Eat Pray Love af Elizabeth Gilbert

Eat Pray Love af Elizabeth Gilbert, 2007. Bloomsbury. Org. udgivet i 2006. Antal stjerner: 5/5

Hvad skal man gøre når man opdager at man er bundulykkelig i sit ægteskab?

Hvis man er Elizabeth Gilbert er svaret simpelt – man bliver skilt og tager sig tid til at finde sig selv igen. Hendes valg var en tur til Italien (en masse lækker italiensk mad skulle prøves uden at være på slankekur), en tur til et ashram i Indien (hvor hun forsøgte at finde sig selv og komme på fode igen) og en tur til Bali (hvor hun hjælper menneskene omkring hende samtidig med at hun hjælper sig selv.)

I Danmark er Elizabeth Gilbert stadig et ikke så kendt navn, og det er denne bog i gang med at ændre. Hun har skrevet flere bøger (også en fortsættelse til denne) og jeg er ikke i tvivl om at de bliver udgivet på dansk efter denne bogs kæmpesucces.

Elizabeth (eller Liz som hun bliver kaldt af de fleste) er en Newyorker med stort N og arbejder som journalist, hvor hun tager rundt i verden og på overfladen virker hendes liv perfekt. En nat bryder hun sammen og indser hvor miserabelt hun har det i hendes forhold. Hun lægger en plan for hvordan hun bliver lykkelig igen og denne involverer som sagt en tur til Italien til at starte med. Hendes livslange drøm om at lære italiensk bliver en realitet og dette hører under “Spis” delen af bogen. Derefter drager hun videre til Indien, hvor hun skal bo i et ashram. Tilbage i New York blev hun introduceret til meditation og i “Bed” delen af bogen er det en af de ting hun skal lære. Dog ikke uden besværligheder. I sidste del af bogen, den der hedder “Elsk”, lærer hun at kærlighed sagtens kan forekomme flere gange i livet.

Alt i alt en rigtig god bog med masser af inspiration til ens eget liv. Jeg er f.eks. ikke i tvivl om at jeg en dag vil bruge et helt år på at rejse – og gerne til Bali for ifølge hendes beskrivelser er det mere eller mindre paradis på jord.

The Lucky One af Nicholas Sparks

The Lucky One af Nicholas Sparks, 2009. Grand Central Publishing. Antal stjerner: 5/5

Hvordan finder vi den eneste ene og kan et fotografi give held til en, som ikke kender historien bag motivet? Nicholas Sparks har i denne romantiske historie forsøgt at vise, hvordan man som soldat ændrer sig i krig og hvordan livet kan være når man er tilbage i sit hjemland.

Logan Thibault er en ung soldat, som gør tjeneste i Irak, og dernede finder han et billede af en ung kvinde. Han rammes af held og undgår et angreb, hvilket hans ven Victor mener er på grund af dette billede. Han forsøger at finde dets ejermand, men det lykkedes desværre ikke. Da han kommer hjem til staterne, ved han ikke helt, hvad han skal foretage sig og han lover Victor at finde ud af, hvem kvinden på billedet er.

Den fraskilte Elizabeth er romanens anden hovedperson, og hun bor i North Carolina med sin søn Ben samt sin mor, med hvem hun ejer en hundepension. Hendes eksmand Clayton arbejder i samme by og hans synsvinkel følger vi også som læser. Sønnen er ikke så modig og sportslig som Clayton havde håbet på og han holder nøje øje med ekskonen. En dag kommer Logan til byen og han finder frem til Elizabeth ved at spørge på den lokale bar om hvem kvinden på hans billede er. Elizabeth ved dog ikke at han har billedet og han påtager sig et mindre job på hendes hundepension. Logan har stort kendskab til hunde og har selv medbragt en ved navn Zeus.

Men hvornår opdager Elizabeth den sande historie om Logan og det fotografi, som egentlig tilhørte hendes afdøde bror? Denne roman er virkelig godt skrevet og det er utrolig godt at Sparks viser historien fra flere sider. I starten kan det være en smule forvirrende, men man får hurtigt styr på hvem der er hvem og hvordan det hele hænger sammen.

Karaktererne i denne roman er meget troværdige og Elizabeths mor, som ellers bare er en mindre person, blev helt klart en af mine yndlingskarakterer. Hun siger blandt andet dette om Elizabeth, da de har en samtale, hvor alt bliver gentaget:

“I think your mom has caterpillars in her ears. She keeps repeating everything I say like she can’t hear me.”

Alt i alt en rigtig skøn og letlæselig roman og derudover kan jeg bestemt anbefale at se filmen derefter, da den følger bogen utrolig godt og jeg kan bestemt anbefale Sparks’ romantiske forfatterskab, hvor der desværre ikke er mange som er oversat til dansk.

The House of Eliott af Jean Marsh

The House of Eliott af Jean Marsh, 1994. Pan. Antal stjerner: 4/5

Hvordan skal to unge søstre klare sig i livet efter deres fars død i 1920’ernes London, når de ingen uddannelse har og vil de møde kærligheden hver især?

