Den underjordiske jernbane af Colson Whitehead

Den underjordiske jernbane af Colson Whitehead, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Opr. udgivet som The Underground Railroad i 2016. Antal stjerner: 5/5

Hvad er en underjordisk jernbane og er det som slave muligt at flygte så langt væk, at man ikke bliver indhentet af en slavefanger, der lever af de dusører, som udloves af hævntørstige plantageejere?

Colson Whitehead tager med denne bog sin læser tilbage til en tid, hvor de amerikanske sydstater holdt hårdt på at der var forskel på de hvide og de slaver, som arbejder for de hvide. En af de slaver er Cora på 16 år, der arbejder på en bomuldsplantage i Georgia, som er ejet af Randall-familien. Da vi møder hende, er hendes mor flygtet fra plantagen og selv bor hun sammen med plantagens mærkelige mennesker inde i et hus kaldet Hob. Den jord, som hun bor på, varetages af den fredelige søn James, men da han dør, overtager hans bror Terrance, som er af et ganske andet gemyt. Så da Caesar, der også er slave på plantagen, spørger, om de skal flygte, går der ikke længe, før de er på flugt fra Terrance og hans mænd. Caesaar har haft planer om det i længere tid og han kender en hr. Fletcher, som bliver deres stop før den underjordiske jernbane:

”Mens Caesar og Cora grådigt slugte resten af pumpernikkelbrødet og skinken, drøftede de to mænd fordele og ulemper ved at vove sig ud nu, eller når mørket var faldet på. Cora vidste bedre end at bidrage til diskussionen. Det her var første gang, hun var ude i verden, og der var meget, hun ikke vidste. Hendes egen indskydelse var at stikke af hurtigst muligt. Hver en mil mellem hende og plantagen var en sejr, som hun ville føje til sin samling.”

Den underjordiske jernbane tager de to slaver til nabostaten South Carolina i første omgang, hvor de skjuler sig under andre navne og har helt andre arbejdsforhold end tidligere. Men en slave er en slave og hvis man opholder sig som en bortløben en af slagsen, der hvor Cora er indlogeret, er man ikke sikker, når slavefangerne kommer på rov. Terrance har underrettet slavefangeren Ridgeway om Cora og Caesar og denne slavefanger er særlig hævngerrig, da han aldrig fandt Coras mor og nu sætter alt ind på at fange Cora. North Carolina er næste destination for Coras vedkommende, men fortiden indhenter hende før hun ved af det og pludselig står hun ansigt til ansigt med Ridgeway:

””I har alle jeres lokale skikke her – det forstår jeg godt. I har jeres morskab. ”Han udtalte morskab som en afholdsprædikant. ”Men den tilhører ikke jer. Loven siger, at det er min ret at tilbagelevere dette løsøre til dets ejer. Og det er det, jeg agter at gøre.”

Cora klynkede og tog sig til hovedet. Hun var svimmel, ligesom hun  havde været dengag, Terrance havde slået hende. Ham manden her ville give hende tilbage til ham.”

Men hvor stærk er en pige på 16 år, når det gælder hendes liv og hendes frihed og vil hun nogensinde opleve frie og lykkelige øjeblikke som et hvidt menneske?

Sikke en fantastisk velskrevet bog om slavepigen Cora og hendes færd med den underjordiske jernbane! Det er ikke uden grund at denne bog har vundet Pulitzer-prisen her i 2017 og måden hvorpå at vi som læsere både lærer noget om raceforholdene i de besøgte stater samt de mennesker, som Cora møder undervejs, har givet et bredere perspektiv på hvordan livet var dengang. Flere gange undervejs ændredes handlingen i en sådan grad, som jeg ikke havde forudset og det er noget af en pageturner, som giver små ledetråde undervejs om hvad der sker med karaktererne i fremtiden. Der sker simpelthen så mange ting på de knap 300 sider, at det er svært at få det hele med i en anmeldelse, men Whitehead fortæller på en sådan måde, så at man ikke mister pusten undervejs.

Alt i alt en virkelig tankevækkende skildring af livet som slave i USA’s sydstater gennem både Coras øjne og gennem historierne om de folk, som hendes liv påvirkes af i den ene eller anden grad.

Reklamer

The fantastic flying books of Mr. Morris Lessmore af William Joyce & Joe Bluhm

The fantastic flying books of Mr. Morris Lessmore af William Joyce & Joe Bluhm, 2012. Atheneum Books for Young Readers. Antal stjerner: 5/5

Kan bøger flyve og hvor meget kan bøger egentlig fylde i en enkelt mands liv?

