En kongelig læser af Alan Bennett

En kongelig læser af Alan Bennett, 2010. Gyldendal. Opr. udgivet som The Uncommon Reader i 2007. Antal stjerner: 4/5

Hvordan kan bøger påvirke læseres tilgang til livet og hvad er en amanuensis?

Det er blot nogle af de ting, som man tænker over som læser, når man læser denne bog af Bennett, hvor hans hovedkarakter er selveste dronning Elizabeth II og vi møder hende en dag, da hun falder over en form for bogbus inde på området omkring Buckingham Palace. Normalt er hun ikke den store læser, men hun bliver nysgerrig og hun møder den unge køkkendreng Norman, der er ved at finde en bog til ham selv. Og i løbet af ganske kort tid bliver Norman forfremmet, så at han hjælper dronningen med at finde bøger og hun finder et ganske specielt ord, som beskriver ham ganske godt:

 

”” Jeg ved, hvad De er for én,” sagde dronningen.

”Deres Majestæt?”

”De går ærinder, De bytter mine biblioteksbøger, De slår mærkelige ord op i ordbogen og finder citater for mig. Ved De, hvad De er?”

”Jeg har været køkkendreng, Deres Majestæt.”

”Jamen det er De ikke nu. De er min amanuensis.”

Norman slog ordet op i den ordbog, dronningen altid havde liggende på sit skrivebord. ”Afledt af ab manu, ’til hånde’. En, der går til hånde, fungerer som skriver eller sekretær. En litterær assistent.””

Men det er ikke alle og enhver der forstår, hvorfor dronningen bruger så meget tid på at læse. Ja, det er endda sågar således at hun hellere vil sidde og læse en bog end at være ude og klare sine officielle pligter. Flere forfattere har hun faktisk mødt i løbet af hendes år som regent, men at have flere samlet på samme sted til et arrangement i litteraturens ånd har hun endnu ikke prøvet. Så hun inviterer flere, men det bliver ikke helt så succesfuldt som først antaget. Hun begynder at medbringe bøger på hendes rejser, og hendes premierminister begynder at blive lidt urolig for de idéer som hun får ud fra hvad hun læser. Da Norman tager afsted til universitetet, er hun nødt til at få hjælp på anden vis og det er som om, at bøger, der tidligere var enormt tunge at læse, er blevet nemmere at læse:

”Men efterhånden hentede dronningen flere og flere bøger i sine egne biblioteker, især det på Windsor, som ganske vist kun havde et begrænset udvalg af moderne litteratur, men hvis hylder bugnede af klassikere, hvoraf nogle selvfølgelig var signerede. Balzac, Turgenjev, Fielding, Conrad, bøger, som hun engang havde syntes var uden for hendes rækkevidde, men som hun nu læste i løbet af nul komma fem og altid med en blyant i hånden, og denne fremgangsmåde bevirkede i øvrigt, at hun sågar forsonede sig med Henry James, hvis digressioner hun nu klarede med lethed, for som hun skrev i sin notesbog: ”Romaner er ikke nødvendigvis skrevet i fugleflugtslinje.” Da bibliotekaren så hende sidde ved vinduet for at fange dagens sidste lys, tænkte han, at disse ældgamle reoler ikke havde oplevet så flittig en læser siden George den III’s tid.”

Men hvor meget kan man lære i bøgernes verden sammenlignet med den virkelige verden og er der ting, som man ikke kan læse sig til?

Sikke en fantastisk og ganske kort historie om hvad bøger kan gøre for et menneske. Jeg kendte faktisk ikke til hverken bogen eller forfatteren, da jeg købte den, men det var teksten på bagsiden, der tiltalte mig. Senere hen har jeg fundet ud af, at man kan læse denne bog lige her, da den første gang blev publiceret på London Review of Books tilbage i 2007. Jeg nød især de litterære referencer, som der heldigvis er mange af og også hvordan dronningen udvikler sig som læser gennem bogen. Det er i øvrigt en satirisk fortælling, men der er stadig en masse guldkorn at hente for bognørder og gennem den tørre britiske humor.

Alt i alt en skøn historie om hvad der kan ske, når en dronning begynder at læse som aldrig før og hvordan et syn på verden kan ændres gennem læsning af bøger.

 

Reklamer

Den underjordiske jernbane af Colson Whitehead

Den underjordiske jernbane af Colson Whitehead, 2017. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Opr. udgivet som The Underground Railroad i 2016. Antal stjerner: 5/5

Hvad er en underjordisk jernbane og er det som slave muligt at flygte så langt væk, at man ikke bliver indhentet af en slavefanger, der lever af de dusører, som udloves af hævntørstige plantageejere?

