og tv-producer, står bag denne roman om dronning Victorias første tid som regent og bringer sin læser tilbage til London i 1837, hvor Alexandrina Victoria en dag vågner op med en helt ny titel. Hun er vokset op som enebarn og da vi møder hende, har hun kun sin overbeskyttende mor tilbage og nogle onkler på både britisk og tysk jord. Hun overtager tronen efter sin onkel kort efter hendes 18-års fødselsdag og da hun ikke er helt sikker på hvad diverse protokoller er for blandt andet dannelse af regering, får hun støtte af den erfarne Lord Melbourne, som hun hurtigt knytter et nært venskab til og tager på rideture i den omkringliggende Hyde Park:

“Hyde Park lå stadig indhyllet i tågedis, da Victoria red ud sammen med sin rideknægt og adjudanten lord Alfred Paget. Melbourne ventede som altid på hende ved porten til Apsley House.

Han smilede, da han fik øje på hende.”Hvor ser De fortryllende ud i dag, Deres Majestæt. Det er da vist en ny ridedragt.”

De lod hestene strække ud i galop, så støvet hvirvlede op om dem, indtil de nåede parkens nordende. Victoria holdt hesten an, og de drejede ned langs søen.

“Jeg synes, vores morgenture er dagens højdepunkt, lord M. Hvis jeg ikke havde parken at se frem til, tror jeg aldrig, jeg ville komme ud af sengen.”

Victoria må hurtigt erkende, at der er meget, som hun ikke har lært og både hendes familie og befolkningen håber på, at hun snart bliver gift, da en mand så kan hjælpe hende. Indtil da får hun dog hjælp af Lord Melbourne, som hun glædeligt kalder for Lord M, men ikke alle er glade for deres venskab og det er svært at vide, hvem der egentlig har hendes interesser for øje og ikke deres egne. Der er blandt andet hendes ene onkel i England, Lord Cumberland. Han er noget af en snedig rad og da der tidligere har været sindssyghed i deres familie, skyr han ingen midler for at forsøge at bane sig vej til tronen på en eller anden vis:

“Cumberland forsøgte at skjule sin irritation. “Hellere det end en hysterisk tøs på tronen.”

Peel rømmede sig. ”Jeg ville ikke sige, at dronningen var hysterisk. Faktisk forekom hun mig ganske behersket.”

Cumberland drejede hovedet skarpt. “Men hun har opført sig aldeles urimeligt, har hun ikke?”

Men hvordan finder man sig en mand, som man selv vil giftes med og som landet og regeringen også siger god for?

Der er ikke noget at sige til, at både bog og tv-serie om Dronning Victoria er blevet et hit både i hjemlandet England og rundt omkring i verden (i Danmark kører den netop nu). Goodwin er fantastisk dygtig til at fortælle historien om Victoria i denne bog og til at skildre det engelske samfund på denne tid. Bogen er en smule anderledes end serien og jeg krydser allerede nu fingre for, at der snart kommer endnu en bog i rækken. Goodwin er især god til at skrive om forskellige perspektiver på samme situation, da hun indtager ikke blot Victorias synsvinkel, men et par af de andre personer, som hun omgiver sig med. Sidste år læste jeg “Belgravia” af Fellowes (manden bag Downton Abbey) og begge bøger, som tidsmæssigt er ret tæt på hinanden, går så godt sammen, at jeg nærmest ikke kan anbefale den ene, uden at nævne den anden.

Alt i alt en fantastisk interessant roman om en dronning, som må vænne sig til et helt andet liv og som må lære at stole på sin intuition og tro på sig selv i selv de sværeste situationer.

Fantastic Mr Fox af Roald Dahl

Fantastic Mr Fox af Roald Dahl, 2009. Puffin Books. Antal stjerner: 4/5

Hvor nemt kan ræve narre mennesker og spiser ræve egentlig menneskemad?

