Highly inappropriate tales for young people af Douglas Coupland og Graham Roumieu

Highly inappropriate tales for young people af Douglas Coupland og Graham Roumieu, 2011. William Heinemann. Antal stjerner: 5/5

Hvordan bør en barnepige opføre sig og er alle udvekslingsstuderende underlige, når de skal prøve at tilpasse sig et andet land?

Douglas Coupland har her i samarbejde med tegneren Graham Roumieu skabt en fantastisk morsom lille bog, som består af 7 små historier, der virkelig er så upassende, som titlen antyder. For at svare på mine 2 første spørgsmål har jeg valgt at sætte fokus på historierne om hhv. barnepigen Sandra og Hans, som er udvekslingsstuderende. Vi starter med Sandra, som får 3 nemme barnepigejob, eller, det skulle man tro.

Tvillingerne Jason og Kaylee er de første, som vi hører om. Deres forældre skal til en reunion og Sandra mener ikke, at de bør sidde hjemme og spille videospil hele aftenen. Bestemt ikke. I stedet lokker hun dem ud af huset og får dem til at stjæle ting til hende i en butik. Da børnene bliver opdaget, forsvinder hun og lader børnene blive tilbage.

Hendes chef er ikke helt tilfreds, men sender hende afsted igen og denne gang går det ud over den stakkels dreng Hunter. Han er bange for ild, men deres projekt sammen virker ganske harmløst til at starte med. De finder papæsker frem og tegner huse på dem. Sandra mener, at de bør brænde dem i brændeovnen, men ilden spreder sig for hurtigt og pludselig får de brug for brandmænd. Og igen forsvinder Sandra og lader barnet tage skylden.

Det sidste barn Brenlinn, bliver dog ikke sat til noget kriminelt – til gengæld bliver hun ført ind på en kirkegård sent om aftenen og efterladt der. Hun døde næsten af lungebetændelse, og alligevel siger hun ja til endnu et job som barnepige. Dog lader hun sin ven Todd vide, at det er børnene, som er umulige.

En anden historie er den om Hans, som er tysk udvekslingsstuderende. Han prøver i starten at finde sig til rette på sin nye skole, men dette er svært. En dag, da han er blevet vant til at være usynlig, lægger to unge piger mærke til, at han samler mad i kantinen i en papirspose og de beslutter sig for at følge efter ham. Det viser sig at han samler mad til krager i nærheden, da det er vigtigt for ham at maden ikke går til spilde. Derudover finder pigerne ud af noget andet, men dette må du læse dig frem til.

Alt i alt har Coupland ret i, at det er en upassende samling fortællinger for unge mennesker og det er fantastisk at læse noget så underligt en gang imellem. Han skriver rigtig godt og humoristisk og illustrationerne passer virkelig godt til. Den er bestemt værd at anbefale og dette især til unge mennesker samt dem, som har sort humor.

Reklamer

Mor og Busser af Kristina Nya Glaffey

Mor og Busser af Kristina Nya Glaffey, 2014. Anmeldereksemplar fra Gladiator. Antal stjerner: 5/5

Hvordan forklarer man svære voksenord så et barn forstår dem og hvordan betragter børn en familie som hedder “mor, mor og børn”?

Kristina Nya Glaffey har med “Mor og Busser” skrevet en skøn lille roman, som viser hvordan børn betragter familielivet i dag. Familien består af Mor, Busser, samt børnene, som er Emma og vores jeg-fortæller, hvis navn i øvrigt er ukendt. Enhver historie starter ved begyndelsen og her giver jeg-fortælleren et kort resume af hvordan deres mor fik en haletudse ind i sig på en klinik og 9 måneder senere blev Emma og jegfortælleren født.

Gennem forældrenes samtaler lærer vi om hvordan de håndterede deres homoseksualitet gennem deres ungdomsår og hvordan de mødte hinanden. Dog er der visse ting, som man ikke bør forklare børn for tidligt og det virker som om at jeg-fortælleren vitterligt tror på, at Busser tog hjem til mor for at se hendes frimærkesamling. Udover denne lille familie hører vi også om bedsteforældrene samt onklen Bent, som ikke er helt normal på øverste etage og som man ikke skal gå over i laden med alene på noget tidspunkt.

Illustrationerne i bogen står Pernille Kløvedal Helweg bag, som er billedkunstner. Selvom illustrationerne kan være lidt dystre og utydelige, så passer det rigtig godt til barnets verden (dette ses f.eks. ved at Kunstfonden er tegnet som ænder, da Glaffey er rigtig god til at beskrive de forskellige problemstillinger som de to lesbiske mødre har oplevet gennem deres ungdom).

Især er det beskrivelserne af de svære ord, som jeg virkelig fandt fantastiske:

“Mor har engang været til foredrag på Emmas og min skole med en klog dame, der sagde, at det var vigtigt at være opmærksom på noget, der hedder rollefordelingen, som er et svært ord, der betyder, at faren bare sidder og stirrer ned i sin tallerken og spiser hakkebøf, mens moren må gå sulten i seng, fordi hun har brugt hele aftensmåltidet på at tørre børnenes næser og sige til dem, at de skal sidde stille ved bordet.”

Alt i alt en skøn bog, som virkelig viser, hvordan en moderne familie fungerer i dag og som samtidig viser at så længe børn er elsket, så er de ligeglade hvilken seksualitet deres forældre har. Det er den første bog af Glaffey, som jeg har læst, men jeg pønser på at få fat i en af hendes foregående, da denne virkelig var en god læseoplevelse.

Jeg kan anbefale den til dem, som trænger til et sjovt grin i hverdagen og i og med at det er et barn, som er jeg-fortæller, vil jeg anbefale den til alle teenagere og voksne.