The Lonely Hearts Travel Club: Destination Chile af Katy Colins

The Lonely Hearts Travelclub: Destination Chile af Katy Colins, 2017. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Opr. udgivet som Destination Chile i 2016. Antal stjerner: 4/5

Hvor meget kan gå galt i et reality-program, der blander rejser og parforhold i en konkurrence om penge og hvor godt kender Georgia egentlig sin kæreste Ben, når alt kommer til alt?

Så nåede jeg til sidste bog om Georgia Green i The Lonely Hearts Travel Club-serien, der har været ganske meget igennem siden vi mødte hende i den første bog. Hun er stadig sammen med Ben, som hun mødte på en tur til Thailand og som hun nu ejer rejsebureauet The Lonely Hearts Travel Club med, hendes barndomsveninde venter barn nr. 2 og hendes anden veninde har planer om at rejse tilbage til Australien med hendes kæreste. Det går ganske godt med rejsebureauet og da Georgia hører om en konkurrence, hvor hun og Ben skal rejse afsted til Chile og konkurrere mod andre par fra rejseselskaber, træffes der en hurtig beslutning. Som vi fandt ud af i den foregående bog, så er hun lidt af en workaholic, men på kontoret har Kelli, der har været med fra starten, fået selskab af Conrad, så det er muligt at være 2 afsted uden at skulle lukke bureauet midlertidigt:

”Jeg åndede lettet op og nikkede. Hun havde ret. De var begge fuldt ud i stand til at varetage opgaven. Det måtte være sådan her, Marie havde det, når hun afleverede Cole i daginstitutionen og hver gang hviskede ved sig selv pas godt på mit barn!

”Du må bare love, du ikke har forvandlet dig til en vaskeægte diva, når I kommer hjem fra Chile,” advarede Kelli.

”Men hvis du alligevel kommer hjem iført gigantiske insektøjnesolbriller med en hær af slaver i hælene til at farvesortere dine M&M’s, eller begynder at indrette bureauet med kridhvide liljer, så ved du, at vi nok skal få dig ned på jorden med et brag igen,” lo Conrad og fremtryllede en pakke chokoladekiks.”

Selvom bogen starter med at Ben og Georgia render rundt i IKEA og finder møbler til deres fælles lejlighed, så er det som om, at der stadig er nogle ting, som gør, at de ikke helt danser rundt på en lyserød sky. De har begge ret travlt i firmaet og Ben vil gerne åbne en afdeling af firmaet i London. Før de ved af det, befinder de sig i Chile sammen med 3 andre par og må samarbejde ganske intenst for at følge med. De bliver udfordret som aldrig før og den sidste mission indebærer en vandretur, og det sætter deres forhold på prøve som aldrig før:

”Han knyttede hænderne og trak vejret dybt et øjeblik og lignede én, der talte til 10. ”Okay, ræk mig den blå snor. Nej, ikke den… Ja, præcis. Og så trækker du den så stramt ud, som du overhovedet kan…” Han gennemgik resten af instruktionerne med mig i et mere afmålt, men lettere hidsigt tonefald. Hvorfor fanden var der nogen, der gjorde det her for sjov?

Omsider, og gudskelov uden mere mundhuggeri, fik vi sat det forbandede telt op. Jeg trådte lidt tilbage og håbede på at finde en eller anden stolthedsfornemmelse over det, vi havde gjort, men i stedet følte jeg mig bare udmattet, knotten, våd og fuldkommen syg efter en ordentlig seng i et varmt, rent værelse.”

Men hvordan skal man komme videre efter en tur, der har afsløret mere om ens parforhold end man havde regnet med og hvad kan man lære om sig selv, når man udfordres til at gøre ting, som ligger udenfor ens comfortzone?

Det er altid noget af en rejse, når man som læser drager afsted med Georgia Green og læser om alle hendes oplevelser på sidelinjen. Denne bog er ingen undtagelse og ligesom i de foregående bøger er der situationer hvor hepper på Georgia, men også andre situationer, hvor man tager sig til hovedet. Men det er det, der gør, at man som læser så godt kan identificere sig med Georgia, for hun er langt fra perfekt, men hun udfordrer sig selv og man får helt lyst til at rejse verden rundt efter endt læsning. Jeg læste den anden dag, at der er endnu en bog på vej om Georgia og der er ingen tvivl om, at jeg skal ”ud og rejse” med Georgia igen, for Colins er virkelig god til at skrive helt ærligt og på en sådan måde, at man må trække på smilebåndet op til flere gange undervejs.

