De sorte fugle af Nicole Boyle Rødtnes og Ellen Holmboe

De sorte fugle af Ellen Holmboe og Nicole Boyle Rødtnes, 2017. Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. Antal stjerner: 5/5

Kan skurke og helte egentlig finde ud af at samarbejde og hvad skal der til for at redde mennesker, der rammes af den frygtelige Natanfeber?

Sikke en afslutning på denne serie af bøger om søskendeparret Lili og Magnus! Bogen forud for denne endte med noget af en cliffhanger og hvis du endnu ikke har læst de andre bøger, vil jeg anbefale dig at vente med at læse denne anmeldelse, da det er lidt umuligt at anmelde denne her bog uden at spoile. Flugten fra Sankt Morbus gik nemlig helt efter planen og Lilis far bliver forenet med hans venner og deres børn i Wolframborgen, hvor Loke, som er Lilis ven, og hans familie bor.  Lilis far, superskurken Aron Natan, har ændret sig en del siden han kom ud fra fængslet, og Lili må hurtig indse, at ikke alt er som hun troede:

””Jeg har en indrømmelse,” begyndte han. ”Faktisk er jeg lidt skuffet over dig.”

”Hvad?”

”Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at min datter ville være så let at narre. Men så igen: du har jo selvfølgelig også tilbragt din barndom hos et par blødsødne heltetyper.”

Lili kunne ikke få et ord frem. Det så kun ud til at more ham, og han fortsatte:

”Din første fejl var at stole på en fremmed. Sandheden er, at jeg ikke fejler en pind. Jeg satsede bare på, at du ville handle, hvis du troede, jeg var syg, og ja…det virkede jo helt efter planen. Hvad der skuffer mig, er, at du ikke reagerede på din mavefornemmelse, da du kunne se, at min ’sygdom’ forsvandt, så snart jeg var fri. Den slags fejl har ofte fatale følger.””

Imens forsøger Magnus at finde ud af hvordan han 1) får fat i Lili og 2) får stoppet den frygtelige Natanfeber, som pludselig truer menneskeheden. Sygdommen får folk til at forestille sig at de er omgivet af sorte fugle og det er en utrolig smitbar virus. Heldigvis er Magnus ikke uden venner og efter en del hændelser, som har gjort det muligt for Magnus at alliere sig med sin søster, får de lagt en plan, som både skal tage højde for at ingen uskyldige kommer noget til samt at de kan få fængslet skurkene bag Natanfeberen. Magnus og hans gruppe mangler dog udstyr, men så er det godt, at der er et sted som Løvehulen, som tilhørte søskendeparrets helteforældre:

””Og du, Magnus, ”fortsatte Aggi, ”du skifter til den kørestol, der står ovre i hjørnet.”

”Ej, hvorfor?” Han hadede den første kørestol, han havde brugt lige efter ulykken. Med sine polstrede armlæn og høje ryg var det præcis sådan en model, som pensionister tøffede rundt i.

”Fordi vi kan fylde den med våben selvfølgelig,” sagde Aggi.

”Perfekt!” afgjorde Irma. Hun tog en lille saks op af sin gule kurv, klippede syningen op til polsteret og gik i gang med at fylde ryg, sæde og armlæn med alt muligt, de kunne få brug for. Da hun var færdig, syede hun åbningen til igen, så alt så normalt ud.”

Men kan en flok skoleelever vinde over nogle af verdens værste skurke og kan feberen egentlig kureres?

Sikke en slutning på denne serie af bøger om Lili og Magnus og alle deres venner! Jeg var helt målløs, da jeg vendte bogens sidste side og det er fordi at plottet er så gennemtænkt, at den får topkarakter her på bloggen. Lili og Magnus har sammen med deres venner været igennem lidt af hvert gennem bøgerne og jeg er vild med hvordan man som læser ikke ved alt fra starten, men man lærer en masse om dem undervejs, hvor de også selv finder ud af hvor de står i livet. Selvom jeg har læst den som voksen, så er jeg ikke i tvivl om, at især børn fra 10 og op vil elske de her bøger, da der er utrolig meget om venskab og opfindsomme gadgets, men også om hvordan man skal behandle hinanden uden at være belærende. Boyle Rødtnes og Holmboe står også bag serien ”Freakshow”, som jeg varmt kan anbefale.

Alt i alt et fantastisk brag af en afslutning på serien om søskendeparret Lili og Magnus, der må en masse igennem før de finder ud af, om de er helte eller skurke af sind.

