#3 Boglige bekendelser

Jeg har tidligere skrevet om et par boglige bekendelser her og her, men det gik op for mig, at det er frygtelig lang tid siden, så derfor har jeg fundet et par ting mere, som i måske ikke lige ved om mig. 🙂

11. Jeg tager ofte til litteraturarrangementer med forfattere, som jeg ikke har læst noget af,  da jeg nyder at blive inspireret.

12. Selvom jeg ofte laver æselører i mine bøger, så skriver jeg aldrig i dem. Eneste undtagelse er da jeg læste “Wuthering heights” i England i 2010 da sproget var så gammeldags ift det som jeg lærte på gymnasiet.

13. Selvom jeg (i perioder) er virkelig god til at opdatere boglisten over mit hjemmebibliotek, så glemmer jeg nogle gange at opdatere listen og køber en bog som jeg har glemt at jeg allerede ejer. Men det er vel normalt når ens hjemmebibliotek er på over 1.000 bøger.

14. Jeg elsker DK5-opstillingerne 99.4(biografier), 80-81 (litteratur) og 75 (illustrationer i børnebøger). Jeg går altid lidt i stå i de sektioner på mit arbejde. Man er vel litteraturnørd og biblioteksnørd.

15. Lydbøger er stadig et ukendt territorium for mig. Hvorfor jeg ikke er begyndt på det endnu har jeg intet godt svar på.

Hvad med jer? Kan i nikke genkendende til nogle af tingene? 

Bloggens første spørgerunde

Da jeg den anden dag gennemgik nogle gamle indlæg herinde fra da bloggen startede, opdagede jeg pludselig noget. Jeg har ofte tænkt over det, men har aldrig fået det gjort. Nemlig sat en spørgerunde i gang her på bloggen.

Efterhånden har jeg haft bloggen i lidt over 2 år og anmeldt bøger i længere tid end det og jeg er sikker på, at der nok er nogle ting, som i er nysgerrige om. Om det gælder bogkøb, kameraer, rejsetips eller hvad i end kan finde på, så er jeg frisk på at svare 🙂

Der er ændringer på vej her ganske snart, men mere om det ganske snart. I kan både spørge mig her, på Facebook, på Twitter og på Instagram og sende mig en mail, hvis i hellere vil det. Hvis der er noget, som i vil se mere/mindre af her på bloggen, så påskønner jeg også kommentarer om dette 🙂

Jeg krydser fingre for, at i vil lege med derude 🙂

Lidt om: At læse den rigtige bog på det rigtige tidspunkt

Umiddelbart lyder det måske lidt underligt, men det er noget, som jeg har gået og tænkt over her på det seneste. Jeg er ret heldig med min læsning i øjeblikket og det bærer bloggens anmeldelser også præg af. Før jeg tager en bog med hjem fra enten folkebiblioteket, biblioteket hvor jeg arbejder eller mit hjemmebibliotek eller får en tilsendt fra et forlag, bruger jeg en del tid på at undersøge bogen og forfatteren bag for at se om det er en bog, der kan falde i min smag. Men jeg finder også meget inspiration hos andre bogbloggere, hos booktuberne på YouTube og ikke mindst på Instagram, hvor både danske og udenlandske forlag, forfattere og bognørder ivrigt deler deres læseoplevelser.

Men jeg skrev jo det rigtige tidspunkt ovenover. Og tidspunktet og ens foregående læseoplevelse er uhyre vigtigt. Men først to små eksempler på hvordan læsning af en bog kan være rigtig på et tidspunkt og forkert på et andet tidspunkt. Da jeg gik i folkeskolen nede i Haslev, lånte jeg en dag bogen “Sofies Verden” af Jostein Gaarder med hjem. Jeg husker tydeligt at have set den på min kusines boghylde i flere år forinden (hun havde også en fin samling af Laura-bøgerne) og jeg havde aldrig rigtig taget den op og læst bag på den. Dette gjorde jeg så på skolebiblioteket og jeg glædede mig virkelig til at læse den. Men jeg kørte død i den. Ikke én, men flere gange. Fast forward til gymnasietiden et par år senere. Denne gang er det på folkebiblioteket at jeg låner den og det var lige før en eksamensperiode. Jeg nåede et godt stykke ind i den, men den lå stille på mit natbord i et par måneder og jeg opgav til sidst.

