Kylling med blommer af Marjane Satrapi

Kylling med blommer – En iransk fortælling af Marjane Satrapi, 2006. Carlsen. Opr. udgivet som Poulet aux prunes i 2004. Antal stjerner: 4/5

Hvordan kan musik påvirke et liv og hvor stærke er bønner for andres liv egentlig?

Marjane Satrapi, som er bedst kendt for hendes serie ”Persepolis”, tager sin læser med tilbage i tiden til Iran i 1958. Nasser Ali Khan, der er musiker, er på udkig efter en ny tar, da hans kone har ødelagt den han havde, men det er ikke helt så nemt at finde den perfekte tar. Flere af dem, som han får fat i, går nemt i stykker, men en dag får han besøg af sin ven Manuchehr, som kan hjælpe ham lidt på vej:

“En af mine gamle venner bor i Mashad. Han sælger lidt af hvert. Jeg var forbi i sidste måned. Han havde netop fået fat på en Yahya-tar. En antikvitet! Et unika! Han er oven i købet en stor beundrer af dig, selvom han aldrig har hørt dig spille. Jeg skriver til ham og fortæller, at du kommer. Det varer lidt, før posten når frem… Hvis du kan være der om tre uger, er det perfekt! Jeg er sikker på, at du vil finde lykken.”

Efter han har købt en ny tar, spærrer han sig selv inde i en stund og forsøger at spille sig glad igen. Men det vil bare ikke lykkedes for ham uanset hvor meget han forsøger og i stedet gør det ham mere trist. Han beslutter sig for at dø og vi følger ham og hans familie i dagene efter denne beslutning. Hans kone opsøger sin svoger for at få råd, og han aflægger Nasser et besøg hvor de forsøger at få snakket det hele igennem. Men lige lidt hjælper det og Nasser fortsætter med at vente på at dø:

“Der var gået fem dage, og Nasser Ali Khan gjorde sig mange tanker.

Hvornår bliver det min tur?

Mon min sidste time er kommet?

Jeg har fået nok! Jeg vil dø.

Han konkluderede, at når døden endnu ikke havde taget ham, måtte det være, fordi nogen bad for hans liv.

Min familie?

“Gud! Red ham!”

Umuligt.

“Gud! Dræb ikke min far!”

Jamen selvfølgelig. Der var ingen tvivl! Det kunne kun være Farzaneh, hans kæreste datter, hans højtelskede barn.”

Men vil det lykkedes Nassers familie at tale ham fra det inden det er for sent?

Satrapi har med denne graphic novel skrevet og illustreret endnu en tænksom bog, som viser forskellige aspekter af et menneskeliv. Man begynder at forstå Nasser Ali Khan og hans beslutning desto mere man lærer om hans liv (heriblandt både hans barndom, ungdom og nuværende familieliv) og jeg er især vild med hvordan Satrapi illustrerer hans kærlighed til musik. Satrapi fletter også traditioner fra landet ind i historien og det giver en bedre forståelse af hvordan folk tænkte på denne tid.

Alt i alt en tænksom graphic novel om musikeren Nasser Ali Khan, som reflekterer over det liv, som han netop har opgivet.

Jim Curious – rejser til havets dyb af Matthias Picard

Jim Curious – rejser til havets dyb af Matthias Picard, 2015. God og Ond. Opr. udgivet som Jim Curious – voyage au cœur de l’ocean i 2012. Antal stjerner: 4/5

Hvad befinder der sig egentlig nede på bunden af havet og hvilke dyr kan man finde under havets overflade?

Picard bringer læseren med helt ned til havets bund ved hjælp af et par 3D-briller og dette er ved at sende Jim Curious derned på opdagelse. Jim er en ganske ung dreng, som iført en umiddelbar kæmpe dragt bevæger sig længere og længere ned på havets bund ganske alene. Han støder blandt andet på vrag og store skildpadder på sin tur og ved hjælp af 3D-brillerne får man som læser en helt anden oplevelse – man føler, at fiskene kommer hen imod én og man observerer detaljer på en helt anden vis, end hvis det havde været en sædvanlig graphic novel.