Blækhjerte af Cornelia Funke

Blækhjerte af Cornelia Funke, 2009. Carlsen. Opr. udgivet som Tintenherz i 2003. Antal stjerner: 5/5

Hvordan er karakterer i bøger egentlig, hvis de nogensinde kommer ud af bøgernes sider og hvordan ser brændte bøger egentlig ud?

I denne første del af trilogien af Funke møder vi Meggie og hendes far Mo, som lever blandt bøger. Mo restaurerer bøger for andre og Meggie er ofte fuldstændig fordybet i bøgernes verden. Meggies mor forsvandt, da hun var ganske lille og siden da har de flyttet rundt omkring på grund af Mo’s arbejde. En nat ændres alt, da manden Støvfinger besøger dem og da Meggie lytter til de voksnes samtale, går det op for hende, at der er mange ting, som hun endnu ikke kender meget til. Den ene er en mand ved navn Capricorn og dagen efter drager de endnu en gang afsted. Turen går til Elinors hus, som er tante til Meggies forsvundne mor og de har taget Støvfinger og hans dyr Gwin med. Elinor er en ganske habil bogsamler og Meggie finder sig selv fuldstændig omgivet af bøger i hendes hus:

”Meggie havde altid troet, at Mo havde mange bøger. Efter at have besøgt Elinors hus, troede hun ikke længere det.

Stablerne lå ikke og flød tilfældige steder som hjemme hos Meggie. Hver bog havde tydeligvis sin egen plads. Men hvor andre mennesker havde tapeter, billeder eller slet og ret et stykke bar væg, havde Elinor bogreoler. I hallen var der hvide reoler helt til loftet, i værelset, som de derefter krydsede, var de sorte som gulvfliserne, det samme var tilfældet i gangen, der førte videre.”

Men navnet Capricorn fortsætter Meggie med at gruble over og før hun ved af det, har fremmede mennesker kidnappet hendes far og en bestemt bog, som åbenbart er værdifuld. Støvfinger, som har det med at forsvinde på de mærkeligste tidspunkter, rejser sammen med Meggie og Elinor sydpå, hvor Capricorn bor, og det er som om hans by er helt forladt af ganske almindelige folk. Det er en dyster by, som de ankommer til og efter en samtale med Capricorn selv, havner Elinor og Meggie i byens fængsel, hvor Mo også befinder sig. Mo har en ganske særlig evne, som Capricorn har brug for og da de fængslede bliver bragt til byens kirke, bliver Mo nødt til at bruge sin evne:

”Det lugtede ikke længere af saltvand og rom, da Mo begyndte at læse. Der blev varmt i Capricorns kirke. Meggies øjne begyndte at brænde, og da hun gned dem, hang der sand ved knoerne. Igen lyttede Capricorns mænd så åndeløst til Mos stemme, at de lige så godt kunne have været forvandlet til sten. Og igen var Capricorn den eneste, der tilsyneladende ikke lod sig mærke med trylleriet. Kun i hans øjne kunne ma se, at også han var fængslet. Ubevægelige om slangeøjne hang de ved Mos ansigt. Det røde jakkesæt fik Capricorns pupiller til at virke endnu mere farveløse. Hans krop var så spændt som hos en hund, der vejrer bytte.

Men denne gang måtte Mo skuffe ham. Ordene frigav ikke alle skattekisterne, perlerne og de juvelprydede sabler, som Mos stemme lod blinke og lyne, lige til Capricorns mænd troede, at de kunne plukke dem ud af den tomme luft.”

Men hvor langt falder æblet egentlig fra stammen, når det gælder Mo og Meggie og hvor kommer Capricorn, hans mænd og Støvfinger egentlig fra?

Sikke en bog! Jeg var fanget af handlingen fra første side og det var meget svært ikke at læse den ud i en køre, da man aldrig ved, hvad der sker i næste kapitel. Der var så meget kærlighed og fascination af bøger, at det var svært ikke at forestille dem for sig selv under læsningen og da hvert kapitel starter med et citat fra et værk, er min læseliste nu blevet endnu længere. Sikke et stort arbejde, som Funke har gennemført og jeg har allerede planer om at få købt de sidste i serien, men på engelsk, da denne danske oversættelse havde pinligt mange fejl. Det påvirkede dog ikke min fascination af historien og derfor har den stadig fået topkarakter.

Alt i alt en fantastisk fortælling om Meggie og hendes livs rejse, som lærer hende mere om ondskab i verden og hvem hendes egen familie er end hun nogensinde havde anet.

