Lidt om: At læse den rigtige bog på det rigtige tidspunkt

Umiddelbart lyder det måske lidt underligt, men det er noget, som jeg har gået og tænkt over her på det seneste. Jeg er ret heldig med min læsning i øjeblikket og det bærer bloggens anmeldelser også præg af. Før jeg tager en bog med hjem fra enten folkebiblioteket, biblioteket hvor jeg arbejder eller mit hjemmebibliotek eller får en tilsendt fra et forlag, bruger jeg en del tid på at undersøge bogen og forfatteren bag for at se om det er en bog, der kan falde i min smag. Men jeg finder også meget inspiration hos andre bogbloggere, hos booktuberne på YouTube og ikke mindst på Instagram, hvor både danske og udenlandske forlag, forfattere og bognørder ivrigt deler deres læseoplevelser.

Men jeg skrev jo det rigtige tidspunkt ovenover. Og tidspunktet og ens foregående læseoplevelse er uhyre vigtigt. Men først to små eksempler på hvordan læsning af en bog kan være rigtig på et tidspunkt og forkert på et andet tidspunkt. Da jeg gik i folkeskolen nede i Haslev, lånte jeg en dag bogen “Sofies Verden” af Jostein Gaarder med hjem. Jeg husker tydeligt at have set den på min kusines boghylde i flere år forinden (hun havde også en fin samling af Laura-bøgerne) og jeg havde aldrig rigtig taget den op og læst bag på den. Dette gjorde jeg så på skolebiblioteket og jeg glædede mig virkelig til at læse den. Men jeg kørte død i den. Ikke én, men flere gange. Fast forward til gymnasietiden et par år senere. Denne gang er det på folkebiblioteket at jeg låner den og det var lige før en eksamensperiode. Jeg nåede et godt stykke ind i den, men den lå stille på mit natbord i et par måneder og jeg opgav til sidst.

Men stædig som jeg var (og stadig er) gav jeg ikke helt op. Jeg ønskede mig den i julegave den efterfølgende jul, som var midt i mit sabbatår. Det resulterede i, at jeg tog den med til England, da jeg skulle derover som au-pair. Og der fik jeg endelig tid til at fordybe mig i bogen. Nøj, den var god! Men for mig krævede den også en masse koncentration og særligt da jeg brugte en del tid på at læse op på noget filosofi ved siden af. Efterfølgende har jeg set den norske film og når jeg i dag ser den på min reol, smiler jeg og tænker, at jeg en skønne dag skal få den læst igen. Sidenhen har jeg også dykket længere ned i Gaarders forfatterskab og jeg har anmeldt et par af hans bøger her på bloggen.

Mit andet eksempel er “The Remains of the Day” af Kazuo Ishiguro, som jeg lånte på Statsbiblioteket straks efter at jeg havde læst “Never let me go” af samme forfatter og set filmatiseringen af denne. Jeg var ellevild med den bog og hvordan plottet fungerede. Derfor havde jeg virkelig høje forventninger, da jeg bladrede om på første side og begyndte på min læsning af “The Remains of the Day”, der var skrevet 16 år før “Never let me go” og som har vundet Man Booker Prize. Men jeg kedede mig så bravt som aldrig før. Jeg læste den færdig dog, men undervejs blev den bare aldrig mere interessant for mig. Filmen var lidt bedre, men jeg tror bare, at jeg havde forventet noget andet og mere interessant fra den forfatter.

Et par år senere besøgte jeg min gamle au-pair familie og moderen, som arbejder på en skole, havde sagt ja tak til at tage imod nogle af de bøger, som skolen var ved at kassere. Vi satte dem alle ud på vejen i kæmpe kasser og pigerne lavede et skilt, da de var ganske gratis. Jeg fandt et par interessante klassikere og heriblandt også “The Remains of the Day”. Og selvom jeg allerede havde en tung taske, valgte jeg at tage den med, da det gik op for mig, at jeg måske ville sætte bedre pris på sproget og handlingen om 10-15 år. Da jeg hørte om hans nyeste bog “Den Begravede Kæmpe”, vidste jeg med det samme, at det var én, som jeg skulle kigge nærmere på og jeg blev bestemt ikke skuffet. Hvilket også er en af mine grunde til at ville vende tilbage til “The Remains of the Day” – jeg har elsket to af Ishiguros bøger og jeg er ikke i tvivl om at jeg nok bedre kan lide denne her næste gang.

