Månedlige refleksioner – August

September er kommet snigende her i år. I dag er det min fødselsdag, som skal bruges på kagespisning, biograftur og slendretur i København. For en gangs skyld har jeg ikke skullet opstøve pensumtekster til et nyt semester (for første gang siden 2010) og det er både befriende og underligt på samme tid. Min august startede ud med en travl mandag, hvor jeg både nåede på Gentofte Hovedbibliotek ifm. studieopgave og ind i Politikens Boghal, hvor Patti Smith signerede bøger. Grundet et par eksamener meldte jeg fra på litteraturarrangementer og sociale sammenkomster i starten af måneden, men det har jeg fået indhentet siden. Jeg tilbragte både lørdag og søndag på Louisiana og sugede det hele til mig som jeg også har gjort de sidste par år. En gymnasieven joinede mig søndag og selvom han yderst sjældent læser bøger af kvinder, fik han da hørt lidt Jong. Endelig fik jeg besøgt min bror og hans kæreste i Sverige og nydt en smuk solnedgang hen imod det danske. Jeg har nydt at tage en bog i hånden med god samvittighed og har fået arbejdet på et par nye tiltag her på bloggen. Endeligt har jeg sagt farvel til mit studiejob på Sct Hans efter 14 lærerige måneder med virkelig dygtige chefer. Det arbejde kommer jeg til at savne fremover. Men forhåbentlig finder jeg noget ganske snart. Jeg er forhåbningsfuld.

Antal sider:

342 sider (plus noget Smith egentlig)

Antal læste bøger:

2 (heraf 1 børnebog 1 roman)

Begge blev læst på dansk.

Månedens citat:

“Da den lille prins var faldet i søvn, tog jeg jham i mine arme og begav mig atter på vandring. Jeg var ganske bevæget. Det var som at bære på en skrøbelig skat. Det forekom mig endog, at intet på Jorden kunne være mere skrøbeligt. Jeg betragtede i månelyset den blege pande, de lukkede øjne, lokkerne der skælvede i vinden, og jeg sagde til mig selv: Hvad jeg ser her, er kun en skal. Det væsentligste er usynligt.”

Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry

Arrangementer:

Patti Smith i Boghallen, Louisiana Literature og Hanya Yanagihara i Boghallen.

De bedste bøger:

Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry. Lommefilosofi af den bedste grad, som enhver kan lære noget af.

Lysene på floden af Kim Echlin. Stærk historie om kærlighed i et land under forandring.

De mindre gode bøger:

Ingen.

Alt i alt:

Selvom jeg ikke fik læst særlig meget, har måneden alligevel stået en del i litteraturens tegn. Jeg tænker mest på oplevelserne på Louisiana, når jeg tænker på bøger denne måned og regner med at uppe mit læsegame den kommende måned. September kommer også til at stå i familiens tegn, da jeg skal fejre fødselsdag sammen med min familie ganske snart sammen med min bror, der har fødselsdag på mandag. Jeg tager også ind i Diamanten for at se de Vigan senere denne måned og Katja holder også en reception for sin bog, som jeg glæder mig meget til at høre mere om. September bliver rolig og rar og efter et travlt forår er det noget, som jeg lige skal vænne mig til.

Hvordan ser jeres september ud? Og kender i også til det med sløve læsemåneder?

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s