Sene eftermiddagstimer, Gentofte Hovedbibliotek og Jonathan Safran Foer

Da jeg arbejdede inde på Diamanten i efteråret, opdagede jeg, at den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer skulle komme til Danmark og da jeg mødtes med et par tidligere medstuderende ifm. arrangementet med Haruki Murakami, aftalte vi, at vi ville sidde parate, når de sidste billetter blev sat til salg. Ingen af os nåede desværre at skaffe billetter, da de var solgt på ingen tid (læs her: Under 10 minutter), men ret hurtigt efter opdagede jeg, at Boghallen fik besøg af ham dagen før arrangementet på Diamanten. Jeg trykkede på “Interested” på Facebook med det samme, men så opdagede jeg, at Gentofte Hovedbibliotek også havde et arrangement med ham. Og endda gratis og uden tilmelding. Jeg har tidligere været til litteraturbegivenheder i Gentofte og deres litteraturformidlere er virkelig dygtige indenfor deres felt. Lene Johansen, som jeg ofte så i TV som barn, blev eftermiddagens interviewer og det var med høje forventninger at jeg begav mig afsted på min fridag herude fra Ringsted.

Med mig i tasken havde jeg “Extremely Loud and Incredible Close”, som blev udgivet tilbage i 2005 og blev filmatiseret i 2012, og selvom arrangementet først skulle begynde kl.16, så var jeg på farten allerede 12.45 og ankom lige omkring kl.14. Jeg havde læst, at der var ville være stole, men at folk skulle forberede sig på at stå op (de opfordrede til at tage gode sko på). Charlottenlund Bog & Idé havde sat en lille stand op med bøger, og der spottede jeg en udgave af “Here I am” på engelsk og da tilbuddet på denne var ganske godt, vendte jeg tilbage en lille times tid efter. Da jeg vendte tilbage til mit sæde, faldt jeg i snak med en anden ivrig bognørd og vi snakkede lige indtil Safran Foer gik på scenen.

Indledningsvist stod borgmesteren Hans Toft på scenen og introducerede både biblioteket og forfatteren. Toft henviste til Trumps indrejseregler for tiden og fortalte Safran Foer, at han var velkommen til at bo i deres kommune, hvis han nu ikke kunne komme hjem igen. En bemærkning, som efterlod et smil på ikke kun Safran Foers læber, men også tilhørerne. Johansen startede med at introducere Safran Foer og hans værker og da ordet blev givet til ham, fortalte han, at han er vild med Danmark og det er i øvrigt ikke første gang, at han er på dansk jord. I 2012 var han at finde på Louisiana Literature, hvilket kan ses inde på Louisiana’s hjemmeside lige her ,  hvor han er i samtale med Jeffrey Eugenides.

Når han sådan rejser rundt og snakker om sin bog, er det typiske spørgsmål, som han støder på, ikke overraskende: “What is it about?”, hvor reaktionen er “I suggest them to read it.” For ham er det ikke karaktererne og temaerne som er vigtige, istedet er det at bogen på sin egen vis har været “lifechanging”. Hvad jeg særlig bed mærke i var kommentaren om at læseren skulle opleve “the quality of feeling known” og “being known by the book”. Derfor lytter han også mere til de mennesker, som ved spørgsmålet “what is it about?” istedet for at beskrive en bog siger: “You have to read this book”.

Dernæst blev “Here I am” sat i fokus. En kort opsummering af at det er en todelt roman om et ægteskab og en krig og hvilke karakterer, som optræder i bogen, gav hurtigt et indtryk af hvad vi har med at gøre og selvom jeg endnu ikke har læst bogen, lærte jeg meget af hans perspektiv. Forældrene i romanen er på vej til at blive skilt (han afslørede selv at det stod ret tidligt inde i bogen) og for ham handlede det meget om det her med hvornår et forhold normalt og hvornår det kræver en indsats og han nævnte et eksempel med en rigtig god ven i Hamborg (rigtig god som ejer flere udgaver af hans bog), som pludselig realiserede hvordan hans ægteskab havde ændret sig gennem årene. En form for “awareness of distance”, hvilket virkelig var interessant. Da Johansen spurgte, om romanen er en apokalyptisk en af slagsen, svarede han “well, it’s always the end of the world as we know it” og begyndte at fortælle om den bibelske reference, som titlen er. Det stammer fra en samtale mellem Gud og Abraham, hvor Abraham siger netop disse ord, da Gud siger “Abraham!”. Den jødiske tro spiller også en rolle i den nye roman og selv vidste jeg ikke, at Safran Foer også selv er af jødisk afstamning. Et af bogens sidste afsnit hedder “The Bible” og han læste op fra denne del af bogen.

