Vi er vel helte af Liv Nimand Duvå

Vi er vel helte af Liv Nimand Duvå, 2017. Anmeldereksemplar fra Kronstork. Antal stjerner: 4/5

Hvordan er det at vokse op med en forælder, der er alkoholiker og hvordan er ens liv påvirket resten af livet?

I denne debutroman af Nimand Duvå møder vi pigen Billie, som vokser op på Sjælland med en far, som desværre har et tæt forhold til alkohol. For tæt et forhold faktisk. Han spiller musik i et band, og alkoholen er en fast del af hans liv i de refleksioner, som Billie foretager sig. Hun er bogens jeg-fortæller og vi møder hende både som barn og som voksen. Et af de tidlige glimt fra hendes barndom er fra da hun en dag er på vej hjem fra håndbold og hendes far har hentet hende. At han er en drømmer er tydeligt og Billie gengiver en del af køreturen således:

“En dag skal du krydse USA, månedsvis uden at nå frem, kun den her tilstand, Route 66, asfalt under dampende bildæk, kun ét punkt i horisonten at orientere sig imod. Bilen og sandet, en rødglødende himmel. New Orleans, jazzklubberne. Hvis bare man kunne slippe fri fra denne her trummerum, siger du, og jeg lytter i spænding, uden at vide, at det på ingen måde er en realiserbar plan, at E47 ikke vil føre os direkte ud i Nevadas ørkenvinde. Når jeg en dag bliver fri for alt det ansvar, siger du, så gør jeg det, så tager jeg afsted, kun med bassen, og det ene sæt tøj, jeg går i.”

Da Billies mor forlod familien, var det kun de to for en tid derhjemme og båndet mellem far og datter er utrolig stærkt. Og meget svært at bryde selvom Billie har fremtidsdrømme og hendes far er helt alene, da hans kæreste Lena senere hen også forlader ham. På et tidspunkt flytter Billie til Berlin – hun vil prøve noget andet og hun begynder at date Zaid, som er en del af et aktivistisk miljø. Men faren savner hende og hun ved godt, at han ikke kan klare sig selv uden hende i længere tid. Afvænning har været afprøvet flere gange, men selvom Billie støtter ham så godt hun kan og selvom han lover at være ædru, så er det svært ikke at få tilbagefald:

“Du må være blevet komplet sindssyg, efter alt det her, vi har været igennem sammen, nu hvor vi endelig skulle mødes, at du så bestiller gløgg. Hvordan kunne du gøre det, spørger jeg, nu hvor vi endelig skulle ses, efter alle de her måneder, hvor du har været ædru, og jeg vrænger ad det ord, ædru. Men nu er det jo sådan set kun jul en gang om året, siger du, og jeg bliver simpelthen nødt til at slappe lidt af, for man har vel lov til at nyde en enkelt én bare engang i mellem, det bliver man mig bekendt vel ikke fuld af, desuden er det jo kun gløgg, og gløgg er stort set det samme som saftevand. Det er det da ikke, siger jeg, det er for det første kun november og ikke jul endnu, det er simpelthen ukorrekt at bruge det som argument, og for det andet er gløgg sgu da på ingen måde det samme som saftevand. Det er det da, siger du.”

Men hvordan påvirker farens alkohol og hans usikkerhed Billie og hendes tilværelse og er det muligt for Billies far at blive tørlagt?

Som tidligere nævnt er dette en debutroman, men den er så velskrevet og gennemtænkt, at man ikke tænker over det, når man læser den. Jeg var vild med hvordan man lærte mere om forholdet mellem far og datter gennem flashbacks og når man vender bogens sidste side, forstår man godt hvorfor Billie har det, som hun har det – rastløs og afmægtig. Billie skriver også i bogen til du’et, der er hendes far og det er som om at de skifter roller og hun bliver den voksne, der må tage sig af ham, der er som et barn, når han er fuld. Måden, som Nimand Duvå skriver på, er bemærkelsesværdig og det er helt bestemt et forfatterskab, som jeg skal holde øje med fremover.

Alt i alt en velskrevet bog om Billie og hendes far, der er alkoholiker og om hvordan man må opgive drømme for at tage sig af sine nærmeste, når de har brug for én.

Mirakelmanden af Julie Hastrup

Mirakelmanden af Julie Hastrup, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

Hvad skete der for mange år siden på sindssygehospitalet, der lå på øen Seili nær den finske by Turku og hvor mange hemmeligheder kan en enkelt person egentlig have når alt kommer til alt?