Månedlige refleksioner – Juli

Så gik endnu en sommermåned og da jeg i morges skulle afsted på arbejde, var det som om, at sommeren ikke helt kunne beslutte sig om den skulle fortsætte vejrmæssigt, men når kalenderbladet siger august, betyder det jo stadig sommer, så jeg håber, at vejret bliver bedre for en stund eller to. Udover et par ugers arbejde så har vi haft lidt ferie herhjemme og været afsted til både Juelsminde og Malling (med en enkelt dag i Århus) og min måned startede med huspasning for mine forældre, medens den kortskæggede var på Roskilde Festival. Det har været en virkelig rar måned med de allerbedste mennesker og der er ligeså mange hyggelige begivenheder på programmet i august. Om lidt starter mit sidste semester på min uddannelse og det bliver lidt mærkeligt at skulle afslutte efter at have studeret siden 2010, men jeg glæder mig til at komme ud på arbejdsmarkedet. Og sidst, men bestemt ikke mindst: Jeg har fået købt mit eget domæne og selvom jeg stadig arbejder på småting derovre, skal i næsten se det og det er ved at klikke her. Men jeg har jo fået læst en del sider denne måned og det er jo egentlig det, som disse indlæg mest handler om:

Antal sider:

1,696  sider

Antal læste bøger:

7 (heraf 3 romaner (heraf den ene litteraturhistorisk perspektiv og roman i samme bog),  2 billedbøger, 1 børnebog og 1 biografi)

3 er læst på dansk, 1 på svensk og 3 på engelsk.

Månedens citat:

”Meggie havde altid troet, at Mo havde mange bøger. Efter at have besøgt Elinors hus, troede hun ikke længere det.

Stablerne lå ikke og flød tilfældige steder som hjemme hos Meggie. Hver bog havde tydeligvis sin egen plads. Men hvor andre mennesker havde tapeter, billeder eller slet og ret et stykke bar væg, havde Elinor bogreoler. I hallen var der hvide reoler helt til loftet, i værelset, som de derefter krydsede, var de sorte som gulvfliserne, det samme var tilfældet i gangen, der førte videre.”

Blækhjerte af Cornelia Funke

Arrangementer:

Jeg har ikke nået at tage til et eneste arrangement med litteratur på programmet i denne måned, men har til gengæld været i utrolig mange boghandlere (mest i Århus med den kortskæggede, som var virkelig tålmodig). 

De bedste bøger:

Blækhjerte af Funke. Jeg er stadig ikke helt kommet mig over den læseoplevelse, selvom det efterhånden er nogle dage siden at jeg vendte sidste side og jeg glæder mig til at læse de to andre bøger i serien. Anmeldelsen kommer op senere denne uge.

Anne of Green Gables af Montgomery. Min første “voksne” læsning af historien om Anne og den udgave, som jeg læste, havde en masse litteraturteoretiske perspektiver på Anne Shirley som karakter, hvem Montgomery selv var og den tid, som bogen blev skrevet på, og kombinationen er helt perfekt, hvis du som voksen vil enten genlæse eller læse historien om Anne fra Grønnebakken for første gang.

The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore af Joyce. En fantastisk skøn billedbog om en mand og hans kærlighed til bøger, som jeg varmt kan anbefale – den er fuld af de smukkeste illustrationer, og det er uden tvivl en bog, som kan læses mere end én gang.

Destination Chile af Colins. Skøn afslutning på serien om Georgia Green og hendes liv, der i løbet af serien bragte læseren både til Thailand, Indien og nu Chile. Bøgerne er fulde af fantastisk sjove hændelser og selvom Georgia nogle gange er en smule irriterende, ender man uden tvivl med at holde af hende alligevel (og jeg er sikker på at mange læsere kan se lidt af sig selv i hende på godt og ondt).

De mindre gode bøger:

Jeg havde lidt forventet at “A Child of Books” ville blæse mig fuldstændig bagover ligesom “Den fantastiske bogslugerdreng”, men selvom den ikke gjorde det, nød jeg stadig bogen og regner med selv at få den købt en dag.

Alt i alt:

Selvom de danske nyhedsmedier siger, at det ikke har været så meget sommer i juli som det normalt er, så har jeg haft rig mulighed for at læse bøger udenfor – hvad enten det har været svigermors have under et stort træ eller på mine forældres terasse. Jeg havde slet ikke regnet med at have læst så mange sider, men fremover bliver der brugt en del tid på transport til og fra Hovedstadsområdet og så bliver der både medbragt bøger og hækletøj. Min læsestak er ganske høj på natbordet efterhånden og jeg ser virkelig frem til at tage en tur i Boghallen denne måned og på fredag se udstillingen med Tove Jansson inde i København. I løbet af august har jeg også planer om at lave endnu en video til min YouTube-kanal (som indtil videre kun er en enkelt video, men den kommer nok op på den nye side, da der er mere plads) og et forfatterfokus indlæg igen.

