Jeg øver mig i at være glad af Maja Mittag

Jeg øver mig i at være glad af Maja Mittag, 2016. Kronstork. Anmeldereksemplar fra forlaget. Antal stjerner: 4/5

Er der virkelig et skridt fra at være barn og til at man bliver voksen eller er det en flydende overgang? Og hvordan lever unge mennesker i dag med og uden hinanden?

Denne digtsamling er skrevet af debutanten Maja Mittag, som iagttager hendes eget ungdomsliv og andres på en ganske særlig måde. Jeg-formen har det ikke altid lige nemt. Hun rammes af sygdom og må indlægges i et par måneder. Men hvor mange patienter forsøger at glemme deres sygehusophold, så har jeg’et det anderledes:

”jeg glemte toårsdagen for min operation i får

jeg har brug for at være syg igen

for at have noget at definere mig selv ud fra

sådan har jeg det også med en del mennesker

jeg har svært ved at definere dem”

Du’et er sommetider tilstede og andre gange langt væk fra bogens jeg. Det er et forhold, som går både op og ned, hvilket tydeligt ses flere gange i digtene. Forhold er ikke altid ligetil og en fyr ved navn tt blandes også ind i det. Hvad der er særlig interessant for mange af digtene er jeget’s forhold til sig selv. Nogle gange har hun det rigtig godt (”fuck yes, jeg er happy”), men hun stiller også spørgsmålstegn ved sig selv, hvem hun er og hvordan hun kunne være:

”jeg ville ønske

at jeg var i stand til at udtrykke mine følelser bedre

at jeg var alene lige nu

jeg ønsker at være et bedre mennesker

ved stadig ikke, hvad det indebærer”

Men hvordan finder vi egentlig os selv i en verden, som påvirker os uendeligt?

Mittag stiller i denne bog nogle interessante spørgsmål til selvet og hvordan vi egentlig udvikler os som mennesker. Der er passager, som virker lidt overflødige, hvilket er hvorfor den ikke får fem stjerner, men hun formulerer sig virkelig godt af en debutant især. Jeg tror, at det især vil være unge mennesker, som vil kunne få en masse ud af denne bog, men også ”voksne” vil kunne nyde eftertænksomme betragtninger af ungdomslivet og filosofiske tanker over individets identitet. Alt i alt en smukt skreven bog om at være ung i dagens Danmark og hvordan vi bliver, som vi er og som vi vil være.

Hovedløst af Svend Engh

Hovedløst af Svend Engh, 2015. Books on Demand. Anmeldereksemplar fra forfatteren. Antal stjerner: 4/5

Hvordan påvirker kærlighed folks livshistorier og kan man snyde fjenden og overleve ved at agere vanvittig?

”Hovedløst” er en interessant blanding af små historier, lidt længere historier og poesi, som fortælleren Svend Engh står bag. Bogen er opdelt i 15 dele, som hver især begynder med et digt, der efterfølges af to historier. Med i alt over 45 tekster er det umuligt at snakke om alle, så jeg har valgt to ud, nemlig ”Krabben og kysset” og ”Elenis fest”.

Det her uddrag er fra starten af fortællingen ”Krabben og kysset”, som handler om den unge kærlighed en stille sommer i Nordsjælland:

”En midsommer-aften engang for længe siden i den nordsjællandske by Rørvig. Der skete ikke noget, eller der skete det, som skulle ske. Drengene redte hår med en kam, de havde i deres uldne jakker, nogle af pigerne havde gule regnfrakker på, som så brandgodt ud til deres solbrune ben. Pigerne stod der bare, eller sad.”

Når unge mennesker er samlet, opstår forelskelser og Jakob, som er en af de lokale, falder lidt for Kirsten, der kommer inde fra byen. Hun er ikke helt som de andre og han vil virkelig gerne imponere hende. Men hvordan kan han det?  ”Elenis fest” har en noget mere alvorlig karakter. Eleni bor oppe i bjergene i en lille by med sin mormor og krig hærger i området. Den er endnu ikke kommet til den lille by, men en dag er krigen kommet tættere på:

”Om morgenen vågner Eleni og kan ikke bare høre krigen, hun kan også se den. Det er en vindstille og smuk morgen, og Eleni løber ud til mormoren for at spise morgenmad, æg rørt sammen og stegt på panden. Eleni sætter sig med glubende appetit og spiser hurtigt det lækre måltid. Eleni ser ud af vinduet. Oppe i de vestlige bjerge, hvor lyden i et stykke tid er kommet fra, kan Eleni se røgsøjler skrive deres dystre profeti på himlen.”