Der er ingen ord i bogen og derfor er anmeldelsen her ganske kort, men jeg kan varmt anbefale den til både børn og voksne og jeg krydser fingre for, at der kommer flere graphic novels, hvor man skal bruge 3D-briller. Alt i alt en kort fortælling om en dreng på eventyr under havets overflade, som bestemt er værd at genlæse.

Livet er en fucking fest af Simon Hanselmann og Forlæns

Livet er en fucking fest af Simon Hanselmann & Forlæns, 2015. Anmeldereksemplar. Opr. udgivet løbende som Megg, Mogg, & Owl. Antal stjerner: 4/5

Hvordan en ugle blive ”høj” og hvordan bliver et menneske (eller en ugle) egentlig påvirket af stoffer?

Disse historier om Megg, Mogg, Ugle, Werewolf Jones og deres venner er tidligere blevet udgivet på Tumblr af den tasmanske Hanselmann og vi følger dem i deres hverdag. Megg, som egentlig er en heks, er sammen med Mogg, der er en kat. Ugle og Werewolf Jones er et par af deres venner, som de hænger ud med og dette især, når de har noget sjovt at ryge. Ugle er dog ikke altid med på den værste (hvilket er virkelig langt ude ting til tider) og det ses blandt andet her:

”Mogg: ”Hvor har du været Ugle?

Ugle: Suk. Lover i, at i ikke griner?

Megg & Mogg: …

Ugle: Jeg… Jeg har gået til AA-møder.

Megg: Det er ikke særlig sjovt…

Mogg: Ja, det er mest bare deprimerende.” ”

Men det er ikke helt nemt at stoppe, når ens venner drikker og ryger hvad de vil og når de vil. Megg og Mogg lever et såkaldt ”steneren” liv, hvor ting til tider går i tomgang. De har intet arbejde og en dag får Ugle pludselig en idé om, at de alle skal finde et arbejde i det lokale friluftsland:

”Ugle: ”Lad os gå derind og tale med chefen.

Megg: Heeey! Stop lige! Jeg er alt for høj til at tale med rigtige mennesker!”

Men hvordan er det at være høj hele tiden (eller så ofte som man har råd) og hvordan skal man bryde en ond cirkel, når ens venner trækker en tilbage til det dårlige?

Da jeg startede med at læse denne samling af tegneseriestriber tænkte jeg helt ærligt: ”Øhm, hvad er det?”. Men det interessante ved at læse sådanne striber i en større mængde, som med denne bog, er, at man lærer karaktererne virkelig godt at kende og begynder at se, hvorfor de lever, som de gør. Hanselmann er virkelig dygtig til at levendegøre et liv, som bestemt ikke altid er en fest og sætte billeder og ord på deres rastløshed og venskaber. Tegnestilen passede utrolig godt til historien og fungerede som et samspil mellem tekst og billede, som nok ikke havde haft samme stærke virkning, hvis det kun var tekst eller billede. Alt i alt en interessant samling af tegneseriestriber (som man lige skal vænne sig til) om Megg, Mogg og deres liv, som til tider er en ”fucking fest”, men som også er præget af rastløshed.

De gale af Kim Fupz Aakeson og Mikkel Sommer

De gale af Kim Fupz Aakeson og Mikkel Sommer, 2012. Høst og Søn. Antal stjerner: 4/5

Hvad ville der ske med Danmark, hvis alle over 25 blev ramt af en virus, der fik dem til at glemme hvem de er og hvem ville tage kontrol over hvad der skulle ske?

Kim Fupz Aakeson har med “De gale” opstillet et næsten utænkeligt scenarie om et kriseramt Danmark – eller ville det kunne ske en dag? Vi starter med at møde Steff og Topper, som går på en skole i Jylland. Topper fortæller om en virus, som han har hørt om og denne kan bruges som en form for krigsangreb. Pludselig indkaldes de til forsamling på skolen, hvor det er blevet bestemt, at de skal blive på skolen foreløbig. Steff og Topper er ikke helt tilfredse og beslutter sig for at flygte, så snart det bliver mørkt. Allerede da de møder de første mennesker uden for skolen, mærker de, at noget er galt. De går efter lang tids vandring ind i et supermarked, hvor ejeren kun kan sige “En Kurv. I skal tage en kurv.”, og de skynder sig hurtigt ud. De har nemlig et mål og det er at komme til Helsingør, hvor Steff’s familie bor.

