De sorte fugle af Nicole Boyle Rødtnes og Ellen Holmboe

De sorte fugle af Ellen Holmboe og Nicole Boyle Rødtnes, 2017. Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. Antal stjerner: 5/5

Kan skurke og helte egentlig finde ud af at samarbejde og hvad skal der til for at redde mennesker, der rammes af den frygtelige Natanfeber?

Sikke en afslutning på denne serie af bøger om søskendeparret Lili og Magnus! Bogen forud for denne endte med noget af en cliffhanger og hvis du endnu ikke har læst de andre bøger, vil jeg anbefale dig at vente med at læse denne anmeldelse, da det er lidt umuligt at anmelde denne her bog uden at spoile. Flugten fra Sankt Morbus gik nemlig helt efter planen og Lilis far bliver forenet med hans venner og deres børn i Wolframborgen, hvor Loke, som er Lilis ven, og hans familie bor.  Lilis far, superskurken Aron Natan, har ændret sig en del siden han kom ud fra fængslet, og Lili må hurtig indse, at ikke alt er som hun troede:

””Jeg har en indrømmelse,” begyndte han. ”Faktisk er jeg lidt skuffet over dig.”

”Hvad?”

”Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at min datter ville være så let at narre. Men så igen: du har jo selvfølgelig også tilbragt din barndom hos et par blødsødne heltetyper.”

Lili kunne ikke få et ord frem. Det så kun ud til at more ham, og han fortsatte:

”Din første fejl var at stole på en fremmed. Sandheden er, at jeg ikke fejler en pind. Jeg satsede bare på, at du ville handle, hvis du troede, jeg var syg, og ja…det virkede jo helt efter planen. Hvad der skuffer mig, er, at du ikke reagerede på din mavefornemmelse, da du kunne se, at min ’sygdom’ forsvandt, så snart jeg var fri. Den slags fejl har ofte fatale følger.””

Imens forsøger Magnus at finde ud af hvordan han 1) får fat i Lili og 2) får stoppet den frygtelige Natanfeber, som pludselig truer menneskeheden. Sygdommen får folk til at forestille sig at de er omgivet af sorte fugle og det er en utrolig smitbar virus. Heldigvis er Magnus ikke uden venner og efter en del hændelser, som har gjort det muligt for Magnus at alliere sig med sin søster, får de lagt en plan, som både skal tage højde for at ingen uskyldige kommer noget til samt at de kan få fængslet skurkene bag Natanfeberen. Magnus og hans gruppe mangler dog udstyr, men så er det godt, at der er et sted som Løvehulen, som tilhørte søskendeparrets helteforældre:

””Og du, Magnus, ”fortsatte Aggi, ”du skifter til den kørestol, der står ovre i hjørnet.”

”Ej, hvorfor?” Han hadede den første kørestol, han havde brugt lige efter ulykken. Med sine polstrede armlæn og høje ryg var det præcis sådan en model, som pensionister tøffede rundt i.

”Fordi vi kan fylde den med våben selvfølgelig,” sagde Aggi.

”Perfekt!” afgjorde Irma. Hun tog en lille saks op af sin gule kurv, klippede syningen op til polsteret og gik i gang med at fylde ryg, sæde og armlæn med alt muligt, de kunne få brug for. Da hun var færdig, syede hun åbningen til igen, så alt så normalt ud.”

Men kan en flok skoleelever vinde over nogle af verdens værste skurke og kan feberen egentlig kureres?

Sikke en slutning på denne serie af bøger om Lili og Magnus og alle deres venner! Jeg var helt målløs, da jeg vendte bogens sidste side og det er fordi at plottet er så gennemtænkt, at den får topkarakter her på bloggen. Lili og Magnus har sammen med deres venner været igennem lidt af hvert gennem bøgerne og jeg er vild med hvordan man som læser ikke ved alt fra starten, men man lærer en masse om dem undervejs, hvor de også selv finder ud af hvor de står i livet. Selvom jeg har læst den som voksen, så er jeg ikke i tvivl om, at især børn fra 10 og op vil elske de her bøger, da der er utrolig meget om venskab og opfindsomme gadgets, men også om hvordan man skal behandle hinanden uden at være belærende. Boyle Rødtnes og Holmboe står også bag serien ”Freakshow”, som jeg varmt kan anbefale.

Alt i alt et fantastisk brag af en afslutning på serien om søskendeparret Lili og Magnus, der må en masse igennem før de finder ud af, om de er helte eller skurke af sind.

