Månedlige refleksioner – Marts

Jeg trådte ind i marts midt i den travleste uge længe og medens jeg har vendt sider i bøger, taget meget med offentlig transport og hørt på forfattere til arrangementer, ja, så forsvandt måneden pludselig mellem mine hænder. Jeg kan umiddelbart ikke tælle antallet af litteraturarrangementer i hovedet, da min måned startede med 13 af slagsen til hhv. KBH Læser og månedens første lørdag på Roskilde Biblioteks Litteraturfestival. En anden lørdag fik jeg fejret Dan Turéll på 3 forskellige måder: poetry slam i Skuespilhuset, gåtur med Høxbroe på Vesterbro og fest på Råhuset med oplæsninger og historier. Jeg nåede et smut hen til svigermor i slutningen af måneden og malede i malebøger med den kortskæggedes niece. I morgen er det allerede april og jeg glæder mig til endnu mere forår.

Antal sider:

801 sider

Antal læste bøger:

6  (heraf 2 børnebøger, 1 lille fortælling, 1 digtsamling og 2 romaner )

Alle 6 blev læst på dansk.

Månedens citat:

””Glem ikke at alt er ét stort hele. Og glem ikke tegnenes sprog. Og, først og fremmest, glem ikke at følge din livsbane helt til enden.””

-Alkymisten af Coelho

Arrangementer:

KBH Læser, hvor jeg var til mange interessante arrangementer (digtoplæsning i en kirke og oplæsning på en havnebus blandt andet), Roskilde Biblioteks Litteraturfestival, Lagerlöf læst op af Ellen Hillingsøe på Gentofte Bibliotek, morgenkaffe på Gyldendal m. Aburas og Frank, poetry slam/gåtur/fest på Råhuset i anledning af Turéll, og ikke mindst Lish i Politikens Boghal.

De bedste bøger:

Djævelens Øjne af Bødker og Thorhauge – jeg var vild med “Skatteøen” som barn og både ord og illustrationer var en fornøjelse i denne børnebog.

Alkymisten af Coelho – en bog, som jeg har haft på reolen og TBR-listen i mange år, men som jeg først kom i gang med, da #alkymistenrejser lagde vejen forbi Vestegnen. Bestemt ikke sidste gang, at jeg læser denne bog.

Vangede Billeder af Turéll – det for mig perfekte sted at starte med Turéll og hans forfatterskab og den har helt klart givet mig mod på at komme i gang med hans andre værker.

De mindre gode bøger:

Kun 6 læste bøger og de var alle gode (nogle mere end andre selvfølgelig og nogle mere overraskende end andre)

Alt i alt:

Ligesom sidste måned har jeg ikke fået læst så mange bøger, men til gengæld har jeg været til rigtig mange arrangementer. Studiejobbet har været mere travlt end sædvanligt og studiet har bestemt også budt på besværligheder undervejs. Jeg havde besøg af Alkymisten på det bedst tænkte tidspunkt og fik givet den videre til Sabrina på en dag, som bød på blå himmel og is. April måned byder ligesom de to foregående måneder på masser af litteraturarrangementer og jeg glæder mig som et lille barn til at møde nye forfattere og få mere læseinspiration.

Hvad med jer? Hvad skal i i april?

Advertisements

2 thoughts on “Månedlige refleksioner – Marts

  1. Simone Hagemann 8. april 2016 / 14:50

    Hvor lyder det altså fedt med en måned fyldt med så mange boglige arrangementer! Ret utroligt (og mega fedt) at du kunne finde tid til at få besøg af Alkymisten 🙂

    Like

    • Ann-Kristine 12. april 2016 / 10:28

      Det er så skønt at komme så meget ud og sige: “Det er indsamling af empiri til eksamen” 🙂 Så hyggeligt med Alkymisten – krydser fingre for at jeg også får besøg af Brødrene Løvehjerte. Det er så fin en idé 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s