#Yndlingsbøger – Mary Poppins

Jeg ville egentlig have kaldt dette indlæg for “Om at læse børnebøger”, men kom i tanke om en tidligere idé om at skrive om yndlingsbøger og her kommer netop en serie af børnebøger ind, nemlig den som handler om den fantastiske barnepige Mary Poppins, som jeg er vokset op med. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har læst den første bog i serien, hvor mange gange jeg har set den gamle film og ikke mindst hvor mange gange jeg har sunget med på sangen “Supercalifragilisticexpialidocious” – også som teenager på min Ipod.

Derfor har jeg valgt at lave et lille indlæg om denne bogserie og samtidig fortælle lidt om forfatterinden P.L. Travers, som den storslåede film “Saving Mr. Banks” handler om. Selvom man i dag betragter Mary Poppins som en ærkebritisk karakter, så var forfatterinden rent faktisk australier. Hun kom til verden som Helen Lyndon Goff i Queensland i 1899, og efter farens død flyttede hendes tante ind, som ifl. filmen var noget af inspirationen til Mary Poppins. I 1924 emigrerede hun til England og det var her at hun for alvor begyndte at skrive. Hvad få læsere i dag ved er at hun også arbejdede som skuespiller og journalist og på den engelske Wikipedia kan man se hende som ung i en teaterrolle i et stykke af Shakespeare.

Hendes helt store gennembrud som forfatter kom i 1934, hvor “Mary Poppins” blev udgivet i London. En stor inspirationskilde var J.M. Barries værk om Peter Pan og rent faktisk blev hans adoptivsøn hendes forlægger. Hendes inspiration fik hun flere steder fra – blandt andet ses der tydelige træk til hendes fascination af mytologi men også familiemedlemmer (“Spit, spot, into bed” plejede en grandtante f.eks. at sige). Serien består af 8 bøger om Mary Poppins, hvor den sidste udkom i 1988 og jeg har selv læst 5 af dem, som alle handler om Banks-børnene, der bor på Cherry Tree Lane. Den første bog i serien ejer min mor og i denne kan man se billeder fra filmen i midten af bogen og på ganske fint papir ift. de andre sider. Det er især efter “Saving Mr. Banks”, at jeg for alvor er begyndt at interessere mig for hvem Travers var som person. I øvrigt var hun ikke helt enig i at bogen skulle filmatiseres som den blev, men dette viser de så fint i filmen, som jeg vil anbefale i høj grad i øvrigt.

Hun modtog desuden Order of the British Empire i 1977, og hun skrev også andre bøger end dem om Mary Poppins, dog ikke med samme succes. Hun døde i 1996 i London og fik aldrig skrevet en sidste bog om Mary Poppins, da læsere og forlag ikke var helt enige.

For mig er det en historie, som aldrig kan forældes, men jeg ved dog også, at det er langt fra alle som har det sådan. Da jeg var au-pair i England ejede familien filmen på DVD, men børnene gad ikke se den. Den yngste på 5 var ligefrem bange for hende. P.L. Travers er for mig en vigtig børneforfatter og jeg er ikke i tvivl om, at når jeg engang får børn, så skal de høre om Banks-børnene på Cherry Tree Lane og deres fantastiske eventyr.

(Jeg har tidligere skrevet en biografi på Bogrummet.dk om denne forfatter, hvor jeg fik info på Biography.com og jeg har anmeldelser liggende på Bogrummet’s hjemmeside af 5 af bøgerne) 

DSCN1161

Advertisements

10 thoughts on “#Yndlingsbøger – Mary Poppins

  1. Caroline Thomassen 17. april 2015 / 10:29

    Jeg vidste faktisk ikke, at den var som bog også. Men jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har set filmen i min barndom! 🙂

    Liked by 1 person

    • Ann-Kristine 17. april 2015 / 20:20

      Jeg var så heldig at min mor havde den – ellers havde jeg nok også bare set filmen. Har du set “Saving Mr. Banks”? 🙂

      Like

    • Ann-Kristine 17. april 2015 / 20:17

      Det kan du godt glæde dig til 🙂 Den første bog passer godt mht filmen i øvrigt. 😀

      Like

  2. Kathrine 19. april 2015 / 6:45

    Jeg vidste slet ikke at Mary Poppins består af så mange bøger. Havde en vag ide om at filmen var bsseret på en bog, men jeg har aldrig overvejet at jeg skulle læse den.

    Spændende indlæg.

    Liked by 1 person

    • Ann-Kristine 19. april 2015 / 13:46

      Jeg tror faktisk, at der er mange, som ikke ved det. Jeg kan bestemt anbefale bøgerne – en del af dem er vist udkommet på dansk og ellers kan de jo altid bestilles på bibliotek.dk 😀 Og tak.

      Like

  3. Eeyorenyk 19. april 2015 / 12:24

    Uh, jeg har slet ikke beskæftiget mig med Mary Poppins siden jeg var barn, hvor hverken bøger eller film fangede mig så meget som den mindste disse. Sidste år prøvede jeg at se “Saving Mr. Banks” og på trods af skøn rollebesætning, måtte jeg give op. Jeg blev slet ikke fanget, og jeg ved simpelthen ikke hvorfor jeg ikke kan se den samme magi som så mange andre, når det gælder denne barnepige. :S

    Liked by 1 person

    • Ann-Kristine 19. april 2015 / 13:49

      Det er da ærgerligt! Men hver sin smag, hehe. Jeg har det på samme måde med Winnie the Pooh. Jeg har selvfølgelig set lidt som barn, men bøgerne har ikke fanget mig i samme grad som andre (ihvertfald af hvad jeg kan fornemme på andre bogbloggere). Men en dag får jeg nok læst historierne og hvem ved – måske skifter jeg mening 🙂

      Like

  4. Nadia 5. maj 2015 / 22:08

    Hvor spændende. Jeg har aldrig fået læst bøgerne om Mary Poppins, selvom jeg altid siger, at det må jeg få gjort, så jeg har ingen idé om hvem forfatteren bag er som person andet end hvad jeg har set og læst andre steder — f.eks. ved at have set ‘Saving Mr. Banks’, som jeg er enig med dig i er en fin film — selvom den ikke er historisk korrekt på alle punkter, så vidt jeg ved så Travers nemlig aldrig Mary Poppins filmen. Det er alligevel en interessant film i forhold til, hvordan den afbilleder forfatteren, synes jeg.

    Liked by 1 person

    • Ann-Kristine 5. maj 2015 / 22:16

      Jeg søgte lige på det med Travers og filmen og fandt ud af at hun så filmen til premieren og derefter ikke i 20 år. Og hvad man heller ikke ved umiddelbart er at hun adopterede et barn samt havde både forhold til mænd og kvinder gennem tiden. Se evt mere her: http://www.hypable.com/saving-mr-banks-mary-poppins-facts/

      Alt i alt en rigtig interessant kvinde, hvis biografi jeg helt sikkert skal få læse en dag 🙂

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s