Spruttebogen – hæklede sovedyr til de allermindste af Birgitta Gärtner

Spruttebogen – hæklede sovedyr til de allermindste af Birgitta Gärtner, 2017. Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. Antal stjerner: 4/5

Så blev det tid til anmeldelse af endnu en faglitterær bog (tidligere har jeg anmeldt en sy-bog og en med DIY-projekter) og det er Spruttegruppen, der står bag denne her. Jeg så et billede på Instagram om bogen og blev lynhurtig nysgerrig, da jeg elsker at hækle. Indtil videre har jeg dog ikke lavet så mange komplicerede ting, men jeg var lidt på udkig efter nye projekter.

Spruttegruppen kan i læse mere om her og indtil videre har jeg hæklet nedenstående helt færdig og monteret den, en gople der mangler at blive monteret og er netop nu ved at lave endnu en sprutte, som skal have sig en form for hat. Opskrifterne er virkelig begyndervenlige (en enkel spruttetype er strikket i øvrigt) og der er gode forklaringer på de forskellige typer masker, som man får brug for i deres hækleskole.

Hvad jeg særlig synes er godt er at der er billeder med mange forskellige udgaver af både sprutter og gopler, så man kan lave lidt af hvert og hvis du ikke selv skal bruge dem, som du laver, så kan du sende dem ind til Spruttegruppen, som sender dem rundt på hospitalernes neonatalafdelinger. Det har jeg ihvertfald tænkt mig at gøre, når de bliver lidt pænere at se på.

Alt i alt en rigtig god hæklebog til både nybegynderen og den øvede, der også er god til at give inspiration og som er meget grundig i sine opskrifter og forklaringer på de mest hyppige spørgsmål.

Tit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl

Tit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl, 2016. Anmeldereksemplar fra Gyldendal. Antal stjerner: 4/5

Hvordan håndterer man livet, når ens livsledsager gennem mange år dør og hvor længe kan fortidens spøgelser præge de efterladtes liv?

Ellinor er navnet på hovedpersonen i denne bog af Jens Christian Grøndahl og hun fortæller om sit liv til sin afdøde veninde Anna. Hun har netop mistet den mand, som hun boede sammen med i mange år og som tidligere var Annas mand. Sammen med Georg tog hun sig af venindens sønner, tvillingerne Stefan og Morten og i løbet af årene rykkede hun også hendes egne pæle op og flyttede ind. Vi møder Ellinor lidt efter Georgs død, hvor hun stadig vænner sig til sin nye tilværelse som enke og selvom tvillingerne er voksne på dette tidspunkt, så er de ikke altid sikre på, hvor de har hende henne og i følgende afsnit er tvillingerne det de, der tvivler:

”Jeg græd ikke til begravelsen, måske er det derfor, de tvivler på mine følelser. Jeg var færdig med at græde. Da jeg kom hjem fra hospitalet, græd jeg hele aftenen, indtil jeg faldt i søvn på sofaen uden at have tændt en eneste lampe. Jeg kunne ikke lægge mig i sengen, men det var ikke på grund af ham. Det var ikke, fordi han lige var død i den seng, og beviser er, at jeg ikke har skiftet sengetøj de første uger. Jeg blev liggende med det samme lagen og det samme dynebetræk, indtil jeg ikke længere kunne mærke hans lugt. Det er en af de ting, jeg gerne ville have kunnet tale med dig om, Georgs lugt. Hvordan kan man kende noget så godt uden at have ord til at beskrive det med?”

Men det var ikke kun Anna, som Ellinor mistede ud af det blå. Det var også Henning, som Ellinor var gift med dengang og hvis barn hun ventede, medens deres forhold stadig var nyt og som hun fik fjernet på en sådan vis, at hun aldrig siden ville kunne få børn. Ellinor, Henning, Anna og Georg var sammen afsted på skiferie, da Anna og Henning forsvandt i en lavine og senere fortalte Georg, at det hele ikke havde været som Anna troede. Han havde opdaget, at Anna og Henning havde en affære og det er en af de ting, som Ellinor tænker meget over, da hun går rundt i Georgs og Annas hus den første tid efter og som hun skriver meget om til Anna:

”Kærligheden skaber kendsgerninger på landjorden, først i form af et bombenedslag, siden som et mere langsigtet entreprenørarbejde, og når der er gået et stykke tid, behøver skandalen, bruddet og dramaet ikke længere nogen forklaring. Der er, hvad der er. Det er kærlighedens efterladte, der må prøve at forstå. Det er de kasserede, der må være noble og klogt indse, at vi kun har hinanden til låns. De elskende tiltager sig retten med vold eller det, der ligner, og de drømmer ikke om at forklare sig. Fordi det var han, fordi det var dig.”

Men hvordan kan Ellinor og Georg og tvillingerne sammen leve videre efter et sådant pludseligt tab og hvem er Ellinor egentlig?