Men stædig som jeg var (og stadig er) gav jeg ikke helt op. Jeg ønskede mig den i julegave den efterfølgende jul, som var midt i mit sabbatår. Det resulterede i, at jeg tog den med til England, da jeg skulle derover som au-pair. Og der fik jeg endelig tid til at fordybe mig i bogen. Nøj, den var god! Men for mig krævede den også en masse koncentration og særligt da jeg brugte en del tid på at læse op på noget filosofi ved siden af. Efterfølgende har jeg set den norske film og når jeg i dag ser den på min reol, smiler jeg og tænker, at jeg en skønne dag skal få den læst igen. Sidenhen har jeg også dykket længere ned i Gaarders forfatterskab og jeg har anmeldt et par af hans bøger her på bloggen.

Mit andet eksempel er “The Remains of the Day” af Kazuo Ishiguro, som jeg lånte på Statsbiblioteket straks efter at jeg havde læst “Never let me go” af samme forfatter og set filmatiseringen af denne. Jeg var ellevild med den bog og hvordan plottet fungerede. Derfor havde jeg virkelig høje forventninger, da jeg bladrede om på første side og begyndte på min læsning af “The Remains of the Day”, der var skrevet 16 år før “Never let me go” og som har vundet Man Booker Prize. Men jeg kedede mig så bravt som aldrig før. Jeg læste den færdig dog, men undervejs blev den bare aldrig mere interessant for mig. Filmen var lidt bedre, men jeg tror bare, at jeg havde forventet noget andet og mere interessant fra den forfatter.

Et par år senere besøgte jeg min gamle au-pair familie og moderen, som arbejder på en skole, havde sagt ja tak til at tage imod nogle af de bøger, som skolen var ved at kassere. Vi satte dem alle ud på vejen i kæmpe kasser og pigerne lavede et skilt, da de var ganske gratis. Jeg fandt et par interessante klassikere og heriblandt også “The Remains of the Day”. Og selvom jeg allerede havde en tung taske, valgte jeg at tage den med, da det gik op for mig, at jeg måske ville sætte bedre pris på sproget og handlingen om 10-15 år. Da jeg hørte om hans nyeste bog “Den Begravede Kæmpe”, vidste jeg med det samme, at det var én, som jeg skulle kigge nærmere på og jeg blev bestemt ikke skuffet. Hvilket også er en af mine grunde til at ville vende tilbage til “The Remains of the Day” – jeg har elsket to af Ishiguros bøger og jeg er ikke i tvivl om at jeg nok bedre kan lide denne her næste gang.

Nu er det måske lidt mere klart, hvor jeg vil hen med dette indlæg. Der er to gyldne regler, som virkelig fungerer for mig,  når det gælder min læsning:

  • Læs ikke for mange i samme genre lige efter hinanden. Der er en tendens til at man sammenligner den nuværende bog med den man lige har læst og for mig bliver det for ensartet til sidst. Derfor læser jeg så varieret som muligt for at forhindre at køre død i bøger.
  • Tænk over hvad du er i humør til. Så vidt muligt har jeg altid følgende på mit natbord, da hvad jeg har lyst til tit kommer an på hvad jeg netop har læst. Hvis jeg har læst en tung murstensroman, er jeg mere tilbøjelig til at læse børnebøger og graphic novels. Og omvendt. For mange kortere bøger på én gang giver mig mod på at læse en tyk roman.

Så det var lidt mine tanker om det at læse de rigtig bøger på de tidspunkter. Men hvad tænker i? Har i også bøger, som i har måttet pause og som i har planer om senere at forsøge at læse igen?

#5 Lidt om: At møde forfattere

Før jeg flyttede til Aarhus, havde jeg aldrig mødt en forfatter. I folkeskolen havde vi engang Flemming Quist Møller forbi for at holde foredrag nede i byens kulturhus, men at snakke med forfattere ansigt til ansigt gjorde jeg nu aldrig. På vores introkursus i Litteraturhistorie på AU havde vi om gotiske romaner (som jeg snart vil skrive lidt om i et nyt tiltag kaldet genretag) og derfor fik vi besøg af Leonora Christina Skov, som var aktuel med romanen “Silhuet af en synder” og flere af mine klassekammerater snakkede med hende efter samtalen, da de fik deres bøger signeret. Jeg havde lånt min på biblioteket og vidste ikke helt hvad man kunne sige – hun var jo en kendt forfatter. Da vi nåede 2.semester, opdagede jeg en litteraturfestival i København ved navn CPH Litt, som fandt sted i maj måned. Grundet en eksamen om Shakespeare tog jeg mod til mig, og opsøgte Niels Brunse efter hans oplæg om at oversætte netop dennes forfatterskab. Og noget gik op for mig: De er jo bare mennesker og at skrive er deres job. De er slet ikke så farlige.