Da de endelig når Lillebæltsbroen, ser de en samling af mennesker, der også søger vestpå – de får et lift med en båd mod at give noget af værdi væk og de søger ind mod en skov for at sove der. Her møder de pigen Popsy, som rejser alene mod Sverige. De beslutter sig for at følges vestpå – dette bliver ikke en nem rejse, men hvor der er håb, må der vel være vej.

Aakeson står på delvist bag denne lille perle, da den er udgivet ud fra hans bog. Dog er det Mikkel Sommer, som har illustreret denne og de to har arbejdet sammen flere gange før. Hans illustrationer er rigtig gode til at illustrere handlingens forløb og især deres problemer undervejs. Bipersonerne forbliver bipersoner og illustrationerne af vores tre hovedpersoner er ikke for detaljerede, så de kunne være enhver egentlig. Som læser sidder man tilbage med frygt for at det ikke er så utænkeligt som det burde være og de tre unges eventyr er mere en kamp om overlevelse end man først ville tro. For hvem kan man stole på og kan et samfund virkelig fungere, hvis over halvdelen af befolkningen er gale?

Alt i alt en velillustreret graphic-novel, som har givet mig lyst til at læse originalen. Det er en mere dyster og dystopisk fortælling end man normalt kender Aakeson for og jeg er enig med forfatter og litteraturkritiker Jens Andersens citat på bagsiden af bogen:

” Det er en roman, som i sin dygtige blanding af Lars von Trierske scenerier, Orwellske stemninger og hårdkogt B-filmjargon har en vældig appel til unge læsere.”

Kvinden der ikke kunne huske! af Oscar K & Rasmus Bregnhøi

Kvinden der ikke kunne huske! af Oscar K og Rasmus Bregnhøi, 2014. Fahrenheit. Antal stjerner: 4/5

Hvad kan en synsk, men blind pige få ud af at se en biograffilm og hvorfor bestiller en garvet læge anatomidukker?

Dette er det sidste bind i serien om Lilith og Schniff, som Oscar K. og Rasmus Bregnhøi står bag.

I de forgangne bind har vi hørt hvordan Lilith og Schniff først mødtes, hvordan Schniff klarer sig som hjemløs og ikke mindst hvordan de klarer mystiske sager, som politiet ikke helt kan opklare selv.

I denne fortsætter jagten på sandheden om de forsvundne fattige børn, men det er også bogen hvor Lilith og Schniff finder ud af, hvem deres forældre i sandheden er. Schniff hedder faktisk Knud Kristensen i virkeligheden, men sammen med sine venner er det ikke det mest cool navn og Schniff er derfor det navn, som folk kalder ham. Vi starter med en biograftur i denne bog, hvor Lilith og Schniff skal se “Mød mig i Gaslygtens skær”, og til trods for at Lilith ikke kan se hvad der foregår på lærredet, så er hun helt betaget af filmen og siger: “Det var en smuk film.”

Schniff, der hver nat må finde et nyt sted at sove, begiver sig ud i nattens mulm og mørke og her følger han efter et mystisk skrig, som fører ham til et barn, men Schniff kalder dette barn for et væsen. Han fortæller Lilith om dette og en aften hører de den lokale bedemand forhandle om en lever (og det er måske her at vores respekterede læge er involveret?) – kriminalassisten Q, som vi stiftede bekendtskab med i første bind og som virker mistænkelig, trækker dem dog væk før de hører mere. Schniff og Lilith ved dog, at noget ikke helt sædvanligt er på færde og de sætter sig for at opklare sagerne om de forsvundne børn én gang for alle.

Igen er det lykkedes Oscar K. at skrive en god fortsættelse til de to forgangne bind om Lilith og Schniff og det er endda også gået godt med at hive fat i alle trådene og binde dem sammen til en god og troværdig løsning.

Tegnestilen er jeg personligt helt vild med – simple tegninger, men dog med masser af detaljer og selve historien er virkelig interessant. Vi lærer mere og mere om karaktererne gennem trilogien og det er rart at den ikke er så forudsigelig.

Den kan anbefales til unge mennesker og voksne og det er især tegnestilen, som gør denne graphic novel helt unik.