Jeg tror aldrig, at jeg har følt mig så tæt på en fortæller, som jeg gjorde med Ellinor. Det er en lind strøm af tanker, som bringer os tættere på hende end hendes omverden nogensinde har været og de hemmeligheder, som ikke alle omkring hende kendte, afsløres overfor denne veninde Anna, som efterlod noget af et rod, da hun og Henning pludselig ikke var mere. Der er noget blufærdigt over denne bog og særligt dens sprog, som jeg var helt vild med og især at Ellinors fortid afsløres lidt efter lidt. Det er første bog, som jeg har læst af Grøndahl og allerede efter sidste side var vendt, vidste jeg, at det er en forfatter, hvis bøger jeg skal have læst flere af.

Alt i alt en interessant lille perle af en bog, som med sin blufærdige fortæller bringer os helt tæt på kvinden Ellinor, hvis liv ikke altid har været helt ligetil og som må finde sig selv igen efter tabet af hendes mand.

Flugten fra Sankt Morbus af Nicole Boyle Rødtnes og Ellen Holmboe

Flugten fra Sankt Morbus af Ellen Holmboe og Nicole Boyle Rødtnes, 2016. Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. Antal stjerner: 4/5

Hvis ens forældre er superhelte, har man det så selv i generne helt automatisk og hvor svært er det at befri fanger fra det berygtede fængsel Sankt Morbus?

Der er sket lidt siden vi allerførste gang mødte søskendeparret Lili og Magnus og dette er 3.bog i rækken om deres ophold på superskurkeskolen og superhelteskolen. Lili, der nu går på superskurkeskolen, skal sammen med hendes ven Loke lige vænne sig til at skulle tænke i onde baner i stedet for gode som ovre på superhelteskolen, som Magnus er begyndt på. De to søskende prøver stadig at finde ud af, hvem der dræbte deres forældre, men de er også begyndt at have hemmeligheder for hinanden. Især Lili, der er begyndt at besøge hendes far, som sidder i fængslet Sankt Morbus:

”Lili skyndte sig af sted mod Sankt Morbus. Hun glædede sig til at se sin far, men hun var også nervøs. Han vidste ikke, at hun var skiftet til Superskurkeskolen, og selv om han selv var dømt som superskurk, var Lili ikke sikker på, at han ville synes om det.

Sankt Morbus var lige så uindtagelig som altid. Rygfinnerne fra de mange hvidhajer gled gennem vandet side om side med vagtbådene. Vinden rev i hendes hår, mens hun nærmede sig fængslet. Sikkerhedstjekkene gik lettere, fordi de kendte hende fra tidligere, og endelig blev hun lukket ind til sin far. ”

Hendes far er ramt af sygdom og hurtigt finder Lili ud af, at der må gøres noget. Men hun kan umuligt udføre hendes plan helt alene. Ovre på den anden skole er Magnus ved at vænne sig til det modsatte, nemlig at tænke som en superhelt og gøre gode gerninger. Nogle fag er sværere end andre, men så er det godt at et par af hans venner er virkelig gode til at hjælpe. Andre fag er han dog helt fantastisk i og de får en dag besøg af skurkelæreren Hermandine Hess, der er vikar i heltehistorie:

””Herkules, muskelhelten over dem alle, gav sin styrke til dødsguden Hades for en enkelt dag for at få sin elskede Megare tilbage fra dødsriget.” Klassen nikkede. Nu hvor hun sagde det, kunne de godt huske det. Om ikke andet fra filmen. ”Og her har vi fat i noget væsentligt: Selv den største helt har en pris, når det kommer til kærlighed.” Hun lod sine mandelformede øjne glide over forsamlingen og standsede ved et kendt ansigt. ”Hvad med dig, Magnus?” Hun så alvorligt på ham. ”Hvad ville du give for at redde din søster, Lili?”

”Mit liv.” Svaret kom uden tøven. ”

Men kan det lykkedes en flok skoleelever at hjælpe fanger fra Sankt Morbus ud derfra uden selv at blive opdaget og er biologiske bånd stærkere end båndet mellem adoptivsøskende?

Sikke en hæsblæsende bog om Lili og Magnus! Og sikke en cliffhanger! Boyle Rødtnes og Holmboe har som makkerpar en fantastisk evne til at skabe plottwists i en sådan grad, at man som læser ikke aner hvad der sker i næste kapitel og jeg er vild med hvordan Lili og Magnus må kæmpe for at komme igennem deres oplevelser og ikke bare får tingene serveret for dem. Der er en vis snedighed, som først for alvor går op for læseren, når sidste side er vendt og jeg er helt vild med det! Det er svært at beskrive bogen uden at røbe for meget, men en ting er helt sikkert: Jeg glæder mig virkelig til at få læst den sidste i serien og se hvordan det hele ender, når der nu er sket så mange vanvittige ting i de foregående bøger!