Omkring dette tidspunkt besøgte Maria Helleberg AU på et seminar, hvor hun talte om sine historiske romaner. Som stor fan af bogen “Rigets Frue” havde jeg fundet den frem og da det var et arrangement på historie, var jeg den eneste, der efterspurgte en signering. Vi endte med at snakke over 10 minutter og det var simpelthen så interessant. Et nyt højdepunkt kom året efter, hvor jeg (i selskab med mange andre) opsøgte Jennifer Egan efter en samtale i Den Sorte Diamant med Christian Jungersen. Dette var den første internationale forfatter, som jeg udvekslede ord med og hun var simpelthen så rar. Sidenhen har jeg tit gået op til forfattere, både danske og internationale, efter deres interviews – om det så har været på biblioteker, i boghandlere eller til litteraturfestivaler.

Jeg har dog ikke vovet mig ud i at lave interviews endnu (men jeg kan bestemt anbefale dem, som Mette Camilla laver ovre på Kulturxpressen lige her), men nyder i stedet at sidde med en blok og mit kamera, når jeg tager til litteraturting. Indtil videre nøjes jeg med at snakke med forfatterne, når jeg får mine bøger signeret og den personlige kontakt betyder lige så meget som selve signeringen. Da jeg begyndte at tage på Louisiana, fandt jeg på en ting, nemlig at spørge især de internationale forfattere, hvilke bøger de anser for at være deres favoritter. Det skaber til tider også en samtale med de andre forfattere. Det skete blandt andet, da jeg i Den Sorte Diamant havde hørt Siri Hustvedt snakke om “The Blazing World” og da jeg stillede spørgsmålet, nævnte jeg, at det gjorde jeg engang imellem og at jeg på Louisiana Literature havde spurgt Michael Ondaatje. Hun svarede selv “Anna Karanina” og spurgte, hvad Ondaatje havde svaret. Hans svar “The Radetsky March”, som er skrevet af Joseph Roth, overraskede hende bestemt ikke og hun svarede “That’s typical Michael”.

Hvad tænker i om at møde forfattere?

Bøger fra min ferie i England

Der er en ting, som sker hver gang jeg er i England. Jeg køber bøger med hjem. Og ikke kun en, men mange. Det er som om at de smutter ned i min kurv, når jeg går ind i en boghandel og når de er oppe på disken, trykker de selv koden til mit Dankort og hopper ned i min kuffert bagefter. Anden forklaring har jeg ikke. Denne rejse til England var som de andre og jeg kom hjem med disse fantastiske fund:

Jeg havde ikke engang været i London i 2 timer, før der kom 8 bøger ned i kufferten hjemme på vandrerhjemmet. Nogle havde jeg bestilt på forhånd (se hvordan længere nede) og jeg gik forbi Skoob, som er noget nær et paradis for bogelskere. Jeg laver senere indlæg om bogindkøb i England, da jeg ved, at mange af mine læsere har efterspurgt dette på diverse sociale medier. I Skoobs købte jeg “The Ladies’ Paradise” af Émile Zola, som en af mine favoritserier er baseret på, nemlig “The Paradise” fra BBC. Det er ikke første bog, som jeg køber af Zola og jeg ser frem til at få fat i resten af bogserien, da den skulle være virkelig interessant.

I Skoobs fandt jeg også endnu en “Alice in Wonderland” til min samling, som er oppe på 6 forskellige udgaver nu. Jeg har besluttet mig for at undgå Tenniel’s illustrationer fremover, da jeg allerede har dem i både en dansk og engelsk udgave af bogen og da jeg faldt over denne udgave, som der er et billede af her i indlægget, måtte den bare med hjem. Jeg har endnu ikke læst bøger fra Anthony Doerr’s hånd, men da jeg faldt over “About Grace” i samme butik, fik jeg endelig læst om den på bogens bagside og da jeg i Danmark kun har læst positive anmeldelser af den, kom den også ned i kurven.