Colson Whitehead tager med denne bog sin læser tilbage til en tid, hvor de amerikanske sydstater holdt hårdt på at der var forskel på de hvide og de slaver, som arbejder for de hvide. En af de slaver er Cora på 16 år, der arbejder på en bomuldsplantage i Georgia, som er ejet af Randall-familien. Da vi møder hende, er hendes mor flygtet fra plantagen og selv bor hun sammen med plantagens mærkelige mennesker inde i et hus kaldet Hob. Den jord, som hun bor på, varetages af den fredelige søn James, men da han dør, overtager hans bror Terrance, som er af et ganske andet gemyt. Så da Caesar, der også er slave på plantagen, spørger, om de skal flygte, går der ikke længe, før de er på flugt fra Terrance og hans mænd. Caesaar har haft planer om det i længere tid og han kender en hr. Fletcher, som bliver deres stop før den underjordiske jernbane:

”Mens Caesar og Cora grådigt slugte resten af pumpernikkelbrødet og skinken, drøftede de to mænd fordele og ulemper ved at vove sig ud nu, eller når mørket var faldet på. Cora vidste bedre end at bidrage til diskussionen. Det her var første gang, hun var ude i verden, og der var meget, hun ikke vidste. Hendes egen indskydelse var at stikke af hurtigst muligt. Hver en mil mellem hende og plantagen var en sejr, som hun ville føje til sin samling.”

Den underjordiske jernbane tager de to slaver til nabostaten South Carolina i første omgang, hvor de skjuler sig under andre navne og har helt andre arbejdsforhold end tidligere. Men en slave er en slave og hvis man opholder sig som en bortløben en af slagsen, der hvor Cora er indlogeret, er man ikke sikker, når slavefangerne kommer på rov. Terrance har underrettet slavefangeren Ridgeway om Cora og Caesar og denne slavefanger er særlig hævngerrig, da han aldrig fandt Coras mor og nu sætter alt ind på at fange Cora. North Carolina er næste destination for Coras vedkommende, men fortiden indhenter hende før hun ved af det og pludselig står hun ansigt til ansigt med Ridgeway:

””I har alle jeres lokale skikke her – det forstår jeg godt. I har jeres morskab. ”Han udtalte morskab som en afholdsprædikant. ”Men den tilhører ikke jer. Loven siger, at det er min ret at tilbagelevere dette løsøre til dets ejer. Og det er det, jeg agter at gøre.”

Cora klynkede og tog sig til hovedet. Hun var svimmel, ligesom hun  havde været dengag, Terrance havde slået hende. Ham manden her ville give hende tilbage til ham.”

Men hvor stærk er en pige på 16 år, når det gælder hendes liv og hendes frihed og vil hun nogensinde opleve frie og lykkelige øjeblikke som et hvidt menneske?

Sikke en fantastisk velskrevet bog om slavepigen Cora og hendes færd med den underjordiske jernbane! Det er ikke uden grund at denne bog har vundet Pulitzer-prisen her i 2017 og måden hvorpå at vi som læsere både lærer noget om raceforholdene i de besøgte stater samt de mennesker, som Cora møder undervejs, har givet et bredere perspektiv på hvordan livet var dengang. Flere gange undervejs ændredes handlingen i en sådan grad, som jeg ikke havde forudset og det er noget af en pageturner, som giver små ledetråde undervejs om hvad der sker med karaktererne i fremtiden. Der sker simpelthen så mange ting på de knap 300 sider, at det er svært at få det hele med i en anmeldelse, men Whitehead fortæller på en sådan måde, så at man ikke mister pusten undervejs.

Alt i alt en virkelig tankevækkende skildring af livet som slave i USA’s sydstater gennem både Coras øjne og gennem historierne om de folk, som hendes liv påvirkes af i den ene eller anden grad.

De sorte fugle af Nicole Boyle Rødtnes og Ellen Holmboe

De sorte fugle af Ellen Holmboe og Nicole Boyle Rødtnes, 2017. Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. Antal stjerner: 5/5

Kan skurke og helte egentlig finde ud af at samarbejde og hvad skal der til for at redde mennesker, der rammes af den frygtelige Natanfeber?