Nu er det måske lidt mere klart, hvor jeg vil hen med dette indlæg. Der er to gyldne regler, som virkelig fungerer for mig,  når det gælder min læsning:

  • Læs ikke for mange i samme genre lige efter hinanden. Der er en tendens til at man sammenligner den nuværende bog med den man lige har læst og for mig bliver det for ensartet til sidst. Derfor læser jeg så varieret som muligt for at forhindre at køre død i bøger.
  • Tænk over hvad du er i humør til. Så vidt muligt har jeg altid følgende på mit natbord, da hvad jeg har lyst til tit kommer an på hvad jeg netop har læst. Hvis jeg har læst en tung murstensroman, er jeg mere tilbøjelig til at læse børnebøger og graphic novels. Og omvendt. For mange kortere bøger på én gang giver mig mod på at læse en tyk roman.

Så det var lidt mine tanker om det at læse de rigtig bøger på de tidspunkter. Men hvad tænker i? Har i også bøger, som i har måttet pause og som i har planer om senere at forsøge at læse igen?

De 13 mest mindeværdige læseoplevelser i 2016

Så blev det tid til at skrive lidt om de bedste bøger, som jeg har læst i 2016. Ifølge Goodreads har jeg givet 5 stjerner til 22 bøger. Det har været svært at udvælge 13 mindeværdige læseoplevelser ud af 22, men nedenstående er alle bøger, som jeg vil genlæse en dag og som efterlod mig med ny viden om samfund, menneskers adfærd eller en fascination af sproglige formuleringer, som jeg ikke har kunnet glemme igen.

Belgravia af Julian Fellowes, 2016. Anmeldelsen er lige her

Rigtig god til: Fans af Downton Abbey, anglofile læsere og ikke mindst den historisk interesserede læser.

Hvorfor den er i dette indlæg: Som stor fan af Downton Abbey havde jeg meget svært ved at lægge denne bog fra mig. Jeg havde på forhånd læst nogle af de afsnit, som var tilgængelige og jeg nød at dykke ned i et ganske andet London end det jeg er vant til fra mine mange ture dertil. Den er fuld af hemmeligheder, intriger og løgne og jeg havde svært ved at lægge den fra mig. Sjældent har jeg læst en bog så hurtigt på den størrelse.

Astrid Lindgren – En biografi for børn af Lisa Aisato & Agnes-Margrethe Bjorvand, 2016.  Anmeldelsen er lige her

Rigtig god til: Børn og barnlige sjæle, som nyder smukke illustrationer og Lindgrens vise ord.

Hvorfor den er i dette indlæg: Lige siden at jeg opdagede den på Instagram, hvor forfatterne delte smukke illustrationer og andre nyheder, har jeg drømt om at få den læst. I sommeren 2016 udkom den så endelig på dansk og jeg faldt over den på mit arbejde en dag (jeg gik faktisk forbi en bogvogn og så den stikke ud af rækken med sit store format). Det er en af de smukkeste bøger, som jeg har læst i år og selvom jeg troede, at jeg vidste alt der var at vide om Lindgren, så gav den mig viden, jeg ikke før var stødt på og jeg er nu begyndt at opstøve flere bøger om Lindgren selv og hendes forfatterskab.

Cæur de Lion af Ariana Reines, 2015. Anmeldelsen kan læses her

Rigtig god til: dem, som elsker et smukt sprog og dem der gerne vil i gang med at læse beundringsværdige digte.

Hvorfor den er i dette indlæg: I mange måneder efter min læsning var ovenstående billede min baggrund på computeren og inde på bloggens Facebookside. Jeg var fanget fra første side og tøvede ikke med at give den topkarakter tilbage i februar. Det er alt for sjældent, at jeg får læst poesi og jeg fik gjort en smule ved det i 2016. (Jeg stod også og overvejede, om Maja Mittags bog “Jeg øver mig i at være glad” skulle med i dette indlæg, men Reines vandt pladsen her).

Dukkeføreren af Jostein Gaarder, 2016. Anmeldelsen kan læses her

Rigtig god til: dem, som godt kan lide at lære noget undervejs i en bog og som nyder en god historie, hvor man ikke altid ved, hvem man kan stole på.