Hvad med jer? Har i også læst mere end forventet her i juli og har det været godt?

The Lonely Hearts Travel Club: Destination Chile af Katy Colins

The Lonely Hearts Travelclub: Destination Chile af Katy Colins, 2017. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Opr. udgivet som Destination Chile i 2016. Antal stjerner: 4/5

Hvor meget kan gå galt i et reality-program, der blander rejser og parforhold i en konkurrence om penge og hvor godt kender Georgia egentlig sin kæreste Ben, når alt kommer til alt?

Så nåede jeg til sidste bog om Georgia Green i The Lonely Hearts Travel Club-serien, der har været ganske meget igennem siden vi mødte hende i den første bog. Hun er stadig sammen med Ben, som hun mødte på en tur til Thailand og som hun nu ejer rejsebureauet The Lonely Hearts Travel Club med, hendes barndomsveninde venter barn nr. 2 og hendes anden veninde har planer om at rejse tilbage til Australien med hendes kæreste. Det går ganske godt med rejsebureauet og da Georgia hører om en konkurrence, hvor hun og Ben skal rejse afsted til Chile og konkurrere mod andre par fra rejseselskaber, træffes der en hurtig beslutning. Som vi fandt ud af i den foregående bog, så er hun lidt af en workaholic, men på kontoret har Kelli, der har været med fra starten, fået selskab af Conrad, så det er muligt at være 2 afsted uden at skulle lukke bureauet midlertidigt:

”Jeg åndede lettet op og nikkede. Hun havde ret. De var begge fuldt ud i stand til at varetage opgaven. Det måtte være sådan her, Marie havde det, når hun afleverede Cole i daginstitutionen og hver gang hviskede ved sig selv pas godt på mit barn!

”Du må bare love, du ikke har forvandlet dig til en vaskeægte diva, når I kommer hjem fra Chile,” advarede Kelli.

”Men hvis du alligevel kommer hjem iført gigantiske insektøjnesolbriller med en hær af slaver i hælene til at farvesortere dine M&M’s, eller begynder at indrette bureauet med kridhvide liljer, så ved du, at vi nok skal få dig ned på jorden med et brag igen,” lo Conrad og fremtryllede en pakke chokoladekiks.”

Selvom bogen starter med at Ben og Georgia render rundt i IKEA og finder møbler til deres fælles lejlighed, så er det som om, at der stadig er nogle ting, som gør, at de ikke helt danser rundt på en lyserød sky. De har begge ret travlt i firmaet og Ben vil gerne åbne en afdeling af firmaet i London. Før de ved af det, befinder de sig i Chile sammen med 3 andre par og må samarbejde ganske intenst for at følge med. De bliver udfordret som aldrig før og den sidste mission indebærer en vandretur, og det sætter deres forhold på prøve som aldrig før:

”Han knyttede hænderne og trak vejret dybt et øjeblik og lignede én, der talte til 10. ”Okay, ræk mig den blå snor. Nej, ikke den… Ja, præcis. Og så trækker du den så stramt ud, som du overhovedet kan…” Han gennemgik resten af instruktionerne med mig i et mere afmålt, men lettere hidsigt tonefald. Hvorfor fanden var der nogen, der gjorde det her for sjov?

Omsider, og gudskelov uden mere mundhuggeri, fik vi sat det forbandede telt op. Jeg trådte lidt tilbage og håbede på at finde en eller anden stolthedsfornemmelse over det, vi havde gjort, men i stedet følte jeg mig bare udmattet, knotten, våd og fuldkommen syg efter en ordentlig seng i et varmt, rent værelse.”

Men hvordan skal man komme videre efter en tur, der har afsløret mere om ens parforhold end man havde regnet med og hvad kan man lære om sig selv, når man udfordres til at gøre ting, som ligger udenfor ens comfortzone?

