Anne of Green Gables : Authoritative text, backgrounds, criticism af L.M. Montgomery

Anne of Green Gables : Authoritative text, backgrounds, criticism af L.M. Montgomery (redigeret af Mary Henley Rubio og Elizabeth Waterston), 2007. W.W. Norton & Co.. Antal stjerner: 5/5

Hvem er Anne Shirley og hvordan er historien om hende blevet til sådan en børnebogsklassiker som den er i dag over hele verden?

Det her bliver lidt en kombineret anmeldelse, da denne bog både indeholder selve teksten til første bog i serien om Anne Shirley og dele af analyser gennem årene, Montgomerys dagbogsnotater og forklarende noter undervejs i teksten.

Anne Shirley er et forældreløst barn i staten Nova Scotia i Canada, som vi som læsere første gang møder, da den ældre mand Matthew Cuthbert kommer for at hente hende på den lokale togstation. Han og hans søster Marilla har besluttet sig for at få noget hjælp på deres gård i den lille by Avonlea, men de havde sendt bud efter en dreng. Derfor får han sig noget af en overraskelse, da han ser en rødhåret pige på stationen og beslutter sig for alligevel at tage hende med hjem. Dette er et uddrag fra deres køretur hjem til Green Gables, hvor Marilla venter på dem:

“The “Avenue,” so called by the Newbridge people, was a stretch of road four or five hundred yards long, completely arched over with huge, wide-spreading apple-trees, planted years ago by an eccentric old farmer. Overhead was one long canopy of snowy fragrant bloom. Below the boughs the air was full of a purple twilight and far ahead a glimpse of painted sunset sky shone like a great rose window at the end of a cathedral aisle. Its beauty seemed to strike the child dumb. She leaned back in the buggy, her thin hands clasped before her, her face lifted rapturously to the white splendor above. Even when they had passed out and were driving down the long slope to Newbridge she never moved or spoke. Still with rapt face she gazed afar into the sunset west, with eyes that saw visions trooping splendidly across that glowing background. “

Anne er ikke en helt sædvanlig pige og selvom alting ikke går helt glat hele tiden, så falder Anne hurtigt til i sine nye omgivelser. Vi følger hende som læsere fra hun er 11 år og indtil hun er 16 og det er en fornøjelse at følge med på sidelinjen i både medgang og modgang, da der er rigelig af begge dele i Anne’s liv.

Men denne udgave af bogen indeholder som sagt også meget andet end den første bog om Anne. En af de ting, som jeg særlig nød at læse, var Montgomery’s dagbogsnotater om blandt andet tilblivelsen af bogen om Anne. Nedenstående stammer fra hendes dagbog i 1907, som er året før Anne blev udgivet:

“Two years ago in the spring of 1905 I was looking over this notebook in search of some suitable idea for a short serial I wanted to write for a certain Sunday School paper and I found a faded entry, written ten years before: – “Elderly couple apply to orphan asylum for a boy. By mistake a girl is sent them.” I thought this would do. I began to block out chapters, devise incidents and “brood up” my heroine. Somehow or other she seemed very real to me and took possession of me to an unusual extent. (…) Then the thought came, “Write a book about her. You have the central idea and character. All you have to do is to spread it out over enough chapters to amount to a book.”

The result of this was “Anne of Green Gables”. “

Hvis jeg skulle kalde denne bog noget, ville jeg kalde det for den ultimative udgave om Anne Shirley. Der er alt som det nørdede hjerte elsker i form af analyser, dagbogsnotater og informationer om udgivelsen (heriblandt hvornår den blev oversat til andre sprog på verdensplan) og selve historien og dens forfatters religiøse ophav bliver mere tydelig på en eller anden måde.

Alt i alt en fantastisk samling af nørdede tekster om Anne Shirley, Montgomery og den litterære periode og tradition, som bogen er en del af.

Lysene på floden af Kim Echlin

Lysene på floden af Kim Echlin, 2015. Anmeldereksemplar fra Mrs Robinson. Opr. udgivet som The Disappeared i 2009. Antal stjerner: 4/5

Hvor stærkt kan et kærlighedsbånd mellem to mennesker være og hvad skete der egentlig under Pol Pot regimet i Cambodia?