Hvorfor den er i dette indlæg: Gaarder er en fantastisk fortæller og jeg er kæmpefan af hans måde at fortælle på. Da jeg læste om denne på nettet, bestilte jeg den med det samme på biblioteket og selvom jeg var i gang med at læse noget andet, så begyndte jeg at læse den, så snart jeg fik fingrene i den. Nøj. Den mand kan nu noget helt sensationelt. Jeg-fortælleren er en ganske speciel type og man ved aldrig helt hvor man har ham henne. Den er fuld af lingvistik og hans fascination af sprog var beundringsværdigt.

Ofrene af Morten Brask, 2016. Anmeldelsen kan læses her.

Rigtig god til: ham/hende, som mangler et velskrevent drama.

Hvorfor den er i dette indlæg: Jeg læste denne bog på ingen tid, for når man først er gået i gang med den, er det svært at stoppe igen. Brask skriver fantastisk godt og det er bestemt med god grund at jeg har anbefalet den på det allervarmeste. Jeg ved endnu ikke helt om det er jeg-personen eller hans kæreste, som jeg tror på.

Den engelske spion af Daniel Silva, 2016. Anmeldelsen kan læses lige her

Rigtig god til: Læseren, som har brug for et spæding i allerhøjeste fart.

Hvorfor den er i dette indlæg: For en del år siden læste jeg “Vatikanets Mand” af Silva og jeg var solgt med det samme. Da jeg så, at der udkom endnu en i 2016 om Gabriel Allon, vidste jeg, at det måtte være en bog for mig. Silva skuffede bestemt ikke og hvis du er til Dan Brown, så snyd dig ikke for historien her om Allon – det er hæsblæsende, kan jeg sige dig.

The Girl of Ink and Stars af Kiran Millwood-Hargrave, 2016. Anmeldelsen kan læses her.

Rigtig god til: unge læsere og enhver anden, som gerne vil begive sig ud i en fantastisk godt opdigtet anden verden.

Hvorfor den er i dette indlæg: Jeg faldt over den på Waterstones’ hjemmeside forud for min tur til England, da den var månedens bog og jeg kan ikke anbefale den nok. Det er Millwood-Hargraves debut og jeg glæder mig til at se, hvad hendes næste projekt er.

The BFG af Roald Dahl, 1984. Anmeldelsen kan læses lige her

Rigtig god til: eventyrlystne børn og nostalgiske voksne.

Hvorfor den er i dette indlæg: Dahl er lærerig læsning for enhver. Jeg har i årevis hørt fra andre at han skulle skrive godt og denne her er ingen undtagelse. Hele hans måde at skabe ord og opfinde ting er unik og hans historier fascinerer mig gang på gang.

Uendelig muslinger af Sylvie Bocqui, 2016. Anmeldelsen kan læses her

Rigtig god til: Sprogelskeren.

Hvorfor den er i dette indlæg: Sprogligt set er denne en af de smukkeste bøger, som jeg læste i 2016. Hos Bocqui er ingen ord overflødige og der er stemningsbeskrivelser, som jeg vil søge tilbage til flere gange fremover.

Alkymisten af Paulo Coelho, 2003. Anmeldelsen kan læses her

Rigtig god til: Lommefilosoffen, som nyder en god historie.

Hvorfor den er i dette indlæg: På en eller anden måde lykkedes det mig at have bogen stående urørt på reolen i flere år, da en rejsende bog kom forbi Albertslund. Jeg slugte den i mig, pyntede den med klistermærker og skrev små noter undervejs. For mig var det den perfekte bog på det perfekte tidspunkt og jeg er så glad for at have haft den “på besøg” så at sige.

Dukkemageren af Jessie Burton, 2015. Anmeldelsen kan læses lige her

Rigtig god til: Historienørden, som mangler en god roman med et overnaturligt twist.

Hvorfor den er i dette indlæg: Efterhånden er det næsten et år siden, at jeg læste denne bog og det er ikke længe siden, at jeg inkluderede den i et indlæg om bøger, som burde blive filmatiseret. Jeg havde bogen med i hvert et tog og bus, da jeg læste den og så sent som i dag sad jeg og kiggede på Burtons anden roman, “The Muse”. Hun skriver virkelig godt og det er en imponerende debut.

Vincent af Barbara Stok, 2016. Anmeldelsen er lige her

Rigtig god til: Den kunstinteresserede og graphic novel entusiasten.

