Vi er bare selv af Linda L. Abildgren

Vi er bare selv af Linda L. Abildgren, 2016. Anmeldereksemplar fra Damgaard. Antal stjerner: 4/5

Hvornår ved man, at man er klar til at få børn og hvordan er det egentlig at være alenemor i dagens Danmark?

Denne bog er baseret på indlæg fra den danske blog Blogsbjerg, som Abildgren har blogget på i en årrække efterhånden og den handler om hendes liv og særlig om livet som selvvalgt alenemor. Hun tager læseren tilbage helt til begyndelsen af forløbet, endda endnu før hun tog beslutningen om at blive alenemor. På dette tidspunkt boede hun i Århus, arbejdede som tolk og underviste i et fitnesscenter og var single efter et længere forhold. Der var en vis ro over hendes liv, som kan ses i dette uddrag:

”Jeg: et heldigt menneske

Efter en dag i selskab med en gammel, kær ven, som jeg ser alt, alt for lidt, og en snak om alle de store ting i livet, gik jeg hjem gennem et skumringsramt Århus.

Som jeg gik der med månen hængende på himlen og byen pyntet med lys, blev jeg overvældet af den stille, taknemmelige glæde. For jeg elsker virkelig mit liv, de små skønhedsfejl til trods. Jeg elsker at bo i Århus, jeg elsker mine jobs, og jeg har de mest formidable mennesker i verden omkring mig. Det er snart jul, i aften skal jeg i biografen, og jeg glæder mig til næste år.

Og i morgen skal jeg ingenting. Overhovedet.”

Men pludselig går alting over stok og sten. En dag melder hun på sin blog at hun er gravid og hun giver os indblik i mange af hendes overvejelser gennem graviditeten. En dag melder Anton pludselig sin ankomst og livet ændres fuldstændigt. Selvom han ikke altid er verdens nemmeste barn, er man som læser ikke i tvivl om at hans mor elsker ham og det er interessant at følge med i hans udvikling på allerforreste række. Der er beslutninger, som skal tages og en af de ting, som Abildgren støder på, er spørgsmålet om, hvad hun egentlig vil kalde det, som hun er:

”Enlig mor lugter så grimt af 1950’erne, fabriksarbejde og klamme, etværelseslejligheder på kvisten. Singlemon giver mig associationer til hyæner, der lusker rundt på savannen og tålmodigt venter på, at nogle af the doublemoms bliver færdige med handyret, så man kan kaste sig over de sørgelige rester.

Indtil videre er jeg endt med sætninger som ”jeg er alene med ham” og ”vi er bare selv”, når jeg bliver afkrævet civilstatus, hvilket gør decideret ondt på en ord-samler som mig. Der må sgu da være et ord? Jeg er villig til at gå svensk eller tysk på det, hvis det bare giver mening.”

Men hvor meget kan et liv egentlig ændre sig over et par år?

Jeg havde ikke læst bloggen bag denne bog, før jeg begyndte på den, men det vil jeg fremover af en simpel grund: Abildgren skriver virkelig humoristisk og reflekterer på en interessant måde. Hun er desuden også hudløst ærlig og dette også selvom det nok ikke falder i god jord alle steder. Abildgren tager lidt læseren med på en rejse gennem hendes beslutninger og det var jeg særlig vild med som læser. Alt i alt en humoristisk skildring af livet som alenemor og de beslutninger, som kan ændre et liv markant, når man tager dem.

Reklamer

Drømme og ønsker af Henri Gylander

Drømme og ønsker af Henri Gylander, 2014. Anmeldereksemplar fra forlaget Damgaard. Opr. udgivet som Unia ja toiveita i 2014. Antal stjerner: 4/5

Hvad sker der med en familie på 3, når en ny graviditet går galt og påvirker dette barnets fremtid?

