Syv ting at se på Filmstriben

Fra tid til anden kigger jeg ind på Filmstriben for at se, hvad de har liggende af filmatiserede bøger og tv-serier samt biografiske film, og da jeg kiggede forbi i aftes, fandt jeg nogle virkelig interessante titler, som jeg vil anbefale jer. Nogle af dem har jeg snakket om før på bloggen, så jeg nævner dem ganske kort her. Alt du har brug for er et login til dit lokale bibliotek og så kan du se et par ting derinde om måneden. Selv er jeg i gang med at se “Bright Star” netop nu og jeg krydser fingre for, at i også finder en ting eller to derinde, der passer til jeres smag.

Finding Neverland (2004). Fantastisk film om tilblivelsen af “Peter Pan” og hvem manden bag historien egentlig var, altså J.M. Barrie, som bliver spillet af Johnny Depp.

Bright Star (2009).  Smuk film om forholdet mellem poeten John Keats og den unge Fanny Brawne, som lærte hinanden at kende i 1818. Hovedrollerne er spillet af Ben Whishaw og Abbie Cornish, og det er særligt scenerne i naturen som er fuldstændig betagende.

Midnight in Paris (2011).  Den amerikanske forfatter Gil (spillet af Owen Wilson) drager med sin forlovede og hendes familie til Paris, hvor han opdager en måde, hvorpå han kan rejse tilbage til byen i 1920’erne, hvor både Fitzgerald, Stein og Hemingway befinder sig i byen. Komedie af Woody Allen og bestemt værd at se mere end én gang (Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg efterhånden har set den).

Sylvia (2003). Gwyneth Paltrow indtager rollen som Sylvia Plath i denne film, som mest af alt ville høre under genren drama. Daniel Craig spiller hendes mand Ted Hughes og det er nok en af de bedste præstationer, som jeg nogensinde har set Paltrow udføre.

Brontës Verden (1973). Lige for tiden opsøger jeg alt jeg kan om både Brontë, Alcott og Montgomery og jeg faldt over denne, da jeg scrollede igennem listen. Helt sikkert en serie, som jeg skal få set i sommerferien.

A Quiet Passion (2016).  Cynthia Nixon, som er bedst kendt for rollen som Miranda i “Sex and the City”, spiller i denne film Emily Dickinson og den viser store brøkdele af hendes liv i 1800-tallet. Endnu et drama og den inspirerede mig til at finde ud af mere om hendes liv og hendes forfatterskab.

Den usynlige kvinde (2012). Traileren til denne film faldt jeg over på YouTube for ikke så længe siden og den er baseret på bogen af samme navn skrevet af Claire Tomalin. Den handler om Charles Dickens (spillet af Ralph Fiennes, som også har instrueret den) og en hemmelig kærlighedsaffære med den unge Nelly Ternan (spillet af Felicity Jones). Endnu har jeg ikke set den, men begge skuespillere plejer at være fremragende og jeg har længe overvejet at dykke længere ned i Dickens’ forfatterskab.

Hermed er der kun tilbage at sige: God fridagstorsdag og rigtig god fornøjelse 🙂

#5 Bøger og film: Atonement

atonement-til-blog

På sin vis er det her et ganske relevant indlæg. Ihvertfald hvis du er fan af Ed Sheeran og netop har set hans seneste musikvideo. Her snakker jeg om “Galway Girl”, hvor han styrter rundt fra sted til sted med ingen andre end Saoirse Ronan. Jeg har forsøgt flere gange at udtale hendes navn uden at det er lykkedes, men til gengæld stavede jeg hendes navn rigtigt i første hug nu her. Første film, som jeg nogensinde så hende i, var faktisk i den film, som dette indlæg skal handle om, nemlig “Atonement”. På dansk hedder bogen “Soning” og jeg faldt over den dengang jeg boede i Århus. Hvordan jeg faldt over den kan jeg ikke rigtig huske, men det har uden tvivl været ved en tilfældighed på Amazon.

