The Inheritance af Louisa May Alcott

The Inheritance af Louisa May Alcott, 1997. Dutton Books. Skrevet i 1849, men først udgivet i 1997. Antal stjerner: 5/5

Hvem er den stille pige egentlig, som bor hos familien Hamilton og hvordan håndterer man bedst en rival, når man egentlig hellere vil være venner end rivaler?

Det er blot nogle af de spørgsmål, der opstår ved læsning af Louisa May Alcotts roman ”The Inheritance”, der er blevet udgivet posthumt, men som rent faktisk var den første, som hun skrev.  Hun tager en nutidig læser tilbage til en mere simpel tid, hvor den unge pige Edith Adelon er havnet hos familien Hamilton, da hendes egne forældre døde i Italien, da hun var barn og derfor er enebarn. Hun kom til England efter at have mødt Lord Hamilton og arbejder som en slags lærerinde for den unge Amy, og en dag får familien Hamilton besøg af Lord Percy. Hos familien, som udover Amy består af hendes bror og moder, bor Ida, der er en kusine til søskendeparret og som er af en ganske anden karakter end rolige Edith, som beskrives herunder:

”With an angel’s calm and almost holy beauty, Edith bore within as holy and as pure a heart – gentle, true and tender. Few could bear the burden of a lonely life as patiently as she. Longing daily more and more for tenderness and love, she hid the wish deep in her lonely heart. None could tell the wealth of warm affections sleeping there, or with what grateful care a gentle word was cherished or a loving look was remembered, and thus she lived happily in the home they had given and the friendship she had won.”

Lord Percy finder hende ganske hurtigt meget interessant, men Ida gør alt, hvad hun kan, for at komme imellem dem. Da de en dag er ude og ride sammen med Lord Arlington, der er ankommet efter Lord Percy, bliver Ida utålmodig over Ediths hest og finder hendes pisk frem. Hesten er i forvejen ikke den bedst opdrætte, men det går pludselig over stok og sten, da Ida slår den med pisken. Den stakkels Edith må holde godt ved og selvom Edith er ganske uskadt efter hændelsen, så bebrejder Ida hesten. De møder flere prøvelser på denne tur som gruppe og hurtige beslutninger må tages for at komme i sikkerhed. Men venskaber styrkes også og Lord Percy sætter særlig pris på et bestemt venskab:

“”Friends need no tokens to remember kind deeds by, and Miss Adelon has given me leave to number myself among her most sincere,” replied Lord Percy as he saw her cheek grow crimson and the long lashes droop before the bold looks of Lord Arlington.”

Men hvad er det for en hemmelighed, som Edith opdager om sig selv og hendes familierelationer undervejs i historien?

Rundt omkring i verden har piger gennem tiden læst ”Little Women” af Alcott og det var også mit første møde med Alcotts forfatterskab. Indtil jeg faldt over denne her tilfældigt på arbejdet, anede jeg ikke, at den her historie eksisterede. Og den er endda også filmatiseret! Når man tænker på, at det var hendes første roman, er den fantastisk godt konstrueret og jeg var underholdt lige indtil sidste side. Der var så mange bump på vejen, som kunne have gået begge veje, men som alligevel fulgte en rød tråd undervejs. Beskrivelserne af karaktererne og deres omverden er bemærkelsesværdige og jeg nød hver og én af dem.

Alt i alt en skøn roman af Alcott om en stille pige med en stor hemmelighed men også med et stort hjerte.

Reklamer