Alt i alt en skøn afslutning på serien om Georgia og hendes liv, der denne gang bringer hende til Chile og på en rejse, der lærer hende flere ting end forventet om hendes liv og især hvad et parforhold kan holde til.

Charlie og chokoladefabrikken af Roald Dahl

Charlie og chokoladefabrikken af Roald Dahl, 2017. Illustrationer af John Kenn Mortensen. Høst & Søn. Opr. udgivet som Charlie and the Chocolate Factory i 1964. Antal stjerner: 5/5

Hvad er en Oompa-Loompa og hvad sker der, når en stor chokoladefabrik, som den Willy Wonka ejer, får besøg af fem børn og deres slægtninge?

Roald Dahl fortæller her historien om Charlie Bucket, som bor med sin familie i et ganske lille hus i nærheden af en chokoladefabrik, der ejes af Willy Wonka. Hans familie består af både forældre og bedsteforældre og de bor alle sammen i husets to rum og pladsen er ikke det eneste, der er mangel på i dette hus. De har ikke mange penge og må ofte sulte, men en enkelt gang om året sker der noget helt specielt i Charlies liv. Hvert år på hans fødselsdag får han en chokoladebar fra Willy Wonkas fabrik og dette år er ganske anderledes. Wonka har nemlig udskrevet en konkurrence om at komme ind på hans fabrik og man kan vinde ved at finde en guldbillet i en chokoladebar. I løbet af nul komma fem er der kun én billet tilbage, der endnu ikke er fundet og da Charlie finder en tyver på gaden, styrter han hen til den nærmeste butik. Den første chokoladebar har ingen gevinst, men der er stadig penge tilbage og stadig flere chokoladebarer i butikken:

””Jeg tror,” hviskede han, ”jeg tror…jeg tager bare en til af de dér chokoladebarer. Samme slags som før, tak.”

”Ja, hvorfor ikke?” sagde den fede mand, rakte bagud igen og lagde endnu en Nougatastisk Chokoladekræs på disken.

Charlie greb den og flåede papiret af… og pludselig… under papiret… kom der et funklende glimt af guld.

Charlies hjerte holdt op med at slå.

”Guldbilletten!” skreg manden og sprang en meter op i vejret. ”Du har fået en guldbillet! Du har fundet den sidste guldbillet! Du allergodeste! Kom og se, alle sammen! Knægten her har fundet Wonkas sidste guldbillet! Den er her! Det er ikke til at tro!””

Og det er ikke kun Charlie, som får lov at komme ind på fabrikken fra familien Bucket. Hans farfar Joe tager med ham og de andre børn medbringer deres forældre. De andre børn er Augustus Gloop, som spiser alt for meget, Veruca Salt, der får alt, hvad hun peget på, Violet Beauregarde, der tygger alt for meget tyggegummi og Mike Teavee, der ser så meget TV som hans forældre tillader ham. Men chokoladefabrikken er ikke helt almindelig og Wonka har været så bange for at konkurrenter ville tage hans idéer, til at han ikke har haft åbnet for offentligheden i mange år. Besøget inkluderer blandt andet en rundvisning af chokoladefabrikken og her ser de Oompa-Loompaer, som er en slags små mænd og en hel chokoladeflod, som man kan sejle på.

”En damptåge steg nu op fra den store, varme chokoladeflod, og ud af tågen dukkede pludselig en helt fantastisk, lyserød båd. Det var en stor, åben robåd med høj for- og agterstavn (som et gammelt vikingeskib), og den var så skinnende, funklende og glitrende lyserød, at alt så ud, som om det var lavet af klart, lyserødt glas. På hver side stak en masse årer ud, og som båden nærmede sig, kunne gruppen på bredden se, at årerne blev trukket af masser af Oompa-Loompaer – mindst ti ved hver åre.