Endnu en gang har jeg taget en børnebog af Roald Dahl ned fra bogreolen og denne handler om Mr Fox, hans familie og ikke mindst de tre frygtelige mænd Boggis, Bunce og Bean, som gerne vil forhindre besøgene fra Mr Fox. De tre mænd er ikke blandt de kløgtigste på deres egn og de er alle tre landmænd. Boggis har tusinder af høns og er ”enormously fat”, som nok har lidt at gøre med at han spiser hele tre kogte kyllinger tre gange om dagen. Bunce har ænder og gæs på hans gård og hans kost giver ham et sådant maveonde, at han har et frygteligt temperament. Sidst, men ikke mindst har vi Bean, der har kalkuner på sin gård, men som også har en æbleplantage, som han laver cider ud af, der erstatter hans mad og han skulle være den klogeste. Børnene i området har endda lavet en sang om de tre mænd:

     “‘Boggis and Bunce and Bean

        One fat, one short, one lean

        These horrible crooks

        So different in looks

        Were none the less equally mean.’”

Men uden mad og drikke går det ikke og Mr Fox går tit hen til de tre mænds gårde for at finde mad til hans familie, der foruden Mrs Fox består af deres fire børn. Men de tre mænd er efterhånden godt trætte af at Mr Fox tager deres mad og beslutter sig for at slå sig sammen for at fange ham. Men som sagt er de ikke blandt egnens kløgtigste og da de forsøger at skyde Mr Fox, lykkedes det dem kun at ramme halen. De beslutter sig for at grave ræven og hans familie ud, men det er ikke så nemt som de først tror. Nede i rævehulen må der lægges en plan for at komme helskindet igennem de tre mænds mange forsøg:

“Mr Fox had not spoken for a long time. He had been sitting quite still, his eyes closed, not even hearing what the others were saying. Mrs Fox knew that he was trying desperately to think of a way out. And now, as she looked at him, she saw him stir himself and get slowly to his feet. He looked back at his wife. There was a little spark of excitement dancing in his eyes.

“What is it, darling?” said Mrs Fox quickly.

“I’ve just had a bit of an idea,” Mr Fox said carefully.”

Men hvor kloge er ræve egentlig og er det mændene eller rævene, som kommer bedst igennem alle de her kampe?

Det er altid en fornøjelse at åbne endnu en bog af Roald Dahl og se hvad han har fundet på. Som barn fik jeg aldrig læst nogle af hans bøger, men de kan også more enhver voksen læser har jeg fundet ud af de senere år. Denne bog, som blev filmatiseret i 2009, er illustreret på en helt fantastisk vis af Quentin Blake og selvom man flere gange tænker ”Så, nu bliver de ræve da taget til fange”, så lykkedes det Dahl at twiste historien. Slutningen sad jeg virkelig og fniste over og jeg er sikker på, at børn i alle aldre vil nyde denne historie.

Alt i alt en humoristisk børnebog om ræven Mr Fox, der må lægge ikke så få kloge planer for at kæmpe mod tre mennesker, som hævnlystne grundet stjålen mad, men som kunne have været en hel del klogere end de er.

Det er ikke mig, det er dig af Mhairi McFarlane

Det er ikke mig, det er dig af Mhairi McFarlane, 2016. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Opr. udgivet som It’s not me, it’s you i 2014. Antal stjerner: 5/5

Hvordan håndterer man bedst et forlist parforhold, hvor bryllupsklokkerne var godt på vej og passer det gamle ordsprog ”den man elsker, tugter man” egentlig?

