Glædelig jul og godt nytår

Lige siden at jeg var lille har jeg elsket december og hvad den bragte med sig. Jeg husker tydeligt de pakkekalendere, som min bror og jeg fik, da vi voksede op og antallet af gange  jeg har set “Alletiders Nisse” på vhs er umuligt at tælle på 2 hænder. Mange gange er det i hvert fald. I mange år holdt vi jul hjemme hos min mormor og da hun kom på plejehjem, måtte vi finde på noget nyt. I år fejrer min kæreste og jeg jul hjemme hos mine forældre, da vi sidste år befandt os hos hans familie i Herning d.24., og igen i år ser jeg frem til at pynte juletræ hos mine forældre. Selv har vi ikke haft tid til at købe et (eller plads for den sags skyld) og med 2 jobs og en opgave er måneden gået alt for hurtigt. Derfor den stille tid her på bloggen. Billederne her er delvist fra Tivoli, hjemme hos os selv og hos mine forældre.

Men i januar vender jeg stærkt tilbage. Endnu er ting i januar lidt hen i det uvisse, men bloggen står her endnu og jeg glæder mig til at dele anmeldelser af min decemberlæsning med jer. Jeg kan også afsløre at jeg har et par arrangementsbeskrivelser i ærmet og et par nyheder om hvad der skal ske i 2017. Indtil da krydser jeg fingre for at i får en virkelig rar jul i godt selskab (hvad enten det så er mennesker, dyr og/eller bøger) og ønsker jer alt det bedste i det nye år. Tusind tak fordi at i følger med her – det sætter jeg virkelig stor pris på og jeg glæder mig over enhver lille kommentar eller like på de sociale medier. Kort sagt: Tak fordi i er jer 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s