I denne bog af Echlin, der blev udgivet oprindeligt i 2009 som “The Disappeared”, møder vi Anne og Serey, som møder hinanden en vinter i Canada. Nærmere sagt Montreal, hvor Anne bor alene med sin far og hvor Serey spiller musik på bluesklubberne. Serey kommer fra Cambodia, hvor der tales khmer og det er også dette sprog, som han synger på den aften, hvor de mødes. Anne, som kun er 16 år og jegfortælleren af denne historie, falder for ham med det samme og hun nyder deres tid sammen:

“Den vinter jeg mødte dig, var sneen altid blå. Du kom for at hente mig på din gamle Harley i tusmørket, når den kedelige dag hos miss Edgar og miss Cramp var til ende. Pigerne der talte kun engelsk og måtte aldrig tage med mig om aftenen. Det var nogle forkælede piger, som inviterede mig på weekend, fordi jeg gav dem cigaretter og fortalte dem om klubberne.”

En dag må Serey rejse hjem til Cambodia og Anne forsøger at komme videre. Men da hun en dag ser, at hans lejlighed er ledig, flytter hun derind og 11 år efter hans afrejse beslutter hun sig for at finde ham. Hun rejser afsted og får hjælp af taxachaufføren Mau til at kigge rundt i byen. En by, som er ganske anderledes end hendes hjemby i Canada, men som hun hurtigt får vænnet sig til:

“Phnom Penh. Trafikkens afslappede, tøffende rytme, rickshawer ført af magre, barfodede mænd, som løber eller cykler, firhjulede anhængere, der bliver trukket efter motorcykler, hvide FN-varevogne, Røde Kors-lastbiler, militærets jeeper og busser, en elefant, som bærer tømmer, gaderne, der snor sig op fra havnen, Street 51, der ender blindt ved Street 392 og krydser 254, alt sammen uden nogen form for logik, som familiekærlighed.”

Men hvordan påvirkede Pol Pot regimet befolkningen og hvad sker der med de mennesker, der vil finde sandheden om deres elskede familier?

Denne bog tog mig fuldstændig med storm. Jeg havde hverken læst eller hørt om Echlin og ligeså kendte jeg ikke meget til Cambodias historie. Kort sagt: Jeg havde ikke regnet med en så stærk kærlighedhistorie og med så uhyggelige beskrivelser af et ustabilt samfund. Sereys familiehistorie var virkelig fascinerende og at have Anne som fortæller var en interessant vinkel. Som læser følger man virkelig hendes opture og nedture og Echlin er virkelig god til at fange læseren allerede fra første side.

Alt i alt en tankevækkende bog om kærlighed mellem mennesker og om at kæmpe for retten til sandheden i et ustabilt land.

Highly inappropriate tales for young people af Douglas Coupland og Graham Roumieu

Highly inappropriate tales for young people af Douglas Coupland og Graham Roumieu, 2011. William Heinemann. Antal stjerner: 5/5

Hvordan bør en barnepige opføre sig og er alle udvekslingsstuderende underlige, når de skal prøve at tilpasse sig et andet land?

Douglas Coupland har her i samarbejde med tegneren Graham Roumieu skabt en fantastisk morsom lille bog, som består af 7 små historier, der virkelig er så upassende, som titlen antyder. For at svare på mine 2 første spørgsmål har jeg valgt at sætte fokus på historierne om hhv. barnepigen Sandra og Hans, som er udvekslingsstuderende. Vi starter med Sandra, som får 3 nemme barnepigejob, eller, det skulle man tro.

Tvillingerne Jason og Kaylee er de første, som vi hører om. Deres forældre skal til en reunion og Sandra mener ikke, at de bør sidde hjemme og spille videospil hele aftenen. Bestemt ikke. I stedet lokker hun dem ud af huset og får dem til at stjæle ting til hende i en butik. Da børnene bliver opdaget, forsvinder hun og lader børnene blive tilbage.