Bogen blev foldet undervejs og det var en rigtig god oplæsning. Hele salen var stille og i det fjerne kunne man høre et barn ovre på børnebiblioteket. Han gestikulerede ivrigt med sine hænder så vidt muligt undervejs og jeg fik en mulighed for at kigge lidt rundt i rummet. Ikke overraskende stod der folk på trappen og en balkon, som gav mulighed for godt udsyn. Men folk sad også på gulve ind imellem bogreolerne og hver og en, som jeg så, var fuldstændig fokuseret på at høre efter. Derefter blev han spurgt om sin skriveproces og nævnte her noget, som jeg ikke har hørt forfattere snakke om før.

Han nævnte hvordan hans børn på 8 og 11 ofte spiller brætspil og den ene dag havde de gang i noget quiz-spil. Han fandt et spørgsmål, som han mente var rimelig random og hvor hans ene søn skulle nævne 5 forskellige slags dinosaurer. Sønnen begyndte at sige “T-Rex”, “Tyrannosaurus rex”, og en tredje udgave af den samme, men kom ikke rigtig videre. Han spurgte derefter sin far om han valgte spørgsmålet, fordi han havde set sønnens t-shirt havde en dinosaur på ryggen. “I saw it, but I didn’t realize it” og bekendtgjorde, at det ofte slet ikke var noget, som han tænkte over. Og det er tæt forbundet med hans skriveproces, hvor “the majority” er præget af dette. Safran Foer sagde at “I don’t know where it came from, but I’ve encountered it somehow”.

Til sidst blev det tid til at publikum fik lov til at stille nogle spørgsmål. Min sidemand stillede det første vedr. Trump og selvfølgelig ledte det til et noget længere, kompliceret svar. Den næste var kvinden foran mig, som havde læst romanen på hebræisk og som havde et spørgsmål om Israels rolle i bogen. Endnu et længere svar, som endte ud i et spørgsmål fra Safran Foer om hvornår en roman er politisk og hvad der gør den det. Det sidste spørgsmål blev stillet af en kvinde på allerforreste række (jeg sad på 3.række, og ikke langt fra hende faktisk) og det omhandlede hvordan han skrev. “Writing is very important to me – very important in my life” og det er også vigtigt for ham at arbejde med en peer-gruppe og have folk omkring sig. Det der med at isolere sig selv gør han ikke og pausen på 11 år var også fordi at han ikke følte, at han havde noget at skrive. Desværre fik vi ingen info om hans nye bog, men for ham er det vigtigt, at hans værker repræsenterer ham og hvem han er og hvad han tænker og føler.

Pludselig var tiden gået og forfatter og litteraturformidler Signe Langtved Pallisgaard trådte op på den lille scene for at takke både Safran Foer og Johansen. Ganske hurtigt blev en kø dannet til at få bøger signeret og han havde desværre ikke så meget tid til at snakke med hver og én fik vi at vide. Jeg nåede at snakke lidt mere med kvinden ved siden af mig og udvekslede tips om Gyldendals forfattermorgener og Boghallen før jeg fik stillet mig i kø. Før jeg vidste af det stod jeg overfor Safran Foer og fik signeret nedenstående bøger. Ganske flink forfatter, som jeg helt klart skal høre endnu en gang en skønne dag. Dernæst forlod jeg biblioteket og gik høj på litteratur ned mod stationen i Hellerup. Fremragende aften og jeg kan klart anbefale at tage til arrangementer på Gentofte Hovedbibliotek.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s