Hvorfor den er i dette indlæg: Jeg har ikke læst så mange graphic novels i 2016 som de foregående år, men denne efterlod et ganske stort indtryk. Van Goghs livshistorie er virkelig interessant og illustrationerne er blandt andet med til at beskrive hans sindstilstand umådeligt præcist. Jeg krydser fingre for at der snart blev udgivet mere af Stok på dansk 🙂

Krigen har ikke et kvindeligt ansigt af Svetlana Aleksijevitj, 2015. Anmeldelsen kan læses lige her

Rigtig god til: Læseren, som interesserer sig for 2.verdenskrig og stærke kvindeberetninger.

Hvorfor den er i dette indlæg: Denne bog gav mig så stærke indtryk undervejs, at jeg efter nogle passager var nødt til at holde pause et par dage for at tænke over det, som jeg havde læst. Der er ingen tvivl om hvorfor Aleksijevitj vandt Nobelprisen i 2015 – de historier, som kvinderne fortæller hende, er uden tvivl de stærkeste vidnesbyrd, som jeg endnu har læst fra 2.verdenskrig og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg allerede nu har fortalt folk om den og opfordret til at læse denne hårde, men utrolig vigtige bog.

2016 i bøger

laesning-2016

Mit oprindelige mål af læsning af bøger inde på Goodreads var på 100 bøger og da jeg havde formået at læse 108 i det foregående år, var jeg ganske sikker på at det skulle jeg nok nå. I efteråret engang realiserede jeg, at jeg måtte sætte det ned og det kom ned på 70. Jeg nåede desværre ikke så mange, men her i 2017 tager jeg revanche.

Antal bøger: 

54. Som er præcis 54 mindre end 2015.

Antal sider:

8,848 sider nåede det at blive til, hvilket er en del egentlig.

Den korteste bog: 

Pudsigt nok var min korteste bog i 2016 på kun 16 sider, hvor den i 2015 var på 32 sider. I 2016 var det “De der vandrer bort fra Omelas” af Ursula K. Le Guin.

Den længste bog:

Årets længste blev Daniel Silvas “Den engelske spion”, som på engelsk er på 484 sider, men på dansk 463.

Gennemsnitslængde: 

167 sider, hvilket nok er pga børnebøger og billedbøger.

Gennemsnitsvurdering:

4,4 stjerner. Lidt højere end sidste år, men jeg har også været mere grundig i min research af bøger ift. hvilke jeg køber hjem, låner på biblioteket eller får som anmeldereksemplarer.

Den mest populære bog ift. andres Goodreadsopdateringer: 

Ikke overraskende er det Coelho’s “Alkymisten”, som var en af de rejsende bøger, der kom forbi Albertslund i år. Den har i mange år været bestseller verden over og ifølge Goodreads har den i skrivende stund blevet læst af 1,882,580 læsere derinde.

Den mindst kendte bog ift. andres Goodreadsopdateringer: 

Jeg er ikke helt sikker på, om jeg selv oprettede denne på Goodreads, men jeg tror det næsten. Kun en enkelt anden person udover mig har indtastet en læsning af Benni Bødkers “Djævelens Øjne” – virkelig anbefalelsesværdig børnebog, som er illustreret af Thomas Thorhauge.

Alt i alt: 

Et lidt sløvt læseår for mig, hvis jeg skal være helt ærlig. 2014 bød på 104 bøger og 2015 på 108, så her i 2017 skal jeg have uppet mit læsegame og nok nedprioritere de sociale medier lidt. Dog ikke bloggen. Der kommer nok til at være en del aktivitet herinde, når bøgernes sider vendes i større grad 🙂

Kender i nogle read-a-thons, som man kan melde sig til udover Deweys?

Glædelig jul og godt nytår

Lige siden at jeg var lille har jeg elsket december og hvad den bragte med sig. Jeg husker tydeligt de pakkekalendere, som min bror og jeg fik, da vi voksede op og antallet af gange  jeg har set “Alletiders Nisse” på vhs er umuligt at tælle på 2 hænder. Mange gange er det i hvert fald. I mange år holdt vi jul hjemme hos min mormor og da hun kom på plejehjem, måtte vi finde på noget nyt. I år fejrer min kæreste og jeg jul hjemme hos mine forældre, da vi sidste år befandt os hos hans familie i Herning d.24., og igen i år ser jeg frem til at pynte juletræ hos mine forældre. Selv har vi ikke haft tid til at købe et (eller plads for den sags skyld) og med 2 jobs og en opgave er måneden gået alt for hurtigt. Derfor den stille tid her på bloggen. Billederne her er delvist fra Tivoli, hjemme hos os selv og hos mine forældre.