Sikke en afslutning på denne serie af bøger om søskendeparret Lili og Magnus! Bogen forud for denne endte med noget af en cliffhanger og hvis du endnu ikke har læst de andre bøger, vil jeg anbefale dig at vente med at læse denne anmeldelse, da det er lidt umuligt at anmelde denne her bog uden at spoile. Flugten fra Sankt Morbus gik nemlig helt efter planen og Lilis far bliver forenet med hans venner og deres børn i Wolframborgen, hvor Loke, som er Lilis ven, og hans familie bor.  Lilis far, superskurken Aron Natan, har ændret sig en del siden han kom ud fra fængslet, og Lili må hurtig indse, at ikke alt er som hun troede:

””Jeg har en indrømmelse,” begyndte han. ”Faktisk er jeg lidt skuffet over dig.”

”Hvad?”

”Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at min datter ville være så let at narre. Men så igen: du har jo selvfølgelig også tilbragt din barndom hos et par blødsødne heltetyper.”

Lili kunne ikke få et ord frem. Det så kun ud til at more ham, og han fortsatte:

”Din første fejl var at stole på en fremmed. Sandheden er, at jeg ikke fejler en pind. Jeg satsede bare på, at du ville handle, hvis du troede, jeg var syg, og ja…det virkede jo helt efter planen. Hvad der skuffer mig, er, at du ikke reagerede på din mavefornemmelse, da du kunne se, at min ’sygdom’ forsvandt, så snart jeg var fri. Den slags fejl har ofte fatale følger.””

Imens forsøger Magnus at finde ud af hvordan han 1) får fat i Lili og 2) får stoppet den frygtelige Natanfeber, som pludselig truer menneskeheden. Sygdommen får folk til at forestille sig at de er omgivet af sorte fugle og det er en utrolig smitbar virus. Heldigvis er Magnus ikke uden venner og efter en del hændelser, som har gjort det muligt for Magnus at alliere sig med sin søster, får de lagt en plan, som både skal tage højde for at ingen uskyldige kommer noget til samt at de kan få fængslet skurkene bag Natanfeberen. Magnus og hans gruppe mangler dog udstyr, men så er det godt, at der er et sted som Løvehulen, som tilhørte søskendeparrets helteforældre:

””Og du, Magnus, ”fortsatte Aggi, ”du skifter til den kørestol, der står ovre i hjørnet.”

”Ej, hvorfor?” Han hadede den første kørestol, han havde brugt lige efter ulykken. Med sine polstrede armlæn og høje ryg var det præcis sådan en model, som pensionister tøffede rundt i.

”Fordi vi kan fylde den med våben selvfølgelig,” sagde Aggi.

”Perfekt!” afgjorde Irma. Hun tog en lille saks op af sin gule kurv, klippede syningen op til polsteret og gik i gang med at fylde ryg, sæde og armlæn med alt muligt, de kunne få brug for. Da hun var færdig, syede hun åbningen til igen, så alt så normalt ud.”

Men kan en flok skoleelever vinde over nogle af verdens værste skurke og kan feberen egentlig kureres?

Sikke en slutning på denne serie af bøger om Lili og Magnus og alle deres venner! Jeg var helt målløs, da jeg vendte bogens sidste side og det er fordi at plottet er så gennemtænkt, at den får topkarakter her på bloggen. Lili og Magnus har sammen med deres venner været igennem lidt af hvert gennem bøgerne og jeg er vild med hvordan man som læser ikke ved alt fra starten, men man lærer en masse om dem undervejs, hvor de også selv finder ud af hvor de står i livet. Selvom jeg har læst den som voksen, så er jeg ikke i tvivl om, at især børn fra 10 og op vil elske de her bøger, da der er utrolig meget om venskab og opfindsomme gadgets, men også om hvordan man skal behandle hinanden uden at være belærende. Boyle Rødtnes og Holmboe står også bag serien ”Freakshow”, som jeg varmt kan anbefale.

Alt i alt et fantastisk brag af en afslutning på serien om søskendeparret Lili og Magnus, der må en masse igennem før de finder ud af, om de er helte eller skurke af sind.

Blækhjerte af Cornelia Funke

Blækhjerte af Cornelia Funke, 2009. Carlsen. Opr. udgivet som Tintenherz i 2003. Antal stjerner: 5/5

Hvordan er karakterer i bøger egentlig, hvis de nogensinde kommer ud af bøgernes sider og hvordan ser brændte bøger egentlig ud?