Den britiske forfatterinde Mhairi McFarlane står bag denne chick-lit om Delia, som bor oppe i det nordlige England i byen Newcastle upon Tyne sammen med sin kæreste og deres hund. Vi møder hende første gang en ganske besværlig dag på hendes arbejdsplads, hvor hun må håndtere et hackerangreb på hendes arbejdes hjemmeside. Et ganske sjovt og ufarligt et af slagsen, men ikke desto mindre noget nær umuligt at finde ud af hvem der står bag, da han går under dæknavnet Peshwari Naan, opkaldt efter en slags naanbrød. Om aftenen er hun ude for at fejre tiårsdag med Paul og hun har besluttet sig for at fri til ham. Men efter frieriet er der et eller andet ved Paul, som ikke helt er som det plejer og da de efterfølgende går ud for at fejre det, modtager hun en sms fra ham, som bestemt ikke skulle være sendt til hende, men en anden kvinde:

“Kunsten forberedte ikke en på de små øjeblikke mellem de store øjeblikke, tænkte Delia. Livet blev ikke redigeret, så fortællingen flød glidende.

Hvis Pauls sms var bippet ind i en scene i en film eller tv, ville der være blevet klippet efter nærbilledet af Delias forfærdede ansigt, og så ville filmen være fortsat med, at hun løb snublende ned ad gaden på sine høje hæle (romantisk komedie), at hun smadrede tallerkener i køkkenet (sæbeopera), vredt fyldte en kuffert med gammeldags hængsler (musikvideo), eller at hun stod og kiggede ud over den mørke Tyne (kunstfilm).

Men det der derefter skete var, at det forfærdelige øjeblik blev undermineret af praktiske spørgsmål.”

Delia flytter ud af deres fælles bolig og ind hos sine forældre i en tid. Hun har dog en veninde ved navn Emma, som bor i London og Delia beslutter sig for at starte forfra dernede. Med sig har hun sin gamle tegneserie om Ræven, som hun arbejder lidt på dernede, men i smug. Hurtigt finder hun sig et arbejde med en noget atypisk chef og tilfældigvis tager hun et telefonopkald den dag, hvor journalisten Adam er i den anden ende. Der er et eller andet ved hans opførsel, som Delia ikke helt kan greje og på arbejdet sker der også ting og sager, men så er det godt, at Delia ikke er helt alene i storbyen:

“Da hun gik tilbage til undergrundsbanen, fik hun et glimt af en håbefuld tanke. Adam West var jo ligeså meget i en position til at kunne underrette hende på forhånd om sin angrebsvinkel. Måske kunne hun bruge ham? Delia Moss: tredobbelt agent. Hun var ikke hjælpeløs. Hun nød også at arbejde sammen med Steph, hun havde ikke haft en veninde på arbejdet i årevis. Peshwari Naan var også et fast holdepunkt, fordi han var så tilgængelig på nettet.

Da hun nåede hjem til Emmas lejlighed, tog hun sin pen og skitseblok og lo for sig selv, mens karaktererne voksede frem på blokken.

Det var magien ved Ræven, den hjalp hende til at fokusere og få styr på sig selv, den fortalte en inspirerende historie. Den viste hende, hvad hun skulle sigte imod.”

Men hvor let er det at vende tilbage til sit gamle jeg oppe nordpå og hvad er der med ham der Adam?

Denne bog er den første bog, som jeg har læst af McFarlane og jeg kan allerede nu sige, at det ikke bliver den sidste. Jeg elskede humoren, de engelske referencer og det gåpåmod, som Delia mere end én gang viste, at hun havde. Der var flere twists undervejs end jeg havde regnet med og ligesom man tror, at man ved hvordan den ender, sker der ting og sager og det hele bliver vendt på hovedet. Jeg var ellevild med hvordan illustrationer af Ræven blev sat ind i bogen undervejs og det gav et fantastisk pift til historien at man så hvordan Ræven, altså Delias alterego på en måde, ville håndtere situationer på en fantastisk selvsikker måde. Mere af den slags i bøger, tak.

Alt i alt en skøn bog om engelske Delia, som finder ud af, at livet hurtigt kan ændres og at hvis man har gode venner og en støttende familie, ja, så kan man faktisk opnå en hel del, som man aldrig troede var muligt.