Bogens fortæller er Briony Tallis (som teenager spillet af Ronan, som voksen spillet af Romola Garai og Vanessa Redgrave) og vi møder hende første gang, da hun er 13 år gammel i sommeren 1935. Familien Tallis har besøg af noget familie, heriblandt kusinen Lola og dennes brødre og Brionys storesøster Cecilia (spillet af Keira Knightley) er også hjemme fra universitetet på dette tidspunkt. På familiens grund bor også deres tjener og hendes søn Robbie (spillet af James McAvoy), der ligeledes går på universitetet og Briony er så håbløst forelsket i ham. Hun overværer en vis spænding mellem hendes søster og Robbie og det går helt galt, da hun ser dem være sammen i familiens bibliotek. Lola bliver antastet en mørk aften og Briony er helt sikker på at det kun kan være én bestemt person, der kan have gjort dette.

Fast forward til krigsårene, hvor Robbie er taget afsted til Dunkirk, hvor han holder kontakten med Cecilia ved lige ved at sende breve afsted. Læseren får at vide at Robbie og Cecilia er blevet gift og Briony, der arbejder som sygeplejerske, tager hen for at besøge dem. Det er Garai, der her indtager rollen som Briony og ligheden mellem de to skuespillerinder var for mig slående. Filmen adskiller sig her fra bøgerne og før man ved af det, sidder den ældre Briony foran seeren og læseren. Hun bliver interviewet og langsomt går det op for en, hvad der egentlig skete dengang mellem de tre hovedpersoner.

Da jeg var færdig med at læse bogen, anbefalede jeg den til alt og alle og købte også den danske udgave til biblioteksudsalg i Århus, da jeg ville låne den til min mor og efterhånden har jeg heller ikke tal på hvor mange gange jeg har set filmen. Den er utrolig smukt filmet og da jeg havde set hvordan hovedkaraktererne så ud før jeg begyndte at læse den (jeg bestilte den med filmcoveret faktisk), afvigede min opfattelse af hovedkaraktererne ikke meget fra filmen. Benedict Cumberbatch har en mindre rolle i filmen, men han spillede den så godt, at jeg faktisk i flere år efter ikke gad se hans film, da han var noget af en klam karakter i denne her film. Det siger blot noget om hvor godt skuespillerne levede sig ind i deres roller.

Denne bog blev den første, som jeg læste af Ian McEwan og jeg har efterhånden bestilt flere af hans hjem til bogreolen. Måden hvorpå han beskriver både den varme sommer i 1935 og Dunkirk sad i mig længe efter og hver gang jeg ser den på bogreolen derhjemme, tænker jeg, at den snart bør læses igen. Bogen, der i øvrigt blev udgivet første gang tilbage i 2001, var shortlistet til en Booker Prize, men vandt desværre ikke. Filmen til gengæld, der er fra 2007, vandt både BAFTAs og en Oscar for “Best Original Score”. Faktisk er der en helt Wikipedia-side dedikeret til filmen og dens priser, da den også var nomineret til en hulens masse. Saoirse Ronan vandt for Best Newcomer og så er vi sådan set tilbage hvor jeg startede dette indlæg, nemlig med skuespillerinden der medvirker i Ed Sheerans musikvideo “Galway Girl”.

#4 Bøger og film: Roald Dahl

Så blev det tid til at lave endnu et indlæg om filmatiseringer af bøger og denne gang er det med fokus på bøger af Roald Dahl. 

Jeg kan huske at have set en smule af “Matilda” som barn, da klippet med en gulerod, der pludselig skifter retning, står stærkt i min erindring men resten af filmen kan jeg ikke huske. En del år senere blev “Charlie and the Chocolate Factory” genindspillet med Johnny Depp som Willy Wonka, men at der var en bog bag filmen tænkte jeg ikke nærmere over. 

Da jeg boede i England, faldt jeg over “Playing with the grown-ups”, som hans barnebarn Sophie Dahl står bag. På bagsiden stod der lidt om hvem hun var og i løbet af årene har jeg fået købt flere og flere af hans bøger. En studieveninde anbefalede mig engang at læse”Matilda” og den er nok blandt mine favorithistorier den dag i dag. Jeg ville ønske at jeg havde læst den som barn -den humor og den læseglæde kunne have passet helt perfekt til mig dengang.

