Livet er en fucking fest af Simon Hanselmann og Forlæns

Livet er en fucking fest af Simon Hanselmann & Forlæns, 2015. Anmeldereksemplar. Opr. udgivet løbende som Megg, Mogg, & Owl. Antal stjerner: 4/5

Hvordan en ugle blive ”høj” og hvordan bliver et menneske (eller en ugle) egentlig påvirket af stoffer?

Disse historier om Megg, Mogg, Ugle, Werewolf Jones og deres venner er tidligere blevet udgivet på Tumblr af den tasmanske Hanselmann og vi følger dem i deres hverdag. Megg, som egentlig er en heks, er sammen med Mogg, der er en kat. Ugle og Werewolf Jones er et par af deres venner, som de hænger ud med og dette især, når de har noget sjovt at ryge. Ugle er dog ikke altid med på den værste (hvilket er virkelig langt ude ting til tider) og det ses blandt andet her:

”Mogg: ”Hvor har du været Ugle?

Ugle: Suk. Lover i, at i ikke griner?

Megg & Mogg: …

Ugle: Jeg… Jeg har gået til AA-møder.

Megg: Det er ikke særlig sjovt…

Mogg: Ja, det er mest bare deprimerende.” ”

Men det er ikke helt nemt at stoppe, når ens venner drikker og ryger hvad de vil og når de vil. Megg og Mogg lever et såkaldt ”steneren” liv, hvor ting til tider går i tomgang. De har intet arbejde og en dag får Ugle pludselig en idé om, at de alle skal finde et arbejde i det lokale friluftsland:

”Ugle: ”Lad os gå derind og tale med chefen.

Megg: Heeey! Stop lige! Jeg er alt for høj til at tale med rigtige mennesker!”

Men hvordan er det at være høj hele tiden (eller så ofte som man har råd) og hvordan skal man bryde en ond cirkel, når ens venner trækker en tilbage til det dårlige?

Da jeg startede med at læse denne samling af tegneseriestriber tænkte jeg helt ærligt: ”Øhm, hvad er det?”. Men det interessante ved at læse sådanne striber i en større mængde, som med denne bog, er, at man lærer karaktererne virkelig godt at kende og begynder at se, hvorfor de lever, som de gør. Hanselmann er virkelig dygtig til at levendegøre et liv, som bestemt ikke altid er en fest og sætte billeder og ord på deres rastløshed og venskaber. Tegnestilen passede utrolig godt til historien og fungerede som et samspil mellem tekst og billede, som nok ikke havde haft samme stærke virkning, hvis det kun var tekst eller billede. Alt i alt en interessant samling af tegneseriestriber (som man lige skal vænne sig til) om Megg, Mogg og deres liv, som til tider er en ”fucking fest”, men som også er præget af rastløshed.