Så er Julie Hastrup tilbage med endnu en bog om drabsefterforskeren Rebekka Holm, og i denne, som er nummer 6 i rækken om drabsefterforskeren, er Rebekka sygemeldt fra arbejdet grundet et overfald og da hendes svenske kæreste Niclas inviterer hende til Stockholm, tager hun hurtigt afsted fra Danmark for en tid. Da Niclas sidst havde fødderne på dansk jord, fortalte han hende om hans afdøde hustru, og der er noget mystisk over hendes dødsfald:

”Magdalena, Magdalena, Magdalena…

Navnet klæbede til hendes tanker, og ligegyldigt hvor stor umage hun gjorde sig for at tænke på noget andet, poppede det konstant op i hendes hoved. Under middagen hos Dorte havde hun genfortalt, hvad Niclas havde fortalt hende om sin fortid, sit ægteskab med Magdalena og hendes pludselige og uforklarlige død for lidt over tre år siden. Hun havde dog undladt at fortælle veninden, at Niclas mistænkte, at der lå en forbrydelse bag hans kones død, og at han brugte en stor del af sin fritid på at finde beviser på sin mistanke.”

Medens Niclas må gå på arbejde, undersøger Rebekka stille og roligt hans omgivelser og i hans lejlighed støder hun på en kasse med Magdalenas navn udenpå. Da Niclas ikke er meget for at åbne op om det hele overfor Rebekka, vælger hun at åbne kassen og opdager hurtigt at der er flere ting om Magdalenas død, som ikke giver mening. Før Rebekka ved af det, er hun i gang med at efterforske dødsfaldet på egen hånd og finder tråde til nogle finske personer, som er forsvundet og som måske har en forbindelse til et gammelt sindssygehospital. Der er flere fortællerstemmer her i bogen og Timo er en af dem, som er opvokset på en af naboøerne til Seili:

”Om vinteren kunne man spadsere hen over isen til naboøerne. En af dem, Seili, var i gamle dage særdeles berygtet for sit sindssygehospital, som først lukkede i midten af 1970’erne.

Timo huskede, hvordan han som dreng en vinter var løbet på ski hen over isen til øen, drevet af ønsket om at se en ægte sindssyg. Hans mor og fasteren talte jævnligt om de gale kvinder, der boede derovre, og han forstod, at flere af dem havde slået børn ihjel. Tanken havde fået det til at dirre i hans barnekrop, og han havde fantaseret om, hvordan de mon havde gjort det. Billeder af kvinder med vanvittige øjne, der flåede børn til blods med deres skarpe tænder, fyldte hans hoved, han havde sågar tegnet dem. ”Man kan høre de dræbtes børns skrig i nordenvinden,” havde hans kusine engang fortalt ham, og Timo var gået ned til vandet en dag, hvor blæsten fra nord var særlig stærk, og han havde anstrengt sig for at lytte.”

Men hvem kan man egentlig stole på og hvem stod egentlig bag drabet på Magdalena?

Hastrup har med ”Mirakelmanden” skrevet en forrygende krimi, som er svær at lægge fra sig. Selv havde jeg ikke læst de foregående bøger om Rebekka, men de vigtigste ting opsummeres og man kan sagtens læse den alligevel. Med mere end en fortællerstemme er det noget af et større puslespil, der til sidst skal sættes sammen, men Hastrup gør det utrolig godt og de forskellige fortællerstemmer giver også et godt indblik i hvor mange sider der kan være af samme umiddelbare sag. Rebekka er en fighter og står ikke tilbage selvom hun får besked på at blande sig udenom og jeg var særligt vild med denne fandenivoldskhed, som hun udstråler i hendes færden. Derudover er den virkelig velskrevet og der er ingen tvivl om, at jeg snart skal få læst de foregående bøger i serien.

Alt i alt en fantastisk god krimi om kvinden Rebekka, der må igennem lidt af hvert for at finde ud af hvad der egentlig skete med hendes kærestes afdøde hustru og som er en fantastisk stærk fighter hele vejen igennem.

Hypnosia af Birgitte Lorentzen

Hypnosia af Birgitte Lorentzen, 2014. Anmeldereksemplar fra Bookbooks. Antal stjerner: 4/5

Hvorfor fejrer man egentlig Den Sorte Sara i Sydfrankrig og går vi egentlig og kender os selv så godt, som vi går og tror?

Lorentzen er tilbage sammen med Mads og Lulu i denne tredje bog om dem og deres oplevelser, som ofte kan kaldes hæsblæsende eventyr. Hvor den første bog fandt sted i København og den næste i Italien, så kommer vi nu på eventyr i Frankrig. Lulu og Mads går nu på gymnasiet og bogen starter på et tidspunkt, hvor de kun bør tænke på deres store gymnasieopgave, men Lulu har modtaget en interessant sms fra Mads:

””Jeg har modtaget en pakke fra Frankrig med en underlig besked og en amulet. Gider du komme hjem til mig, når du er færdig med din opgave?”