”Dette er min private yacht!” råbte hr. Wonka med fryd i stemmen. ”Den er lavet af et enormt, udhulet bolsje! Er den ikke vidunderlig? Se, hvordan den glider ned ad floden.””

Men hvor kommer Oompa-Loompaerne egentlig fra og hvorfor har Wonka egentlig åbnet fabrikken for disse fem børn med guldbilletter?

Selvom jeg har set både den gamle film med Gene Wilder som Wonka fra 1971 og den nye med Johnny Depp som Wonka fra 2005, så er dette faktisk første gang, at jeg får læst bogen. Denne udgave er illustreret af John Kenn Mortensen og hans lidt dystre tegnestil passer helt perfekt til Dahls opfindsomhed i denne bog. Historien om Charlie Bucket så første gang dagens lys i 1964 og selvom det efterhånden er mange år siden, så er der flere ting i den, som endnu ikke er opfundet (heriblandt flere former for slik) og Dahl formår at gøre de egentlig til tider makabre ting utrolig sjove ved hjælp af sin humor. Der er bare noget ved Dahls opfindsomhed, der gør, at hans bøger er sjove for både store og små og med Mortensens illustrationer vil teenagere også være ganske underholdt.

Alt i alt en skrupskør fortælling om Charlie Bucket, hans familie og en ganske særlig tur til Willy Wonkas chokoladefabrik, som hverken Charlie eller læseren nogensinde vil glemme.

The Giraffe and the Pelly and Me af Roald Dahl

The Giraffe and the Pelly and Me af Roald Dahl, 2009. Puffin Books. Antal stjerner: 4/5

Hvilket arbejde kan en pelikan, en giraf og en abe udføre som en samlet gruppe og hvor stor er en bygning, der har 677 vinduer egentlig?

Der er nu noget ved Roald Dahls børnebøger og denne her er ingen undtagelse. En dreng ved navn Billy går en dag forbi et tomt træhus kaldet ”The Grubber” i hans by og drømmer om en skønne dag at åbne en slikforretning. Men næste gang han går forbi bygningen, hører han noget derindefra og beslutter sig for at kigge lidt nærmere på det. Ordet ”Soled” er desuden blevet malet over det gamle ”for sail” og han råber op for at se om der er nogen derinde. Han får til at starte med ingen svar, men pludselig sker der noget:

“I tried to catch some sign or sound of movement inside the house but there was none…until all of the sudden…out of the corner of my eye…I noticed that one of the windows on the top floor was slowly beginning to open outwards…

Then a HEAD appeared at the open window.

I stared at the head. The head stared back at me with big round dark eyes. Suddenly, a second window was flung wide open and of all the crazy things a gigantic white bird hopped out and perched on the window-sill.”

Det første øje, som han ser, tilhører en giraf. Den store hvide fugl er en pelikan og før han ved af det, har han også mødt en abe. De tre udfører et ganske almindeligt job i fællesskab – nemlig vinduespudsning og de har endda en sang om det. De får sat et skilt op og en mand med titlen Duke of Hampshire kommer tilfældigvis forbi. Han skriver et brev til dem og fortæller om hvordan han i årevis har forsøgt at få en god fast vinduespudser, men det er ikke helt lykkedes endnu. Hans ejendom har da også 677 vinduer og kan nærmere betragtes som et lille palads, som Billy og hans nye venner også gør. Men denne Duke of Hampshire ved ikke helt, hvem det er han har spurgt om hjælp og da de ankommer, hjælper de med at plukke kirsebær, da dette også er lidt af et problem for de ansatte:

“The Duke stared at them. He looked as though he was about to have a fit.

“Who are these creatures?” he bellowed. “Has the whole world gone completely dotty?”

“We are the window-cleaners!” sang out the Monkey.

                      “We will polish your glass

                      Till it’s shining like brass

                      And it sparkles like sun on the sea!

                      We will work for Your Grace

                      Till we’re blue in the face

                      The Giraffe and the Pelly and me!” “

Men hvor gode er de tre dyr til at pudse vinduer og bliver det nogensinde muligt for Billy at starte en slikbutik, nu hvor dyrene har den bygning, som han havde gået og drømt om?

