Slynkerne af Roald Dahl

Slynkerne af Roald Dahl, 2003. Sesam. Også udgivet som Hr. og Fru Fupp. Opr. udgivet som The Twits i 1980. Antal stjerner: 4/5

Hvor onde kan mennesker være og påvirker grimme tanker hvordan vi ser ud?

Denne bog handler om Hr. og Fru Fupp, som bestemt ikke er rare mennesker. Hr. Fupp, som i øvrigt kaldes for et fæ (og han har været det siden han blev født), er et snavset menneske og Dahl bruger lang tid på at forklare hvordan skægvækst skal passes og plejes, men hr. Fupp plejer bestemt ikke hans udseende. Tværtimod. Hans snavsede skæg indeholder madrester nok til et måltid og hans kone er ikke meget bedre. Fru Fupp var en køn pige i sin ungdom, men grimme tanker resulterer i en vis grimhed og Dahl forklarer i øvrigt at selvom man ikke er den kønneste, så hjælper glade tanker og man lægger bedre mærke til en glad person end en sur en af slagsen. De har aldrig fået børn og lever sammen i deres hus uden vinduer, og Hr. Fupp siger følgende om vinduer: “Jeg skal ikke nyde noget af, at alle og enhver kan kigge ind og se, hvad man foretager sig.” En af de ting de går højt op i er at spille hinanden et puds engang imellem.

Heriblandt kan det nævnes at Hr Fupp en dag opdager et glasøje i sit ølglas, fru Fupp får en frø i sengen og det bedste trick står Hr. Fupp faktisk bag: Hver nat i en tid tager han den stok, der tilhører hans kone, med ned i hans værksted og forlænger den så meget, at hun til sidst tror på at hun skrumper og han må rette hende ud ved at sætte hende fast til jorden ved fødderne og binde balloner på hende, så hun ryger opad. Og hun formår at komme op at flyve, da han skærer båndene over ved et “uheld”. De er berygtede og til sidst beslutter deres aber, som de tvinger til at stå på hovedet hver dag, at nu må det være tid at give dem en lærestreg.

Denne bog er en lille en af slagsen af børnebogsforfatteren Roald Dahl og det er ganske velfortjent at han er en af de mest berømte af slagsen. Jeg har ikke haft læst den som barn, men som voksen er den ganske morsom alligevel og jeg kunne næsten ikke lægge den fra mig, da jeg læste den.

Den er utrolig nem at læse og jeg er sikker på at børn ville finde den umådelig sjov. Dahls illustrationer er ganske letforståelige ligeså og de passer rigtig godt til beskrivelserne, som der findes i bogen. Alt i alt en rigtig god børnebog, som både passer til børn og voksne.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s