Færdig med min opgave… Mon ikke en højaktuel pakke fra Frankrig med en mystisk amulet kan udkonkurrere en opgave om Det moderne Gennembrud og betydningen af J.P. Jacobsens Marie Grubbe fra 1876?

I think so!”

Mads ved, at han har familie i Frankrig, men kontakt med dem har han ikke og det undrer virkelig Lulu. På amulettens kæde står der endda ”Pas på, bær denne amulet, og den vil beskytte dig mod det onde!” (dog på fransk) og det er tydeligt, at der er noget på færde. Mads er ikke helt sig selv og desto mere de forsøger at grave i Mads’ familiehistorie, desto mere forvirrede bliver de. Før de ved af det står de i Paris og står ansigt til ansigt med Mads’ onkel, som får dem til at besøge Mads’ mormor ude i forstaden. Situationen er ikke helt til at greje og de må have hjælp af en ung fyr Esteban, som bor sammen med den gamle dame:

”Okay, I fix. Come with me!” siger Esteban og gør tegn med hånden, om at vi skal følge efter ham. Jeg er klar, men Mads tøver.

”Jeg vil bare lige se hende en sidste gang,” siger han.

Han går hen mod sin sovende mormor, bøjer sig forsigtigt ind over den gamle dame og kysser hende let på panden.

Jeg får et chok, da hun pludselig rejser sig halvt fra sofaen. Det ser ud, som om de blinde, blå øjne kigger kærligt på ham.

Så smiler hun og siger lavt, men højt nok til, at jeg ikke er i tvivl.

”Tobar, mon petit Tobar.””

Men hvorfor kalder Mads’ mormor ham for Tobar og hvem har egentlig sendt amuletten til Mads?

Det er altid interessant at se, hvordan forfattere vælger at afslutte bogserier og jeg synes faktisk, at Lorentzen har klaret opgaven ganske godt. Der er en såkaldt rød tråd fra start til slut og det var for mig en fornøjelse at begive mig ud på eventyr med Lulu og Mads. Lorentzen formår virkelig at skabe en teenage-fortællevinkel og selvom Lulus mange overvejelser til tider drev mig en smule til vanvid, så gav det en bedre forståelse af hende som karakter. Handlingen fangede fra første side og det var svært at holde pauser undervejs.

Alt i alt en virkelig spændende ungdomsroman med mystiske elementer, som især kan anbefales til teenagere og unge voksensjæle.

Vi er bare selv af Linda L. Abildgren

Vi er bare selv af Linda L. Abildgren, 2016. Anmeldereksemplar fra Damgaard. Antal stjerner: 4/5

Hvornår ved man, at man er klar til at få børn og hvordan er det egentlig at være alenemor i dagens Danmark?

Denne bog er baseret på indlæg fra den danske blog Blogsbjerg, som Abildgren har blogget på i en årrække efterhånden og den handler om hendes liv og særlig om livet som selvvalgt alenemor. Hun tager læseren tilbage helt til begyndelsen af forløbet, endda endnu før hun tog beslutningen om at blive alenemor. På dette tidspunkt boede hun i Århus, arbejdede som tolk og underviste i et fitnesscenter og var single efter et længere forhold. Der var en vis ro over hendes liv, som kan ses i dette uddrag:

”Jeg: et heldigt menneske

Efter en dag i selskab med en gammel, kær ven, som jeg ser alt, alt for lidt, og en snak om alle de store ting i livet, gik jeg hjem gennem et skumringsramt Århus.

Som jeg gik der med månen hængende på himlen og byen pyntet med lys, blev jeg overvældet af den stille, taknemmelige glæde. For jeg elsker virkelig mit liv, de små skønhedsfejl til trods. Jeg elsker at bo i Århus, jeg elsker mine jobs, og jeg har de mest formidable mennesker i verden omkring mig. Det er snart jul, i aften skal jeg i biografen, og jeg glæder mig til næste år.

Og i morgen skal jeg ingenting. Overhovedet.”

Men pludselig går alting over stok og sten. En dag melder hun på sin blog at hun er gravid og hun giver os indblik i mange af hendes overvejelser gennem graviditeten. En dag melder Anton pludselig sin ankomst og livet ændres fuldstændigt. Selvom han ikke altid er verdens nemmeste barn, er man som læser ikke i tvivl om at hans mor elsker ham og det er interessant at følge med i hans udvikling på allerforreste række. Der er beslutninger, som skal tages og en af de ting, som Abildgren støder på, er spørgsmålet om, hvad hun egentlig vil kalde det, som hun er:

”Enlig mor lugter så grimt af 1950’erne, fabriksarbejde og klamme, etværelseslejligheder på kvisten. Singlemon giver mig associationer til hyæner, der lusker rundt på savannen og tålmodigt venter på, at nogle af the doublemoms bliver færdige med handyret, så man kan kaste sig over de sørgelige rester.

