Lidt om: At læse den rigtige bog på det rigtige tidspunkt

Umiddelbart lyder det måske lidt underligt, men det er noget, som jeg har gået og tænkt over her på det seneste. Jeg er ret heldig med min læsning i øjeblikket og det bærer bloggens anmeldelser også præg af. Før jeg tager en bog med hjem fra enten folkebiblioteket, biblioteket hvor jeg arbejder eller mit hjemmebibliotek eller får en tilsendt fra et forlag, bruger jeg en del tid på at undersøge bogen og forfatteren bag for at se om det er en bog, der kan falde i min smag. Men jeg finder også meget inspiration hos andre bogbloggere, hos booktuberne på YouTube og ikke mindst på Instagram, hvor både danske og udenlandske forlag, forfattere og bognørder ivrigt deler deres læseoplevelser.

Men jeg skrev jo det rigtige tidspunkt ovenover. Og tidspunktet og ens foregående læseoplevelse er uhyre vigtigt. Men først to små eksempler på hvordan læsning af en bog kan være rigtig på et tidspunkt og forkert på et andet tidspunkt. Da jeg gik i folkeskolen nede i Haslev, lånte jeg en dag bogen “Sofies Verden” af Jostein Gaarder med hjem. Jeg husker tydeligt at have set den på min kusines boghylde i flere år forinden (hun havde også en fin samling af Laura-bøgerne) og jeg havde aldrig rigtig taget den op og læst bag på den. Dette gjorde jeg så på skolebiblioteket og jeg glædede mig virkelig til at læse den. Men jeg kørte død i den. Ikke én, men flere gange. Fast forward til gymnasietiden et par år senere. Denne gang er det på folkebiblioteket at jeg låner den og det var lige før en eksamensperiode. Jeg nåede et godt stykke ind i den, men den lå stille på mit natbord i et par måneder og jeg opgav til sidst.

Men stædig som jeg var (og stadig er) gav jeg ikke helt op. Jeg ønskede mig den i julegave den efterfølgende jul, som var midt i mit sabbatår. Det resulterede i, at jeg tog den med til England, da jeg skulle derover som au-pair. Og der fik jeg endelig tid til at fordybe mig i bogen. Nøj, den var god! Men for mig krævede den også en masse koncentration og særligt da jeg brugte en del tid på at læse op på noget filosofi ved siden af. Efterfølgende har jeg set den norske film og når jeg i dag ser den på min reol, smiler jeg og tænker, at jeg en skønne dag skal få den læst igen. Sidenhen har jeg også dykket længere ned i Gaarders forfatterskab og jeg har anmeldt et par af hans bøger her på bloggen.

Mit andet eksempel er “The Remains of the Day” af Kazuo Ishiguro, som jeg lånte på Statsbiblioteket straks efter at jeg havde læst “Never let me go” af samme forfatter og set filmatiseringen af denne. Jeg var ellevild med den bog og hvordan plottet fungerede. Derfor havde jeg virkelig høje forventninger, da jeg bladrede om på første side og begyndte på min læsning af “The Remains of the Day”, der var skrevet 16 år før “Never let me go” og som har vundet Man Booker Prize. Men jeg kedede mig så bravt som aldrig før. Jeg læste den færdig dog, men undervejs blev den bare aldrig mere interessant for mig. Filmen var lidt bedre, men jeg tror bare, at jeg havde forventet noget andet og mere interessant fra den forfatter.

Et par år senere besøgte jeg min gamle au-pair familie og moderen, som arbejder på en skole, havde sagt ja tak til at tage imod nogle af de bøger, som skolen var ved at kassere. Vi satte dem alle ud på vejen i kæmpe kasser og pigerne lavede et skilt, da de var ganske gratis. Jeg fandt et par interessante klassikere og heriblandt også “The Remains of the Day”. Og selvom jeg allerede havde en tung taske, valgte jeg at tage den med, da det gik op for mig, at jeg måske ville sætte bedre pris på sproget og handlingen om 10-15 år. Da jeg hørte om hans nyeste bog “Den Begravede Kæmpe”, vidste jeg med det samme, at det var én, som jeg skulle kigge nærmere på og jeg blev bestemt ikke skuffet. Hvilket også er en af mine grunde til at ville vende tilbage til “The Remains of the Day” – jeg har elsket to af Ishiguros bøger og jeg er ikke i tvivl om at jeg nok bedre kan lide denne her næste gang.

Nu er det måske lidt mere klart, hvor jeg vil hen med dette indlæg. Der er to gyldne regler, som virkelig fungerer for mig,  når det gælder min læsning:

  • Læs ikke for mange i samme genre lige efter hinanden. Der er en tendens til at man sammenligner den nuværende bog med den man lige har læst og for mig bliver det for ensartet til sidst. Derfor læser jeg så varieret som muligt for at forhindre at køre død i bøger.
  • Tænk over hvad du er i humør til. Så vidt muligt har jeg altid følgende på mit natbord, da hvad jeg har lyst til tit kommer an på hvad jeg netop har læst. Hvis jeg har læst en tung murstensroman, er jeg mere tilbøjelig til at læse børnebøger og graphic novels. Og omvendt. For mange kortere bøger på én gang giver mig mod på at læse en tyk roman.