Alt i alt en fantastisk bog om søskendeparret Lili og Magnus, hvis liv ikke er helt som de havde regnet med og som med sit sprog og sit tempo er helt perfekt til drenge og piger i folkeskolealderen, som elsker at læse om superhelte, superskurke og venskaber.

Graceland af Ida Holmegaard

Graceland af Ida Holmegaard, 2017. Anmeldereksemplar fra Rosinante. Antal stjerner: 4/5

Hvordan falder man til i en stor by som New York, når man tager derover helt alene og hvordan lever de danske familier egentlig i dag?

Holmegaard, der i 2015 debuterede med kortromanen ”Emma Emma”, har nu skrevet denne roman, som sætter en moderne dansk familie i fokus. Bogen er opdelt i 3 synsvinkler og den første, som vi møder som læser, er lillesøsteren Daisy, som en decemberdag går rundt derhjemme og venter på at de andre i familien kommer hjem. Hendes far og lillebror er ikke langt hjemmefra, men moren Sylvia er skuespillerinde og på vej hjem fra Randers og hendes storebror Theo er på vej hjem fra New York. Medens Daisy går rundt i familiens hjem, tænker hun over samtaler og oplevelser med blandt andet Theo inden han tog afsted:

”Theo tog Daisy med ud til Amager Strandpark, til den nye del, den kunstige ø i Øresund. De gik en meget lang tur derude mellem sundet og det inddæmmede vand i lagunen, og Theo sagde, at marehalmen nok var hans yndlingsplante, og de tog badetøj på og gik i vandet på havsiden. Theo er helt anderledes end andre voksne mænd, hun kender. Måske fordi han ikke er helt voksen. Han ligner lidt en pige, ligesom Daisy ligner en dreng. Men det klæder Theo at være spinkel og smilende og langhåret og at have høje kindben. Man har ofte sagt til hende: Du har en meget smuk bror.”

Sylvia er den næste karakter, som vi følger idet hun skal til at køre hjem mod København. Hun reflekterer over hvordan hendes karriere har været og hvordan hendes fremtid ser ud. Denne december bliver en julekalender vist på fjernsynet, som hun var med i og folk genkender hende hist og her på gaden. Hun kører forbi Memphis Mansion, som er en miniudgave af Elvis’ Graceland, på vej hjem fra Randers og nynner lidt af hans musik i bilen. Sidste synsvinkel er Theo, som har boet et efterår i New York. Helt alene er han ikke i storbyen, da en ven gav hans nummer til Frederik, som han hænger ud med. Følelser opstår, men Theo falder pladask for kunstneren Kamal, som han ikke helt ved, hvor han har henne følelsesmæssigt. Dette viser sig blandt andet ved en kunstudstilling, som Kamal er med til, men som Theo ikke er inviteret med til i første omgang:

””It looks interesting,” sagde jeg. Kamal havde taget bukser på og var i gang med at befri et par nye, sorte sokker fra deres papemballage. Han satte sig og holdt sokkerne mod foden for at måle, om de passede i størrelsen. Han sagde: ”Yeah, the exhibition, the opening is the day after tomorrow. I probably forgot to include you on the mailing list with invitations, I’m sorry.” Jeg sagde, at jeg ville se, om jeg kunne få tid til at komme, selv om jeg godt vidste, at selvfølgelig ville jeg det, selv om han tydeligvis kun havde tildelt mig en halv, hvis ikke en kvart, invitation. Jeg ville bare så gerne se hans venner og hans værker. Åh, mit hjerte, jeg slider det op.”

Men hvordan er det at forlade en by som New York, når man ikke helt ved, om man har efterladt sit hjerte der?

Der er et eller andet ved Holmegaards måde at skrive på, som igen fangede mig fra allerførste side. Det er interessant at få en familie skildret fra forskellige vinkler og især at følge Theo vandre rundt og vænne sig til en by som New York. Der er sådan lidt stream of consciousness over skrivestilen og det fungerer utrolig godt til en ung mands færd i en storby. Ligesom Holmegaards debut så er det her en bog, hvor man har lyst til at læse det hele på én gang og på samme tid har man også lyst til at nyde sproget i mindre bidder og lade læsningen strække sig over længere tid. Selvom bogen ikke er længere end 136 sider, så formår Holmegaard at skrive et portræt af en familie, som bliver hængende hos læseren i nogen tid efter sidste side er vendt.

Alt i alt en smukt skrevet skildring af en moderne familie, set igennem tre familiemedlemmers forskellige øjne og ikke mindst en fortælling om at finde sig selv og miste sit hjerte i New York.