Dahl har her skrevet en skøn lille bog om Billy og hans utrolige venner, der kan lidt af hvert og som er dyr. Jeg bliver altid forundret over Dahls opfindsomhed for selvfølgelig ville et team bestående af en giraf, en abe og en pelikan være et fantastisk vinduespudserteam – en kan tage de høje vinduer, en kan tage de besværlige og pelikanen kan komme flyvende med rengøringsvand til de andre. Og det er netop det der er charmen ved mange af Dahls bøger – han tager let genkendelige ting og skaber fantastisk gode historier. Jeg kan varmt anbefale de andre børnebøger i hans forfatterskab (heriblandt ”Matilda”, ”Esio Trot” og ikke mindst ”Charlie and the Chocolate Factory”), som også kan nydes af voksne læsere. Jeg har i hvert fald kun læst dem som voksen og har været ellevild med dem, for humoren og opfindsomheden i Dahls bøger er for enhver.

Alt i alt en skøn børnebog om drengen Billy, som får sig et par mærkværdige venner, der er en pelikan, en abe og en giraf, som overraskende nok er fantastiske vinduespudsere og som ikke er bange for at give en hjælpende hånd hist og her.

Victoria af Daisy Goodwin

Victoria af Daisy Goodwin, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Opr. udgivet som Victoria i 2016. Antal stjerner: 5/5

Hvad skal der egentlig til for at kunne regere et land og hvad forventes der af en purung regent, som desuden er kvinde?

Daisy Goodwin, der både er forfatter og tv-producer, står bag denne roman om dronning Victorias første tid som regent og bringer sin læser tilbage til London i 1837, hvor Alexandrina Victoria en dag vågner op med en helt ny titel. Hun er vokset op som enebarn og da vi møder hende, har hun kun sin overbeskyttende mor tilbage og nogle onkler på både britisk og tysk jord. Hun overtager tronen efter sin onkel kort efter hendes 18-års fødselsdag og da hun ikke er helt sikker på hvad diverse protokoller er for blandt andet dannelse af regering, får hun støtte af den erfarne Lord Melbourne, som hun hurtigt knytter et nært venskab til og tager på rideture i den omkringliggende Hyde Park:

“Hyde Park lå stadig indhyllet i tågedis, da Victoria red ud sammen med sin rideknægt og adjudanten lord Alfred Paget. Melbourne ventede som altid på hende ved porten til Apsley House.

Han smilede, da han fik øje på hende.”Hvor ser De fortryllende ud i dag, Deres Majestæt. Det er da vist en ny ridedragt.”

De lod hestene strække ud i galop, så støvet hvirvlede op om dem, indtil de nåede parkens nordende. Victoria holdt hesten an, og de drejede ned langs søen.

“Jeg synes, vores morgenture er dagens højdepunkt, lord M. Hvis jeg ikke havde parken at se frem til, tror jeg aldrig, jeg ville komme ud af sengen.”

Victoria må hurtigt erkende, at der er meget, som hun ikke har lært og både hendes familie og befolkningen håber på, at hun snart bliver gift, da en mand så kan hjælpe hende. Indtil da får hun dog hjælp af Lord Melbourne, som hun glædeligt kalder for Lord M, men ikke alle er glade for deres venskab og det er svært at vide, hvem der egentlig har hendes interesser for øje og ikke deres egne. Der er blandt andet hendes ene onkel i England, Lord Cumberland. Han er noget af en snedig rad og da der tidligere har været sindssyghed i deres familie, skyr han ingen midler for at forsøge at bane sig vej til tronen på en eller anden vis:

“Cumberland forsøgte at skjule sin irritation. “Hellere det end en hysterisk tøs på tronen.”

Peel rømmede sig. ”Jeg ville ikke sige, at dronningen var hysterisk. Faktisk forekom hun mig ganske behersket.”

Cumberland drejede hovedet skarpt. “Men hun har opført sig aldeles urimeligt, har hun ikke?”

Men hvordan finder man sig en mand, som man selv vil giftes med og som landet og regeringen også siger god for?

