Jonas og Lotte og jeg af Astrid Lindgren

Jonas og Lotte og jeg af Astrid Lindgren, 1966. Gyldendal. Antal stjerner: 4/5

Hvor stædig kan en pige på blot 3 år være og hvordan bliver verden set gennem et barns øjne?

Til trods for at jeg tidligere har læst mange bøger om Lotte og hendes søskende, var det først for nylig, at jeg faldt over denne ved et tilfælde i en genbrugsbutik. Jeg besluttede mig for at læse den allerede dagen efter, hvor jeg om aftenen skulle til foredrag med Andersen, som sidste år skrev biografien om Lindgren. Dette skulle vise sig at være et fantastisk valg. I denne bog er det storesøsteren Mia, som fortæller om deres hverdag. Vi hører blandt andet om hvordan de ofte besøger Tante Berg, som på godmodig vis forsøger at sætte lidt skik på børnene:

”Tante Berg er så gammel, så gammel, men ikke helt så gammel, som Lotte tror. Lotte spurgte nemlig: ” Havde du Rosa med i Noahs ark, tante Berg?”

Aftenen før havde far netop fortalt os om Noahs ark. Han havde fortalt, hvordan Noah byggede en stor båd, der blev kaldt arken. Bagefter regnede det i flere uger, så alle, der ikke var med i arken, druknede. Det skete bare for mange tusind år siden.

Tante Berg lo og sagde:

”Lille Lotte, jeg var ikke med i Noahs ark, forstår du nok.”

”Hvorfor druknede du så ikke?” spurgte Lotte. ”

Det er ikke uden grund at børnene i familien bliver kaldt for store og små spektakler. Lotte vil altid være med, når Mia og Jonas leger og når de så vælger at inkludere hende i legen, så er hun aldrig tilfreds med sin rolle som f.eks. patient i en læge-leg. Til tider kommer deres fætre og kusiner på besøg og Totte er ligeså stor som Lotte ifølge Mia, men der skal ikke meget til, før Lotte kommer i problemer:

””Hvorfor slår du Totte, der er så sød?”, sagde mor til Lotte.

”Fordi han er endnu sødere, når han græder,” sagde Lotte.”

Som sædvanlig er det en fornøjelse at læse børnebøger fra en anden tid. En anden tid hvor det hele ikke gik op i smartphones og Netflix. Det er ikke uden grund at Lindgren stadig er en af de bedst kendte børnebogsforfattere verden over og denne bog er virkelig god til at beskrive de skarnsstreger, som børn skaber, når de leger i fællesskab. Jonas, Mia og Lotte er alle karakterer, som et barn kan identificere sig med og jeg kan varmt anbefale den som højtlæsning til de små, da det er relativt korte kapitler, der så fint afrundes hver gang.

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s