Vores endeløse dage af Claire Fuller

Vores endeløse dage af Claire Fuller, 2017. Anmeldereksemplar fra Forlaget Olga. Opr. udgivet som Our Endless Numbered Days i 2015. Antal stjerner: 5/5

Hvordan kan en far og hans datter på otte overleve i ni år afskåret fra verden ude i en lille hytte i en skov og hvordan påvirkes psyken af en sådan tilværelse?

I denne velskrevne debutroman af Claire Fuller møder vi første gang Peggy i London, hvor hun er tilbage hos hendes mor og hendes lillebror. Hun tænker på hvordan hendes liv var i dette hus, dengang hun var otte år gammel, hvor hendes far James snakkede om verdens undergang med hans venner og hendes mor Ute spiller på flygel indtil hun en dag skal på turne i Tyskland. James bestemmer at de i den tid skal slå lejr i haven og før Peggy ved af det, begynder de deres rejse mod en fjern skov. Men turen er ikke en nem og kort en af slagsen og efter de har krydset Kanalen mellem England og Frankrig, begynder Peggy at fundere over deres tur:

”Jeg ville gerne spørge om, hvor lang tid det tog, før vi kom frem til die Hütte, om Ute ville komme, om der også ville være kyllinger der, ud over fiskene og bærrene. Vi havde efterladt vores lejede bil i udkanten af en by for flere dage siden og var stået på et tog, der kørte gennem marker og skove og gennem lange, sorte tunneller. Jeg var blevet meget overvældet af så meget grønt og blåt – græs, himmel, træer, floder. Jeg havde siddet med panden mod ruden og ladet være med at fokusere.”

Efterhånden som de når længere og længere ind i skoven, ser de færre mennesker og de ankommer til die Hütte, som James har hørt om og hvor de skal bo sammen. Hvordan man overlever i en sådan hytte er ikke helt så nemt som James tror og deres første vinter overlever de med nød og næppe. Peggy lærer at tjekke fælder medens James arbejder på forskellige projekter og en dag fortæller han hende, at de er de eneste mennesker tilbage i verden. En af de ting, som de tog med på deres rejse, var noderne til ”La Campanella” af Liszt, som Ute spillede første gang hun mødte James. Sang og musik bliver en del af deres hverdag, da James bygger et slags flygel og Peggy lærer at spille på det:

”En morgen på overgangen imellem forår og sommer vågnede jeg med La Campanella syngende i mit hoved. Rummet var stadig mørkt – kun et svagt lys kunne anes omkring vinduesåbningen, som vi havde fjernet brændestykkerne fra og dækket igen med den blå teltdug. Jeg havde drømt om musikken og en fugl, der bankede med sit næb på en vinduesrude. Den havde siddet der med løftet hoved og skottet sidelæns hen på mig med øjne med en rand af gult omkring af samme nuance som den gulhovede solsorts.”

Men hvor meget modgang kan man egentlig holde til og hvem er Reuben egentlig, som Peggy møder ude i skoven en dag, da hun er blevet teenager?

Hvad der videre skete med Peggy og James må du selv læse dig til. Det er en fascinerende og fantastisk skræmmende historie om hvordan en mand nærmest har kidnappet sin datter og bortført hende fra samfundet i den forstand, at hun i mange år vitterligt tror på, at de er verdens sidste mennesker. Beskrivelserne af naturen omkring die Hütte er utroligt smukke og Charlotte Kornerup, der har stået for den danske oversættelse, har formået at gøre naturen levende i sin oversættelse. Ikke alt er som man tror undervejs og jeg var forbløffet over Fullers evner til at narre sin læser, da jeg vendte bogens sidste side.

Alt i alt en smukt skreven debutroman om den engelske pige Peggy, som må vænne sig til et ganske andet liv med hendes far langt ude i en øde skov og hvis liv ikke helt udarter sig, som hun og bogens læser ellers havde forventet i bogens begyndelse.