Blækhjerte af Cornelia Funke

Blækhjerte af Cornelia Funke, 2009. Carlsen. Opr. udgivet som Tintenherz i 2003. Antal stjerner: 5/5

Hvordan er karakterer i bøger egentlig, hvis de nogensinde kommer ud af bøgernes sider og hvordan ser brændte bøger egentlig ud?

I denne første del af trilogien af Funke møder vi Meggie og hendes far Mo, som lever blandt bøger. Mo restaurerer bøger for andre og Meggie er ofte fuldstændig fordybet i bøgernes verden. Meggies mor forsvandt, da hun var ganske lille og siden da har de flyttet rundt omkring på grund af Mo’s arbejde. En nat ændres alt, da manden Støvfinger besøger dem og da Meggie lytter til de voksnes samtale, går det op for hende, at der er mange ting, som hun endnu ikke kender meget til. Den ene er en mand ved navn Capricorn og dagen efter drager de endnu en gang afsted. Turen går til Elinors hus, som er tante til Meggies forsvundne mor og de har taget Støvfinger og hans dyr Gwin med. Elinor er en ganske habil bogsamler og Meggie finder sig selv fuldstændig omgivet af bøger i hendes hus:

”Meggie havde altid troet, at Mo havde mange bøger. Efter at have besøgt Elinors hus, troede hun ikke længere det.

Stablerne lå ikke og flød tilfældige steder som hjemme hos Meggie. Hver bog havde tydeligvis sin egen plads. Men hvor andre mennesker havde tapeter, billeder eller slet og ret et stykke bar væg, havde Elinor bogreoler. I hallen var der hvide reoler helt til loftet, i værelset, som de derefter krydsede, var de sorte som gulvfliserne, det samme var tilfældet i gangen, der førte videre.”

Men navnet Capricorn fortsætter Meggie med at gruble over og før hun ved af det, har fremmede mennesker kidnappet hendes far og en bestemt bog, som åbenbart er værdifuld. Støvfinger, som har det med at forsvinde på de mærkeligste tidspunkter, rejser sammen med Meggie og Elinor sydpå, hvor Capricorn bor, og det er som om hans by er helt forladt af ganske almindelige folk. Det er en dyster by, som de ankommer til og efter en samtale med Capricorn selv, havner Elinor og Meggie i byens fængsel, hvor Mo også befinder sig. Mo har en ganske særlig evne, som Capricorn har brug for og da de fængslede bliver bragt til byens kirke, bliver Mo nødt til at bruge sin evne:

”Det lugtede ikke længere af saltvand og rom, da Mo begyndte at læse. Der blev varmt i Capricorns kirke. Meggies øjne begyndte at brænde, og da hun gned dem, hang der sand ved knoerne. Igen lyttede Capricorns mænd så åndeløst til Mos stemme, at de lige så godt kunne have været forvandlet til sten. Og igen var Capricorn den eneste, der tilsyneladende ikke lod sig mærke med trylleriet. Kun i hans øjne kunne ma se, at også han var fængslet. Ubevægelige om slangeøjne hang de ved Mos ansigt. Det røde jakkesæt fik Capricorns pupiller til at virke endnu mere farveløse. Hans krop var så spændt som hos en hund, der vejrer bytte.

Men denne gang måtte Mo skuffe ham. Ordene frigav ikke alle skattekisterne, perlerne og de juvelprydede sabler, som Mos stemme lod blinke og lyne, lige til Capricorns mænd troede, at de kunne plukke dem ud af den tomme luft.”

Men hvor langt falder æblet egentlig fra stammen, når det gælder Mo og Meggie og hvor kommer Capricorn, hans mænd og Støvfinger egentlig fra?

Sikke en bog! Jeg var fanget af handlingen fra første side og det var meget svært ikke at læse den ud i en køre, da man aldrig ved, hvad der sker i næste kapitel. Der var så meget kærlighed og fascination af bøger, at det var svært ikke at forestille dem for sig selv under læsningen og da hvert kapitel starter med et citat fra et værk, er min læseliste nu blevet endnu længere. Sikke et stort arbejde, som Funke har gennemført og jeg har allerede planer om at få købt de sidste i serien, men på engelsk, da denne danske oversættelse havde pinligt mange fejl. Det påvirkede dog ikke min fascination af historien og derfor har den stadig fået topkarakter.

