Månedlige refleksioner – September

Så blev det oktober og det er tid til at reflektere over læsningen i september måned. Jeg har nærmest sneget min skønlitterære læsning ind imellem det faglitterære denne måned og en del offentlig transport har givet mig tid til at læse uforstyrret. Jeg startede måneden med at holde fødselsdag, hvor dagen blev fejret med kaffe, kage og bøger, da jeg havde fri fra både studie og arbejde. En weekend drog den kortskæggede og jeg afsted til Århus for at tage til indflytningsfest og fejre Krimihjertes fødselsdag, hvor vi også fik set Dokk1 indefra – min fremtidsdrøm er nu at arbejde på dette fantastiske bibliotek og Det Kongelige Bibliotek og Roskilde Bibliotek er røget længere ned på listen med drømmearbejdspladser. Jeg var også på ekskursion til Odense, hvor vi så en udstilling med selfies og hvor der blev købt bøger, både nye og brugte. Dagen efter var jeg at finde i et lille lokalt forsamlingshus, hvor Andersen gav den gas med et foredrag om Lindgren. Det var en fornøjelse at høre ham læse op fra især hendes børnebøger og det gik op for mig, at jeg ikke har læst alle bøger om Emil fra Lønneberg.

Jeg formåede også at se Stine Pilgaard 2 gange – på Albertslund Bibliotek og i samtale med Steffen Brandt i Diamantens café.  Bogen om Signe fandt også sin vej til min samling og dette med signering af Johansson, som fortalte om bogen og dens fortsættelse på Albertslund Bibliotek. Ikke at glemme en hyggelig aften i Dansk Forfatterforening, hvor jeg fik snakket med forfattere og hørt om nye bøger. Sidst, men bestemt ikke mindst, var jeg til min første bogreception, hvor jeg mødte bloggerne Mie og Marie.  Jeg har stræbt efter at finde flest mulige arrangementer denne måned, før eksamen begynder at presse på igen. Arbejdet har været travlt men med ros i sidste ende, så alt i alt en frygtelig travl, men fantastisk måned.

Antal sider:

868 (men lidt mere, da jeg snart er færdig med Animal Stories – dog tæller jeg kun hele bøger her)

Antal læste bøger:

6 (heraf 2 romaner, 1 billedbog, 1 digtsamling og 2 børnebøger )

5 af bøgerne var på dansk og den sidste var engelsk.

Månedens citat:

””Hvor mange timer brugte I om dagen til at læse lektier?” sagde Alice hurtigt for at skifte emne.

”Ti timer den første dag, ” sagde den Forlorne Skildpadde. ”Ni timer den næste og så videre.”

”Det var dog en mærkelig timeplan!” udbrød Alice.

”Det er derfor, man kalder det en plan, ” sagde Griffen. ”Fordi man planerer den sådan, at den bliver mindre og mindre fra dag til dag.” ”

Fra Alice i Eventyrland & Gennem spejlet af Lewis Carroll.

 

Arrangementer:

Arrangement i Dansk Forfatterforening “Fra idé til bog”, Jens Andersen + Stine Pilgaard + Lars Johansson ifm. Albertslund Bibliotek, Stine Pilgaard og Steffen Brandt i samtale i Diamanten og Krimihjertes fødselsdag.

De bedste bøger:

Alice i Eventyrland & Gennem spejlet af Lewis Carroll. Ingen forklaring nødvendig tror jeg.

So Long, Marianne af Kari Hesthamar. Et virkelig godt portræt af en kvindes identitetssøgning på en græsk ø.

Jonas og Lotte og jeg af Astrid Lindgren. Jeg havde ikke læst denne før, men Lindgren er rart at læse indimellem alle de seriøse “voksenbøger”.

De mindre gode bøger:

Endnu en gang har jeg haft en heldig læsemåned. Men mon jeg ikke snart støder ind i noget, som jeg ikke bryder mig om?

Alt i alt:

September blev travl og læsning blev der ikke meget af. Men det, som der blev tid til, var jeg helt vild med. Jeg ved efterhånden, at dette studie virkelig er rigtigt for mig, og jeg glæder mig til at blive færdig næste vinter. Jeg håber, at i andre får nyt efterårsvejret disse dage 🙂 Har i haft en god læsemåned?

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s