Daddy-Long-Legs af Jean Webster

Daddy-Long-Legs af Jean Webster, 1970. Hodder & Stoughton. Opr.udgivet i 1912.  Antal stjerner: 5/5

Hvem er Jerusha Abbott og hvordan kan det gå, når man sender en ung pige, der har boet på børnehjem hele sit liv, på universitet?

Jean Webster er ikke en af de forfattere, som er bedst kendt på de danske børnebogsreoler på bibliotekerne. Selv fik jeg kendskab til denne bog, da jeg faldt over filmatiseringen af den med Fred Astaire og Leslie Caron og den filmatisering gav mig lyst til at opsøge denne samt dens efterfølger. Vi møder Jerusha Abbott, som er en ung pige, der befinder sig på et børnehjem ved bogens begyndelse:

”Poor, eager, adventurous little Jerusha, in all her seventeen years, had never stepped inside an ordinary house; she could not picture the daily routine of those other human beings who carried on their lives undiscommoded by orphans.”

En dag kommer en mand på besøg, og efter at have hørt om dygtige Jerusha, beslutter han sig for at støtte hende økonomisk på universitetet. Men med en betingelse: lederen af børnehjemmet må ikke fortælle hende, hvem han er. Hun finder på at kalde ham for Daddy-Long-Legs (Papa Langben på dansk) og drager afsted mod universitetet, hvor hun bliver en flittig studerende. Hun drømmer om at være forfatter og udover et referat af hendes studier inkluderer hun også tanker om fremtiden i brevene, som hun sender til Daddy-Long-Legs, til trods for at hun aldrig har mødt ham. Dette uddrag er fra et ophold på landet, hvor hun også finder sig godt til rette:

”Mr. Daddy-Long-Legs, August 10th
SIR! I address you from the second crotch in the willow tree by the pool in the pasture. There’s a frog croaking underneath, a locust singing overhead and two little ”devil downheads” darting up and down the trunk. I’ve been here for an hour; it’s a very comfortable crotch, especially after being upholstered with two sofa cushions. I came up with a pen and tablet hoping to write an immortal short story, but I’ve been having a dreadful time with my heroine; I can’t make her behave as I want her to behave; so I’ve abandoned her for the moment, and am writing to you.”

Jerusha ændrer sig gevaldigt undervejs (hun skifter navn til Judy, går med finere kjoler og begynder at gå til fester med drenge), men en dag står Daddy-Long-Legs pludselig udenfor hendes dør og alt giver mening for hende. Hvorfor, det må man læse sig til. Websters bog er en typisk dannelsesroman og det er interessant at se, hvordan hun udvikler sig igennem historien. Brevene, som hun sender, lyder virkelig som en lille voksen, der opdager verden for første gang og det er en fornøjelse at høre, hvordan hun oplever denne. Hvorfor den ikke er mere populær blandt de danske børn og unge, forstår jeg ikke, da den er i samme kategori som Anne, Laura og Emily.

Alt i alt en bemærkelsesværdig dannelsesroman for store børn, teenagere og voksne, som bestemt ikke har mistet sin relevans gennem årene og som enhver kan lære noget af.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s