Fantastic Mr Fox af Roald Dahl

Fantastic Mr Fox af Roald Dahl, 2009. Puffin Books. Antal stjerner: 4/5

Hvor nemt kan ræve narre mennesker og spiser ræve egentlig menneskemad?

Endnu en gang har jeg taget en børnebog af Roald Dahl ned fra bogreolen og denne handler om Mr Fox, hans familie og ikke mindst de tre frygtelige mænd Boggis, Bunce og Bean, som gerne vil forhindre besøgene fra Mr Fox. De tre mænd er ikke blandt de kløgtigste på deres egn og de er alle tre landmænd. Boggis har tusinder af høns og er ”enormously fat”, som nok har lidt at gøre med at han spiser hele tre kogte kyllinger tre gange om dagen. Bunce har ænder og gæs på hans gård og hans kost giver ham et sådant maveonde, at han har et frygteligt temperament. Sidst, men ikke mindst har vi Bean, der har kalkuner på sin gård, men som også har en æbleplantage, som han laver cider ud af, der erstatter hans mad og han skulle være den klogeste. Børnene i området har endda lavet en sang om de tre mænd:

     “‘Boggis and Bunce and Bean

        One fat, one short, one lean

        These horrible crooks

        So different in looks

        Were none the less equally mean.’”

Men uden mad og drikke går det ikke og Mr Fox går tit hen til de tre mænds gårde for at finde mad til hans familie, der foruden Mrs Fox består af deres fire børn. Men de tre mænd er efterhånden godt trætte af at Mr Fox tager deres mad og beslutter sig for at slå sig sammen for at fange ham. Men som sagt er de ikke blandt egnens kløgtigste og da de forsøger at skyde Mr Fox, lykkedes det dem kun at ramme halen. De beslutter sig for at grave ræven og hans familie ud, men det er ikke så nemt som de først tror. Nede i rævehulen må der lægges en plan for at komme helskindet igennem de tre mænds mange forsøg:

“Mr Fox had not spoken for a long time. He had been sitting quite still, his eyes closed, not even hearing what the others were saying. Mrs Fox knew that he was trying desperately to think of a way out. And now, as she looked at him, she saw him stir himself and get slowly to his feet. He looked back at his wife. There was a little spark of excitement dancing in his eyes.

“What is it, darling?” said Mrs Fox quickly.

“I’ve just had a bit of an idea,” Mr Fox said carefully.”

Men hvor kloge er ræve egentlig og er det mændene eller rævene, som kommer bedst igennem alle de her kampe?

Det er altid en fornøjelse at åbne endnu en bog af Roald Dahl og se hvad han har fundet på. Som barn fik jeg aldrig læst nogle af hans bøger, men de kan også more enhver voksen læser har jeg fundet ud af de senere år. Denne bog, som blev filmatiseret i 2009, er illustreret på en helt fantastisk vis af Quentin Blake og selvom man flere gange tænker ”Så, nu bliver de ræve da taget til fange”, så lykkedes det Dahl at twiste historien. Slutningen sad jeg virkelig og fniste over og jeg er sikker på, at børn i alle aldre vil nyde denne historie.

Alt i alt en humoristisk børnebog om ræven Mr Fox, der må lægge ikke så få kloge planer for at kæmpe mod tre mennesker, som hævnlystne grundet stjålen mad, men som kunne have været en hel del klogere end de er.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s