Skim af Jillian Tamaki og Mariko Tamaki

Skim af Jillian Tamaki og Mariko Tamaki, 2009. Walker Books. Antal stjerner: 4/5

Hvordan finder man sig selv bedst i teenageårene og hvordan håndteres et selvmord blandt unge i dag?

Tamaki-kusinerne står bag denne graphic novel, hvor ordene skrives af Mariko og tegningerne er lavet af Jillian. Den handler om Kimberly, men hun går mest under navnet Kim og på skolen også Skim. Vi møder hende første gang i efteråret, hvor hendes bedste veninde er Lisa og hvor hun netop har brækket armen. Kort tid efter at vi møder hende første gang, begår John Reddear selvmord. Han er ekskæreste til en af Skims klassekammerater ved navn Katie og ingen havde set det komme. Skim er goth og er ret interesseret i Wicca, hvilket deres lærer Mrs.Hornet bider mærke i:

”Mrs. Hornet says students who are members of the “gothic” culture (i.e. ME) are very fragile. Truthfully I am always a little depressed but that is just because I am sixteen and everyone is stupid (ha-ha-ha). I doubt it has anything to do with being goth.”

Livet på skolen forandres efter dette for Skim og hendes klassekammerater. Katies veninder skaber en klub, som skal fejre livet og det gør de ved blandt andet at se De døde poeters klub. Skim er dog ikke så interesseret og begynder at snakke mere og mere med sin underviser Ms. Archer, som blandt andet underviser Skims klasse i Shakespeare. Men teenageår er forvirrende og det er de også for Skim:

”Things That Make Me Sad
Love
Things That Make Me Happy
Love?”

Ting sker og venner kommer og går ligesom årstiderne. Kan folk forandre sig og nye venskaber opstå, hvor der tidligere blot har været erkendelse af hinandens eksistens i et klasselokale?

Her i starten af 2016 udkom ”Den her sommer” af Tamaki-kusinerne og der svor jeg, at jeg ville læse denne her, som desværre endnu ikke er udkommet på dansk. Den er ikke helt så genial som ”Den her sommer”, men den er virkelig god. Historien fangede denne læser og jeg læste den i et hug sådan set. Jeg kunne ikke lade være. Måden, hvorpå at de unge begynder at se efter hinanden efter en fyrs selvmord, var bemærkelsesværdig og den burde enhver teenager læse. Karaktererne udvikler sig også undervejs og jeg er vild med hvor uforudsigelig den egentlig var. Tamaki-kusinerne ved hvordan man skal strikke en god historie sammen og selvom denne ikke var længere end 141 sider, så føltes den langt dybere end mange kortromaner på samme længde. De kusiner kan nu noget og det er bestemt ikke det sidste, som jeg læser af dem.

Alt i alt en virkelig god graphic novel om de svære teenageår, hvor man finder sig selv og lærer en masse om verdenen omkring én.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s