Flere af hans bøger er efterhånden blevet filmatiseret og jeg har her samlet et par af de bedste bøger og film:

“The BFG”

En af de sidst filmatiserede bøgerfra Dahls hånd er denne her. Den havde premiere i sommeren 2016 og herhjemme har vi netop fået set den i weekenden. Det er en af de smukkeste børnefilm, som jeg nogensinde har set og castingen af både Sophie og the BFG kunne ikke have passet bedre til de karakterer som jeg havde i hovedet da jeg læste bogen sidste sommer. 

Måden hvorpå Dahl leger med ord er fortryllende i både bog og film og filmen egner sig både til børn og barnlige sjæle. Dronningen spilles af Penelope Wilton, som flere af jer nok kender bedre som Isobel Crawley i “Downton Abbey” (hende som altid diskuterer med Maggie Smith i serien). 

“Matilda”

Enhver bognørd bør læse denne fantastiske historie om en pige, som elsker at lære og som bestemt ikke er bange for at kæmpe for retfærdighed. Og hun elsker bøger og går ofte på biblioteket for at låne alle de bøger, som hun kan komme i nærheden af. Og som med en del af Dahls bøger, så er man garanteret en god del humor og man er ved at flække af grin flere gange undervejs. 

Og især når man ser den pragtfulde filmatisering, hvor Danny DeVito spiller den frygtelig dumme far, en streng skoleforstanderinde spilles af Pam Ferris (som for tiden i “Call the Midwife” spiller Sister Evangelina) og barnestjernen Mara Wilson. I skrivende stund kan filmen ses på Netflix og traileren herunder er den bedste, som jeg kunne finde på YouTube.

“Esio Trot”

 Hvis du ikke har luret det endnu ud fra titlen, så handler denne bog og film om skildpadder. Den handler dog især om 2 ældre mennesker, der bor i samme lejlighedskompleks og hvis liv stille og roligt flettes mere og mere sammen. Mr Hoppy er begyndt at kigge lidt efter hans underbo mrs Silver, som i filmen spilles af henholdsvis Dustin Hoffman og Judi Dench. 

Bogen er ganske kort, men bestemt en læsning værd og Dahls opfindsomhed er bemærkelsesværdig i allerhøjeste grad. Hvorfor jeg nævner opfindsomhed, må i selv finde ud af 🙂

“James and the Giant Peach”

Jeg faldt over denne på biblioteket en dag, da jeg var barnepige i en tid som jeg hver uge var på biblioteket med. På hylden ledte jeg ikke efter nogle bestemte titler men efter flere udgaver af Carroll’s bøger om Alice, fulgte D Og Dahl. Jeg lånte et par med hjem og kort tid efter at jeg havde læst den, opdagede jeg, at der også fandtes en film. 

Filmen er fra 1996 og jeg husker den som værende ganske hyggelig og god. Jeg burde egentlig se at få set den igen og ligeledes genlæse bogen om James (på dansk Jimmy), der bor hos nogle frygtelige tanter og må udtænke planer der involverer en helt særlig fersken for at komme væk fra tanterne.

“Charlie and the Chocolate Factory”

 Her til sidst har jeg valgt at skrive lidt om de 2 temmelig forskellige filmatiseringer af historien om Charlie Bucket. I mange år troede jeg kun at der fandtes en version af den historie, nemlig den nye med Johnny Depp fra 2005. Den er instrueret af Tim Burton og det var først da jeg boede i England i 2010, at jeg hørte om versionen fra 1971. Da Gene Wilder, som dengang indtog rollen som Willy Wonka, gik bort i august sidste år, sørgede filmnørder verden over og flere delte billeder fra netop denne film på SoMe. 

Til trods for at det i princippet er samme rolle, som Depp og Wilder indtog, såer deres måde at spille Wonka på ganske forskellig. Wilder tillagde rollen en form for legesyghed, hvor man synes at han er skør og alligevel ganske klog i noglesituationer. Depp viser lidt mere af Wonkas melankolske side og han virker mindre fjollet end Wilder. Begge skuespillere er fantastiske som Wonka og jeg kan varmt anbefale dem begge.