Alt i alt en fantastisk fortælling om Meggie og hendes livs rejse, som lærer hende mere om ondskab i verden og hvem hendes egen familie er end hun nogensinde havde anet.

Kylling med blommer af Marjane Satrapi

Kylling med blommer – En iransk fortælling af Marjane Satrapi, 2006. Carlsen. Opr. udgivet som Poulet aux prunes i 2004. Antal stjerner: 4/5

Hvordan kan musik påvirke et liv og hvor stærke er bønner for andres liv egentlig?

Marjane Satrapi, som er bedst kendt for hendes serie ”Persepolis”, tager sin læser med tilbage i tiden til Iran i 1958. Nasser Ali Khan, der er musiker, er på udkig efter en ny tar, da hans kone har ødelagt den han havde, men det er ikke helt så nemt at finde den perfekte tar. Flere af dem, som han får fat i, går nemt i stykker, men en dag får han besøg af sin ven Manuchehr, som kan hjælpe ham lidt på vej:

“En af mine gamle venner bor i Mashad. Han sælger lidt af hvert. Jeg var forbi i sidste måned. Han havde netop fået fat på en Yahya-tar. En antikvitet! Et unika! Han er oven i købet en stor beundrer af dig, selvom han aldrig har hørt dig spille. Jeg skriver til ham og fortæller, at du kommer. Det varer lidt, før posten når frem… Hvis du kan være der om tre uger, er det perfekt! Jeg er sikker på, at du vil finde lykken.”

Efter han har købt en ny tar, spærrer han sig selv inde i en stund og forsøger at spille sig glad igen. Men det vil bare ikke lykkedes for ham uanset hvor meget han forsøger og i stedet gør det ham mere trist. Han beslutter sig for at dø og vi følger ham og hans familie i dagene efter denne beslutning. Hans kone opsøger sin svoger for at få råd, og han aflægger Nasser et besøg hvor de forsøger at få snakket det hele igennem. Men lige lidt hjælper det og Nasser fortsætter med at vente på at dø:

“Der var gået fem dage, og Nasser Ali Khan gjorde sig mange tanker.

Hvornår bliver det min tur?

Mon min sidste time er kommet?

Jeg har fået nok! Jeg vil dø.

Han konkluderede, at når døden endnu ikke havde taget ham, måtte det være, fordi nogen bad for hans liv.

Min familie?

“Gud! Red ham!”

Umuligt.

“Gud! Dræb ikke min far!”

Jamen selvfølgelig. Der var ingen tvivl! Det kunne kun være Farzaneh, hans kæreste datter, hans højtelskede barn.”

Men vil det lykkedes Nassers familie at tale ham fra det inden det er for sent?

Satrapi har med denne graphic novel skrevet og illustreret endnu en tænksom bog, som viser forskellige aspekter af et menneskeliv. Man begynder at forstå Nasser Ali Khan og hans beslutning desto mere man lærer om hans liv (heriblandt både hans barndom, ungdom og nuværende familieliv) og jeg er især vild med hvordan Satrapi illustrerer hans kærlighed til musik. Satrapi fletter også traditioner fra landet ind i historien og det giver en bedre forståelse af hvordan folk tænkte på denne tid.

Alt i alt en tænksom graphic novel om musikeren Nasser Ali Khan, som reflekterer over det liv, som han netop har opgivet.

Persepolis – Min iranske barndom af Marjane Satrapi

Persepolis – Min iranske barndom af Marjane Satrapi, 2005. Carlsen. Opr. udgivet som Persepolis i 2000. Antal stjerner: 5/5

Hvad skete der egentlig under den islamiske revolution i 1979 og hvordan ændrede det befolkningen?