Der er ikke noget at sige til, at både bog og tv-serie om Dronning Victoria er blevet et hit både i hjemlandet England og rundt omkring i verden (i Danmark kører den netop nu). Goodwin er fantastisk dygtig til at fortælle historien om Victoria i denne bog og til at skildre det engelske samfund på denne tid. Bogen er en smule anderledes end serien og jeg krydser allerede nu fingre for, at der snart kommer endnu en bog i rækken. Goodwin er især god til at skrive om forskellige perspektiver på samme situation, da hun indtager ikke blot Victorias synsvinkel, men et par af de andre personer, som hun omgiver sig med. Sidste år læste jeg “Belgravia” af Fellowes (manden bag Downton Abbey) og begge bøger, som tidsmæssigt er ret tæt på hinanden, går så godt sammen, at jeg nærmest ikke kan anbefale den ene, uden at nævne den anden.

Alt i alt en fantastisk interessant roman om en dronning, som må vænne sig til et helt andet liv og som må lære at stole på sin intuition og tro på sig selv i selv de sværeste situationer.

Fantastic Mr Fox af Roald Dahl

Fantastic Mr Fox af Roald Dahl, 2009. Puffin Books. Antal stjerner: 4/5

Hvor nemt kan ræve narre mennesker og spiser ræve egentlig menneskemad?

Endnu en gang har jeg taget en børnebog af Roald Dahl ned fra bogreolen og denne handler om Mr Fox, hans familie og ikke mindst de tre frygtelige mænd Boggis, Bunce og Bean, som gerne vil forhindre besøgene fra Mr Fox. De tre mænd er ikke blandt de kløgtigste på deres egn og de er alle tre landmænd. Boggis har tusinder af høns og er ”enormously fat”, som nok har lidt at gøre med at han spiser hele tre kogte kyllinger tre gange om dagen. Bunce har ænder og gæs på hans gård og hans kost giver ham et sådant maveonde, at han har et frygteligt temperament. Sidst, men ikke mindst har vi Bean, der har kalkuner på sin gård, men som også har en æbleplantage, som han laver cider ud af, der erstatter hans mad og han skulle være den klogeste. Børnene i området har endda lavet en sang om de tre mænd:

     “‘Boggis and Bunce and Bean

        One fat, one short, one lean

        These horrible crooks

        So different in looks

        Were none the less equally mean.’”

Men uden mad og drikke går det ikke og Mr Fox går tit hen til de tre mænds gårde for at finde mad til hans familie, der foruden Mrs Fox består af deres fire børn. Men de tre mænd er efterhånden godt trætte af at Mr Fox tager deres mad og beslutter sig for at slå sig sammen for at fange ham. Men som sagt er de ikke blandt egnens kløgtigste og da de forsøger at skyde Mr Fox, lykkedes det dem kun at ramme halen. De beslutter sig for at grave ræven og hans familie ud, men det er ikke så nemt som de først tror. Nede i rævehulen må der lægges en plan for at komme helskindet igennem de tre mænds mange forsøg:

“Mr Fox had not spoken for a long time. He had been sitting quite still, his eyes closed, not even hearing what the others were saying. Mrs Fox knew that he was trying desperately to think of a way out. And now, as she looked at him, she saw him stir himself and get slowly to his feet. He looked back at his wife. There was a little spark of excitement dancing in his eyes.

“What is it, darling?” said Mrs Fox quickly.

“I’ve just had a bit of an idea,” Mr Fox said carefully.”

Men hvor kloge er ræve egentlig og er det mændene eller rævene, som kommer bedst igennem alle de her kampe?

Det er altid en fornøjelse at åbne endnu en bog af Roald Dahl og se hvad han har fundet på. Som barn fik jeg aldrig læst nogle af hans bøger, men de kan også more enhver voksen læser har jeg fundet ud af de senere år. Denne bog, som blev filmatiseret i 2009, er illustreret på en helt fantastisk vis af Quentin Blake og selvom man flere gange tænker ”Så, nu bliver de ræve da taget til fange”, så lykkedes det Dahl at twiste historien. Slutningen sad jeg virkelig og fniste over og jeg er sikker på, at børn i alle aldre vil nyde denne historie.

Alt i alt en humoristisk børnebog om ræven Mr Fox, der må lægge ikke så få kloge planer for at kæmpe mod tre mennesker, som hævnlystne grundet stjålen mad, men som kunne have været en hel del klogere end de er.