Hvad med jer?  Har i set nogle af de film, som er baseret på bøger af Roald Dahl? 

#3 Bøger og film: Bøger, der bør blive til film

film-boeger-blog-copy

I september måned havde Ringsted Bibliotek en form for hashtagleg kørende på Instagram (tjek evt #septemberbøger) og den ene dag skulle man vise en bog, som man ville ønske var filmatiseret. Jeg tog et billede af “Kafka on the Shore” af Murakami og har sidenhen tænkt lidt over andre bøger, som jeg krydser fingre for bliver filmatiseret en dag.

En af de andre bøger, som jeg kom i tanke om med det samme, da jeg så udfordringen for den dag var “Elizabeth is missing” af Emma Healey. Jeg læste den sidste sommer og det ville være interessant både at se hvordan de ville caste den ældre og yngre Maud og ikke mindst hvordan de ville vise hendes glemsomhed og pludselige flashbacks.

En filmatisering af “One hundred years of solitude” fra 1967 af Gabriel García Márquez kunne til gengæld være virkelig interessant på grund af de elementer, som hører til genren magisk realisme. En genre, som står mit hjerte ganske nær efter undervisningen om netop denne genre på Litteraturhistorie og selvom den ville være en smule forvirrende igen navnemæssigt (hvis du i øvrigt skal læse den så vælg en bog med stamtræ over familien eller find et online), ville det også være fantastisk at opleve en skildring på lærredet af den slags familierelationer.

En af de bøger som er blandt mine favoritter af Siri Hustvedt er bogen “What I loved” fra 2003. Relationerne mellem bogens karakterer husker jeg som værende virkelig interessante og så er jeg en sucker for film, som finder sted i New York. Jeg elsker den by, så hvis du har nogle filmanbefalinger med New York som location, så sig endelig til. 🙂

“The Miniaturist” af Jessie Burton gav mig efter endt læsning lyst til at se “Girl with a Pearl Earring” med Scarlett Johansson og Colin Firth, hvis handling finder sted i 1600-tallets Delft. Burtons bog foregår nogenlunde samtidig og det kunne være interessant at se Amsterdam på denne tid. Hvis den kunne blive så velproduceret som “The Crown” eller lignende historiske dramaer, så kunne det være helt fantastisk.

“Kafka on the Shore” af Murakami kunne især også være interessant på grund af elementerne fra magisk realisme. Så vidt jeg ved er “Norwegian Wood” den eneste af Murakamis romaner, som er blevet filmatiseret og jeg er særlig nysgerrig hvordan andre havde tænkt at biblioteket i bogen skulle se ud. Man er vel biblioteksnørd.

 

Hvad med jer? Er der nogle bøger, som i ville ønske snart blev filmatiseret? 

#2 Bøger og film: Nicholas Sparks

sparks-blogbillede

Første gang at jeg stiftede bekendtskab med Nicholas Sparks var da en efterskoleveninde en dag kom hen til mig og fortalte om hvordan filmen “The Notebook” var noget af det bedste hun længe havde set og hun havde stortudet. Jeg havde aldrig hørt om hverken Sparks eller filmen, men det kom jeg hurtigt til. Ugen efter, da jeg var på det lokale bibliotek i nærheden af efterskolen, faldt jeg over bogen på engelsk (jeg havde indtil da hovedsageligt lånt filosofibøger deroppe i tide og utide, da jeg havde skønlitteratur med hjemmefra) og jeg forstod hurtigt ud fra bagsiden, at det måtte være den, som min veninde havde snakket om. Jeg husker tydeligt hvordan jeg læste slutningen under et træ lige ude foran mit værelse og jeg var helt færdig. Jeg tror aldrig at jeg har grædt så meget over en slutning, som jeg græd den dag under træet en tidlig sommerdag for 10 år siden.