Indtil videre er jeg endt med sætninger som ”jeg er alene med ham” og ”vi er bare selv”, når jeg bliver afkrævet civilstatus, hvilket gør decideret ondt på en ord-samler som mig. Der må sgu da være et ord? Jeg er villig til at gå svensk eller tysk på det, hvis det bare giver mening.”

Men hvor meget kan et liv egentlig ændre sig over et par år?

Jeg havde ikke læst bloggen bag denne bog, før jeg begyndte på den, men det vil jeg fremover af en simpel grund: Abildgren skriver virkelig humoristisk og reflekterer på en interessant måde. Hun er desuden også hudløst ærlig og dette også selvom det nok ikke falder i god jord alle steder. Abildgren tager lidt læseren med på en rejse gennem hendes beslutninger og det var jeg særlig vild med som læser. Alt i alt en humoristisk skildring af livet som alenemor og de beslutninger, som kan ændre et liv markant, når man tager dem.

Det onde sind af Ellen Holmboe og Nicole Boyle Rødtnes

Det onde sind af Ellen Holmboe og Nicole Boyle Rødtnes, 2016. Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. Antal stjerner: 4/5

Kan man egentlig hypnotisere en superskurk til at gøre hvad som helst og hvor godt kender man egentlig sine forældre?

Så har jeg igen bevæget mig ind i en helt anden verden, hvor superhelte og superskurke er helt normale og det er magiske kræfter bestemt også. Holmboe og Rødtnes har skrevet endnu en bog om søskendeparret Magnus og Lili. Magnus, som i første bog ikke kom ind på superhelteskolen, prøver at finde sig til rette hos superskurkene, men det er ikke helt nemt, når man er søn af superhelte og ondskabsfulde jokes bliver ikke ligefrem straffet på denne skole. Nogle af underviserne gør det bestemt ikke nemmere og nedenstående er fra en fællestime med eleverne fra superhelteskolen, hvor Lili stadig går:

”Oppe ved tavlen gik Doktor Freude i stå. Hun stirrede tomt frem for sig. Længe. Med kulsorte reptiløjne.

”Hvad er der galt med hende?” hviskede Magnus.

”Alt,” svarede Aggi tilbage. ”Det der er vist absence.”

”Skal vi hente hjælp?”

”Ro på, heltedreng. Hun ’kommer tilbage’ om lidt.”

Lærerens læber bevægede sig umærkeligt. ”(Lege)(Kom ud og leg)” Så gjorde hun en trækning med kæbemusklen, der forplantede sig gennem hendes senede hals. ”Godt så,” sagde hun. ”Det var teorien for i dag. Og nu til det virkelig interessante: sindssyge i praksis.””

Men idet underviseren siger at de skal have sindssyge i praksis, må eleverne på superhelteskolen forlade undervisningen. Men Lili har også sit at arbejde med. På det mørke net, hvor superskurke poster ting, er der én, som efterlyste hende og efterhånden som mysteriet om dette virker løst, må hun pludselig rejse med hendes bedste ven Loke til fængslet Sankt Morbus, som er et sted, hvor især de mest modbydelige skurke er spærret inde:

Bussen startede med at være fyldt, men jo nærmere de kom fængslet, jo mere tyndede det ud, og til sidst var der kun de to tilbage. Nu var de uden for byen, og der var ingen huse at se. Kun en øde kyst. Lili kunne mærke nervøsiteten prikke.

Men hvem er Aron Natan egentlig og hvor nemt er det at skifte mellem superskurkeskolen og superhelteskolen?

Åh, hvor har jeg glædet mig til at høre meget mere om Lili, Magnus og alle deres venner på skolerne lige siden jeg vendte sidste side i seriens første bog for et halvt års tid siden. Og jeg er bestemt ikke skuffet! Holmboe og Rødtnes har det med at efterlade læseren ved noget af en cliffhanger nemlig og det har de også gjort i denne bog. Det er ikke første bogserie, som jeg har læst af dette dygtige forfattermakkerpar og jeg kan varmt anbefale bøgerne til børn mellem 8 og 12 år, da man som læser både kan lære noget om at håndtere mobning og finde sit egentlige selv, selvom fremtiden virker forudbestemt.

Alt i alt endnu en spændende bog om søskendeparret Lili og Magnus, hvis fremtid ikke er så forudsigelig, som de selv går og tror.