En film, som jeg vender tilbage til flere gange om året, er “Eat, Pray, Love”, der som bog blev skrevet af Elizabeth Gilbert. Jeg følger hende på diverse sociale medier, hvor hun har snakket om “The Signature of All Things” og jeg er endnu ikke stødt på den i Danmark, så da jeg ledte efter bøger af Gaiman og fandt denne på hylden nedenunder, måtte jeg lige læse bag den. Så ja. Nu har den fået et nyt hjem. Det samme gjaldt også “Save me the waltz” af Zelda Fitzgerald, som længe har stået på min TBR-liste. Faktisk lige siden jeg så en dokumentar om hende og hendes mand på YouTube, da jeg skrev BA-projekt i 2012.

Et sted, hvor de færreste danskere nok har været, er i West Kirby, som er min favoritby i England. Jeg boede der tilbage i 2010 for en kort stund og jeg vender tilbage igen og igen for at besøge min gamle au-pair familie. Vi udveksler altid gaver, når jeg kommer på besøg og de formår altid at finde en bog, som jeg endnu ikke har. Denne gang var det malebogen “Dream Cities”, som er nederst på ovenstående billede og den er virkelig fin. Selvom West Kirby er en lille bog, så er der 7 genbrugsbutikker og her fandt jeg blandt andet “We were the Mulvaneys” af Joyce Carol Oates, “Mrs Hemingway” af Naomi Wood, “A Short History of Tractors in Ukrainian” af Marina Lewycka (som jeg fandt på familiens bogreol, da jeg kom hjem fra butikken), “The Boy in the Striped Pyjamas” af John Boyne (filmen fik mig til at græde, så jeg bør virkelig få læst den bog), “The Sheep-pig” af Dick King-Smith og “The Rosie Project” af Graeme Simsion.

West Kirby ligger i nærheden af Liverpool og efter biblioteksbesøg og besøg på café med veninde smuttede jeg i HMV, som nogle steder også har bøger. Her købte jeg både “Still Alice” af Lisa Genova, som jeg i sin tid lånte på biblioteket samt “The Perks of being a Wallflower” af Stephen Chbosky, der også var et bibliotekslån, da jeg læste den. En af de største film i 2014 var “The Theory of Everything” om Stephen Hawking, og da jeg læste et sted, at den var baseret på en bog af hans ekskone, røg den ned i kurven uden et øjebliks tøven, da jeg så den derovre. Et sjovt tilfælde, da jeg handlede med moren i au-pair familien den dag og da hun så den i mine hænder, fortalte hun om hvordan hendes arbejdsplads (hun er biologilærer) havde sørget for at Jane Hawking kom og holdt en inspirerende tale for de studerende for et par år siden. Wauw! Gid jeg havde gået på den skole. Så snart jeg har læst bogen, vil jeg se filmen og jeg er helt sikker på at jeg ikke bliver skuffet over nogen af delene.

En enkelt dag tog jeg til Shakespeare-land, som jeg kalder Stratford-upon-Avon. Her kan man ikke være uden af købe en bog eller 2 med hjem af eller om Shakespeare. I butikken, der er tilknyttet hans barndomshjem, faldt jeg over nyfortolkningerne, som netop er ved at blive udgivet, men det var altså “Doctor Who: The Shakespeare Notebooks”, som røg med hjem. Især da jeg så at bogen også omhandler Rory og Amy, hvor Matt Smith havde rollen som Doctor Who, som helt klart er min favorit (Tennant kommer bagefter). “Romeo and Juliet” af Shakespeare selv ejer jeg allerede i flere udgaver, men ikke med så skønne illustrationer som denne og så børnevenlig ift. originalen.

De første 4 bøger, som jeg hentede derovre, var disse. Jeg havde købt dem på forhånd på Waterstones’ hjemmeside, og afhentede dem på vej hen til mit vandrerhjem. Både Hanya Yanagihara og Chigozie Obioma kommer i år på Louisiana Literature her i august og de havde dem på tilbud til en fordelagtig pris online. Didierlaurent er netop udkommet i Danmark, og jeg har længe kigget på den i Boghallen inde i København, men den var månedens bog i maj i Waterstones og jeg blev helt vild med det cover. “The Girl of Ink and Stars” er af debutanten Kiran Millwood Hargrave og jeg har allerede læst den. Den blæste mig lidt bagover og jeg kan bestemt anbefale den meget varmt.

Alt i alt en fantastisk boglig tur og i kan bestemt glæde jer til flere indlæg, da jeg besøgte nogle fantastiske boghandlere og ikke mindst British Library, Liverpool Library og Birmingham Library. Hvad med jer? Køber i også tit bøger, når i er ude og rejse?