Ganske hurtigt herefter fik jeg fat i filmatiseringen (endda bestilt på CDON med svensk forside på) og den efterfølgende jul fik jeg flere af hans bøger som paperbacks, da jeg havde ønsket mig dem i god tid og min kusine boede dengang en periode i Manchester, så hun købte dem derovre. Siden da har jeg læst utallige af hans bøger og set de fleste filmatiseringer (tror jeg). De her bøger og filmatiseringer er blandt mine favoritter, og jeg kan varmt anbefale dem alle.

Efterhånden ser jeg sjældent filmen før at jeg har læst bogen (derfor jeg endnu ikke har set “Anna Karenina”, “The Help” og en del andre), men med “A walk to remember” så jeg først filmen. Et par af mine gymnasieklassekammerater snakkede om den kan jeg mindes og det var først da jeg søgte på filmen efter at have set den, at jeg opdagede, at den var baseret på en bog skrevet af Sparks. Castingen af Mandy Moore og Shane West kunne ikke have passet bedre (West kendte jeg allerede fra serien “Once and again”) og jeg tudede både ved slutningen af filmen og bogen. Den handler om Landon og Jamie, som er vidt forskellige teenagere, men som bliver sat til at spille hovedrollerne i deres skoles teaterstykke. Soundtracket passer virkelig godt til og det blev mit første møde med både Switchfoot og New Radicals. Det er svært ikke at fortælle for meget om handlingen, men jeg er endnu ikke stødt på nogen, som ikke har fældet en tåre til den.

Som nævnt ovenover så blev “The Notebook” mit første møde med Sparks og jeg har også anmeldt den her på bloggen. Her møder vi Allie og Noah på deres gamle dage, og ved at fortælle demente Allie en historie, formår Noah at gengive deres kærlighed på en særlig vis. At det er en af de største romantiske film fra 00’erne er helt bestemt med god grund og jeg tror endda at selv min kæreste fældede en lillebitte tåre, da jeg viste ham den. Jeg har ikke tal på hvor mange gange at jeg har set den og senere hen købte jeg også bogen, som jeg helt sikkert skal genlæse mindst en gang de kommende år. Mon ikke at den kan få mig til at græde endnu en gang henimod slutningen af bogen?

 

”Dear John” nåede jeg lige at læse færdig inden jeg så den i biografen. Jeg havde forestillet mig karaktererne en smule anderledes, men både Amanda Seyfried og Channing Tatum var overbevisende i deres roller. Tatum som en mand med mange problemer og Seyfried som prøver at forstå og hjælpe ham. Dengang boede jeg i nærheden af Liverpool og tog derind for at se den ganske alene, da jeg alligevel var inde og shoppe inde i byen. Jeg så den faktisk alene (det har jeg tidligere gjort i Canada, da min bror og grandkusine hellere ville se ”Simpsons” end ”Hairspray”), og på en eller anden måde var det meget rart at kunne reflektere over filmen i forhold til bogen bagefter, end hvis jeg havde set den med én, som ikke havde læst bogen. Jeg har set filmen flere gange siden (ikke så mange gange som med ”The Notebook” dog) og bogen har jeg netop udlånt til min brors kæreste, som kun kendte til filmen. Så nu går jeg og er lidt spændt på om hun også har fældet ligeså mange tårer som jeg til den.

 

“The Lucky One” er den sidste på min liste. Bogen fandt jeg ganske tilfældigt i en café i Bratislava tilbage i 2013, som havde brugte bøger ovre i et hjørne af butikken. Filmen var allerede kommet ud på det tidspunkt med Zac Efron og Taylor Schilling i hovedrollerne som den hjemvendte soldat med en ganske speciel historie bag sig. Efron havde jeg set flere år tidligere i rollen som Troy i ”High School Musical” (jep, endnu en guilty pleasure i mine teenageår) og han var helt perfekt til rollen som hemmelighedsfulde soldat Logan Thibault. Bogen tog mig (ligesom de andre i dette indlæg) med storm og selvom den ikke fik mig til at tude som de andre bøger, så efterlod den mig ganske stum og med en stærk tro på det bedste i mennesker.