Døde piger lyver ikke af Jay Asher

Døde piger lyver ikke af Jay Asher, 2010. Politikens Forlag. Opr. udgivet som 13 Reasons Why i 2007. Antal stjerner: 5/5 

Hvilke tanker kører der igennem hovedet på en selvmordstruet teenager og hvor meget modgang kan et menneske egentlig holde ud før alt ender galt?

I denne roman, som på originalsproget hedder ”Thirteen Reasons Why”, bringer Asher læseren tilbage til de svære teenageår, hvor Hannah går i high school. Går er desværre ikke helt det korrekte ord, da vi først stifter bekendtskab med hende efter hendes selvmord. Originaltitlens 13 grunde henviser til de grunde, som hun havde for at begå selvmord og de 13 sider på 7 kassettebånd, som hun indtaler for at forklare bestemte medstuderende hvorfor de havde del i det. Clay Jensen, som arbejdede med hende i deres bys lokale biograf og som gik i klasse med hende, er vores anden hovedperson, da vi møder ham, idet han skal høre båndene igennem, som går på omgang ganske hemmeligt for de voksne:

””Forræderi er noget af det værste.

Jeg ved udmærket godt, at det ikke var din mening at såre mig. Det gælder sikkert de fleste af jer på listen. I var ikke bevidste om, hvad I gjorde. Ikke bevidste om, hvad det betød.”

Hvad har jeg gjort, Hannah? Jeg aner det virkelig ikke. Hvis det har noget som helst med den nat at gøre, den nat, du ved, så var det lige så underligt for mig som for dig. Hvis ikke mere, for jeg fattede ikke en meter af, hvad der foregik.

”Du finder den første røde stjerne på C-4.””

Udover båndene har hun på et kort markeret forskellige steder i deres by, som havde tilknytning til vigtige hændelser. (Her i anmeldelsen er hendes udtalelser på båndene i øvrigt markeret med ””). Hannah var flyttet til byen kort tid forinden alt det her og hun blev hurtigt venner med Jessica og Alex, som også var nytilflyttere. Men det kan være svært at skulle finde nye venner et sted, hvor alle kender hinanden rigtig godt. Rygter cirkulerer efter private billeder ender med at blive sendt rundt på skolen og da Hannah opdager, at en medstuderende stjæler de her små flinke sedler, som bliver lagt i en papirspose til komplimenter, tager hun sagen i en ganske anden hånd end den medstuderende vist havde forventet:

””Mrs. Bradley havde også en papirspose på bogstativet bagerst i klassen. Den hang sammen med resten af poserne. Hun opfordrede os til at skrive små sedler til hende, hvor vi kommenterede hendes undervisning – ris og ros. Og vi kunne også foreslå emner, som vi syntes skulle tages op i klassen.

Det gjorde jeg så. Jeg skrev en besked til mrs. Bradley, der lød sådan her:

”Selvmord! Jeg har overvejet det. Ikke sådan alvorligt, men jeg har leget med tanken. ”

Sådan stod der på sedlen. Ord for ord. Jeg ved det, for jeg skrev det om og om igen, inden jeg tog mod til mig og lagde sedlen i hendes pose. Jeg skrev en seddel, smed den ud, skrev en ny, krøllede den sammen osv.

Hvorfor gjorde jeg det overhovedet?””

Men hvor langt kan teenagere gå over stregen før alt ender galt og kender vi virkelig vores medmennesker så godt som at vi tror?

Der er nogle bøger, hvor man skal tænke lidt over hvad man alt i alt mente efter læsningen af dem er forbi og så er der andre bøger, hvor man med det samme går på Goodreads og giver topkarakter. Med denne bog var jeg ikke i tvivl om hvor mange stjerner den skulle have, da sidste side blev vendt og 5 stjerner blev givet uden et øjebliks tøven. Den er så tåkrummende og realistisk, at man helt får gåsehud af at læse den og flere gange får man lyst til at råbe sætninger som ”ej, for fanden da” og ”nej, nej, nej, hvordan kan de gøre det?”, da handlingen virkelig sætter sit præg på én undervejs. Måden hvorpå Asher har opstillet denne roman er virkelig gennemtænkt, da man hører både Clays og Hannahs tanker på samme tid; Clays forelskelse i hende bliver mere tydelig end hvis Hannah var den eneste, som fortalte historien og Hannahs ensomhed bliver ligeså mere tydelig end hvis Clay var den eneste, der fortalte denne historie.

Jeg forstår fuldt ud hvorfor de har valgt at skabe den som Netflix-serie dette forår, men jeg vil lige pointere, at bogen ikke er nær så blodig som serien (Hannah tager piller i stedet) og der er langt mindre drama over det, da vi kun møder de fleste af de andre skoleelever på båndene og ikke på skolens gange og lignende som i serien.

Alt i alt kan jeg rolig sige, at dette (indtil videre) er den vigtigste teenage-roman, som jeg har læst i år og hvis du selv er teenager eller forælder til en teenager, så bør du kort sagt få fat i den med det samme – Asher formår både at skrive om familieforhold, kæresteforhold, venskaber, vold, mobning og seksualitet udover selvmordstankerne på en og samme tid uden at miste den røde tråd en eneste gang undervejs.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s