Marjane Satrapi er vokset op i Teheran og denne graphic novel viser hendes liv fra hun var blot 6 år gammel og indtil hun er 14. Hendes forældre er politisk engagerede og hun lærer hurtigt de store filosofiske tankegange at kende – vi ser blandt andet hende læse i en tegneserie om Marx og Descartes. Marji, som hun kaldes af familie og venner, er en pige med mange spørgsmål og det er ved hjælp af disse spørgsmål at vi som læsere erfarer hvad der sker rent politisk i dette land.

Hun vil gerne hjælpe folk og det første hun bestemmer sig for at blive som voksen er profet. Dette erhverv er dog ikke helt normalt og vi ser hvordan hun skifter mening om sin fremtid i løbet af hendes barndom.

Marji bliver senere hen noget af en rebel og dette kan ses i hendes fascination af den vestlige verden – der er endda et kapitel med overskriften “Kim Wilde”, som handler om hvordan hendes forældre var på rejse i Tyrkiet og kom hjem med et par plakater til hende. Det mest interessante ved dette kapitel er dog ikke valget af de vestlige ting, men nærmere hvordan hendes forældre måtte gemme dem for kontrollen i lufthavnen.

Denne graphic novel er opdelt i 19 små, overskuelige kapitler og når man tænker på hvor kompliceret livet må have været dengang, så er dette en ganske forsimplet version af en lang historie. Satrapi er rigtig dygtig til at portrættere sit barndomsland og hvordan befolkningen var påvirket af de politiske beslutninger i landet.

Alt i alt en rigtig god graphic novel og der er desuden en efterfølger, som handler om hendes ungdom i Europa.

 

Biblioteksmysteriet af Martin Widmark og Helena Willis

Biblioteksmysteriet af Martin Widmark og Helena Willis, 2013. Forlaget Carlsen. Opr. udgivet med samme titel på svensk i 2007. Antal stjerner: 4/5

Er nogle bøger mon mere værdifulde end andre og hvordan stopper man en snedig tyv på et bibliotek?

Det er to meget ledende spørgsmål, ja, men for Lasse og Maja, der er børnedetektiver i Vester-vomstrup, er de i denne bog virkelig vigtige spørgsmål, der kræver svar. Widmark og Willis har denne gang skrevet en bog i deres detektivbureau-serie, hvor handlingen for det meste finder sted på byens bibliotek. Vi møder første gang vores to detektiver, da de befinder sig ovenpå den lokale guldsmed, hvor man kan se over til biblioteket på 3.sal. En bog er nemlig forsvundet på biblioteket og det er ikke hvilken som helst bog. Det er en værdifuld en af slagsen og den lokale og ikke altid kvikke politimester har svært ved at opklare sagen:

“”Hvad sker der her?”, spørger han.
Bibliotekaren ser først forvirret på ham. Så genkender hun byens politimester og hulker: “Der er nogen der har stjålet Alverdens sommerfugle!”
“Hvad er det for noget sludder, menneske?” spørger politimesteren. “Det kan da ikke lade sig gøre! Man kan ikke stjæle alle verdens sommerfugle…?”
Maja står på tæer og hvisker noget i politimesterens øre. Så er han med.
“Aha! Du mener at der er nogen der har stjålet en bog der hedder Alverdens sommerfugle?” “

I løbet af deres dag på udkigsposten har Lasse og Maja kogt antallet af de mistænkte ned til 3 men-nesker, som har været på biblioteket den dag. Det er: præsten, en gammel dame, som er professor og en håndværker. Men det er svært at gennemskue hvordan det har kunnet ske. På biblioteket er der nemlig en sædvanligvis ret effektiv alarm og politimesteren forsøger adskillige gange at både kaste og skubbe bogen igennem uden opklaring. Maja og Lasse går så på biblioteket og iagttager de mistænkte, som ikke helt overholder biblioteksreglerne, som bibliotekaren forklarer dem:
“”Derinde må man absolut ikke spise is eller slik. man må bestemt heller ikke tale i mobiltelefon eller tage billeder af bøgerne. “

Og senere på dagen:

“Alle i rummet virker som om de har gang i noget skummelt” Volmer sidder og bikser med noget han ikke vil lade andre se, professoren tager billeder og præsten piller ved sin telefon.”

