Of Thee I Sing: A letter to my daughters af Barack Obama

Of Thee I Sing: A letter to my daughters af Barack Obama, 2010. Alfred A. Knopf.  Antal stjerner: 4/5

Hvad kan vi i dag lære af de personer, som har spillet en bemærkelsesværdig rolle i den amerikanske historie og hvilke værdier er vigtige at give videre til den næste generation?

Ovenstående spørgsmål er centrale i denne billedbog af Barack Obama og den er dedikeret til hans døtre. Han vil fortælle dem om det land de bor i og han starter med at nævne Georgia O’ Keeffe, der som kunstner står bag malerier af landet omkring hende. Han nævner hende for at vise at hans døtre er kreative og leder os videre til Einstein, hvis intelligens var med til at ændre verden. Jackie Robinson er den næste i rækken, en baseballspiller, som ikke er så kendt igen her i Danmark:

”A man named Jackie Robinson played baseball

and showed us all

how to turn fear to respect

and respect to love.

He swung his bat with the grace and strength of a lion

and gave brave dreams to other dreamers. “

Historien om Jackie Robinson er for at minde pigerne om at de er modige. Af andre vigtige mennesker nævner han Sioux medicinmanden Sitting Bull og hans egenskab som healer, Billie Holiday og hendes smukke sangstemme, den blinde Helen Keller, som desuden var døv og forfatterinde, en hel masse andre fantastiske personligheder og ikke mindst Martin Luther King og hans evne til ikke at give op:

”When violence erupted our nation

a man named Martin Luther King Jr.

taught us unyielding compassion. He gave us a dream

that all races and creeds would walk hand in hand.

He marched and he prayed and, one at a time,

opened hearts and saw the birth of his dream in us.”

Men hvad kan vi ellers lære af de mennesker, som vi har læst og hørt om gennem vores egen levetid?

Normalt køber jeg sjældent billedbøger, men lige siden Obama blev præsident, har jeg beundret ham og hans familie og især de livskvaliteter, som de tydeligvis vægter. Og da jeg så denne her, købte jeg den med det samme. Den er illustreret af Loren Long, og ord og billeder passer perfekt sammen. Nærmest som hånd i handske som man siger. Som voksen er det inspirerende at læse denne billedbog og jeg er ikke i tvivl om, at børn vil være vilde med illustrationerne og forældrene med bogens budskab.

Alt i alt en velskrevet og smukt illustreret billedbog, som viser hvordan vi kan lære af fortidens store personligheder og stå sammen trods forskellighed.

Reklamer

The Strange Library af Haruki Murakami

The Strange Library af Haruki Murakami, 2014. Alfred A. Knop. Opr. udgivet som  ふしぎな図書館 i 2005. Antal stjerner: 4/5

Hvad sker der på et bibliotek efter lukketid og hvad kan viden fra bøger bruges til egentlig?

Murakami har her skabt en forunderlig fortælling, som er lidt svær at beskrive. Den er ikke særlig lang, men Murakami formår at skabe en historie, som ikke forlader læseren med det samme. Vi møder en ukendt dreng, som en dag får lyst til at vide noget mere om inddrivning af skatter i det ottomanske rige. Han bliver i afleveringsskranken henvist til en gammel mand i værelse 107, som kan hjælpe ham. Han henter bøger til drengen, der tror, at han kan låne dem med hjem:

””Hold your horses,” the old man called out to my back. ”Those three books have to be read here – under no circumstances may they leave these premises.” ”

Drengen bliver ført til en helt speciel læsesal, som ligger dybt inde i biblioteket, hvor ingen andre nærmest kommer. Pludselig udvikler situationen sig og han må træffe nogle valg. Den gamle mand vil have at han læser i de tre bøger konstant i en måned og hvis det ikke lykkedes, vil der være flere problemer på vej. Drengen er dog ikke så nem at knække og en udvej må findes.

De historier, som Murakami står bag, giver ikke altid helt mening i øjeblikket, hvor man læser dem. Dette er en af de korte og letforståelige og alligevel er det en lille bog, som giver en masse stof til eftertanke. Der er få karakterer i denne bog og foruden drengen ses blot den gamle mand, en fårelignende mand og en køn pige, som ikke er helt sædvanlig. Hvad der for alvor skinner igennem i denne bog er kærligheden til bøger og måden de forfører os på er genkendelig:

”As I flipped the pages, I became the Turkish tax collector Ibn Armut Hasir, who walked the streets of Istanbul with a scimitar at his waist, collecting taxes. The air was filled with the scent of fruit and chickens, tobacco and coffee; it hung heavily over the city, like a stagnant river.”

Alt i alt en velskrevet historie, som varmt kan anbefales. Den er som nævnt hurtigt læst, men den bliver siddende en tid.