Hendes chef er ikke helt tilfreds, men sender hende afsted igen og denne gang går det ud over den stakkels dreng Hunter. Han er bange for ild, men deres projekt sammen virker ganske harmløst til at starte med. De finder papæsker frem og tegner huse på dem. Sandra mener, at de bør brænde dem i brændeovnen, men ilden spreder sig for hurtigt og pludselig får de brug for brandmænd. Og igen forsvinder Sandra og lader barnet tage skylden.

Det sidste barn Brenlinn, bliver dog ikke sat til noget kriminelt – til gengæld bliver hun ført ind på en kirkegård sent om aftenen og efterladt der. Hun døde næsten af lungebetændelse, og alligevel siger hun ja til endnu et job som barnepige. Dog lader hun sin ven Todd vide, at det er børnene, som er umulige.

En anden historie er den om Hans, som er tysk udvekslingsstuderende. Han prøver i starten at finde sig til rette på sin nye skole, men dette er svært. En dag, da han er blevet vant til at være usynlig, lægger to unge piger mærke til, at han samler mad i kantinen i en papirspose og de beslutter sig for at følge efter ham. Det viser sig at han samler mad til krager i nærheden, da det er vigtigt for ham at maden ikke går til spilde. Derudover finder pigerne ud af noget andet, men dette må du læse dig frem til.

Alt i alt har Coupland ret i, at det er en upassende samling fortællinger for unge mennesker og det er fantastisk at læse noget så underligt en gang imellem. Han skriver rigtig godt og humoristisk og illustrationerne passer virkelig godt til. Den er bestemt værd at anbefale og dette især til unge mennesker samt dem, som har sort humor.

Skim af Jillian Tamaki og Mariko Tamaki

Skim af Jillian Tamaki og Mariko Tamaki, 2009. Walker Books. Antal stjerner: 4/5

Hvordan finder man sig selv bedst i teenageårene og hvordan håndteres et selvmord blandt unge i dag?

Tamaki-kusinerne står bag denne graphic novel, hvor ordene skrives af Mariko og tegningerne er lavet af Jillian. Den handler om Kimberly, men hun går mest under navnet Kim og på skolen også Skim. Vi møder hende første gang i efteråret, hvor hendes bedste veninde er Lisa og hvor hun netop har brækket armen. Kort tid efter at vi møder hende første gang, begår John Reddear selvmord. Han er ekskæreste til en af Skims klassekammerater ved navn Katie og ingen havde set det komme. Skim er goth og er ret interesseret i Wicca, hvilket deres lærer Mrs.Hornet bider mærke i:

”Mrs. Hornet says students who are members of the “gothic” culture (i.e. ME) are very fragile. Truthfully I am always a little depressed but that is just because I am sixteen and everyone is stupid (ha-ha-ha). I doubt it has anything to do with being goth.”

Livet på skolen forandres efter dette for Skim og hendes klassekammerater. Katies veninder skaber en klub, som skal fejre livet og det gør de ved blandt andet at se De døde poeters klub. Skim er dog ikke så interesseret og begynder at snakke mere og mere med sin underviser Ms. Archer, som blandt andet underviser Skims klasse i Shakespeare. Men teenageår er forvirrende og det er de også for Skim:

”Things That Make Me Sad
Love
Things That Make Me Happy
Love?”

Ting sker og venner kommer og går ligesom årstiderne. Kan folk forandre sig og nye venskaber opstå, hvor der tidligere blot har været erkendelse af hinandens eksistens i et klasselokale?

Her i starten af 2016 udkom ”Den her sommer” af Tamaki-kusinerne og der svor jeg, at jeg ville læse denne her, som desværre endnu ikke er udkommet på dansk. Den er ikke helt så genial som ”Den her sommer”, men den er virkelig god. Historien fangede denne læser og jeg læste den i et hug sådan set. Jeg kunne ikke lade være. Måden, hvorpå at de unge begynder at se efter hinanden efter en fyrs selvmord, var bemærkelsesværdig og den burde enhver teenager læse. Karaktererne udvikler sig også undervejs og jeg er vild med hvor uforudsigelig den egentlig var. Tamaki-kusinerne ved hvordan man skal strikke en god historie sammen og selvom denne ikke var længere end 141 sider, så føltes den langt dybere end mange kortromaner på samme længde. De kusiner kan nu noget og det er bestemt ikke det sidste, som jeg læser af dem.

