Kakerlakker om efteråret af Lydia Davis

Kakerlakker om efteråret af Lydia Davis, 2010. Forlaget Vandkunsten. Opr. udgivet i 1986 som “Break it down”. Antal stjerner: 4/5

Hvor bekymret er det muligt at være for et menneske og hvordan lever vi for os selv og med hinanden?

Lydia Davis er stadig ikke så stort et navn i Danmark, til trods for at hendes debut allerede udkom i hjemlandet USA tilbage i 1976. Denne bog hed oprindeligt ”Break it down”, og den blev først udgivet tilbage i 1986. Det er en samling af 34 små fortællinger, nogle er længere end andre og de fortæller både noget om hendes liv og andres liv. I historien ”Fru Orlandos bekymringer” hører vi om en kvinde, som ikke kan lade være med at bekymre sig om alting:

Fru Orlando lever i en dyster verden. I huset ved hun, hvad der er farligt: gasovnen, de stejle trapper, det glatte badekar og de mange elendige, elektriske installationer. Uden for huset ved hun til dels, hvad der er farligt, men kan umuligt have styr på det hele og er bange for sin egen uvidenhed og begærlig efter oplysninger om kriminalitet og katastrofer.”

Hun skjuler sig bag hendes bekymringer og fortæller sine døtre om dem i telefonen. Efterhånden er hun nødt til at opfinde historier, som kan stemme overens med hendes mystiske handlinger, og det bliver efterhånden værre og værre. Davis fortæller os også om hendes møde med Tolstoy, som er skrevet som del af ”Uddrag af et liv”, og om hvordan hun tilfældigt støder på denne bog:

Jeg gik ind i en boghandel, opfyldt af vrede mod mig selv. Skæbnen ville, at jeg skulle støde på en kopi af Tolstoys Dagbog. Jeg åbnede den på en tilfældig side. ”At bedrage sig selv er værre end at bedrage andre.” Disse hårde ord gik helt ind i marven på mig.

Mange år senere, da jeg var treogtyve og tog til Tyskland for at studere, havde jeg denne bog i lommen.”

Davis’ samling af historier viser utallige sider af hvem vi er og kan være som mennesker. Vi følger folk på deres gode og dårlige dage og hendes måder at variere temaer gør, at man som læser hele tiden støder på noget nyt. Hun er god til at runde hendes historier af, så vi som læsere ikke føler at der mangler en fortsættelse. Som fan af Hustvedt og Auster fandt jeg især hendes forhold til eksmanden interessant, da Davis var gift med Auster først. Alt i alt en skøn samling af historier om både hende selv og andre og der er noget for enhver at lære i disse historier.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s