Men i januar vender jeg stærkt tilbage. Endnu er ting i januar lidt hen i det uvisse, men bloggen står her endnu og jeg glæder mig til at dele anmeldelser af min decemberlæsning med jer. Jeg kan også afsløre at jeg har et par arrangementsbeskrivelser i ærmet og et par nyheder om hvad der skal ske i 2017. Indtil da krydser jeg fingre for at i får en virkelig rar jul i godt selskab (hvad enten det så er mennesker, dyr og/eller bøger) og ønsker jer alt det bedste i det nye år. Tusind tak fordi at i følger med her – det sætter jeg virkelig stor pris på og jeg glæder mig over enhver lille kommentar eller like på de sociale medier. Kort sagt: Tak fordi i er jer 🙂

#4 Lidt om: At læse biografier og biografiske romaner

Jeg husker skolebibliotekets store udvalg af litteratur. Skolen var måske ikke så stor som andre, men de mange timer, som jeg tilbragte på Balsmoseskolens skolebibliotek i Smørum, vil jeg altid huske og pudsigt nok er der bøger, hvis placering på disse hylder jeg husker bedre end noget andet. Den gamle serie om kongedatteren Leonora Christina, som Enevoldsen stod bag, hører blandt dem, som jeg husker allermest klart. Hendes ulykkelige historie tryllebandt mig og hvis det ikke var hendes historie, der etablerede min interesse for historiske karakterer, så blev den grundlagt få år senere, da jeg fik min allerførste bog af Helleberg, nemlig “Rigets frue”. Første gang at jeg forsøgte at læse den, nåede jeg ikke til slutningen, men sidenhen lykkedes det og sidenhen har jeg anskaffet mig flere romaner af Helleberg. Især dem om stærke kvinder i Danmarkshistorien egentlig.

Man kan altid spørge sig selv, hvorfor det er interessant at læse om andres liv, når der er så mange andre bøger, i hvilke man reflekterer endnu mere over sin egen eksistens, som man måske kunne få mere ud af at læse. For mig er det især interessant at læse om de forfattere, hvis livshistorie er et mysterie for mig til trods for deres kendte værker. Eller tv-programmer som i tilfældet med John Cleese. Billederne af bøgerne her i indlægget af alle af bøger, som jeg har læst som voksen. Interessen for Lindgrens liv opstod rent faktisk ikke med udgivelsen af biografien af Andersen, men helt tilbage til da jeg som 12-årig stod i forlystelsesparken Astrid Lindgrens Värld og valgte at bruge mine lommepenge på 2 korte bøger fulde af billeder om Lindgren i stedet for legetøj og slik som mine veninder. Siden Andersens udgivelse har jeg utallige gange tænkt på Strömstedts gamle biografi og en dag vil jeg få læst hele hendes forfatterskab.

Det er egentligt lidt pudsigt at tænke på, hvor mange dokumentarer jeg efterhånden har set om forfattere på YouTube i forhold til hvor mange biografier der har befundet sig i mine hænder de sidste par år. Overvejende mange dokumentarer egentlig(desværre). Jeg fik idéen til dette indlæg efter at jeg havdee vendt den sidste side i den danske oversættelse af “Hotel Intetsteds”, hvor jeg under research om forfatteren opdagede de mange lighedstræk med hendes egen historie. Dog uden at den var kategoriseret på Bibliotek.dk som biografisk roman. Min læsning af bogen blev ikke påvirket, men den ekstra oplysning gjorde, at jeg nok anskuer den lidt anderledes end hvis det havde været ren fiktion. Børnebøger af Lindgren og Jansson er for mig blevet mere forståelige ved at have læse biografier om forfatterinderne bag og jeg er ikke i tvivl om at jeg fremover vil læse flere biografier og dette både af forfattere, hvis værker jeg kender, men også dem, hvis værker jeg stadig har til gode.

Hvad med jer? Læser i biografier og biografiske romaner? 🙂