Tom Sawyers Eventyr af Mark Twain

Tom Sawyers Eventyr af Mark Twain, 2010. Carlsen. Opr. udgivet som The Adventures of Tom Sawyer i 1876. Antal stjerner: 4/5

Hvem er Tom Sawyer og kan en uopdragen dreng som ham holde sig væk fra problemer?

Tom Sawyer er en lidt uregerlig dreng, som bor sammen med sin tante og halvbror ved i St. Petersburg ved Mississippi-floden i USA. Tom er glad for at lege rundt omkring i byen sammen med sine venner, men at gå i skole er han bestemt ikke fan af. Men han bliver nødt til at gå der, hvilket dog bliver lidt rarere for ham, da Becky Thatcher starter i hans klasse:

Da han kom forbi huset, hvor Jeff Thatcher boede, fik han øje på en ny pige i haven – et sødt, lille væsen med blå øjne og to lange, lyse fletninger, hvid sommerkjole og broderede mamelukker. Den sejrrige hærfører faldt, uden at der var løsnet et skud. (…) Han tilbad den nye engel med stjålne blikke, indtil han kunne se, at hun havde lagt mærke til ham, hvorefter han lod som om hun ikke var der, og begyndte at ”vise sig” på alle mulige mærkværdige måder for at vinde hendes beundring.”

Åh, de små børn. Tom er dog ikke så god til at opføre sig ordentligt og en aften, hvor han er på eventyr med hans gode ven Huck, bliver de vidner til et mord og en uskyldig mand bliver anklaget. De to drenge ved dog, at det kan skabe problemer for dem, hvis de fortæller hvad de så, men hvad betyder mest: deres sikkerhed eller at en mand ikke bliver dømt for noget, som han ikke har gjort?

Denne bog bliver i dag betegnet som en børneklassiker på lige fod med Alice i Eventyrland og Peter Pan. Og det er bestemt ikke uden grund. Den blev første gang udgivet tilbage i 1876, og den er sidenhen blevet udgivet utallige gange på utallige sprog. Denne version er fra 2010 og udgivet på det danske forlag Carlsen, som en del af en serie med illustrationer af Robert Ingpen. De beskrivelser, som Twain kommer med af både karaktererne og deres miljø, er simple, men velskrevne i en sådan grad, at jeg vil afslutte min anmeldelse med et uddrag fra starten af bogen, hvor Tom går gennem byen og ud til skoven efter en dårlig skoledag:

Han løb ind imellem træerne og undgik alle stierne, til han stod midt i skove, og her satte han sig på en mosgroet plet under et stort egetræ. Der var ikke en vind, der rørte sig; selv fuglene var holdt op med at synge i den søvnige middagshede; naturen befandt sig i en trance, der indimellem blev brudt af en spættes fjerne banken, hvilket blot gjorde stilheden og ensomheden endnu dybere. Drengens sjæl var fyldt med melankoli; hans følelser harmonerede smukt med omgivelserne. ”

 

 

Advertisements

2 thoughts on “Tom Sawyers Eventyr af Mark Twain

  1. Eeyorenyk 15. april 2015 / 9:40

    Uh Mark Twain! 😀 Tom Sawyer er jo faktisk én af de (relativt få) klassikere jeg har læst og nydt, men det er godt nok mange år siden efterhånden, når jeg sådan tænker efter. O_o Nu føler jeg mig gammel.

    *trasker deprimeret ud igen*

    Liked by 1 person

    • Ann-Kristine 15. april 2015 / 13:06

      Du er da slet ikke gammel! Jeg har først læst den som voksen og har heller aldrig set film med den. Ingpens illustrationer ❤ Har du læst Huckleberry Finn?

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s