Jean Marsh står bag denne bog, som er baseret på en britisk tv-serie, der blev vist i starten af 1990’erne. Det var også som tv-serie at jeg først opdagede denne interessante historie om Beatrice og Evangeline Eliott. I begyndelsen af denne bog har de netop mistet deres far, og det er svært for dem at finde et nyt fodfæste i livet. Beatrice, som i øvrigt også kaldes Bea, har arbejdet som sekretær for deres far i flere år og er ved at indfinde sig med at hun nok forbliver en pebermø, da hun allerede er fyldt 30 år. Hendes lillesøster Evangeline, også kaldet Evie, er noget yngre og deres tante og fætter mener endnu at der er håb forude, når det gælder at finde en præsentabel ægtemand. Selvom London er mere fremme end mange andre byer på denne tid, så er der stadig en betydelig forskel på hvad mænd og kvinder kan tillade sig, hvilket vi ser, da søstrene besøger en herretøjsforretning:

” The older assistent approached. ‘Is there any problem, Mr Jenkins?’

‘Not at all,’ said Evangeline brightly. ‘ I am interested in buying this sweater and I would like to try it on.’

The older assistent pursed his lips, which perfected his likeness to an old prune, Beatrice thought, and said icily, ‘There are no facilities for young ladies in this establishment’, and inclining his head towards Beatrice, ‘no changing facilities for ladies of any age.’ ”

De to søstre er bestemt ikke tilfreds med denne behandling og det giver dem en god idé længere hen. Bea får nemlig arbejde hos en fotograf, og hans kunder beundrer hendes tøjstil. Søstrene grundlægger deres egen skrædderforretning og pludselig har de stor succes, som de slider for, både med lange aftener og deres familie er bestemt ikke enige med at det er et godt sted for 2 unge kvinder at opholde sig, hvis de skal have et ry, der er godt nok til ægteskab. Fotografen sørger for at de kan promovere deres kundskaber og en af hans veninder inviterer dem med en aften, hvor hun skal synge i en af deres kjoler. Introduktionen til denne fest giver et godt billede af tiden de lever i:

”The Lark and the Owl was lit by electricity but for all the light that was shed it could have been lit by oil. There was no overhead illumination, only small pottery lamps on each table in the shape of an owl with the light emerging from the eyes. Wreaths of cigarette smoke added to the gloom. Couples were moving on the small dance floor to the music of a Negro band. They were playing in syncopation, almost unrecognizably, the music from ‘ Maid of the Mountains’. The dancing was also unrecognizable, probably loosely based on a quickstep.”

Søstrene må lære at klare sig selv og efterhånden lærer de endnu flere ting om hinanden, som de aldrig havde troet. De lærer at intet godt i livet kommer helt af sig selv og uden at afsløre for meget, så lærer de også ting om deres far, som chokerer dem og blot knytter dem endnu mere sammen. Men mænd kommer ind i deres liv ganske naturligt og store beslutninger skal tages for begge søstre. Marsh har her forfattet en skøn historie om hvordan unge kvinder levede tilbage i 1920’erne. For en anglofil er det skønt at høre alle de mange navne på steder og det er tydeligt at hun har sat sig ind i hvad der rørte sig på denne tid. Søstrene vokser gennem historien og som læser er dette interessant at iagttage. Romanen, som ellers virker forudseelig, tager et par drejninger undervejs og er bestemt ikke som tv-serien, hvilket gjorde at man de sidste 100 sider sad og bed negle for at finde ud af, hvornår søstrene ville opdage sandheden om deres familie.

Alt i alt en rigtig spændende roman, som jeg bestemt kan anbefale, og dette især til fans af Downton Abbey og som er interesserede i kvindehistorie i 1920’ernes London.

The Notebook af Nicholas Sparks

The Notebook af Nicholas Sparks, 2007. Sphere.  Opr. udgivet i 1996. Antal stjerner: 5/5

Kan gammel kærlighed genopstå mange år senere?

Nicholas Sparks har skrevet denne roman med henblik på at vise hvordan den sande kærlighed ikke altid er ligetil – men det er vigtigt at finde og forfølge kærligheden.

Denne roman handler om Noah og Allison (kaldet Allie), som havde en ungdomsromance før 2.verdenskrig. Noah er en ganske almindelig fyr, og Allies forældre er ikke helt så glade for deres forhold, da de er mere velstående og har et ry at tænke på. Noah og Allie mødes første gang i sommeren 1932 til en form for festival i North Carolina, hvor det meste af handlingen finder sted. De falder pladask for hinanden og mødes hver dag i den følgende periode, men sommeren ender en dag og Allie må tilbage til sin egen by 3 uger efter. Vi møder dem 14 år efter, hvor alt er forandret – Noah er kommet hjem fra krigen og lever lidt som en enspænder hvorimod Allie er forlovet og skal giftes i efteråret.

Det er Allie, som ændrer deres liv, da hun ankommer til den lille by for første gang i 14 år og dette sker efter hun har set hans billede i en avis. Hun har ikke glemt ham og han har bestemt heller ikke glemt hende. De får mulighed for at genopdage forholdet, men virkeligheden kommer og banker på, da hendes forlovede og hendes mor ikke er helt enige i hvad hun foretager sig.

Det vigtigste er faktisk at hele denne historie bliver fortalt af en ældre mand til en ældre kvinde, som lider af Alzheimers- han fortæller deres historie og hun genkender dele af det. Det er især dette som fik mig til at fælde tårer til sidst i romanen – måden, som Sparks har valgt at benytte til at fortælle deres historie, er fantastisk. Ungdommens minder bliver fortalt igennem deres tanker tilbage i 1946 og Noah higer efter Allies klare øjeblikke som ældre.

Sparks skriver rigtig godt og jeg er personligt ellevild med hans bøger. De er mere seriøse end den sædvanlige chick-lit og jeg kan bestemt anbefale denne til enhver men især dem som er håbløse romantikere.