I denne første del af trilogien af Funke møder vi Meggie og hendes far Mo, som lever blandt bøger. Mo restaurerer bøger for andre og Meggie er ofte fuldstændig fordybet i bøgernes verden. Meggies mor forsvandt, da hun var ganske lille og siden da har de flyttet rundt omkring på grund af Mo’s arbejde. En nat ændres alt, da manden Støvfinger besøger dem og da Meggie lytter til de voksnes samtale, går det op for hende, at der er mange ting, som hun endnu ikke kender meget til. Den ene er en mand ved navn Capricorn og dagen efter drager de endnu en gang afsted. Turen går til Elinors hus, som er tante til Meggies forsvundne mor og de har taget Støvfinger og hans dyr Gwin med. Elinor er en ganske habil bogsamler og Meggie finder sig selv fuldstændig omgivet af bøger i hendes hus:

”Meggie havde altid troet, at Mo havde mange bøger. Efter at have besøgt Elinors hus, troede hun ikke længere det.

Stablerne lå ikke og flød tilfældige steder som hjemme hos Meggie. Hver bog havde tydeligvis sin egen plads. Men hvor andre mennesker havde tapeter, billeder eller slet og ret et stykke bar væg, havde Elinor bogreoler. I hallen var der hvide reoler helt til loftet, i værelset, som de derefter krydsede, var de sorte som gulvfliserne, det samme var tilfældet i gangen, der førte videre.”

Men navnet Capricorn fortsætter Meggie med at gruble over og før hun ved af det, har fremmede mennesker kidnappet hendes far og en bestemt bog, som åbenbart er værdifuld. Støvfinger, som har det med at forsvinde på de mærkeligste tidspunkter, rejser sammen med Meggie og Elinor sydpå, hvor Capricorn bor, og det er som om hans by er helt forladt af ganske almindelige folk. Det er en dyster by, som de ankommer til og efter en samtale med Capricorn selv, havner Elinor og Meggie i byens fængsel, hvor Mo også befinder sig. Mo har en ganske særlig evne, som Capricorn har brug for og da de fængslede bliver bragt til byens kirke, bliver Mo nødt til at bruge sin evne:

”Det lugtede ikke længere af saltvand og rom, da Mo begyndte at læse. Der blev varmt i Capricorns kirke. Meggies øjne begyndte at brænde, og da hun gned dem, hang der sand ved knoerne. Igen lyttede Capricorns mænd så åndeløst til Mos stemme, at de lige så godt kunne have været forvandlet til sten. Og igen var Capricorn den eneste, der tilsyneladende ikke lod sig mærke med trylleriet. Kun i hans øjne kunne ma se, at også han var fængslet. Ubevægelige om slangeøjne hang de ved Mos ansigt. Det røde jakkesæt fik Capricorns pupiller til at virke endnu mere farveløse. Hans krop var så spændt som hos en hund, der vejrer bytte.

Men denne gang måtte Mo skuffe ham. Ordene frigav ikke alle skattekisterne, perlerne og de juvelprydede sabler, som Mos stemme lod blinke og lyne, lige til Capricorns mænd troede, at de kunne plukke dem ud af den tomme luft.”

Men hvor langt falder æblet egentlig fra stammen, når det gælder Mo og Meggie og hvor kommer Capricorn, hans mænd og Støvfinger egentlig fra?

Sikke en bog! Jeg var fanget af handlingen fra første side og det var meget svært ikke at læse den ud i en køre, da man aldrig ved, hvad der sker i næste kapitel. Der var så meget kærlighed og fascination af bøger, at det var svært ikke at forestille dem for sig selv under læsningen og da hvert kapitel starter med et citat fra et værk, er min læseliste nu blevet endnu længere. Sikke et stort arbejde, som Funke har gennemført og jeg har allerede planer om at få købt de sidste i serien, men på engelsk, da denne danske oversættelse havde pinligt mange fejl. Det påvirkede dog ikke min fascination af historien og derfor har den stadig fået topkarakter.

Alt i alt en fantastisk fortælling om Meggie og hendes livs rejse, som lærer hende mere om ondskab i verden og hvem hendes egen familie er end hun nogensinde havde anet.