Da fjenden kommer til byen, er der ikke mange huse og de har glædet sig til at plyndre byen. Men sammen med to andre befinder Eleni og hendes mormor sig stadig i deres hus og de må finde en plan for at overleve. Men hvordan narrer man fjenden?

Enghs blanding af historier bringer læseren vidt omkring. Til en sommerdag med ungdomsforelskelser, til en pige der er vild med stjernebilleder, til en togtur med Øresundstoget og mange andre steder. Det, at man som læser ikke ved, hvor han fører os hen på næste side, fungerede virkelig godt for denne læser og det er tydeligt i sproget, at han er vant til at skrive historier. Bogens illustrationer, som Emil Scharff Christensen står bag, fungerer utrolig godt til bogens temaer og giver dem en vis ekstra kant.

Alt i alt en fin blanding af poesi og små historier, som både kan læses ud i ét eller som små bidder på forskellige dage og stadig give god mening pga temaerne, som samler 3 tekster under hver af dem.

No hard feelings af Victor Boy Lindholm

No hard feelings af Victor Boy Lindholm, 2015. Forlaget Kronstork. Anmeldereksemplar fra forlaget. Antal stjerner: 4/5

Hvilke forventninger har vi om alderdommen i fremtiden og vil verden altid være her?

”No hard feelings” er en lille digtsamling af den ganske unge poet Victor Boy Lindholm, i hvilken man som læser får glimt af hans livsanskuelser af blandt andet forhold og vores fælles verden. Der er flere smukke sproglige passager i bogen og dette er en af dem:

”regnen der falder i gaden

skrive det mørke vand helt frem

dets kemiske formel

der eroderer bjergene og bygningerne

vi lever i en verden der forsvinder

regnens langsomme nedbrydning

af bygningerne vi lever i ”

Gennem tiden har jeg læst mange tekster, i hvilke regn har været nævnt men aldrig på ovenstående facon. Virkelig fascinerende. Den måde, som fortælleren iagttager på, er nærværende i en særlig grad og man får helt lyst til som læser selv at sidde og kigge på regnen og tænke over hvad der egentlig sker med verden, når det regner. Fortælleren stiller også spørgsmål om sin egen tilstedeværelse i verden og sin egen identitet:

”under alle dampene

fra min parfume

er jeg bare en lille amøbe

der lige er krøbet op af sumpen

af glemte telegraflinjer

under atlanten ”

Dette er en kort digtsamling af Boy Lindholm, i hvilken han forsøger at svare på nogle af livets store spørgsmål. Normalt, når jeg læser digte, har jeg endnu ikke hørt den pågældende digter læse sine digte op, men skæbnen ville noget andet denne gang. Et par uger før at jeg læste bogen, så jeg ham læse poesi op i en stemningsfyldt kirke i København og dette prægede min læsning i en sådan grad, at jeg læste dem op indeni mig selv, som jeg havde hørt ham læse dem op. Det var ganske specielt for læseoplevelsen og det er en virkelig god idé at læse den langsomt, for ligesom at kunne tænke over ordene undervejs. Dette er faktisk ikke første bog, som han har fået udgivet, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg en dag skal læse andre tekster, som han står bag.

Cæur de Lion af Ariana Reines

Cæur de Lion af Ariana Reines, 2015. Anmeldereksemplar fra Kronstork. Opr.udgivet som Coeur de Lion i 2007. Antal stjerner: 5/5

Kan man nogensinde komme sig helt over et forhold uanset om det har været velfungerende eller ej og hvor blinde kan vi egentlig blive af kærlighed?

Dette er den første bog af Reines på dansk og det er ikke helt til at fatte med den høje kvalitet af sætninger, som efterlader en læser som jeg målløs utallige gange. Det fungerer som en form for langt digt, der reflekterer over forskellige faser, som mange parforhold og forelskelser går igennem. Hovedpersonen er forfatteren selv og hun svæver rundt i et form for forhold med en fyr, som nogle gange er der for hende og som andre gange fokuserer mere på sig selv, hans karriere og andre piger. Ikke alt er fryd og gammen, men engang var det bedre og helt nyt for dem:

”Du fortalte mig din historie.
Historien gjorde mig
Træt og ked af det.
Jeg har fået nok, sagde jeg.
Vi var uden for San Giorgio
Maggiore. Må jeg gøre
Min historie færdig, sagde du senere. OK
Sagde jeg. Jeg ville vise dig
At jeg kunne være en åben
Og generøs person.”