Gylander har med ”Drømme og Ønsker” lavet en bemærkelsesværdig kort graphic novel, i hvilken han fortæller om en mand ved navn Henkki. Han fortæller om sin barndom som voksen, og bringer os tilbage til dengang han kun var 3 år gammel og han skulle være storebror. Vi følger hvordan han forbereder sig på sin nye rolle: han bruger et stetoskop på moderens mave, han mader en dukke og iagttager storebrødre i parken. Han glæder sig virkelig til at blive storebror, men op til fødslen bliver han efterladt hos familie og er derfor et stort spørgsmålstegn, da mor og far kommer hjem. Uden baby. Vi ser hvordan barnet begraves og vor fortæller bringer os ind i sin nutid, i hvilken han snakker med en ung kvinde. Han har en mystisk drøm, hvor han er bange for det nye. Men hvad betyder hans drøm og kan en hændelse som det at miste en søskende have noget at gøre med hans drøm?
Denne bog har Gylander baseret på virkelige hændelser og det er ikke tit at et emne som dette ses inde for denne genre med graphic novels. Det er ikke blot forældre, som mister et ufødt barn, men i ligeså høj grad et allerede tilstedeværende barn, hvis rolle ikke indtages som forventet. Illustrationerne var utrolig detaljerede og passede rigtig godt til de skrevne ord. Alt i alt en tankevækkende graphic novel om at miste det, som man aldrig nåede at få og hvordan det stadig kan påvirke ens tanker som voksen.

Jeg vil ikke tage det flot af Anne Bredahl

Jeg vil ikke tage det flot af Anne Bredahl, 2014. Anmeldereksemplar fra forlaget Damgaard. Antal stjerner: 4/5

Hvor meget kan sygdom som sklerose styre ens liv og kan man få de mennesker, som ikke er sygdomsramt, til at forstå, hvad det er man går igennem?

Bredahls bog er en erfaringsbog og en vigtig én af slagsen. Bogen fører os tilbage til 2011, hvor Annes træthed er begyndt at give problemer. Hun oplever hvordan hendes krop gradvist giver hende problemer og dette uddrag er fra starten af bogen:

”Jeg har tænkt meget på at tage mig sammen i den seneste tid. For trætheden kommer ikke helt ud af det blå. Det har været sådan i flere måneder nu. Jeg sover i bussen. Jeg aflyser aftaler. Jeg lever et kvart liv.

Sandheden er, at jeg er for træt til at eksistere i min egen tilværelse. Og der sker mærkelige ting. Blandt andet mister jeg jævnligt kræfter og følelse i min venstre arm. Hvad er det for noget?”

Hun rammes så hårdt af træthed, at hun ikke kan overskue at tage på arbejde og da hun endelig kommer til lægen, fortæller hun om sin arm, som ikke virker som den skal. Lægen er dog ikke hendes egen og hun bliver sendt hjem med ordene om at det nok ”bare” er en vinterdepression som hun skal ”tage med humor”. Det bliver sværere og sværere for hende at komme ud i sengen og da hun kommer til egen læge, som er bekymret fra første færd og som sørger for at hun får taget en masse prøver. Efter mange måneders uvished kommer svare om at hun har sklerose. En ting er behandlingen, noget andet er at acceptere sygdommens påvirkning resten af livet:

”Vi kommer aldrig til at holde ”hurra, hun er rask”-fest for mig. Den tanke ramte mig hårdt i dag. Jeg kan være så heldig at jeg får det bedre. (…) Men jeg får aldrig en raskhedsfest. Kronisk er for evigt. ”

Før jeg læste denne bog, anede jeg nærmest ingenting om sklerose, så for mig var denne bog virkelig en øjenåbner. Bredahl er virkelig dygtig til at fortælle hendes historie uden at man som læser føler, at det er en lang klagesang. Der er forskellige aspekter af kronisk sygdom, som de ikke-ramte nok aldrig overvejer og som man virkelig bør tænke på. Blandt andet hvordan man prioriterer sit liv, da man ikke ved, hvad der kan ramme én selv.

Alt i alt en virkelig interessant bog som giver et indblik på sklerose, som man sjældent ser og som især kan hjælpe pårørende til sygdommen med at forstå de tanker, der flyver rundt i hjernen på den kronisk syge.