William Joyce tager sin læser med på en fantastisk bognørdet tur, hvor vi første gang møder hr. Morris Lessmore, da han sidder ude på sin veranda og er omgivet af bøger. Og han elsker ikke kun at læse dem, for han skriver faktisk om hans glæder og om hans sorger i hans helt egen bog. Men en storm ændrer det hele lige pludselig og han vandrer ud i verden. Her møder han en kvinde på en ganske særlig vis:

”Then a happy bit of happenstance came his way. Rather than looking down, as had become his habit, Morris Lessmore looked up. Drifting through the sky above him, Morris saw a lovely lady. She was being pulled along by a festive quadron of flying books. Morris wondered if his book could fly. But it couldn’t. It would only fall to the ground with a depressing thud. The flying lady knew Morris simply needed a good story, so she sent him her favorite. The book was an amiable fellow and urged Morris to follow him.”

Han følger efter bogen, som er en ganske livlig en af slagsen og pludselig befinder han sig foran en smuk bygning, som er ganske mærkværdig, da de bøger, som befinder sig her, faktisk ”bygger rede”. Og der er ikke kun en håndfuld bøger, men nærmere et helt bibliotek. Og det er et ganske specielt syn, der møder ham, idet han træder ind i bygningen. Bøgerne flyver nemlig rundt og hvisker forskellige historier. Bøgerne vil virkelig gerne læses op af og Morris falder hurtigt til.

”Morris found great satisfaction in caring for the books, gently fixing those with fragile bindings and unfolding the dog-eared pages of others.

Sometimes Morris would become lost in a book and scarcely emerge for days.

Morris liked to share the books with others. Sometimes it was a favorite that everyone loved, and other times he found a lonely little volume whose tale was seldom told.

“Everyone’s story matters,” said Morris.

And all the books agreed. “

Men hvad sker der, når årstiderne ændres og årene går og kommer Morris til at skrive sine tanker ned igen som han gjorde før stormen?

Wauw! Sikke en kærlighed til bøger der er at finde i denne billedbog. Jeg faldt over kortfilmen, som denne bog er baseret på, for et par år siden og da jeg så denne bog tilfældigt på arbejdet den anden dag, lånte jeg den med hjem med det samme. Kortfilmen vandt endda en Academy Award for bedste kortfilm tilbage i 2011 og selvom den kun varer omkring et kvarter, så er det en af dem, som man ikke lige glemmer foreløbig. Bogen er smukt illustreret af Joyce og Bluhm og jeg er ikke i tvivl om at jeg en dag både skal opsøge flere bøger af Joyce samt købe denne her selv.

Alt i alt en virkelig fantastisk bognørdet læseoplevelse om Morris og hans liv i bøgernes verden, som er noget for enhver bognørd, både voksne og børn.

Link til filmen på YouTube, som simpelthen er så fin og nørdet, lige her 🙂

Den fantastiske bogslugerdreng af Oliver Jeffers

Den fantastiske bogslugerdreng af Oliver Jeffers, 2007. Sesam. Opr. udgivet som The Incredible Book Eating Boy i 2006. Antal stjerner: 5/5

Kan man spise bøger og hvis man kan, hvad sker der så?

Oliver Jeffers, hvis bog ”A Child of Books” er udkommet på dansk dette forår som ”Barn af bøger”, står også bag denne her bog om drengen Henrik, som er ganske speciel. Han spiser nemlig bøger og han begyndte ganske tilfældigt en dag:

”Det begyndte ved en fejltagelse en eftermiddag, hvor han ikke tænkte sig om.

Først var han ikke helt sikker og prøvede at spise et enkelt ord, bare for at smage. Så forsøgte han sig med en hel sætning og derefter en hel side. Jo, Henrik kunne helt sikkert lide dem. Onsdag havde han spist en hel bog. ”

Henrik bliver efterhånden vant til at fordøje, hvad der står i bøgerne og hvis han f.eks. spiser en bog om guldfisk, så ved han alt om hvordan de bl.a. skal fodres. Pludselig er han klogere end sin lærer og der er nærmest ikke grænser for hvor meget han ved. Men med en dreng, som er interesseret i alt, må der være grænser for hvor meget han egentlig kan fordøje og det begynder stille og roligt at gå galt:

”Alt det, han lærte, blev blandet sammen… Han havde ikke tid til at fordøje bøgerne. Det blev pinligt for ham, når han åbnede munden. Pludselig var Henrik ikke klog mere.”

