Vangede Billeder af Dan Turéll

Vangede billeder af Dan Turéll, 1999. Borgen. Antal stjerner: 5/5

Hvordan voksede børn op i Danmark i 1950’erne og hvordan levede mennesker i Vangede på dette tidspunkt?

Turéll bringer os med denne bog tilbage til dengang han voksede op i Vangede, som ikke ligger langt fra København. Vangede er bestemt ikke som nabobyerne Gentofte og Buddinge og Turéll beskriver det således i starten af bogen:

”Vangede var et rabarber-kvarter – et sted, hvor der var sprittere, slagsmål, automatbræk, motorcykelbander og temmelig vilde lørdag aftener, en kort overgang et værtshus der måtte lukke og en uforholdsmæssig stor del af kriminaliteten i Gentofte.”

Han fortsætter med at beskrive de mennesker, der bor i Vangede: bibliotekaren, som altid var sur, de forskellige bander i området, hans familie og ikke mindst hvad folk gik rundt og lavede dengang. Ikke alle byens borgere var byens bedste børn og udover banderne i kvartererne, som typisk er unge mennesker, så er der også to mænd, der hedder Boonkey og Fede-Asger. De er bestemt ikke iblandt byens bedste børn og dette ses især på en særlig natbus til Vangede, der hver sommer kører mellem Bakken og Vangede:

”Boonkey har terroriseret chaufføren så meget, at han kan komme op og betale for dem begge med en pakke stimorol og en 5-øre, og så må chaufføren give ham de to billetter og stikke stimorol’en i lommen, mens han i bakspejlet sér Fede-Asger på sin værdigt ugenerte måde flå bagdøren op med et kraftigt spark og marchere ind med en kasse ø og gå i gang med at sætte brand i bussen.”

Men hvor store er forskellene egentlig på barndommen i dag og dengang?

Det er særligt interessant at læse dette værk af Turéll her i 2016, da virkelig mange ting er ændret siden dengang. I år ville han være fyldt 70 år og det er første gang, at jeg selv læser denne bog. Jeg mindes at have læst uddrag i skoletiden, men bestemt ikke hele bogen. Det ville jeg have husket. For én, der ikke har læst Turéll før, var dette et godt sted at starte. Personerne er ikke byens bedste børn, men hans beskrivelser af dem gør dem alligevel mindeværdige og jeg er stor fan af hans beskrivelser af miljøet i Vangede. Bogen har givet mig mod på at læse mere af Turéll og det er ikke uden grund at bogen er en af de bedst kendte fra Turélls hånd. Alt i alt en interessant bog, som sætter tankerne i gang om hvordan Danmark engang var og hvordan folk lever den dag i dag.

Find Holger Danske af Maja Lee Langvad

Find Holger Danske af Maja Lee Langvad, 2006. Borgen. Antal stjerner: 4/5

Har man to mødre som adoptivbarn og hvordan er forholdet mellem en nydanskere og ”Holger Danske”?

Maja Lee Langvad fik sin debut tilbage i 2006 med denne lille bog, som delvist er bygget på hendes egen livshistorie. Langvad starter ud med at lade os læsere have et kig på dele af hendes adoptionspapirer, som efterfølges af 20 spørgsmål til hendes biologiske mor:

”1.

Hvor ofte tænker du på mig:

a. Dagligt?

b. Sjældent?

c. Aldrig? ”

Hun opstiller også 20 spørgsmål til sin adoptivmor, da hun gerne vil kende grunden til hvorfor hun blev adopteret samt om hendes adoptivmor fortryder adoptionen. Det er interessant at se på papirerne fra Danmark, da hendes fødselsdato ændres. Hun stiller også 20 spørgsmål til sig selv og vi kan som læser ane en form for ubeslutsomhed, når det gælder hendes nationalitet. For er hun dansker, er hun koreaner, begge dele eller ingen af delene? Hun arbejder med samme problematik i ”Hun er vred”, som jeg har læst før denne, hvor hun også bruger tid på historier som hun hører fra andre adoptivbørn. Danskerloven er et af de elementer i denne bog, som er blevet mest populært i medierne, hvilket er tydeligt:

”1. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er født i Danmark. (…)

10. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du føler dig dansk. ”

Hun taler en del om racisme i denne bog og nævner også Pia Kjærsgaard, men det var egentlig ikke den del af bogen, som gjorde størst indtryk på mig som læser. Det var tværtimod historierne om Holger Danske, Holger Nydansker, Holger Udanske og Holger Nudanske, hvor hun ridser nogle historier op, som viser hvordan integrationen ser ud fra flere vinkler:

”Erfaringen viser tilmed, at Holger Danske hurtigst muligt flytter fra boligblokken, når Holger Udanske er flyttet ind. Holger Danske ønsker nemlig ikke at være nabo til Holger Udanske, og efter et stykke tid har Holger Udanske overtaget hele boligblokken.”

Langvad er en utrolig dygtig forfatterinde og som læser er det interessant at se Danmark fra adoptivbarnets vinkel. Her særlig integrationsdelen og hvordan de har det med at bo i et land som Danmark, hvor de ser lidt anderledes ud end deres klassekammerater.

Jeg kan helt klart anbefale dette lille skrift, og selvom jeg selv læste ”Hun er vred” først, så er det ganske interessant læsning, hvor man kan mærke, at hun brænder for at fortælle hendes historie.