Alt i alt en virkelig god graphic novel om de svære teenageår, hvor man finder sig selv og lærer en masse om verdenen omkring én.

Den her sommer af Jillian Tamaki og Mariko Tamaki

Den her sommer af Jillian Tamaki og Mariko Tamaki, 2016. Anmeldereksemplar fra Høst og Søn. Opr. udgivet som This one summer i 2014. Antal stjerner: 5/5

Hvor længe varer en sommer egentlig og hvor meget kan nå at ske på så kort tid?

Kusinerne Mariko Tamaki og Jillian Tamaki bringer med denne bog deres læsere tilbage til sommer, en sommer med hemmeligheder i luften og piger i pubertetsalderen. Gennem mange år har Rose og hendes forældre besøgt det samme sommerhussted og i år er ligesom det plejer. Allerede da Rose var 5 år gammel lærte hun Windy at kende, en pige, som er 1½ år yngre end hende selv og de tilbringer størstedelen af sommeren sammen. De udlever barnlige fantasier sammen og dette er en af dem, som er fra en tidligere sommer:

”Første gang, jeg nogensinde så en silkeplante, var på stranden i Awago. Jeg troede, de var magiske. Jeg troede, at hvis vi spiste dem, ville fnulleret få os til at udvikle vinger. Så Windy og mig plukkede hundredvis af dem. En hel rygsæk. Vi ville blande dem med is og mælk og kokos. Så fandt min mor rygsækken, og hun fortalte os, at silkeplanten er rigtig giftig.”

Denne sommer er knap så fuld af barnlighed og pigerne bliver tilskuere til noget af et drama. Det lille supermarked i nærheden af sommerhusene, hvor de bor, har 2 medarbejdere, som pigerne finder særlig interessante. Det er nemlig unge fyre og de begynder at leje skrækfilm her for at imponere især Dunc, som Rose lægger lidt ekstra mærke til, selvom han er langt ældre. Problemer opstår dog tidligt, da Duncs egen lille flirt måske er gravid. Hjemme hos Rose er alting heller ikke altid som det skal være og Roses mor har det særlig hårdt i perioder:

”For to år siden besluttede min mor, at hun ville have et barn til. Hun tog en masse tilskud. Og gjorde en masse ting. Men. Intet barn. Fordi. Min mors krop ville ikke have et. Eller dele af den. LIVMODEREN. Eller sådan noget.”

Ikke alting er til at forstå. For hvornår er et liv vigtigt og hvorfor kan voksne have lyst til at få det til at forsvinde?

Livet er bestemt ikke altid ligetil og Tamaki-kusinerne viser det noget så godt i denne graphic novel, som kigger på livet fra en ung piges synspunkt. Jillian Tamaki kendte jeg lidt til i forvejen – hun er mest kendt for de portrætter af forfattere, som ofte er del af serien ”By the book” i New York Times, og illustrationerne, som jeg havde store forventninger til, skuffede overhovedet ikke. Tværtimod. Jeg bestilte med det samme kusinernes bog ”Skim” på biblioteket.

Den karakter, som jeg var mest vild med, var faktisk ikke fortælleren Rose, men i stedet Windy. Hun har et fantastisk syn på livet nogle gange og hun er komplet ligeglad med om hun glor lidt for meget på folk, om hun danser fjollet eller at indrømme, når en film er lidt for uhyggelig. Den del af historien, som handlede om forældrenes forhold og mistede barn, var virkelig interessant og der er helt klart mere under overfladen end man umiddelbart tror. De er gode til at bringe flere historier sammen, hvor brudstykker stille og roligt forvandles til en helhed.

Alt i alt en fantastisk graphic novel med historier, som sidder i enhver læser efter den sidste side er vendt. Jeg kan både anbefale den til voksne og teenagere, da illustrationerne er en fryd i sig selv.