Hvor regnbuen ender af Bjarne Reuter

Hvor regnbuen ender af Bjarne Reuter,  1984. Branner og Korch. Antal stjerner: 4/5

Hvad er Iorrendrill egentlig og hvor mange pranks kan Buster mon få Stig-Ole til at falde for?

Alt er ganske som det plejer i Reuters sidste bind om Buster Oregon Mortensen. Og så alligevel ikke. Der er sket ting og sager ovre på skolen til et arrangement og Buster må derfor starte i en mindre specialklasse, hvor han møder Gustav, Ellinor og Ronald. Hans lillesøster, den stille Ingeborg, har sammen med en veninde fundet et kort til et ganske hemmeligt land og da deres nabo Larsen er ganske alene efter at være blevet enkemand, indvier Buster ham i deres hemmelige færden:

“- Kender du Iorrendrill Larsen, spurgte Buster.

Larsen rømmede sig og så direkte bister ud.

-Er der noget der hedder sådan?

Buster nikkede fast.

-Det er et forholdvist hemmeligt land.”

Busters liv er aldrig kedeligt og der vendes op og ned på Larsens liv, da Buster pludselig virkelig får brug for hans hjælp. Hvorfor må i læse i bogen. At Buster går i en specialklasse gør bestemt ikke hans ry bedre på skolen, men Stig-Ole er ikke blevet klogere siden sidste bog og det er ikke småting, som Buster får bildet ham ind. Hele skolen er optaget af årets krybbespil, og en dag ender en diskussion i hans gamle klasse på følgende måde:

“Og det med “naturens orden” var lige noget de andre stod og ventede på. Sådan kan visse ord nemlig virke på visse mennesker, især når de står i sådan en klump. For selvom de færreste vidste, hvad det med “naturens orden” egentlig gik ud på, så råbte de NATURENS ORDEN allesammen, og følte sig bagefter mægtig godt tilpas. Buster der jo kun var sig selv, og derfor ikke kunne råbe noget i kor, blev nødt til at trække et andet svært ord frem. Han sagde: Der er noget, der hedder….  Uendelighed.”

Men vil det lykkedes Buster at opnå en form for respekt fra den klasse, som han måtte forlade og kan han endnu en gang blive dagens mand i skysovs?

Reuter kan et eller andet, som fanger læserne fra allerførste side og når man kommer til sidste side, vil man gerne kunne læse videre om hans karakterer. Buster er måske ikke altid den klogeste i klassen, men hans fantasi er uforglemmelig og den måde hvorpå han altid gerne vil hjælpe andre ligeså. Flere gange var jeg nødt til at lægge bogen væk et kort sekund, da jeg læste linier, hvor jeg tænkte: “Nej, nej, nej, Buster” – humoren i den serie er virkelig så skøn. Alt i alt endnu en sjovt skrevet bog om Buster Oregon Mortensen, hvis liv på Håbets Allé ikke altid er nemt, men der er altid en kreativ løsning på det hele.

Reklamer

Kys Stjernerne af Bjarne Reuter

Kys Stjernerne af Bjarne Reuter, 1984. Branner og Korch. Antal stjerner: 4/5

Hvor praktisk er en hest som Krølulds-Kalle og hvad skal der dog blive af en dreng med så stor en fantasi som Buster?

Som barn var jeg stor fan af den første bog i serien og anede ikke indtil for nylig, at der fandtes flere bøger i serien. Dette er anden bog i serien om Buster og hans liv i Brønshøj og vi begynder præcis der, hvor “Busters Verden” stoppede. Busters fantasi er som den plejer og det kan ses allerede på bogens første side, hvor bogen starter således:

“Det var på det tidspunkt af året, hvor bladene besluttede at skifte farve, at man på Brønshøj Torv i landet Danmark kunne se den Vilde Victor fra Arabien galopere tværs over Frederikssundsvej på sin hvide hingst Krølulds-Kalle. Nu skulle man jo tro, det vakte en del opsigt, når den hidsige Victor sådan kom flyvende et par gange om dagen, men da hans egentlige navn var Buster Mortensen, og Krølulds-Kalle var fremstillet af en gammel madras og et kosteskaft, ja så var det så som så med opmærksomheden.”

Men Krølulds-Kalle er ikke altid den bedste at have med rundt omkring i byen. Buster er blevet særlig opmærksom på en bestemt kvinde, der sidder bag kassen i supermarkedet og han er fuldstændig sikker på at hun ikke er helt som de andre kasseassistenter udenfor arbejdstiden. Det er dog ikke altid at han holder øje med Krølulds-Kalle og en dag ryger kosteskaftet op under en kvindes kjole medens “hingstens” ejermand står og falder i staver ved kassen. Buster kommer altid ud for sådanne ting og nogle gange er det ikke alle, som tror på ham. F.eks. Da han påstår derhjemme, at Allah var en avismand:

– Det ved jeg nok bedst, når jeg selv er muhamedaner, sagde han. – For jeg har nemlig læst i en tyk bog, at Allah er avismand.

Moderen bad ham hente bogen, der viste sig at være en eventyrbog, som han havde lånt på biblioteket. Et af eventyrene var fra Orienten og handlede om en købmand, der ikke på noget tidspunkt omtalte Allah som avismand. Derimod sagde han, at Allah var en viis mand, hvilket jo var en helt anden sag.”