Månedlige refleksioner – Juli

Så gik endnu en sommermåned og da jeg i morges skulle afsted på arbejde, var det som om, at sommeren ikke helt kunne beslutte sig om den skulle fortsætte vejrmæssigt, men når kalenderbladet siger august, betyder det jo stadig sommer, så jeg håber, at vejret bliver bedre for en stund eller to. Udover et par ugers arbejde så har vi haft lidt ferie herhjemme og været afsted til både Juelsminde og Malling (med en enkelt dag i Århus) og min måned startede med huspasning for mine forældre, medens den kortskæggede var på Roskilde Festival. Det har været en virkelig rar måned med de allerbedste mennesker og der er ligeså mange hyggelige begivenheder på programmet i august. Om lidt starter mit sidste semester på min uddannelse og det bliver lidt mærkeligt at skulle afslutte efter at have studeret siden 2010, men jeg glæder mig til at komme ud på arbejdsmarkedet. Og sidst, men bestemt ikke mindst: Jeg har fået købt mit eget domæne og selvom jeg stadig arbejder på småting derovre, skal i næsten se det og det er ved at klikke her. Men jeg har jo fået læst en del sider denne måned og det er jo egentlig det, som disse indlæg mest handler om:

Antal sider:

1,696  sider

Antal læste bøger:

7 (heraf 3 romaner (heraf den ene litteraturhistorisk perspektiv og roman i samme bog),  2 billedbøger, 1 børnebog og 1 biografi)

3 er læst på dansk, 1 på svensk og 3 på engelsk.

Månedens citat:

”Meggie havde altid troet, at Mo havde mange bøger. Efter at have besøgt Elinors hus, troede hun ikke længere det.

Stablerne lå ikke og flød tilfældige steder som hjemme hos Meggie. Hver bog havde tydeligvis sin egen plads. Men hvor andre mennesker havde tapeter, billeder eller slet og ret et stykke bar væg, havde Elinor bogreoler. I hallen var der hvide reoler helt til loftet, i værelset, som de derefter krydsede, var de sorte som gulvfliserne, det samme var tilfældet i gangen, der førte videre.”

Blækhjerte af Cornelia Funke

Arrangementer:

Jeg har ikke nået at tage til et eneste arrangement med litteratur på programmet i denne måned, men har til gengæld været i utrolig mange boghandlere (mest i Århus med den kortskæggede, som var virkelig tålmodig). 

De bedste bøger:

Blækhjerte af Funke. Jeg er stadig ikke helt kommet mig over den læseoplevelse, selvom det efterhånden er nogle dage siden at jeg vendte sidste side og jeg glæder mig til at læse de to andre bøger i serien. Anmeldelsen kommer op senere denne uge.

Anne of Green Gables af Montgomery. Min første “voksne” læsning af historien om Anne og den udgave, som jeg læste, havde en masse litteraturteoretiske perspektiver på Anne Shirley som karakter, hvem Montgomery selv var og den tid, som bogen blev skrevet på, og kombinationen er helt perfekt, hvis du som voksen vil enten genlæse eller læse historien om Anne fra Grønnebakken for første gang.

The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore af Joyce. En fantastisk skøn billedbog om en mand og hans kærlighed til bøger, som jeg varmt kan anbefale – den er fuld af de smukkeste illustrationer, og det er uden tvivl en bog, som kan læses mere end én gang.

Destination Chile af Colins. Skøn afslutning på serien om Georgia Green og hendes liv, der i løbet af serien bragte læseren både til Thailand, Indien og nu Chile. Bøgerne er fulde af fantastisk sjove hændelser og selvom Georgia nogle gange er en smule irriterende, ender man uden tvivl med at holde af hende alligevel (og jeg er sikker på at mange læsere kan se lidt af sig selv i hende på godt og ondt).

De mindre gode bøger:

Jeg havde lidt forventet at “A Child of Books” ville blæse mig fuldstændig bagover ligesom “Den fantastiske bogslugerdreng”, men selvom den ikke gjorde det, nød jeg stadig bogen og regner med selv at få den købt en dag.

Alt i alt:

Selvom de danske nyhedsmedier siger, at det ikke har været så meget sommer i juli som det normalt er, så har jeg haft rig mulighed for at læse bøger udenfor – hvad enten det har været svigermors have under et stort træ eller på mine forældres terasse. Jeg havde slet ikke regnet med at have læst så mange sider, men fremover bliver der brugt en del tid på transport til og fra Hovedstadsområdet og så bliver der både medbragt bøger og hækletøj. Min læsestak er ganske høj på natbordet efterhånden og jeg ser virkelig frem til at tage en tur i Boghallen denne måned og på fredag se udstillingen med Tove Jansson inde i København. I løbet af august har jeg også planer om at lave endnu en video til min YouTube-kanal (som indtil videre kun er en enkelt video, men den kommer nok op på den nye side, da der er mere plads) og et forfatterfokus indlæg igen.

Hvad med jer? Har i også læst mere end forventet her i juli og har det været godt?