Det er altid noget af en rejse, når man som læser drager afsted med Georgia Green og læser om alle hendes oplevelser på sidelinjen. Denne bog er ingen undtagelse og ligesom i de foregående bøger er der situationer hvor hepper på Georgia, men også andre situationer, hvor man tager sig til hovedet. Men det er det, der gør, at man som læser så godt kan identificere sig med Georgia, for hun er langt fra perfekt, men hun udfordrer sig selv og man får helt lyst til at rejse verden rundt efter endt læsning. Jeg læste den anden dag, at der er endnu en bog på vej om Georgia og der er ingen tvivl om, at jeg skal ”ud og rejse” med Georgia igen, for Colins er virkelig god til at skrive helt ærligt og på en sådan måde, at man må trække på smilebåndet op til flere gange undervejs.

Alt i alt en skøn afslutning på serien om Georgia og hendes liv, der denne gang bringer hende til Chile og på en rejse, der lærer hende flere ting end forventet om hendes liv og især hvad et parforhold kan holde til.

Anne of Green Gables : Authoritative text, backgrounds, criticism af L.M. Montgomery

Anne of Green Gables : Authoritative text, backgrounds, criticism af L.M. Montgomery (redigeret af Mary Henley Rubio og Elizabeth Waterston), 2007. W.W. Norton & Co.. Antal stjerner: 5/5

Hvem er Anne Shirley og hvordan er historien om hende blevet til sådan en børnebogsklassiker som den er i dag over hele verden?

Det her bliver lidt en kombineret anmeldelse, da denne bog både indeholder selve teksten til første bog i serien om Anne Shirley og dele af analyser gennem årene, Montgomerys dagbogsnotater og forklarende noter undervejs i teksten.

Anne Shirley er et forældreløst barn i staten Nova Scotia i Canada, som vi som læsere første gang møder, da den ældre mand Matthew Cuthbert kommer for at hente hende på den lokale togstation. Han og hans søster Marilla har besluttet sig for at få noget hjælp på deres gård i den lille by Avonlea, men de havde sendt bud efter en dreng. Derfor får han sig noget af en overraskelse, da han ser en rødhåret pige på stationen og beslutter sig for alligevel at tage hende med hjem. Dette er et uddrag fra deres køretur hjem til Green Gables, hvor Marilla venter på dem:

“The “Avenue,” so called by the Newbridge people, was a stretch of road four or five hundred yards long, completely arched over with huge, wide-spreading apple-trees, planted years ago by an eccentric old farmer. Overhead was one long canopy of snowy fragrant bloom. Below the boughs the air was full of a purple twilight and far ahead a glimpse of painted sunset sky shone like a great rose window at the end of a cathedral aisle. Its beauty seemed to strike the child dumb. She leaned back in the buggy, her thin hands clasped before her, her face lifted rapturously to the white splendor above. Even when they had passed out and were driving down the long slope to Newbridge she never moved or spoke. Still with rapt face she gazed afar into the sunset west, with eyes that saw visions trooping splendidly across that glowing background. “

Anne er ikke en helt sædvanlig pige og selvom alting ikke går helt glat hele tiden, så falder Anne hurtigt til i sine nye omgivelser. Vi følger hende som læsere fra hun er 11 år og indtil hun er 16 og det er en fornøjelse at følge med på sidelinjen i både medgang og modgang, da der er rigelig af begge dele i Anne’s liv.

Men denne udgave af bogen indeholder som sagt også meget andet end den første bog om Anne. En af de ting, som jeg særlig nød at læse, var Montgomery’s dagbogsnotater om blandt andet tilblivelsen af bogen om Anne. Nedenstående stammer fra hendes dagbog i 1907, som er året før Anne blev udgivet:

“Two years ago in the spring of 1905 I was looking over this notebook in search of some suitable idea for a short serial I wanted to write for a certain Sunday School paper and I found a faded entry, written ten years before: – “Elderly couple apply to orphan asylum for a boy. By mistake a girl is sent them.” I thought this would do. I began to block out chapters, devise incidents and “brood up” my heroine. Somehow or other she seemed very real to me and took possession of me to an unusual extent. (…) Then the thought came, “Write a book about her. You have the central idea and character. All you have to do is to spread it out over enough chapters to amount to a book.”

The result of this was “Anne of Green Gables”. “

Hvis jeg skulle kalde denne bog noget, ville jeg kalde det for den ultimative udgave om Anne Shirley. Der er alt som det nørdede hjerte elsker i form af analyser, dagbogsnotater og informationer om udgivelsen (heriblandt hvornår den blev oversat til andre sprog på verdensplan) og selve historien og dens forfatters religiøse ophav bliver mere tydelig på en eller anden måde.

Alt i alt en fantastisk samling af nørdede tekster om Anne Shirley, Montgomery og den litterære periode og tradition, som bogen er en del af.