Men hvad gør man så for at man igen bliver klog?

Sikke nogle illustrationer, der er i denne billedbog! Selve historien mindede mig om da jeg i gymnasiet læste ”Flowers for Algernon” af Daniel Keyes, hvor hovedpersonen bliver klogere og klogere og en dag går det galt. Henrik er et nysgerrigt barn, som man nemt kan relatere til, hvis man er en bognørd og interesseret i ny viden og selvom historien ikke er så lang, så sker der ganske meget og illustrationerne går helt perfekt hånd i hånd med teksten i bogen. Selv lånte jeg den på biblioteket, men jeg er ikke i tvivl om, at den en dag også havner på min egen reol, da den helt sikkert kan læses mere end én gang.

Alt i alt en bemærkelsesværdig historie om drengen Henrik, der spiser bøger og som lærer, at man måske ikke skal spise for mange af dem, da ikke alle kan fordøjes lige let.

Den sorte enke af Daniel Silva

Den sorte enke af Daniel Silva, 2017. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic . Opr. udgivet som The Black Widow i 2016. Antal stjerner: 4/5

Hvordan planlægges et terrorangreb på tværs af landegrænser og hvordan skal man håndtere sit liv og sit arbejde som spion, når hele verden har hørt at man ellers skulle være død?

Gabriel Allon er tilbage endnu en gang og selvom man i sidste bog troede, at han nok var ved at lade sig pensionere som spion, så er det bestemt ikke sagen i denne bog om ham, som er nummer 16 i rækken om den israelske spion. Denne bog starter dog i første omgang i Paris, hvor fransk-jødiske Hannah Weinberg, som er en god ven af Allon, mister livet i et terrorangreb og der er ingen tvivl om hvem der står bag. Allon, der i sidste bog blev erklæret død i medierne, indser hurtigt, at han må være en del af dette, men livet har ændret sig ganske meget og forsigtighed er et nøgleord for hans liv i disse dage:

”For ikke så længe siden, da hans nekrolog dukkede op i aviser rundt i hele verden, blev ingen bekræftet fødselsdato nogensinde bragt på tryk. Rapporterne om hans død havde været en del af en indviklet operation, der gik ud på at bedrage hans fjender i Moskva og Teheran. De havde troet, at historierne var sande, og den fejlberegning gjorde det muligt for konservatoren at hævne sig på dem. Ikke længe efter han var vendt tilbage til Jerusalem, fødte hans kone tvillinger, en pige, der fik navnet efter hans mor, og en søn, der kom til at hedde Raphael. De var nu – mor, datter og søn – tre af de mest bevogtede personer i staten Israel. Det samme var restauratoren.”

Men Paris er ikke terroristernes eneste mål og snart er det ikke til at vide, hvor man kan føle sig sikker. Allon, som ikke længere er en helt ung mand, er med til at hverve en ung kvinde ved navn Natalie Mizrahi, som er læge og jøde. Hun voksede op i Frankrig, men befinder sig i Vestjerusalem, da hun bliver kontaktet af Allon og hans folk. Gennem intens træning lærer hun at tænke som en terrorist ved navn , da Allon har planer om at infiltrere terrorgruppen, der med manden Saladin i front står bag angrebene i Paris og Amsterdam inden et tredje angreb kunne finde sted:

”De havde fjernet hende fra den synlige verden uden så meget som en krusning på overfladen og havde smuglet hende til deres idylliske, hemmelige fort. Nu kom den vanskelige del – undersøgelsen, kulegravningen, inkvisitionen. Målet med denne ubehagelige øvelse var at afgøre, hvorvidt dr. Natalie Mizrahi, tidligere fra Marseille, for nylig indbygger i Rehavia i Vestjerusalem, var temperamentsmæssigt, intellektuelt og politisk passende til den opgave, de havde i tankerne. Desværre, tænkte Gabriel, var det ikke en opgave, som nogen fornuftig kvinde ville ønske sig. ”

Men vil det lykkedes at få Natalie ind i terrorgruppen uden at hendes egentlige identitet bliver opdaget og hvem er manden Saladin egentlig?

Jeg vil starte med at sige at denne bog desværre er uhyggelig aktuel og Daniel Silva har endda skrevet et efterord om netop dette og hans arbejde med bogen. Ligesom med de andre bøger om Allon formår Silva at væve noget historie ind i en historie, som udefra ligner en almindelig spændingsbog og det er en af grundene til at jeg fortsætter med at læse om Allon og hans færd. De fleste af de twists, som sker undervejs, havde jeg ikke regnet med og jeg måtte endda ind på Goodreads for at se om der kommer flere bøger om Allon på et tidspunkt.