For vores hovedperson er det ofte som at gå et skridt frem og to tilbage. Hun er meget betaget af detaljerne i deres form for forhold: hvilke forfattere de snakker om, hvilken musik de hører og ikke mindst er hun meget optaget af hvilke signaler, der peger hans kærlighed hen imod hendes retning og hvilke ting, der gør, at han bevæger sig i den modsatte retning. Hovedpersonens læsning er en ting, som hun til tider har til fælles med fyren, men hendes egen læsning reflekteres der også over, som i nedenstående citat:

”Ordene på en side
I en åben bog
Så dumme ud synes
Jeg da jeg var lille
Medmindre jeg var helt tæt
På dem. De så
Svage ud; knap nok
Til stede.
Det gjorde mig nervøs
At hvis
Ord på en side
skulle have effekt
Måtte jeg være tæt på.
Jeg måtte være tæt på. ”

Men vil hun nogensinde kunne slippe det de havde og det, som hun troede, at de kunne få sammen?

Reines’ stil var jeg vild med fra første side og det er længe siden, at jeg har lavet så mange æselører i en så kort bog. Det gør jeg hver gang der i en roman sker noget særligt vigtigt og i digtsamlinger når der er en sætning, som man bare må finde frem en anden gang, fordi man efterlades målløs. I og med at det er en masse refleksioner over et ustabilt kærlighedsforhold, har den været lidt svær at anmelde, men det hele formår alligevel at give god mening, når man når frem til sidste side. Alle de nørdede litteraturhenvisninger var også fascinerende og det har givet mig lyst til at opsøge flere af de nævnte værker, da jeg er sikker på, at jeg ville forstå værket langt bedre.

Alt i alt en fantastisk velskreven bog, som reflekterer over hvad kærlighed er og hvad det kunne have blevet ifølge den mest forelskede part i bogen.

I CIVIL af Amalie Smith

I CIVIL af Amalie Smith, 2012. Gyldendal. Antal stjerner: 4/5

Hvad betyder abjicere og hvad vil der ske med verden en dag?

Amalie Smith har lavet en fin lille samling af skrifter, som handler om hendes verden, de filosofiske tanker hun får og hvad hun husker. Normalt læser jeg ikke så mange digte, men da jeg så denne fine bog en dag på biblioteket og så, at der også var skrifter iblandt, måtte den med mig hjem. Og jeg har bestemt ikke fortrudt. Den kaldes samling af Smith selv, men biblioteket kategoriserer den som digte. Og det er dette, som gør den svær at anmelde. Jeg’et er hovedpersonen og vi ser hvordan hun oplever verden. I stedet for at kommentere på alle afsnittene, vil jeg hive de passager ud, som især prægede mig:
“Kristeva taler om abjekt som det, der ikke kan forstås som subjekt eller objekt. En bevægelse midt imellem.
Abjicere (lat.): At kaste bort. “
Smith fortsætter med at reflektere over hvad et abjekt kan være – kan et barn betegnes som et abjekt efter fødslen eller betragtes han/hun som et subjekt før han/hun kan se sig selv som et subjekt? Det er den slags filosofiske diskussioner, som Smith har med sig selv gennem bogen og dette satte et præg efter endt læsning. Hun beskriver sit forholdet til du’et, der er den anden hovedperson i denne samling. Og de filosofiske tanker sætter præg på hendes forhold:

“Det er mærkeligt at tænke på, at solen vil eksplodere en dag, og at al den evolution har været forgæves. Hvad er pointen, spørger jeg dig på vej hjem biografen, når alt på den måde skal slutte? Og hvordan kan jeg elske dig, når jeg ved, at vi begge skal dø, eller det, der er værre: At kærligheden forsvinder, inden døden indtræffer?”

Det er sætninger som disse man sidder med tilbage. Hvad sker der med kærligheden, når en dør eller når begge dør? Smith har her skrevet en skøn lille bog i et virkelig fængende sprog. Det er en god kombination af tekster, og som læser føler man, at man sidder med brikker i et puslespil, og dette puslespil samles efterhånden som man når slutningen. Det var svært ikke at læse den på en gang, men til tider må man nærlæse og tænke over, hvad det er man kan bruge hendes iagttagelser til.

Alt i alt er det en fin samling af digte og små skrifter og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg får fat i en af hendes bøger.