Perlen af John Steinbeck

Perlen af John Steinbeck, 1962. Gyldendal. Opr. udgivet som The Pearl i 1947. Antal stjerner: 4/5

Betyder rigdom lykke og kan udsynet til rigdom forstyrre menneskers syn på dem selv og deres omverden?

Steinbeck har med ”Perlen” skrevet en fortælling, som bliver siddende i læseren efter endt læsning. Han tager os med på en rejse til et land, som er ganske anderledes end Danmark, hvor vi møder Kino og hans kone Juana. De er forældre til den lille dreng Coyotito, som får et insektbid og de forsøger at få fat i en læge til ham. Men penge er ikke ligefrem noget, som de har i store mængder, tværtimod, de er ret fattige. Da Kino en dag finder en perle under en dykketur, som er større end dem han tidligere har fået fingre i, må han tage en beslutning om at sælge den. Det fører ham til byens opkøbere af den slags:

>> Det er en perle af stor værdi,<< sagde Kino.

Opkøberens fingre snurrede perlen rundt, så den hoppede blødt fra den ene side af fløjlsbakken til den anden.

>> Du har nok hørt om jernkis, som man kalder narreguld,<< sagde opkøberen. >>Denne perle er ligesom narreguld. Den er alt for stor. Hvem vil købe sådan en? Der er ikke noget marked for den slags. Den er bare en kuriositet. Det gør mig ond for dig. Du troede, det var en kostbarhed, og så er det bare en kuriositet.<< ”

Fundet og det eventuelle salg af perlen sætter hele landsbyen over den anden ende og Kino og Juana beslutter sig for at drage afsted mod den store by for at finde en køber, da det ikke helt er til at vide, hvad opkøberne i hans by ærlig talt vil. Med lidt list og påpasselighed kommer de afsted:

”Blæsten var stærk og heftig, og den piskede dem med sand og småsten og små grene. Juana og Kino trak deres tøj tæt sammen om sig og beskyttede næse og mund og gik ud i verden. Vinden havde fejet himlen ren, og stjernerne lyste kolde fra den mørke himmel. De gik forsigtigt, og de holdt sig til byens udkanter, for at ikke en af vagabonderne eller tiggerne, der sov i porte og på trapper, skulle se dem gå forbi. For byen lukkede sig mod natten, og enhver, som gik ude i mørket, ville vække opsigt.”

Men er perlen egentlig noget værd og kan den have en påvirkning på mennesker?

Det er ikke uden grund, at flere værker af John Steinbeck betragtes som klassikere i dag og denne er også ganske tidløs i den forstand, at det ikke er til at mærke, at den rent faktisk blev udgivet tilbage i 1947. Steinbeck skriver utrolig simpelt og der er flere lag i den, som kræver flere genlæsninger gennem tiden. Den minder mig en smule om ”Alkymisten” af Coelho med dens lommefilosofi undervejs og jeg havde bestemt ikke regnet med den slutning.

Alt i alt en interessant fortælling, som jeg varmt kan anbefale og på forsiden af min tranebog fra Gyldendal kan man finde dette citat af litteraturhistoriker Sven Møller Kristensen, som er en perfekt beskrivelse af bogen:

”Fortalt i Steinbecks bedste form, enkelt og følsomt, med et skær af eventyr eller myte.”

Reklamer

2 thoughts on “Perlen af John Steinbeck

  1. Litteraturlyst 25. juli 2016 / 16:54

    Er helt enig i at perlen er en anbefaling værd. Det er helt utroligt hvordan Steinbeck formår at skabe så fængende historier på så få sider – som endda bliver siddende efter læsningen er endt. Kan helt klart også anbefale “Dagdriverbanden” og “Mus og mænd” hvis du ikke allerede har læst dem 😀

    Liked by 1 person

    • Ann-Kristine 6. august 2016 / 11:04

      Helt enig. Jeg tænker stadig over budskaberne i bogen her over en måned efter læsning. Jeg læste faktisk “Mus og mænd” på gymnasiet og husker den som værende virkelig god (det er over 7 år siden nemlig), men “Dagdriverbanden” er jeg endnu ikke nået til. Den må jeg se at få sat længere op på min læseliste 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s