Så det var lidt mine tanker om det at læse de rigtig bøger på de tidspunkter. Men hvad tænker i? Har i også bøger, som i har måttet pause og som i har planer om senere at forsøge at læse igen?

Advertisements

8 thoughts on “Lidt om: At læse den rigtige bog på det rigtige tidspunkt

  1. Louise Bendtsen 30. januar 2017 / 22:10

    Jeg oplever tit at jeg får fat i en bog, og må indse at det ikke er lige nu, men helt bestemt sener at den skal læses.

    Men det kommer virkelig også an på hvilken periode jeg er inden i, og nogle gange gør den bog jeg har valgt bare tingene være. Men så ved jeg også, at når jeg er i det rigtige humør, så vender jeg tilbage til bogen.

    Jeg ved ikke om det giver mening.

    Liked by 1 person

    • Ann-Kristine 1. februar 2017 / 10:44

      For mig giver det helt bestemt mening 🙂

      Nogle bøger kræver også bare mere opmærksomhed end man lige kan give dem på det tidspunkt, hvor man går i gang.

      Liked by 1 person

      • Louise Bendtsen 1. februar 2017 / 16:47

        Nemlig !
        Jeg er også næsten ude over skyldsfølelse og dårlig samvittighed når jeg dropper en bog, det er meget svært ikke at få syntes jeg!

        -Louise

        Liked by 1 person

  2. Rikke Simonsen 1. februar 2017 / 1:33

    Virkelig fint indlæg! Jeg tror virkelig, at du har ret i, at man kan læse bøger på rigtige og forkerte tidspunkter… Det handler virkelig også om, hvor man er i sit liv lige nu, og hvad man vil have ud af sin læsning, tror jeg..

    Liked by 1 person

    • Ann-Kristine 1. februar 2017 / 10:49

      Tusind tak! 🙂

      Jeg er helt enig – da jeg læste på litteraturhistorie, var der meget fokus på at holde øje med hver og en detalje ift. undervisning og de tykke klassikere nåede jeg ofte ikke at blive færdig med før den næste bog skulle læses. Og jeg er endnu ikke vendt tilbage til en del af dem, men de står på min hylde og når jeg engang har overskud til det, starter jeg forfra, da min måde at læse på har ændret sig efterfølgende 🙂

      Like

  3. Julie Fønskov 11. marts 2017 / 19:01

    Jeg er de seneste år blevet ret “god” til at læse alle mine bøger færdig. Og grunden til, at jeg sætter god i citationstegn er, at det jo ikke altid er det rette at gøre. Måske har bogen bedre af at blive lagt væk for en tid, så man kan vende tilbage til den og nyde den senere. Hm, det har jeg faktisk svært ved.

    Det var lidt anderledes, da jeg var yngre. Det er sjovt, du nævner Sofies Verden. Den fik jeg også fingrene i, da jeg gik i 1.g, uden rigtig at kende den på forhånd. Det var min daværende kærestes mor der stak mig den og sagde, at det var sådan en, alle skulle have læst. Jeg tror jeg nåede halvtreds-tres sider ind, før jeg gik helt død, og jeg er faktisk ikke vendt tilbage siden. Ligesom dig krævede den alt for meget koncentration, ift. hvad jeg kunne overskue, og den store mængde filosofi kom nok bag på mig.

    En anden, jeg har forsøgt mig med hele tre gange er De Sataniske Vers. Hver gang er jeg nået lidt længere end sidst, men jeg tror stadig rekorden er omkring side 250, hvilket vist er omtrent halvdelen. Har du nogle erfaringer med den?

    litcomprime.wordpress.com

    Liked by 1 person

    • Ann-Kristine 15. marts 2017 / 14:16

      Ej, hvor pudsigt at du havde det på samme måde med “Sofies Verden”. Jeg kan bestemt anbefale dig at forsøge igen – Gaarder skriver finurligt, men rigtig godt synes jeg. Jeg var egentlig gået i gang med “Underet” af Donoghue i går, men spottede Gaarders “I et spejl, i en gåde” på hylden og fik pludselig lyst til at læse den. Hvis du måske vil starte et andet sted med hans forfatterskab, så kan jeg anbefale “Kabalemysteriet” – den er ikke ligeså hardcore, men også virkelig Gaardersk 🙂

      Den har jeg ikke forsøgt mig med endnu faktisk. Jeg har også hørt at både den og “Midnatsbørn” er svær, så det bliver, når jeg ikke længere er studerende og har mere overskud til de store værker 🙂 Har du læst andet af Rushdie?

      Like

      • Julie Fønskov 15. marts 2017 / 17:09

        Haha ja, det var da lidt sjovt. Men du sælger nu Gaarder meget godt, så jeg må til at give det en chance mere. Tak for gode råd!

        Jeg har ikke læst andet Rushdie, nej. Tror De Sataniske Vers har afskrækket mig, men det er jo også lidt ærgerligt. Jeg skal måske finde en anden indgangsvinkel – ligesom du foreslog med Gaarder. Men ja, det bliver nok også først, når specialet er overstået for mit vedkommende 😉

        Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s