Men hvordan skal det ikke gå en dreng med så meget fantasi og kan han mon formå at redde skolens skuespil op til jul, som der ikke ligefrem altid er styr på?

Buster er og bliver Buster Oregon Mortensen. Ikke meget har ændret sig siden sidste bog og jeg nød at dykke ned i Danmark på en ganske anderledes tid end nu. Jeg har altid været vild med den måde som Reuter skriver på – hans karakterer er fulde af fantasi og der er altid umulige situationer, som løses på finurlige måder. At fortsætte med at læse denne serie giver desuden et andet blik på familielivet på Håbets Allé, som jeg fandt virkelig interessant. Alt i alt en historie om en dreng med en stor fantasi, som kommer ud for de mærkværdigste situationer og som på en eller anden måde altid klarer ærterne på den bedste måde.

M af Oscar K og Rasmus Bregnhøi

M af Oscar K og Rasmus Bregnhøi, 2009. Branner og Korch. Antal stjerner: 4/5

Hvordan kan en blind pige opklare en kriminalsag og betyder alle børn , som bliver kidnappet, lige meget for politiet?

I dette andet bind i trilogien om Lilith og Schniff bygger Oscar K. videre på den historie, som vi som læsere forlod i “Lille Miss Nobody”. Lilith er en ung blind pige, som i første del af denne trilogi mister sin førerhund og i stedet bliver drengen Schniff hendes link til at se. Schniff, som er hjemløs, kommer på eventyr med Lilith og en af de ting, som de plejer at gøre, er at besøge et stripklub for at give dem religiøse vers.

I denne bog er det en ny sag de prøver at løse – børn forsvinder på mystisk vis og det er ikke til at finde ud af hvem der står bag. Men Lilith er synsk og da de går forbi et skilt for et dukkeatelier, ved hun, at noget ikke er helt som det skal være. Forud for dette har Oscar K. valgt at vise læseren hvordan en psykisk syg er stukket af fra sit opholdssted og fra da af er det blot et spørgsmål om tid før sagen om nogle af de forsvundne børn er opklaret. Men det er rige børn som er blevet kidnappet og hvad er der sket med de fattige børn, hvis sager ikke optager befolkningens interesse?

Lilith og Schniff er virkelig gode til at opklare disse sager og selvom de kommer tæt på sagens hovedkerne og bliver truet op til flere gange, så lykkedes det dem alligevel at slippe med livet i behold flere gange. Mysterier er der nok af i deres by og som Lilith siger til sidst: “Der er nogen, der prøver at aflede opmærksomheden fra mordene på de fattige børn”.

Oscar K. fortæller deres historie rigtig godt og for mig var dette en såkaldt page-turner. Jeg læste denne på en eftermiddag og kunne nærmest ikke ligge den fra mig – derfor en page-turner (til dem som ikke kender udtrykket.)

Til trods for at historien er ret voldelig og lidt bizar vil jeg sige at den godt kunne henvende sig til de lidt ældre børn selvom den egentlig er en graphic novel for voksne.

Lille Miss Nobody af Oscar K & Rasmus Bregnhøi

Lille Miss Nobody af Oscar K & Rasmus Bregnhøi, 2008. Branner og Korch. Antal stjerner: 5/5

Er verden som den ser ud eller er der ting, som man kan fornemme, men ikke se?

Denne graphic novel, som de danske tegnere Oscar K og Rasmus Bregnhøi står bag, er noget helt for sig selv. Og dette på en god måde. Lilith er en ganske speciel pige – hun er blind og tror på, at alle kan finde deres bedste jeg ved hjælp af Gud. Den anden hovedperson kaldes Schniff og han er en hjemløs dreng. De to mødes ved et tilfælde, da Lilith kommer ud for en ulykke og hendes hund dør. Schniff er tilfældigvis i nærheden og tilbyder at blive hendes førerhund.

Da de vil begrave hendes hund et øde sted opdager de, at der allerede er et lig – og de sætter sig for at opklare hvem det er. De tilkalder hurtigt det lokale politi og alt virker som det burde være. Men Schniff overhører en samtale mellem politibetjenten, som Lilith stoler på, og en for Schniff ukendt person, efter at han næsten blev påkørt. Politibetjenten virker ikke synderlig glad for at de blander sig i hans arbejde og de må gøre det i skjul. Lilith er også synsk og ved at røre den ukendte piges kranie, kan hun genkende pigen.

Tilnavnet “Lille Miss Nobody” gives til den ukendte pige, og efterhånden som de lærer hendes historie at kende og især hendes skæbne, kan vi som læsere iagttage den verden, som Lilith og Schniff lever i. Langt fra alt er fryd og gammen og det er svært at vide, hvem man egentlig kan stole på. Dette er den første graphic novel jeg har læst af Oscar K. og Rasmus Bregnhøj og da jeg var færdig med læsningen sad jeg tilbage med én tanke: “Denne graphic novel var for kort.” Jeg håber at de vil skrive flere om pigen Lilith og hendes dystre omgivelser.

Selve fortællingen er utrolig spændende og man håber de finder frem til pigens morder – og dette med deres egne liv i god behold. Tegningerne er lidt mere dystre end jeg har set i andre graphic novels, som jeg har læst, men det passer rigtig godt til handlingen.

Alt i alt en dyster historie, som er virkelig godt illustreret og jeg kan anbefale den til især dem, som sætter pris på graphic novels med handling og hvis du er til krimier og lignende spændingsromaner, er dette helt bestemt en graphic novel for dig.