Alt i alt en fantastisk god spændingsroman om spionen Gabriel Allon, der nok er blevet en ældre mand efterhånden, men det betyder bestemt ikke at terrororganisationer kan løbe om hjørner med ham, som de ellers tror.

Love Story af Erich Segal

Love Story af Erich Segal, 1971. Hodder Paperbacks. Antal stjerner: 4/5

Findes kærlighed ved første blik egentlig og passer det ligeledes at modsætninger tiltrækkes, når det gælder kærlighed?

Segal tager i denne bog sine læsere med til det østlige USA, hvor Harvard University og Radcliffe College ligger lige i nærheden af hinanden og vi møder Oliver Barrett IV, som går på Harvard, da han er ovre på det nærliggende Radcliffe Library, hvor Jenny Cavilleri tilfældigvis går. Han er uden tvivl ganske interesseret ved allerførste blik, men det er ikke helt så nemt at finde ud af, om hun har det ligesom han har det. Der er en ganske speciel kemi mellem dem og han inviterer hende til en hockeykamp, hvor han selv er på banen. Hun venter på ham efter kampen og han tager sin chance med et kys:

“Like instinctively, I kissed her lightly on the forehead.

“Did I say you could?” she said.

“What?”

“Did I say you could kiss me?”

“Sorry. I was carried away.”

“I wasn’t.”

We were pretty much alone out there, and it was dark and cold and late. I kissed her again. But not on the forehead and not lightly. It lasted a long nice time. When we stopped kissing, she was still holding on to my sleeves.

“I don’t like it,” she said.

“What?”

“The fact that I like it.”

De kommer fra vidt forskellige kår og dette bliver mere og mere tydeligt efterhånden i deres forhold. Olivers familie er en af de familier, hvor der er bygninger opkaldt efter dem på campus og Jenny er datter af en bager på Rhode Island. Hun ynder derfor at kalde ham for ”Preppie” (også fordi han er en sportsnørd), men da de vil gifte sig i en ung alder, er det ikke alle, som er helt enige. Oliver må selv finansiere sin sidste studietid og Jenny må arbejde som lærer. Livet som nygifte er hårdt, men deres kærlighed er stærk:

“If a single word can describe our daily life during those first three years, it is “scrounge.” Every waking moment we were concentrating on how the hell we would be able to scrape up enough money to do whatever it was we had to do. Usually it was just break even. And there’s nothing romantic about it, either.

Remember the famous stanza in Omar Khayam? You know, the book of verses underneath the bough, the loaf of bread, the jug of wine and so forth? Substitute Scott on Trusts for that book of verses and see how this poetic vision stacks up against my idyllic existence. Ah, paradise? No, bullshit. All I’d think about is how much that book was (could we get it secondhand?) and where, if anywhere, we might be able to charge that bread and wine. And then how we might ultimately scrounge up the dough to pay off our debts. Life changes. Even the simplest decision must be scrutinized by the ever vigilant budget committee of your mind.”

Men hvor stærk er kærligheden i modgang og når Oliver og Jenny nogensinde at opleve medgang inden det er for sent?

Sikke en kærlighedshistorie! Jeg var vild med Segals karakterer og de er nok de mest flabede mennesker, som jeg længe har læst om. Deres kemi er helt fantastisk og selvom man fra starten ved, at de ikke får et langt og lykkeligt liv sammen, så krydser man hele tiden fingre for at de trods alt når at opleve noget medgang. Selvom det er en kort bog på blot 127 sider, så er det så stærk en fortælling, at man ikke kan lade være med at fælde en tåre eller to, når sidste side i denne bog er vendt. Jeg ved, at der er en fortsættelse og en filmatisering af den og hvis de blot er halvt så enestående som denne bog, så er de bestemt værd at opsøge.

Alt i alt en bemærkelsesværdig lille bog om kærligheden mellem to mennesker, som møder hinanden ganske unge og hvis kemi er helt vidunderlig.

PS. Begyndelsen af denne bog er følgende og den er blandt de mest hjerteskærende jeg nogensinde har læst: “What can you say about a twenty-five-year-old girl who died?  That she was beautiful. And brilliant. That she loved Mozart and Bach. And the Beatles. And me.”