Insania af Birgitte Lorentzen

Insania af Birgitte Lorentzen, 2011. Anmeldereksemplar fra Bookbooks. Antal stjerner: 4/5

Hvordan kommer man sig bedst over en ekskæreste og eksisterer der spøgelser på en ø i Venedigs lagune?

I ”Insania” har Lorentzen taget os væk fra København og med under armen til Venedig, hvor vores hovedperson fra ”Cykose” Lulu befinder sig en sommer. Vi møder Lulu igen, da hun er sønderknust efter at hendes forhold til Mads er forbi og da hendes forældre spørger, om hun vil ned til sin onkels restaurant og agere tjener. Allerede ved hendes ankomst hører hun om øen Poveglia, som hun passerer på vej ud til sin onkel, da tjeneren Fabio har hentet hende i en båd. De sejler rundt i lagunen og til at starte med vil Fabio ikke nævne, hvad øen overhovedet hedder, så hun må næsten tvinge det ud af ham:

””Poveglia. It’s a bad place,” siger han bare.

Poveglia. Dårligt sted? Det var da noget mærkeligt noget at sige. Men den ser nu også lidt uhyggelig ud, som den ligger ensomt og godt isoleret fra de andre øer i lagunen. Jeg kan skimte nogle store, faldefærdige bygninger og et enormt kirketårn, der rager op over hele øen.”

Fabio fortæller hende at stedet er hjemsøgt, hvilket hendes kusine bekræfter, da hun når frem til restauranten. Kusinen, hvis navn er Carla, skal skrive en skoleopgave om netop dette sted og hun fortæller, hvordan man i gamle dage bragte mennesker derud, som var blevet ramt af pest. Clara støder på nogle udenlandske studerende, som er meget interesseret i hvad der sker på øen og de tager derud en mørk aften:
”Carla står helt stille og stirrer intenst frem for sig.

”Prøv lige og se der,” hvisker hun og lyser op på væggen.

Der står noget med rød skrift. Jeg kniber øjnene sammen og tyder skriften på væggen:

INSANIA.

”Vanvid,” mumler Carla. ”

Ikke alt er som det skal være, da de vender tilbage til restauranten. Carla virker syg og fabler i søvne og da Lulu ikke kender andre, der kan håndtere overnaturlige fænomener, er hun nødt til at få fat i Mads. For hvem har indtaget Carlas krop og kan de nå at redde hende?
Denne bog er 2.del i Lorentzens Cykose-serie og Lulu har endnu en gang begivet sig ud i løsning af overnaturlige fænomener. Det faktum, at denne foregår i Venedigs lagune, var jeg helt vild med, da jeg selv var der på ferie for mange år siden og handlingen fangede denne læser med det samme. Hun skriver rigtig godt og selvom Lulus kærlighedsproblemer til tider gik mig lidt på, så trak handlingens troværdighed stjernerne opad. Jeg har allerede nu 3’eren stående og der går bestemt ikke længe før at den skal læses. Alt i alt en virkelig spændende ungdomsroman med overnaturlige fænomener i centrum.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s