Maja og Lasse synes godt nok at det hele er lidt mystisk, men efterhånden som brikkerne falder på plads, giver det hele mere og mere mening. Men hvem mon der har udtænkt en meget snu plan, som den skyldige næsten slipper afsted med?

Willis og Widmark har her skrevet et skønt mysterie for børn, hvor enhver i alderen fra 3 til 10 kan hygge sig med opklaringen. Illustrationerne er simple og letforståelige og passer rigtig godt til historien. Dette er ikke den eneste bog i serien, der er oversat til dansk, men selvom jeg ikke selv har læst de foregående, så gav den stadig god mening. Karaktererne er ikke så dybe, men jeg er sikker på, at jeg ville have det anderledes, hvis jeg læste hele serien. Der er god fokus på selve mysteriet og selv havde jeg svært ved at regne det ud, hvilket for mig er et godt mysterie. Alt i alt en skøn børnebog om forsvundne bøger, der er god til børn i mange forskelllige aldre – den kan endda også narre selv en voksen læser.

Bedemandens datter: En tragikomisk familiehistorie af Alison Bechdel

Bedemandens datter: En tragisk familiehistorie af Alison Bechdel, 2007. Carlsen. Org. udgivet som Fun Home: A Family Tragicomic i 2006. Antal stjerner: 5/5

Kender vi egentlig vores forældre og hvornår lærer vi hvem vi selv er?

Denne graphic novel forsøger at besvare disse spørgsmål og det lykkedes rigtig godt. Bechdel har valgt at lade denne være en form for erindringsroman, hvor hun reflekterer over livet frem til hendes faders død og lidt derefter. Hun vokser op i en lille by ved navn Beech Creek, som er den by, hvor størstedelen af Bechdel-klanen bor og hvor hendes far arbejder som bedemand. Men når man er bedemand i en lille by, er arbejdsbyrden begrænset, og han underviser derfor på den lokale high-school. Dog er dette ikke det ledende tema i dette værk – det er tværtimod både Bechdel’s egen seksuelle orientering og hendes fars.

Vi ser igennem historien at der var flere ledetråde i hendes barndom, men det er først da hun flytter hjemmefra, at hun skriver det hjem til forældrene. Kort tid efter opdager hun farens hemmelighed – han har trods ægteskabet med hendes mor altid haft en ganske anden seksuel orientering end Bechdel havde forestillet sig. Og måske alligevel ikke. Et eksempel herpå er hans form for stil – en dag, da hun vil have kjole på, skal kraverne matche på bluse og kjole, og hun skal skifte tøj inden hun går ud af døren. Til trods for at Bechdel starter med at vise hvor tætte hun og hendes far ikke var gennem hendes barndom, så ender man alligevel med følelsen til sidst om at de var tættere end hun tænkte, da de kunne diskutere mere personlige ting end de fleste sandsynligvis gør med deres forældre (på et tidspunkt var hun elev på hans hold på high-school, hvor hun læste litteratur, og de brugte lang tid på at diskutere de valgte værker).

Bechdel har her konstrueret en ganske fin fortælling om at vokse op, finde ud af hvem man er og finde ud af hvem det egentlig er vi er omgivet af. Jeg er dybt fascineret af hendes tegninger og jeg er især også vild med de litterære referencer (f.eks. tager hun et fag som handler om Joyce’s Ulysses). Hun formidler hendes historie videre rigtig godt og temaet homoseksualitet bliver fremstillet virkelig godt her – vi ser hvordan hun ikke er helt sikker i starten og undersøger det ved at læse en masse litteratur om emnet (og hendes far giver hende faktisk en bog, før hun springer ud, som om han allerede kender hendes seksuelle orientering).

Alt i alt en fremragende graphic novel, og det er ikke den sidste af Bechdels værker, som jeg vil få fat i.